Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Inddragelse og høring

Sendes i høring hos hhv. Handicaprådet og Ældrerådet.

Beskrivelse af sagen

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 31. marts 2020 besluttede udvalget i forbindelse med drøftelsen af kvalitetsstandarderne på hjælpemiddelområdet, at man på et kommende møde ønskede en uddybning af bevilling af ortopædiske hjælpemidler. En medarbejder fra Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscenteret vil derfor deltage på udvalgsmøderne med henblik på at uddybe og besvare spørgsmål.

 

I forbindelse med Ældre- og Genoptræningsudvalgets behandling af samme sag var der en drøftelse af, hvorvidt el-scootere skulle have status som et hjælpemiddel. Administrationen skal hertil bemærke, at det følger af Ankestyrelsens principafgørelse 40-19 fra 2019, at el-køretøjer i forhold til serviceloven som udgangspunkt skal anses for at være et forbrugsgode. Bevilling af forbrugsgoder sker efter servicelovens § 113. Bevilling som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 kan kun ske undtagelsesvist, hvis el-scooteren f.eks. erstatter eller træder i stedet for et egentligt hjælpemiddel, eksempelvis en kørestol.

Det vil således være i strid med Ankestyrelsens praksis, hvis en kommune vedtager, at el-scootere generelt skal bevilliges som et mobilitetshjælpemiddel. Kommunerne skal følge Ankestyrelsens praksis i sine afgørelser, og dermed er der som udgangspunkt ikke hjemmel i serviceloven til at bevillige el-scootere som hjælpemidler med hele anskaffelsesprisen.

 

Under udvalgsbehandlingen af kvalitetsstandarderne på hjælpemiddelområdet blev der desuden fremsat ønske om belysning af antallet af klagesager fordelt på de forskellige kvalitetsstandarders områder. Der er derfor blevet indhentet statistik fra Ankestyrelsen over deres behandling af klagesager fra Ringsted Kommune i 2019 samt antallet af omgørelser på de §§’er, som kvalitetsstandarderne på hjælpemiddelområdet omfatter. Tallene er indsat i et skema, som vedlægges som bilag 2. Der er ligeledes indsat cirka-tal for, hvor mange afgørelser kommunen i 2019 har truffet på hjælpemiddel-området til perspektivering af klagetallene.

 

Der er i alt tale om, at Ankestyrelsen har behandlet 11 klagesager i 2019, hvoraf Ankestyrelsen i to sager har omgjort kommunens afgørelse. I forhold til servicelovens § 113, som vedrører kvalitetsstandarderne for hhv. forbrugsgoder og inkontinens-hjælpemidler, har Ankestyrelsen behandlet to klager, hvoraf den ene er omgjort. Dette medfører en relativ høj omgørelsesprocent for disse sagstypers vedkommende. Kommunen har truffet i omegnen af 2.500 afgørelser på området i 2019. Når det årlige ”Danmarkskort” over statistik for kommunernes fejl i sagsbehandlingen er offentliggjort af Social- og Indenrigsministeriet, vil der efter sommerferien som vanligt blive forelagt en særskilt sag om Danmarkskortet.

 

Følgende bilag er knyttet til sagen:

 

Bilag 1 De samlede kvalitetsstandarder indenfor hjælpemiddel-temaet rettet på baggrund af udvalgenes behandling og godkendelse.

 

Bilag 2 Skema med ankestatistik for klagesager på hjælpemiddelområdet i 2019 samt cirka-tal for kommunens samlede antal afgørelser.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

X

 

 

 

 

X

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Nærværende sag er en opfølgning på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets samt Ældre- og Genoptræningsudvalgets behandling af sagen om kvalitetsstandarderne på voksenområdet 2020 – hjælpemidler, som blev behandlet i marts 2020.

Beslutning i Handicaprådet den 09-06-2020

Handicaprådet har ingen bemærkninger til indstillingen.

 

Ej til stede:

Britta Nielsen

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at borger- og interessentinddragelsen så vidt muligt afholdes med de planlagte aktiviteter i 2. halvår af 2020.
  2. at borger- og interessentinddragelsen for tillæg til sundhedsaftalen om voksne med psykisk sygdom gennemføres i et andet format, hvis det ikke er muligt, at afholde den planlagte proces. Dette vil samtidig betyde, at processen adskilles fra processen med ny Politik for voksne med særlige behov.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det af hensyn til den samlede politikproces vil være bedst at kunne afholde borger- og interessentinddragelse for tillægget til sundhedsaftalen om voksne med psykisk sygdom i 2. halvår af 2020. Det vurderes, at den oprindeligt planlagte proces vil give de bedste input, dels på grund af den synergi der kan opstå ved at mødes på tværs, dels fordi den proces giver udvalgsmedlemmerne den bedste mulighed for direkte kontakt med målgruppen.

