Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det er fastsat i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, at kommunen hvert år senest den 31. december skal godkende en plan for årets beskæftigelsesindsats samt fremsende denne til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering.

På Social- og Arbejdsmarkedsrådets møde den 18. november 2020 blev Beskæftigelsesplan 2021 godkendt med den tilføjelse, at delegationsplanen ændres, så det er Byrådet, der godkender beskæftigelsesplanen.

Et høringsudkast af Beskæftigelsesplan 2022 fremlægges hermed til behandling.

Beskrivelse af sagen

Udkastet til Beskæftigelsesplan 2022 er udformet som en overordnet beskrivelse af udfordringer og indsatser på de indsatsområder, som er omfattet af årets aktuelle ministermål og fastsatte lokale mål. Se bilag med Udkast til Beskæftigelsesplan 2022.

Udkastet er udarbejdet på baggrund af indledende drøftelser i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd i maj Endelig indgår de politiske fokuspunkter på ungeområdet, som blev fastsat på Social- og Arbejdsmarkedsrådets temaseminar den 11.-12. juni 2021.

Høringsudkastet er desuden drøftet i Det Lokale Arbejdsmarkedsrådet i oktober forud for mødet i Social- og Arbejdsmarkedsrådet, og bemærkninger herfra samt høringsbemærkninger vil indgå i fremlæggelsen af det endelige udkast til Beskæftigelsesplan 2022.

De foreslåede fokusområder og mål er kvantitative med fokus på resultaterne af indsatsen over for borgerne. Resultaterne vil blive målt efter udgangen af 2022 via centrale benchmarkinger og målinger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering jobindsats.dk (STAR, samt via Undervisningsministeriet i forhold til de centrale mål på ungeområdet.

Beskæftigelsesministeren har udmeldt 5 vejledende ministermål, som er videreført fra 2021, og disse er inddraget i fastsættelsen af lokale mål og indsatsområder for Ringsted Kommunes beskæftigelsesindsats:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Ringsted Kommune har som udgangspunkt altid fokus på at møde borgerne på en professionel, tilgængelig og nærværende måde.

Den overordnede strategi for indsatsen er en videreførelse af kommunens langsigtede forebyggende indsats med tidlige og hyppige samtaler i den første del af ydelsesperioden for alle borgere, og en rehabiliterende og jobrettet indsats tilpasset den enkelte borgers aktuelle behov.

Fokus er på praktik og jobnær opkvalificering af borgerne inden for områder med behov for arbejdskraft, og dette fokus har fortsat været opretholdt under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen. Det har bidraget til gode resultater, hvor Ringsted under coronarestriktionerne har opretholdt en høj jobomsætning samt et lavere antal ydelsesmodtagere ift. det forventede.

De politisk udpegede områder for et særligt fokus i 2022 er følgende:

Indsatsen for ledige borgere og virksomheder

• Langtidsledighed:

• ugentlige samtaler ved 12 ugers ledighed
• virksomhedsopsøgende indsat ift. Nye jobåbninger
• Uddannelsestilbud:
• udstrakt brug af uddannelsespuljer - særligt ift. opkvalificering til ikke-faglærte specialiserede kompetencer
• Ikke-vestlige indvandreres og ikke-vestlige kvinders beskæftigelse:
• socioøkonomisk virksomhed

Den særlige indsats for udsatte borgere skal styrkes via:

• Tæt kontakt med arbejdsgivere omkring det rummelige arbejdsmarked og vilkår for fleksjobansættelser
• Samarbejde med Erhvervsforum, opsøgende virksomhedsservice
• Flere skal i virksomhedspraktik eller løntilskud

Indsatsen har et særligt fokus på:

• Fleksjob, ledighedsydelsesmodtagere og handicappede borgere:
• Ressourceforløb
• Revalidering
• Sygedagpenge
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Andelen af unge i job og uddannelse skal stige

• Styrket langvarig indsats og forberedende tilbud til sårbare unge medforberedende forløb med social-psykiatrisk støttetilbud

Sideløbende med de udvalgte fokusområder gennemføres den ordinære indsats for alle ydelsesgrupper, og herunder vil der for alle borgere være et særligt fokus på den opkvalificerende- og beskæftigelsesfremmende indsats via de centralt udmeldte puljer og den tætte og opsøgende kontakt med virksomhederne. Herunder vil der også være et særligt fokus på borgere med nedsat funktion pga. handicaps.

