Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om der skal etableres en sti ved Nordbakkeskolen.

Beskrivelse af sagen

Sagen danner baggrund i en henvendelse fra Nordrup-Farendløse lokalråd omkring cykelforholdene ved Nordbakkeskolen. Ved skolen stopper fællesstien umiddelbart før skolen, og elever skal krydse vejen. Dette kan give farlige situationer med børn der cykler i skole. Der er ikke registeret nogle ulykker de sidste 10 år. Børnene vælger oftest at fortsætte i den forkerte side af vejen. Der er i dag etableret chikaner, og hastigheden er sat ned til 40 km/t. Der er desuden et fodgængerfelt, hvor børnene kan krydse over vejen i den ene ende.

Figur 1 Fællesstiens afslutning set mod nord og enkeltrettet cykelsti i begge sider af vejen

Lokalrådet har haft et forslag til løsning af problemet, hvor der etableres en sti gennem hækken og skoleområdet. Første del af denne sti er i strid med færdselsloven §14, da man ikke må cykle mod færdselsretningen, og hvis det skal lovliggøres, vil det kræve en adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Stien, som lokalrådet forslår, vil gå ind over børnenes legeområde, hvilket kan give farlige situationer med cykler. Derudover vil det ikke være alle borgere, som starter og slutter deres tur på stien inde på skolens område, og derved vil det stadig være farligt for disse at cykle på vejen.

Figur 2 rød signatur er administrationens forslag - orange signatur er lokalrådets forslag

Administrationen har forslået en løsning hvor den eksisterende, dobbeltrettede fællessti forlænges op til busholdepladsen med en fysisk adskillelse. Se nedenfor. Derved kan alle borgere anvende stien, og det vil ikke i samme omfang berøre skolens legeområde.

Figur 3 skitsetegning af administrationens forslag

Det anslås, at projektet kan udføres for ca. kr. 500.000.

Inddragelse og høring

Sagen har været drøftet med Nordrup-Farendløse lokalråd og skolelederen om forholdene på stedet. Alle er enige om, det er for utrygt, og der skal gøres noget ved det. Skoleleder bakker fuldt op omkring administrationens forslag og ønsker ikke, at en fremtidig sti fjerner legepladsområdet, men hvis dette bliver aktuelt, kan det også accepteres. Lokalrådet udtaler, at stien inde på skolearealet er en hurtig og billig løsning, der vil afhjælpe problemet. Dog støtter lokalrådet, grundejerforeningen, børnehaven og brugerne af busserne op omkring administrationens løsning med bemærkninger om, at erstatte steler med autoværn rundt i svinget og beholde de nuværende chikaner. Se bilag 1 og 2.

Økonomi

Cykelstirammekontoen har et rådighedsbeløb på 22,1 mio. kr. i 2021, samt 12 mio. kr. pr. år i den indgået budgetaftale for 2021 til 2024. Der søges om en anlægsbevilling til et nyt anlæg ”Forlængelse af eksisterende fællessti ved Nordbakkeskolen” på 0,5 mio. kr. til projektering, intern honorar og udførsel af fællesstien. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af rådighedsbeløbet fra Cykelstier – rammekonto anlæg 221. Se økonomiark bilag 3.

Vurdering

Administrationen anbefaler ikke lokalrådets løsning, hvor der på ulovligt vis fortsat skal cykles mod færdselsretningen, og hvor en fællessti ikke naturligt kan benyttes af andre end skoleelever.

Administrationen vurdere derfor, at en dobbeltrettet fællessti, adskilt af et autoværn i svinget, vil være den bedste løsning, som tilgodeser alle borgere.

En ny sti vil give langt større sikkerhed for cyklister, gående og handicappede, idet der etableres en fællessti, som adskiller bløde og hårde trafikanter.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • 1.at der etableres en dobbeltrettet fællessti
  • 2.at anlægsbevillingen finansieres af midler fra cykelstirammekontoen på 0,5 mio. kr. i indeværende år
  • 3.at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til finansiering af projektering, internt honorar samt udførsel af fællesstien.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om tiltag på Holbækvej skal indgå i budgetprocessen 2022, i forbindelse med den forestående kloakseparering af Holbækvej i Benløse.

Beskrivelse af sagen

Ringsted Forsyning skal i forbindelse med kloaksepareringsplanen påbegynde separatkloakering af Holbækvej i Benløse i 2022. Holbækvej vil først gå i anlæg når Roskildevejsprojektet er tilpas langt for ikke at skære Benløse fra Ringsted.

Holbækvej er en indfaldsvej, ligesom Roskildevej. Holbækvej har beboelse på begge sider af vejen, ligesom Roskildevej, som står over for en større renovering ifm. kloakseparering-, klimatilpasning-, trafiksanering- og byrumsforskønnelsesprojektet.

Separatkloakeringen på Holbækvej vil strække sig fra Roskildevej til Fluebæksvej. For at have muligheden med at skabe synergi med Ringsted Forsynings arbejder, vil administrationen opstille diverse scenarier for hvordan Holbækvej kan få et løft ift. dagens situation. Alle overslagene er inkl. projektering, internt honorar samt udførsel. På baggrund af den tidlige projektfase er anlægsoverslagene forbundet med en vis usikkerhed. Administrationen vil kvalitetssikre de/det udvalgte budgetforslag inden de indgår i budgetprocessen for 2022.

Ingen ændringer
Ringsted Forsynings kloakseparerer Holbækvej og reetablerer efterfølgende uden at Ringsted Kommune foretager ændringer i vejen i samme ombæring.

