Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt. 

Indhold

Sagsgang: 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

x

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om en undersøgelse af trafikudvikling i området ved Klosterparks Allé til Nordre Ringvej skal igangsættes, og til finansiering af undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med udbygning af de resterende områder nord for outletområdet er det vigtigt at være på forkant med trafikafviklingen i og fra området. Allerede i dag ses der, når der ikke er virus-restriktioner, store trafikbelastninger på især Nordre Ringvej, men også i outletområdet på Klosterparks Allé. En yderligere udbygning af området vil forøge trafikmængden, og administrationen vil derfor gerne analysere på de kommende udfordringer, samt analysere forskellige løsningsforslag.

Der vil skulle analyseres på hvilke konsekvenser udbygningen har i nedenstående områder (se figur 1)

Arbejdet haster, da der nu forhandles med investorer vedrørende det ledige område bag ved Falck i Ringsted centrum. Opgaven kan løses for under 300.000 kr.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Det foreslås at tage 300.000 kr. til undersøgelsen af u forbrugte midler fra anlægsbevilling Optimering trafikafvikling Nordre Ringvej, anlæg 354. På anlæg Optimering trafikafvikling Nordre Ringvej er der en forventet restbevilling på 800.000 kr. efter endt anlæg.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der er behov for et opdateret trafikgrundlag og analyse af de fremtidige udfordringer med hensyn til trafikafvikling i outletområdet, således at forskellige løsninger kan vurderes.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

 Indstilling

Direktionen indstiller, at undersøgelserne sættes i gang, og der tages 300.000 kr. fra anlægsbevilling Optimering trafikafvikling Nordre Ringvej.

Beslutning

Ikke godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

x

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om der skal igangsættes trafiksikkerhedstiltag på Bøllingsvej i forbindelse med Ringsted Forsynings arbejder på vejen.

Beskrivelse af sagen

Bøllingsvej har i dag tre indsnævringer. To af dem ligger på hver side af Skolegade. Den sidste er etableret ud for skolestien, ind mod Valdemarskolen. Ved den sidste indsnævring er der i dag også etableret et bump i indsnævringen, hvor der i dag også er en fodgængerovergang. Ved alle indsnævringerne er der i dag etableret vejtræer.

Ringsted Forsyning skal forestå ledningsrenovering på Bøllingsvej og har i den forbindelse forespurgt administrationen, om der er projektplaner for Bøllingsvej. Administrationen har meldt tilbage, at Bøllingsvej er på Ringsted Kommunes Trafikhandlingsplan, med ønsket om etablering af mere effektiv fartdæmpning, men vejen er for nuværende ikke prioriteret.

Indsnævringer er en foranstaltning, der tidligere er anvendt til at nedsætte hastigheden. Det kan dog betyde, at trafikanter som skal holde tilbage, vælger at sætte hastigheden op for ikke at have genen ved at skulle vente på modkørende. Derudover virker indsnævringer kun, når trafikmængden er til det. Såfremt der ingen modkørende trafik er, kan indsnævringen forceres med uændret hastighed. Det positive ved indsnævringerne er, at de ikke generer støj ved forcering, som et bump vil gøre.

Seneste trafikmåling på Bøllingsvej er foretaget i 2019, syd for Skolegade. Den viser, at der kører 1.600 trafikanter på Bøllingsvej hver dag. Gennemsnitshastigheden er målt til at være 31,2 km/t, på et sted hvor der er en anbefalet hastighed på 30 km/t., 85% hastighedsfraktilen er målt til at være 39,8 km/t. Det betyder, at 85 % af de målte trafikanter kører 39,8 km/t eller derunder. Målingen viser, at 58 % af de målte trafikanter kører over 30 km/t

Ved at fjerne indsnævringerne og i stedet etablere nutidsrigtige hastighedsdæmpende foranstaltninger, enten i form af bump eller hævede flader, vil formålet med projektet på Bøllingsvej være opfyldt. Det skal bemærkes, at de nye hastighedsdæmpende foranstaltninger ikke nødvendigvis ligger på samme sted som de tidligere indsnævringer. Det skal også bemærkes, at selvom administrationen vil stræbe efter at genetablere vejtræerne, kan forholdene betyde, at de ikke kan bevares. Derudover vil administrationen undersøge, om der er lavt hængende frugter på Bøllingsvej, f.eks. at kigge på muligheden for at optimere fodgængerovergangen v. skolestien.

Administrationen har fået udfærdiget et anlægsoverslag på ovenstående tiltag, hvor der ikke er taget hensyn til Ringsted Forsynings forestående ledningsrenoveringer på Bøllingsvej. Overslaget viser, at det vil have en omkostning i omegnen af 800.000 kr. ekskl. moms. Ved at gå i anlæg, i samarbejde med Ringsted Forsyning vil omkostningen være væsentligt mindre end de 800.000 kr.  

Ringsted Forsyning forventer at gå i entreprenørudbud i uge 6, hvorefter entreprenøropstart forventes at ske i løbet af foråret og løber indtil 4 kvartal af 2020.

Inddragelse og høring

Trafiksikkerhedsrådet plejer normalt at blive hørt ved trafiksikkerhedsprojekter, men på grund af tidsperspektivet har dette ikke være en mulighed.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Finansieringen kan håndteres af allerede afsatte midler i Trafikhandlingsplanen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ved at etablere nye trafiksikkerhedstiltag i forbindelse med Ringsted Forsynings arbejder, vil der kunne skabes synergi i mellem de to projekter. Derudover vurderer administrationen, at ved at prioritere projektet omkring Bøllingsvej nu, vil det medføre en væsentlig reduktion i anlægsomkostninger.