Resultatrevisionen af indsatsen i 2020 er udarbejdet som bilag til Beskæftigelsesplanen og er en opgørelse af de målbare resultater af årets ministermål og lokale mål. Der er, på trods af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen i det meste af 2020, opnået flere væsentlige resultater af indsatsen i 2020, mens andre områder, som f.eks. målene for den virksomhedsrettede aktivering ikke har kunnet opfyldes.

Inddragelse og høring

Integrationsrådet og Handicaprådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at udkastet til Beskæftigelsesplan 2022 beskriver den aktuelle situation på beskæftigelsesområdet og adresserer de områder, hvor der aktuelt vurderes at være behov for et særligt politisk og fagligt fokus i den fremadrettede beskæftigelsesindsats. De valgte mål vurderes at give et godt afsæt for at tilrettelægge en målrettet indsats over for de aktuelle udfordringer på beskæftigelsesområdet. Men det særlige fokus på uddannelse og opkvalificering forebygges fremtidige ubalancer på arbejdsmarkedet og bidrager til at begrænse kompetencegabet mellem udbud og efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særskilte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkast til Beskæftigelsesplan 2022 sendes i høring i Integrationsrådet og Handicaprådet.

Supplerende sagsfremstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 24-11-2021

Høringsbemærkninger: Det Lokale Arbejdsmarkedsråd den 27.10.2021:

Flot og overskuelig plan, hvor der ønskes et yderligere fokus på:

• Revalidering og konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen
• Inddragelse af uddannelsesinstitutionerne i den opkvalificerende indsats
• Håndholdt indsats over for borgere langt fra arbejdsmarkedet
• Fastholdelse og lønnede timer til sygemeldte
• Opkvalificering og fastholdelse på So-su området (data for frafald vedlagt som bilag)

Ej til stede: Andreas Karlsen (C) Henrik Tonnesen (-) Jeanette Amdal (-) Lisbeth Balling (-) Tina-Mia Eriksen (C)

Høringsbemærkninger: Integrationsrådet: Ingen.

Høringsbemærkninger: Handicaprådet: Bilag med høringssvar er vedhæftet.

På baggrund af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd bemærkninger den 24.10.21 fremlægges nyt udkast til beskæftigelsesplan 2022, hvor der er lagt et styrket fokus på ovenstående områder, samt på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets bemærkninger om revalidering og arbejdsmarkedets situation i forbindelse med Femern Belt.

Af Handicaprådets høringssvar fremgår, at der ønskes et styrket fokus på beskæftigelsen for personer med handicaps og herunder på at nedbringe andelen af borgere på ledighedsydelse. Hertil kan bemærkes, at der de seneste par år har været et styrket fokus på området. Resultatet kan bl.a. aflæses i det seneste års stigning i antallet af personer i fleksjob og det tilsvarende fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. Dette fokus vil i 2022 blive yderligere styrket, idet der på Budget 22 er afsat midler til en ekstra virksomhedskonsulent til det rummelige arbejdsmarked. Indsatsen på området vil blive fulgt tæt, og resultaterne vil fremgå af den løbende orientering via porteføljen. 

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. november 2019 at ændre proceduren for revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne på voksenområdet. I overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed de kvalitetsstandarder, som ifølge serviceloven skal revideres en gang årligt, til politisk behandling. Desuden fremlægges enkelte yderligere kvalitetsstandarder, herunder to nye, som det også er relevant at behandle politisk.

Beskrivelse af sagen

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.

2021 er 4. år af valgperioden, og i overensstemmelse med den af Byrådet vedtagne procedure for revidering af kvalitetsstandarderne på voksenområdet fremlægges hermed alene de kvalitetsstandarder til politiske behandling, hvor der er lovkrav om årlig udarbejdelse af kvalitetsstandard. Derudover fremlægges for første gang en ny kvalitetsstandard om forebyggende socialpædagogisk støtte, som udspringer af den politiske beslutning om en justeret model for tildeling af social støtte til voksne. Da der således skal tages stilling til en helt ny kvalitetsstandard forelægges den samlede sag for Byrådet og ikke blot for fagudvalgene. Endelig fremlægges kvalitetsstandarden for hjemmesygepleje med henblik på indarbejdelse af ændringer vedrørende skærmbesøg som led i budgettet for 2021.

Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de nævnte kvalitetsstandarder, samt årsagen til disse.

Forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med den seneste behandling af kvalitetsstandarderne, blev samtlige standarder forsynet med et enslydende afsnit om kvalitetsstandardernes betydning i forbindelse med kommunens behandling af borgerens ansøgning. Det fremgår af afsnittet, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering, og at det generelle serviceniveau, som kvalitetsstandarden er udtryk for, skal fraviges, hvis det i det konkrete tilfælde er nødvendigt. Der foreslås en mindre rettelse af afsnittet i kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg, da der her ikke er tale om en ydelse, som man normalt ansøger om, men om et tilbud til borgeren, som sker på kommunens eget initiativ – ikke på baggrund af en ansøgning. 

Indarbejdelse af skærmbesøg

I forbindelse med budgettet for 2021 blev indførslen af mulighed for skærmbesøg i hjemmeplejen besluttet som en driftsinvestering. Beslutningen om at indføre mulighed for skærmbesøg som led i kommunens budget for 2021 involverer kvalitetsstandarderne for henholdsvis hjemmesygepleje, personlig pleje og ernæring samt praktisk hjælp. Muligheden for skærmbesøg er indarbejdet i de nævnte kvalitetsstandarder.

Træning

Hjælp i form af træning består af flere forskellige typer af træning. Ét aspekt af træning er palliation. Palliation i forhold til træning omfatter hjælp til behovsafklaring, symptomlindring, instruktion i lejring og forflytning, vejledning omkring hjælpemidler, individuel vedligeholdende træning og psykisk støtte. Palliation tilbydes til alvorligt syge eller døende på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og udføres som udgangspunkt 1-2 gange om ugen. Det foreslås præciseret, at palliation som udgangspunkt kan udføres op til 16 gange i alt. Der er ikke tale om en ændring af serviceniveauet, men om præcisering af allerede gældende praksis. 

Social tandpleje

Den nye ordning om social tandpleje er endnu ikke færdigbehandlet politisk. Derfor fremlægges der først et udkast til en kvalitetsstandard om social tandpleje i en særskilt sag, når Byrådet har behandlet sagen om selve socialtandpleje-ordningen. 

Justeret model for tildeling af social støtte til voksne

I januar 2021 behandlede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sagen vedrørende en justeret indsatsmodel for tildeling af social støtte til voksne. Efter den justerede indsatsmodel skal der bl.a. arbejdes med de nye paragraffer i serviceloven, §§ 82 a og 82 b. I forbindelse med behandlingen besluttede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget at godkende den justerede indsatsmodel, men at der skulle udarbejdes en ny kvalitetsstandard herom, som skulle godkendes af Byrådet. Det blev desuden besluttet, at der skulle indarbejdes et afsnit i kvalitetsstandarden om mulighederne for at klage. Administrationen har på den baggrund udarbejdet et udkast til en ny kvalitetsstandard for forebyggende socialpædagogisk støtte, som er vedlagt, og som hermed forelægges til politisk godkendelse. Under afsnittet ”Øvrige relevante oplysninger” i den borgerrettede del af kvalitetsstandarden er det anført, at der ifølge servicelovens §§ 82 a og 82 b ikke er en egentlig klageadgang over kommunens afgørelser herom til anden administrativ myndighed, men at man som borger kan bede kommunen vurderer behovet for anden hjælp efter serviceloven, hvis man er uenig i henvisningen, eller hvis man oplever at have behov for anden hjælp, og at der desuden kan klages til kommunens ledelse over kommunens serviceniveau. 

I forlængelse af ovenstående er der desuden foretaget afledte konsekvensrettelser i den eksisterende kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, som ligeledes forelægges til politisk godkendelse. Konsekvensrettelserne består alene i, at der er indsat et afsnit om muligheden for forebyggende socialpædagogisk støtte efter servicelovens §§ 82 a eller 82 b i kvalitetsstandardens medarbejderdel.

Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:

Tekst skrevet med grønt foreslås tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.

Tekst skrevet med rødt foreslås slettet eller flyttet til andet afsnit.

Inddragelse og høring

Sagen sendes i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet som de relevante høringsparter for dette emne. Sagen genoptages til endelig behandling og beslutning efter endt høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Forebyggende hjemmebesøg

Det er administrationens vurdering, at den tilrettede formulering af afsnittet om kvalitetsstandardens betydning bedre afspejler den type af hjælp, der er tale om, og at hjemmebesøget er noget man automatisk får tilbudt og ikke noget, man som borger skal ansøge om. 

