Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Til efterretning.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hver 3. måned får udvalget en status over behandlede sager. På vedhæftede bilag er en oversigt over de sager, der er behandlet i perioden 2017 til og med 21. januar 2021, og som stadig pågår. Oversigten er uden anlægsoversigter, som afrapporteres særskilt i punkt om anlægsstyring.

Vurdering

Det forventes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Ad 1-5: Anbefales godkendt. 

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

x

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal her tages stilling til, hvordan Ringsted Kommune vil leve op til nye nationale krav om indsamling af husholdningsaffald. Kravene udspringer af aftalen ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”. På Klima- og Miljøudvalgets møde den 22.oktober 2020, pkt. 2 blev der kort orienteret om nogle af de nye bestemmelser på baggrund af høringsudkast til bekendtgørelser.  

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftaleparterne har besluttet, at danskerne skal sortere i 10 affaldstyper: mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.

At indføre nye affaldsordninger kræver en ændring af affaldsplanen. Ved sidste affaldsplan var det et mål at ensrette affaldsordningerne i AffaldPlus-kommunerne, da det giver de mest gunstige afsætningsvilkår for affaldet. AffaldPlus appellerer da også denne gang til, at kommunerne tilstræber ensartethed og størst muligt tidsmæssigt sammenfald ved iværksættelse af de nye ordninger. Dette er ligeledes drøftet på AffaldPlus’ bestyrelsesmøde den 29. januar 2021.

Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal Ringsted Kommune leve op til følgende krav:

  1. at etablere henteordning af blød plast pr. 1. juli 2021
  2. at etablere henteordning af mad- og drikkekartoner pr. 1. juli 2021
  3. at etablere henteordning af farligt affald pr. 1. juli 2021
  4. at etablere henteordning af tekstiler pr. 1. januar 2022
  5. at metal, glas og hård plast ikke længere må indsamles i samme beholder efter udløb af nuværende kontrakt 1.oktober 2023.

Det vil ikke være muligt at opfylde kravene der vedrører fristerne 1. juli 2021, bl.a. da regulativet for husholdningsaffald skal revideres og i offentlig høring. Nye ordninger vil også kræve forhandling eller indgåelse af nye kontrakter for både indsamling af affaldet og afsætningen. Dertil kommer en stor usikkerhed om leveringstider på indsamlingsmateriel. Administrationen foreslår derfor, at der ansøges om dispensation og at der etableres en overgangsordning jævnfør nedenstående.

Dispensation fra tidsfristen for indsamling af nye affaldstyper den 1.juli 2021

Den nye Affaldsbekendtgørelse indeholder en mulighed for at søge dispensation fra tidsfristen for at iværksætte de nye affaldsordninger. Administrationen foreslår, at Ringsted Kommune benytter den mulighed. Hovedbegrundelsen i ansøgningen vil være, at det vil blive meget dyrt for borgerne, hvis kommunen skal leve op til kravene før 2023. Desuden at Ringsted Kommune allerede indsamler hovedparten af de 10 fraktioner og ser ud til at opfylde kravet om, at 50 % af husholdningsaffaldet genanvendes i 2022.

Kravet om at udfase kombinationen af metal/glas/hård plast har været kendt i noget tid, hvorfor der allerede er taget initiativer i forhold til de kontraktlige forpligtelser i AffaldPlus. Aftalen om afsætning af metal/glas/hård plast vil ophøre samtidig med kommunens kontrakt om indsamling, der udløber 1. oktober 2023, hvilket vil leve op til de nye krav om udsortering i 10 fraktioner.

Mange kommuner er udfordret på tidsfristen, og Kommunernes Landsforening har derfor sendt et brev til miljøministeren med opfordring til at give en generel dispensation til alle kommuner frem til udgangen af 2023. På den måde kan kommunerne iværksætte fuld planprocedure og indføre nye ordninger, der opfylder bekendtgørelsens krav, ved udløb af eksisterende indsamlingsaftaler. Det foreslås, at Ringsted Kommune læner sig op ad den henvendelse i dispensationsansøgningen, bilag 1.

Overgangsordning

Det er et krav i forbindelse med ansøgningen om dispensation, at Ringsted Kommune etablerer en overgangsordning. Følgende initiativer kan indgå i en overgangsløsning:

  • blød plast kan afleveres via storskraldsordningen eller på genbrugspladsen
  • mad- og drikkevarekartoner kan afleveres via storskraldsordningen eller på genbrugspladsen
  • tekstiler kan afleveres via storskraldsordningen eller på genbrugspladsen
  • der iværksættes en henteordning for farligt affald.