 

Administrationen vurderer dog samtidig, at det pt. er usikkert om de oprindeligt planlagte aktiviteter vil kunne holdes i overensstemmelse med de retningslinjer og anbefalede forholdsregler, der på det tidspunkt kommer til at gælde i forhold til at undgå smitte.

 

Det er administrationens vurdering, at et tilpasset format for inddragelsesprocessen, kan være en mulighed, hvis tillægget til sundhedsaftalen om voksne med psykisk sygdom ønskes udarbejdet inden medio 2021.

Hvis politikprocessen for Politik for voksne med særlige behov udskydes til næste byrådsperiode, vil det efter al sandsynlighed medføre, at inddragelsesprocessen bliver adskilt fra inddragelsesprocessen for et tillæg til Sundhedspolitikken. Administrationen vurderer, at dette er uproblematisk.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældreråd og Handicapråd.

Beskrivelse af sagen

På udvalgsmødet 19. februar 2020 blev nedenstående tids- og procesplan for arbejdet med tillægget til Sundhedspolitikken godkendt:

 

  • Februar 2020: Politikproces vedtages
  • Januar – marts 2020: Indhentning af faglitteratur mv.
  • Marts – maj 2020: Inddragelse af interne og eksterne interessenter via:
    • Fælles workshop i maj med deltagelse af organisationer, fagudvalg, borgere, pårørende og medarbejdere.
    • Lokale inddragelsesprocesser i kommunens handicap- og socialpsykiatritilbud - i det omfang, der er behov for det for at sikre en bred inddragelse af målgruppen (målgrupper, der ikke har forudsætninger for at deltage i fælles workshop)
  • Juni 2020: Drøftelse af input fra politikprocessen med ansvarligt fagudvalg (SAMU)
  • Oktober-december 2020: Behandling af udkast til ny politik i fagudvalg og Byråd
  • December 2020 / januar 2021: Udkast til politik i høring
  • 1. kvartal 2021: Vedtagelse af ny politik i fagudvalg og Byråd

 

Det blev samtidig godkendt, at inddragelsesprocessen gennemføres fælles med processen for ny Politik til voksne med særlige behov, fordi målgruppen for begge i vid udstrækning er den samme.

 

Grundet COVID-19 har det ikke været muligt, at gennemføre de planlagte inddragelsesaktiviteter i foråret 2020. Der kan heller ikke på nuværende tidspunkt planlægges efter at afholde aktiviteterne inden for de næste måneder.

 

På den baggrund foreslås det at flytte den planlagte workshop med borgerer og interessenter til 2. halvår af 2020. Dette under forudsætning af, at det på dette tidspunkt er muligt at holde arrangementet i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og hvor det er trygt for alle i forhold til at undgå corona-smitte. Der vil her skulle tages højde for, at der i interessentgruppen kan forventes at være en andel af personer, der har en forhøjet risiko ved COVID-19, fx på grund af alder eller kroniske lidelser.

 

Hvis ikke inddragelse af borgere og interessenter kan gennemføres i 1. halvår af 2020, bliver det vanskeligt at gennemføre den samlede politikproces i denne byrådsperiode, da det forudsættes at alle trin i kommunens politikkoncept skal følges.

 

Hvis det fortsat ikke er muligt at gennemføre den planlagte workshop i 2. halvår 2020, foreslås det, at administrationen får beføjelser til at gennemføre borger- og interessentinddragelsen i 2. halvår af 2020 på andre måder end oprindeligt planlagt. Inddragelsen gennemføres så i stedet med udgangspunkt i, hvad der er muligt inden for sundhedsmyndighedernes retningslinjer og inden for et rimeligt ressourceforbrug. Det kan eksempelvis være i form af mindre fokusgruppeinterview og et temamøde internt i Social- og arbejdsmarkedsudvalget, fx kombineret med skriftlige bidrag fra relevante forening og organisationer. En sådan løsning vil indebære, at der er færre deltagere til hvert enkelt møde samt at deltagerne så vidt muligt er personer, der i forvejen har kontakt til hinanden.

 

Det er også muligt, at adskille udarbejdelsen af tillægget til sundhedsaftalen om voksne med psykisk sygdom fra udarbejdelse ny Politik for voksne med særlige behov og lave en inddragelsesproces kun for denne målgruppe. Formatet vil dog stadig være afhængig af eventuelle begrænsning grundet covid-19.

 

En alternativ mulighed er at udskyde hele processen til næste byrådsperiode, det vil sige til 2022.

 

Når inddragelsesprocessen afvikles, vil der i øvrigt så vidt muligt også blive taget hensyn til Ældre- og Genoptræningsudvalgets ønske om, at alle udvalgets medlemmer samt Ældrerådet bliver inddraget, jf. udvalgsreferat af 17. februar 2020.