Indarbejdelse af skærmbesøg

Det er administrationens vurdering, at beslutningen om muligheden for anvendelse af skærmbesøg i hjemmeplejen er relevant for kvalitetsstandarderne om henholdsvis hjemmesygepleje, personlig pleje og ernæring samt praktisk hjælp, og at muligheden bør fremgå af de relevante kvalitetsstandarder.

Træning

På nuværende tidspunkt fremgår det ikke af kvalitetsstandarden, at palliation som udgangspunkt udføres op til 16 gange, men dette har længe været praksis og fremgår af rammen som noteret i forløbskataloget. Det er administrationens vurdering, at kvalitetsstandarden bør afspejle praksis, og at rammen på de 16 gange derfor bør fremgå af kvalitetsstandarden af hensyn til forventningsafstemning og oplysning af borgeren. Der er således ikke tale om serviceændring, men blot præcisering af praksis.

Justeret model for tildeling af social støtte til voksne

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede nye kvalitetsstandard for forebyggende socialpædagogisk støtte og de afledte konsekvensrettelser af den eksisterende kvalitetsstandarden om socialpædagogisk støtte afspejler den justerede indsatsmodel, som blev godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Administrationen vurderer endelig, at kvalitetsstandarderne med de foreslåede tilpasninger og præciseringer lever op til lovgivningen, herunder den aktuelle praksis fra Ankestyrelsen, som den ser ud på nuværende tidspunkt.

Udover de foreslåede nye kvalitetsstandarder er der efter administrationens opfattelse alene tale om mindre tilpasninger eller præciseringer uden væsentlig betydning for serviceniveauet.

Konsekvenser for handicapområdet

Fastsættelse af kvalitet og serviceniveau, som er emnet for nærværende sag, har indflydelse på den hjælp, som handicappede kan forvente at få fra kommunen.

Indstilling

Direktionen indstiller følgende:

1. at kvalitetsstandarderne med de foreslåede ændringer sendes i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet med høringsfrist den 14. april 2021 hvorefter sagen genoptages i maj 2021, og
2. at kvalitetsstandarderne herefter godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer, medmindre der under høringsprocessen fremkommer nye og væsentlige aspekter af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 14-06-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-06-2021

Nærværende sag er genoptaget efter høring af Handicaprådet og Ældrerådet.

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet har i sit høringssvar anført bemærkninger til i forhold til kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg. Ældrerådet ønsker, at der bliver fulgt op på de borgere, som ikke reagerer på brevet fra kommunen med tilbud om hjemmebesøg. Dette kan være telefonisk eller ved fysisk fremmøde hos borgeren og skal sikre, at der reelt er tale om et afslag fra borgerens side. Ældrerådet vurderer ikke, at dette vil kræve mange ressourcer at indføre.

I forhold til kvalitetsstandarderne om hhv. Hjemmesygepleje, Personlig pleje og ernæring samt Praktisk hjælp har Ældrerådet anført, at det bør være borgeren selv, der bestemmer, om borgeren ønsker – og føler sig i stand til  - at gøre brug af den nye mulighed for skærmbesøg. Det skal ikke være leverandøren af ydelsen eller andre, der afgør dette.

Endelig anfører Ældrerådet i forhold til kvalitetsstandarden om Træning, at der ikke bør være et loft over, hvor mange gange, der kan ydes palliation.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet har i sit høringssvar til sagen forholdt sig til kvalitetsstandarderne for hhv. daghjem for ældre borgere med fysiske handicap samt daghjem for borgere med demens. Konkret spørger Handicaprådet til grundlaget for den eksisterende formulering i begge kvalitetsstandarder om, at borgeren selv skal afholde den fulde udgift til hjemtransport, hvis borgeren ikke kan være på daghjemmet i hele dage. Såfremt kravet om, at borgeren selv skal afholde udgiften, ikke hviler på lovgivningen, ønsker Handicaprådet formuleringen ændret, idet det kan afholde borgere uden fornøden økonomi fra at søge om tilbuddet.

Endvidere har Handicaprådet forholdt sig til indarbejdelsen i flere af kvalitetsstandarderne af muligheden for skærmbesøg og formuleringen heraf. Handicaprådet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det vil være lovligt at overlade afgørelsen af anvendelsen af skærmbesøg til en leverandør.

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Vedrørende forebyggende hjemmebesøg vurderer administrationen ud fra borgergrundlaget og den andel borgere, der sædvanligvis tager imod tilbuddet, at Ældrerådets ønske vil medføre yderligere tidsforbrug i omegnen af en fuldtidsstilling.