En henteordning for farligt affald kan gennemføres i en selvstædig proces, da Ringsted Kommune ikke er bundet af indsamlingsmateriel og kontrakter om hverken indsamling eller afsætning. Ordningen kan derfor iværksættes hurtigere end for de øvrige affaldstyper. Administrationen foreslår, at planlægningen af en ordning sættes i gang straks, og at der også indgås samarbejde med de store boligselskaber om løsningsmodeller. Beskrivelse af overgangsløsning, bilag 2.

Ny affaldsplan  

Administrationen har i samarbejde med de øvrige AffaldPlus-kommuner igangsat arbejdet med affaldsplanen, der skal beskrive de nye affaldsordninger for indsamling af de 10 fraktioner. Den optimale proces for at indføre nye affaldsordninger ser således ud:

  1. udarbejde en ny affaldsplan, hvori planlægning af de nye affaldsordninger er i fokus, og hvor der gennemføres offentlig høring og evt. anden borgerinddragelse
  2. udarbejde nye regulativer, hvori de nye ordninger præciseres
  3. udarbejde udbud og indgå kontrakter
  4. udrulle en ny samlet affaldsordning.

Med den proces kan en endelige affaldsordning, der lever op til Affaldsbekendtgørelsen, udrulles i 2023.

Beholdere til énfamilieboliger

Af vejledning om indsamling af husholdningsaffald fra Miljøministeriet fremgår det, at affald skal indsamles i faste beholdere, der er placeret på matriklen. Som der tidligere er orienteret om, fremgår dette ikke entydigt af bekendtgørelsen, men er en uddybning, der fremgår af vejledningen.

Faste beholdere kan f.eks. være beholdere på hjul, nedgravede løsninger og kuber. Fælles for dem alle er, at beholdere skal være fremstillet af et fast materiale som fx hård plastik. Indsamlingen i faste beholdere gælder alle 10 fraktioner.

Ringsted Kommunes indsamlingsordning bygger på et affaldsstativ med sækkeløsning. For at leve op til kravet om at indsamle 10 affaldstyper vil der være behov for en ny løsning. Administrationen foreslår, at den nye affaldsordning for énfamilieboliger planlægges ud fra, at affaldet indsamles i beholdere på hjul, der er en fremtidssikret løsning i forhold til vejledningen og krav til arbejdsmiljø. Efter at driften af affald er overdraget til AffaldPlus, vil en ensretning af ordningerne med de andre AffaldPlus kommuner på sigt kunne give stordriftsfordele i form af billigere priser ved fælles udbud.

Den endelige beslutning om affaldsbeholdere træffes i forbindelse med planlægningen af den nye ordning, der også vil fremgå af regulativet for husholdningsaffald. Det vil dog være en fordel allerede nu at have et pejlemærke for den kommende løsning.

Inddragelse og høring

Det foreslås, at de store boligselskaber bliver inddraget i løsningsmodeller for en henteordning for farligt affald. Øvrig inddragelse sker i forbindelse med, at der udarbejdes ny affaldsplan.

Vurdering

De nye krav om indsamling af 10 affaldstyper indebærer en omlægning af affaldsordningerne i Ringsted Kommune. Der skal tages stilling til indsamlingsmateriel, da de nye ordninger er baseret på indsamling i faste beholdere. Indsamlingen af den blandede fraktion metal/glas/hård plast skal udfases, og der skal findes løsninger til indsamling af nye affaldstyper.