Sagen vurderes ikke at have indflydelse på handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at de hastighedsdæmpende tiltag på Bøllingsvej ændres til hævede flader eller bump, i forlængelse af Ringsted Forsynings arbejder.


Beslutning

Ad 1-2: Godkendt. 

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 9. november 2020, pkt. 15 vedtog Byrådet en ny Natur-, Miljø- og Klimapolitik. I denne sag skal udvalget tage stilling til Handleplan for Natur, Miljø og Klima for 2021. Ligeledes skal der tages stilling til et forslag til proces for inddragelse af hele Byrådet i forhold til iværksættelse af eventuelle yderligere indsatsområder for 2022 og de kommende år.

Beskrivelse af sagen

Natur-, Miljø- og Klimapolitikken indeholder en række indsatsområder, som kommunen vil arbejde på i de kommende år. På nogle områder har der gennem mange år været arbejdet med forskellige indsatser, mens kommunes indsats på andre områder har være mindre. Prioriteringerne har dels været politisk bestemt, men skyldes også lovgivning og statslige krav. Således har statslige krav til vand- og naturplaner haft betydning for arbejdet med forbedring af vandløb og naturområder. Modsat har kommunens aktiviteter indenfor f.eks. den forebyggende klimaindsats (CO2-reduktion) alene været drevet af politiske ønsker, og en eventuel mulighed for at opnå energibesparelser.

I vedlagte handleplan, se bilag, er der en samlet oversigt over den planlagte indsats i 2021 i relation til de indsatsområder, som er oplistet i politikken. Som det fremgår af handleplanen, er der allerede en lang række planlagte aktiviteter inden for natur- og miljøområdet. Inden for klimaområdet er der også nogle planlagte aktiviteter, bl.a. i forbindelse med kommunens ESCO-projekt.

Politikken er imidlertid ikke afgrænset til alene at omhandle kommunens aktiviteter, men også borgere og virksomheder. I det samlede klimaregnskab udgør kommunens aktiviteter således under 5 % af den samlede CO2-udledning. Det er derfor af stor betydning, hvilken indsat der samlet set sker inden for kommunegrænsen. Politikken lægger således også op til, at der skal udarbejdes en handleplan for grøn omstilling rettet mod såvel kommunale aktiviteter, som borgere og virksomheder.

I 2009 tiltrådte Ringsted Kommune Borgmesterpagten, og forpligtede sig til at reducere kommunens samlede CO2-udledningen med 20 % i 2020. Dette set i forhold til 2008. Målet gjaldt også udledningen fra borgere og virksomheder. Denne aftale er netop udløbet, og kommunen er ikke tiltrådt nogen nye aftaler. Med regeringens klimalov, er målene for CO2-reduktion hævet til 70 % CO2-reduktion i 2030 set i forhold til 1990. Spørgsmålet er, i hvilken grad og på hvilken måde Ringsted Kommune kan, og vil bidrage til at nå dette mål.

Den 5. oktober 2020 besluttede Byrådet, at bidrage med 30.000 kr. til ansættelse af en klimafaglig koordinator i regionen under projektet ”DK2020 - for hele Danmark” sag nr. 20/12866. Projektet er et 3-årigt partnerskab mellem KL, Realdania og de fem regioner. På mødet blev det besluttet at udskyde den endelige beslutningen om Ringsted Kommunes deltagelse i DK2020 med henblik på evt. deltagelse i 2. runde, som har tilmeldingsfrist i efteråret 2021. Der er på nuværende tidspunkt 66 kommuner tilsluttet DK2020 heriblandt, bl.a. Faxe, Lejre, Sorø, Holbæk og Køge. DK2020 kan således være den ramme, hvorunder Ringsted Kommune kan arbejde med såvel nye klimamål som med konkrete klimainitiativer.

Inddragelse af Byrådet i den videre proces
Ud over de forslag til handlinger, der er anført i vedlagte handleplan, se bilag, er der behov for en afklaring af den videre proces omkring evt. yderligere indsatsområder, som især kan danne grundlag for udarbejdelse af en plan for grøn omstilling. Administrationen foreslår, at det samlede Byråd inddrages på et temamøde, og at administrationen forinden udarbejder et katalog med en række idéer til indsatsområder. Administrationen vil herefter komme med et forslag til hvordan der mere konkret kan arbejdes med de prioriterede indsatsområder, herunder uddybe evt. budgetmæssige konsekvenser af forslagene, med henblik på Byrådets endelige beslutning af indsatsområder.

Overordnet kan procesplanen for Byrådets inddragelser skitseres således:

Inddragelse og høring

Natur, Miljø og Klimapolitikken var i høring i 2020. Der har ikke været forudgående inddragelse eller høring i forhold til de konkrete handlinger, der fremgår af ”Forslag til handleplan”. I forlængelse af den videre proces med inddragelse af hele Byrådet, vil der være mulighed for at inddrage en række interessenter.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at forslaget til Handleplan for Natur, Miljø og Klima indeholder en lang række konkrete initiativer for 2021, som støtter op omkring kommunens Natur-, Miljø- og Klimapolitik. Med henblik på at skabe grundlag for beslutning af evt. yderlige indsatsområder i en handleplan for de kommende år, har administrationen foreslået en procesplan for hele Byrådets inddragelse. Det er administrationens vurdering, at denne proces vil give Byrådet et godt grundlag for at udpege nogle prioriterede indsatsområder for den grønne omstilling.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Forslag til Handleplan for Natur, Miljø og Klima for 2021 godkendes.
  2. Forslag til proces for inddragelse af Byrådet i forhold til at udpege yderligere indsatsområder i handleplan for 2022 godkendes.