Hvis formålet med opfølgning på tilbuddet om hjemmebesøg er at nå ud til flere borgere, herunder til mere ressourcesvage borgere, vil en alternativ mulighed være at ændre det nuværende brev med tilbud om besøg. Brevet kunne i stedet have en konkret dato og klokkeslæt for et besøg, som man aktivt som borger skulle afmelde sig, hvis man ikke ønskede. En sådan model ville dog ligeledes medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk. En nærmere vurdering af ressourcetrækket vil kræve sondering hos andre kommuner, som aktuelt arbejder efter denne model.

I forhold til bemærkningerne i Handicaprådets høringssvar vedrørende udgifter til hjemtransport fra daghjem kan administrationen bemærke, at det i forbindelse med visitationen af borgeren til daghjemmet bliver vurderet, at borgeren er i stand til at være på tilbuddet i seks timer. De seks timer er rammen daghjemstilbuddet. Hvis borgeren ikke er i stand til være på tilbuddet i seks timer, vil borgeren som udgangspunkt ikke blive visiteret til daghjem. På den baggrund er der indgået aftale med kørsels-leverandøren om, at borgerne hentes og bringes på faste tidspunkter. Den nævnte formulering i kvalitetsstandarden er møntet på den situation, hvor borgeren af en eller anden grund pludselig måtte ønske at komme hjem igen tidligere end planlagt. I så fald vil der i praksis typisk blive bestilt en taxa, medmindre en pårørende eller lignende har mulighed for at hente borgeren. Dette er dog ikke et udbredt fænomen.

Det er en del af det politisk bestemte serviceniveau, at borgeren selv betaler for kørslen. Dette gælder også, hvor borgeren bliver kørt med kørselsleverandøren på de fastlagte tidspunkter. Umiddelbart vil der være hjemmel i servicelovens § 117 til, at kommunen kan beslutte at yde tilskud til kørslen, herunder til tidligere hjemtransport ønsket af borgeren. Det skal bemærkes, at de nærmere forhold omkring kørsel til og fra daghjem er beskrevet i kvalitetsstandarden herom, som ikke i denne omgang er forelagt til politisk behandling.

Ældrerådets og Handicaprådets bemærkninger til indarbejdelsen af budgetbeslutningen for budget 2021 om skærmbesøg giver administrationen anledning til at bemærke følgende: Det er tanken, at leverandøren skal foretage den faglige vurdering af, hvorvidt det hos den enkelte konkrete borger er muligt at levere hjælpen i form af et skærmbesøg. I de tilfælde, hvor det vurderes muligt, vil leverandøren desuden forsøge at motivere til skærmbesøg. Det vil dog være kommunens administration – og ikke leverandøren – som træffer afgørelsen om, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes, og som i sidste ende har ansvaret for, at borgeren får tilbudt den nødvendige hjælp.

Administrationen foreslår, at indarbejdelsen af skærmbesøg i kvalitetsstandarderne udskydes til den næste politiske behandling kvalitetsstandarderne i 2022, hvor der vil være flere praktiske erfaringer med ordningen. 

Præcisering af visitationsprocedure i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med Social- og Arbejdsmarkedets første behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget, at det skulle præciseres, hvordan man visiteres gennem forebyggende hjemmebesøg. 

På den baggrund er der indsat en afsnit i kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg om, hvordan proceduren er, hvis der i forbindelse med hjemmebesøget konstateres ønske om hjælp eller støtte fra kommunen.

Præcisering af klagevejledninger

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget desuden, at klagevejledningerne skulle præciseres. Administrationen forstår herved, at der er ønske om, at det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke klagemuligheder der, udover den ved lov fastsatte klageadgang til en anden klageinstans, herunder Ankestyrelsen, måtte være. Administrationen vil udarbejde en generel formulering herom, som indsættes i kvalitetsstandarderne, og som vil blive forelagt i forbindelse med næstkommende politiske behandling af kvalitetsstandarderne. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.

Supplerende sagsfremstilling til Ældre- og Genoptræningsudvalget den 23-08-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-08-2021

I forbindelse med den politiske behandling af sagen i maj måned, blev det i hhv. Ældre- og Genoptræningsudvalget og i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at sagen skulle genoptages, idet det skulle tydeliggøres, at der ikke var fastsat et antals-loft for træning som led i palliation, og idet der skulle indarbejdes en præciseret beskrivelse af klageadgangen. Derudover ønskede udvalgene en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de skitserede modeller for flere forebyggende hjemmebesøg.