Lille pakke
Ringsted Kommune etablerer fartvisere på Holbækvej samt et hævet fortov og en hævet cykelsti med kantstensafgrænsning i forbindelse med Ringsted Forsynings arbejder. Administrationen vurderer det vil have en omkostning på 5,0 mio. kr.

Mellem pakke
Udover tiltagene fra den lille pakke, inkluderer mellempakken også venstresvingsbaner mod Fluebæksvej, Eventyrvej og Ludvig Holbergsvej, etablering af støtteheller til sikre krydsninger for lette trafikanter samt etablering af buslommer og parkeringslommer med jævne mellemrum. Endeligt vil vejen blive strammet op til bedre at afspejle hastighedsbegrænsningen på 50 km/t. Administrationen vurderer det vil have en omkostning på 9,0 mio. kr.

Stor pakke
Udover tiltagene fra den mellemste pakke indeholder den store pakke også forskønnelse langs vejen i form af beplantning i heller og rabatter, i stedet for asfalt.Administrationen vurderer det vil have en omkostning på 12,0 mio. kr.

Alternativer
Et supplement til venstresvingsbanen v. Fluebæksvej kan være en byport v. byskiltet. Det vurderes at have en omkostning 0,7 mio. kr. brutto.

Som alternativ til venstresvingsbanen v. Fluebæksvej, kan der anlægges en rundkørsel for at imødekomme den forventede mere trafik i området og dermed fremtidssikre området. Det vurderes at have en omkostning på 2,9 mio. kr. netto, i stedet for venstresvingsbanen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ved at koble op på Ringsted Forsyningens arbejder langs Holbækvej vil det skabe synergi i området, og det vil derfor give god mening at koble sig på projektet. Administrationen vurderer samtidig, at der for nuværende er en usikkerhed i overslagene, hvorfor der er behov for at kvalitetssikre det/de udvalgte løsninger som kan indgå i budgetprocessen for 2022.

Sagen vurderes ikke at have indflydelse på handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, der udarbejdes et teknisk budgetforslag til budgetprocessen vedr. 2022.

 

 

 

 

 

Beslutning

Til efterretning. 

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag orienteres om status for udkørsler i Nonnedalen efter høring af grundejerforeningen.

Beskrivelse af sagen

Sagen er tidligere behandlet i:

  • Plan- og Boligudvalget den 24. august 2020, pkt. 9, hvor det blev besluttet at udvalget ønskede en tilbagemelding om sagen efter høring af grundejerforeningen.

Der er søgt og meddelt i alt 27 dispensationer til ændring af overkørselsbredder mm. Nogle har ønsket op til 10 m. brede overkørsler. Administrationen har af trafiksikkerhedsmæssige årsager, samt muligheden for at der også skal etableres træer, parkering m.m. i rabatterne, tilladt op til 6.5 m. brede indkørsler. Klagefristen udløb i december 2020 og administrationen har ikke modtaget nogen klager.

Inddragelse og høring

Dispensation vedrørende overkørsler har været sendt i høring i perioden ultimo 2020. Der er ikke modtaget nogen klager i høringsperioden.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer at nærværende dagsorden giver et retvisende billede af den aktuelle status på overkørsler.

Sagen vurderes ikke at have indflydelse på handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 

Beslutning

Anbefales godkendt. 

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til proces for justering af busruter med virkning fra 2022, kaldet trafikbestilling.

Beskrivelse af sagen

Sagen har baggrund i en hensigtserklæring i budgetaftalen fra 2017, og er efterfølgende behandlet den 10.  september 2018, pkt. 11. Her besluttede Byrådet, at Transportplanprojektet skulle udskydes, så det kunne indgå i trafikbestillingen 2022, hvor besparelser fra kommunebus ville indgå i finansieringen. Byrådet besluttede den 9. november 2020, pkt. 10, at der ikke skulle implementeres kommunebusser.

Transportplanprojektet indeholder følgende fire forslag: Se bilag.

  • Forlængelse af 401A til Benløse
  • Sammenlægning og frekvensforbedring på linjer 402 og 404 til ny 402
  • Nedlægning af weekendkørsel på buslinje 406 og buslinje 411 (tre ture pr dag)
  • Nedlæggelse af buslinje 405

Status på busdriften grundet COVID-19 viser en kraftig reduktion på passagertallene, og dermed indtægterne. En reduktion i indtægterne vil resultere i øget tilskudsbehov fra kommunen. Der er indgået aftale om, at staten vil dække disse udgifter til og med 2022. Movia forventer, at de tilbageværende passager rejser mindre end før COVID-19, og at der stadig ville være en reduktion i passagertallene i 2022. Det vil tage tid for passagerne at genfinde tilliden til den kollektive trafik, hvor smitterisikoen opleves større. Derfor kan det blive nødvendigt at indføre tiltag i form af kampagner til at genvinde passagerne. Hvis ikke et øget tilskudsbehov accepteres, kan en reduktion i busdriften blive en mulighed. 

Figur 1 Grøn linje er den normale situation. Orange linje er passagermængden i forhold til det normale

Inddragelse og høring

ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det vil være fornuftigt af udskyde processen til busbestillingen 2023, når der er nærmere afklaring omkring den aktuelle COVID-19 situation og passagertallene i den kollektive trafik.

Hvis udvalget ønsker budgetforslag til evt. udvidelse eller reduktion af busdriften, kan det tages med i budgetfasen 2022.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der ikke sker ændringer til busbestilling i 2022, men at det udskydes til busbestillingen 2023.