Træning

Den af administrationen foreslåede ændring af teksten i kvalitetsstandarden for træning i forhold til et antalsmæssige loft på 16 gange træning som led i palliation er fjernet fra den nu vedlagte udgave af kvalitetsstandarden i overensstemmelse med udvalgenes beslutning.

Præcisering af klageadgang

På baggrund af den ønskede præcisering af klageadgangen foreslår administrationen, at der udarbejdes et selvstændigt felt med titlen ”Klageadgang”, som indsættes til sidst i den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne. I dette felt kan det beskrives, hvorvidt der findes en lovfastsat administrativ klageadgang til en klageinstans – typisk Ankestyrelsen - over en afgørelse om den pågældende type hjælp, og at der er mulighed for at klage over kommunens serviceniveau til lederen af det pågældende tilbud og/eller til kommunens ledelse. I det omfang den hjælp, som den enkelte kvalitetsstandard vedrører, involverer sundhedsfaglig behandling, kan det nævnes, at der er klageadgang i forhold til selve behandlingen til Styrelsen for Patientklager. Hvis det ønskes kan afsnittet om klageadgang ligeledes indsættes i resten af kvalitetsstandarderne på voksenområdet.

Det følgende er et forslag til formuleringen af afsnittet, som vil blive indsat i de 12 kvalitetsstandarder, som aktuelt er under behandling, såfremt den godkendes:

Økonomiske konsekvenser ved ændret model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg

Mulighederne for at ændre modellen for, hvordan forebyggende hjemmebesøg tilbydes, herunder de økonomiske konsekvenser heraf, vil blive forelagt til politisk behandling snarest muligt i en særskilt sag herom. Indhentelse af erfaringer fra andre kommuner, som anvender en model med en konkret mødedato i brevet med tilbuddet om det forebyggende hjemmebesøg, er fortsat ved at blive indhentet. 

Indstilling

Direktionen indstiller at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.

Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 6. december 2021

I forbindelse med Byrådets seneste behandling af sagen om kvalitetsstandarder på voksen-handicapområdet på mødet den 13. september 2021 blev det besluttet af udsætte sagen, indtil Ældre- og Genoptræningsudvalget havde haft lejlighed til at behandle en særskilt sag om mulighederne for en ændret model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Ønsket om en afdækning af mulighederne for en ændret model, herunder de økonomiske konsekvenser heraf, udsprang af udvalgsbehandlingen af sagen om kvalitetsstandarderne. Ældre- og Genoptræningsudvalget behandlede sagen om mulighederne for en ændret model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg den 20. september 2021 og besluttede, at mulighederne for en ændret model skal indgå i den kommende budgetproces i 2022.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til indtægtsbevilling til Business Park Ringsted 

Beskrivelse af sagen

I dagsorden for, godkendelse af projekt og frigivelse af anlægsbevilling for Erhvervsudvikling Jordemodervej, godkendt af byrådet den 8. april 2019, pkt. 24, fremgår det at der vil blive fremsendt dagsorden for indtægt ved medfinansiering i 2021.

Af dagordnen fremgår det, at der vil ske medfinansiering fra to grundejere i forbindelse med anlæg af veje til deres respektive ejendomme.

Den ene grundejer, tidligere Jordemodervej 40, nu Hovmarken 20, kunne efterfølgende ikke stille garanti, hvorfor anlægsarbejderne ikke blev udført. Det er nu op til grundejere selv, at gennemfører anlægsarbejderne. Betingelser for arbejderne er tinglyst på matriklen.

Den anden grundejer, Kærup Erhvervspark, stillede garanti og anlægsarbejderne er nu gennemført. Endelig opgørelse er forelagt grundejer, og er blevet accepteret. Endelige omkostninger beløber sig til 901.470 kr. ekskl. moms. 

Inddragelse og høring

Endelige økonomisk opgørelse er forelagt grundejer, og efterfølgende accepteret. 

Økonomi

Der søges om indtægtsbevilling og rådighedsbeløb til indtægter på 901.470 kr. Beløbet tilgår kassen. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at opgørelsen er korrekt og at grundejer skal betale for de udførte anlægsarbejder. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have betydning for handicapområdet. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at der gives et rådighedsbeløb til indtægter på 901.470 kr. der tilgår kassen
2. at der gives en anlægsbevilling til indtægter på 901.470 kr.