En funktionel og økonomisk forsvarlig indsamlingsordning kræver en længere proces og kan derfor ikke nås inden 1. juli 2021. Derfor foreslås det, at Ringsted Kommune benytter muligheden for at søge dispensation. På den måde vil kommunen kunne udarbejde ny affaldsplan og gennemføre den lovpligtige høring af nye ordninger. Borgerne vil få en ordning, der er gennemtænkt og med en forsvarlig økonomi. Borgerne vil kun opleve én samlet omlægning, og få mulighed for at indstille sig på de nye ordninger i forhold til indretning af standpladser og nedgravede beholdere, hvilket især er vigtigt for boligselskaberne. Dertil kommer, at Ringsted Kommune har interesse i et tids-sammenfald med de øvrige kommuner i Affaldplus, for at ensrette ordningerne og opnå bedst mulig økonomi.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at Ringsted Kommune starter på at udarbejde affaldsplan i 2021, hvor ordninger ensrettes i AffaldPlus, og der udrulles henteordning for 10 affaldstyper i 2023.
  2. at Ringsted Kommune søger dispensation fra tidsfristen for indførsel af de nye ordninger
  3. at Ringsted Kommune indfører en overgangsløsning, hvor de nye affaldstyper alene indsamles via storskraldsordningen og genbrugspladsen.
  4. at administrationen går i gang med at planlægge en henteordning for farligt affald, hvor de store boligselskaber inddrages
  5. at administrationen præsenterer udvalget for en løsning på indsamling i beholdere på hjul til énfamilieboliger.

Beslutning

Ad 1, 3 og 4. Ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre godkendt efter afstemning:

Udvalget ønsker administrationens oplæg til en prioriteret liste med udgangspunkt i trafiksikkerhed. 

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Torben Lollike B X
Finn Andersen K X
Per Nørhave O X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X

Finn Andersen og Torben Lollike stemmer imod, da de ønsker at følge direktionens indstilling. 

Ad 2: Godkendt.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til fremtidig prioritering af Trafikhandlingsplanens projektliste.

Beskrivelse af sagen

Trafikhandlingsplan 2017 blev vedtaget i Byrådet den 11. juni 2018, pkt. 23, og består for nuværende af 199 projektønsker. Af de 199 er 12 udført. 19 projekter er under projektering eller udførelse, heraf er 13 sat i gang for trafikhandlingsplanens midler. Det betyder, at 168 projekter ikke er prioriteret. En oversigt over projekterne fremgår af bilag 1.

Administrationen har via Trafiksikkerhedsrådet taget kontakt til samtlige lokalråd i Ringsted Kommune for at forespørge, hvilke projekter det enkelte lokalråd prioriterer. Administrationen har bedt om en top tre liste fra hvert lokalråd. Det enkelte lokalråd kunne vælge at prioritere eksisterende projekter, eller komme med forslag til nye projekter. Deres prioriteringer, med begrundelse, fremgår af bilag 2. Afhængigt af den politiske beslutning vil administrationen gå i dialog med det enkelte lokalråd, og få klarlagt det enkelte lokalråds projektønsker, samt besigtige lokaliteterne.

Den nye fremgangsmåde erstatter ikke den nuværende projektliste. Såfremt udvalget godkender den nye arbejdsmetode, vil der foreligge en prioriteret liste og en bruttoprojektliste, som bliver revideret løbende i samarbejde med de forskellige lokalråd samt trafiksikkerhedsrådet, og som vil blive fremlagt til politisk stillingtagen løbende.

Cykelstiønskerne kan med fordel tages ud af listen, da ønskerne varetages af en specifik cykelstisprioriteringsliste, som blev vedtaget i Byrådet den 3. februar 2020, pkt. 14.

Administrationen vil gå i dialog med lokalrådene og arbejde efter de principper, som blev vedtaget da Trafikhandlingsplan 2017 blev vedtaget. Principperne for hvornår et projekt kan optages på bruttoprojektlisten, som fremgår herunder, blev udarbejdet for følgende:

Hvis der er et ønske om at få etableret en trafiksikkerhedsmæssig byport lægges der vægt på:

  • At vejen er primær skolevej
  • At årsdøgnstrafikken er minimum 1.000 køretøjer
  • At den gennemsnitlige hastighed er målt til minimum 45 km/t, inden for bygrænsen.
  • At der bor minimum 200 faste borgere inden i landsbyen

Hvis der er et ønske om at få etableret en 2 minus 1 vej, lægges der vægt på:

  • At vejen er primær skolevej
  • At årsdøgnstrafikken ikke bør være over 3.000 køretøjer
  • At den gennemsnitlige hastighed er målt til minimum 10 km/t under hastighedsgrænsen (delprincippet er lavet for at indikere hvad vejens udformning indbyder til af reel hastighed)
  • At vejbredden er mindre end 5,5 meter
  • At oversigtsforholdene overholder gældende lovgivning

Hvis der er et ønske om at få etableret en cykelsti, lægges der vægt på:

  • At vejen er en kommunevej
  • At vejen er bred nok, eller cykelstien kan etableres helt adskilt fra biltrafikken
  • At vejen er primær skolevej
  • At der er potentiale for minimum 20 skoleelever vil benytte stien til skole
  • At årsdøgnstrafikken overstiger 2.000 køretøjer
  • At den gennemsnitlige hastighed er målt til mere end 10 km/t under hastighedsgrænsen
  • At der kan etableres sikre overgange over gennemfartsveje, indfaldsveje og statsveje

Hvis der er et ønske om at få etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger, lægges der vægt på:

  • At årsdøgnstrafikken overstiger 2.000 køretøjer
  • At den gennemsnitlige hastighed er målt til mere end 5 km/t under hastighedsgrænsen
  • At det ikke er muligt at etablere 2 minus 1 vej
  • At vejen ikke er en blind vej

Hvis der er et ønske fra et lokalråd, som afviger fra en af de ovenstående principper, vil det blive fagligt vurderet af administrationen, om det har en trafiksikkerhedsmæssig karakter.

Administrationen vil varetage trafiksikkerhedsinteresserne for Ringsted By og Benløse, hvor der i dag ikke er et lokalråd. Administrationen modtager fra tid til anden forslag til fremtidige projekter. Såfremt forslagene fagligt vurderes at være relevante, vil de blive præsenteret til drøftelse på møderne i Trafiksikkerhedsrådet og herfra blive indstillet til optagelse på bruttolisten og evt. indstilles til den prioriterede liste.

Nuværende model

Den nuværende model fungerer ved, at henvendelser omkring trafiksikkerhed drøftes i Trafiksikkerhedsrådet. Trafiksikkerhedsrådet anbefaler om et projekt skal igangsættes eller optages på projektlisten. Efterfølgende udarbejder administrationen en politisk sag hvor der skal tages stilling til om Trafiksikkerhedsrådets anbefaling skal følges. Såfremt anbefalingen om igangsætning følges, udarbejder administrationen forskellige forslag til hvert projektønske, som bliver præsenteret i Trafiksikkerhedsrådet til drøftelse samt anbefaling af den endelige løsning. Administrationen udarbejder derefter en politisk sag, om anbefalingen skal følges eller ej. Når den politiske stillingtagen er taget kan administrationen gå i gang med at projektere eller udføre projektet.

Fremtidig model

Den fremtidige model betyder, at administrationen vil gå i dialog med det enkelte lokalråd ift.prioritering af ønsker til trafiksikkerhed i det enkelte lokalrådsområde. I samme ombæring vil administrationen påtage sig interresefunktionen for de områder der i dag ikke er indlemmet i et lokalrådsområde. Administrationen vil fremlægge projekterne på prioriteringslisten til Trafiksikkerhedsrådet, som vurderer projekterne i forhold til trafiksikkerhed. Administrationen vil efterfølgende udarbejde en politisk sag, hvor den prioriterede liste vil blive fremlagt med et anlægsoverslag til hvert enkelt prioriteret projekt, samt bruttoprojektlisten. Administrationen har dermed en prioriteringsliste af projekter, som kan igangsættes for de midler der er til rådighed.

Inddragelse og høring

Trafiksikkerhedsrådet har fået forevist lokalrådenes prioriteringsønsker på deres seneste møde, den 23. november 2020, til orientering.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer der er brug for en mere effektiv proces for at nå frem til hvilke projekter, der skal udføres. Ved at lave en mindre, prioriteret liste kan de enkelte ønsker fra lokalrådene, og kvalificerede forslag fra borgere i Ringsted/Benløse blive realiseret i et højere tempo, end hvad det er muligt i dag. Det er vigtigt fortsat at udnytte den ekspertise, der er i Trafiksikkerhedsrådet til input til løsninger og kampagner, inden sagerne forelægges udvalget, som beslutter hvilke projekter, der skal prioriteres.

Sagen vurderes for nuværende ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at administrationen går i dialog med det enkelte lokalråd omkring deres top tre projektønsker, og foreligger en prioriteringsliste i lokalområderne til politisk stillingtagen.
  2. at cykelstiønskerne udgår fra Trafikhandlingsplan 2017s projektliste.
  3. at den fremtidige model for trafiksikkerhedsarbejdet vedtages
  4. at den samlede bruttoliste fremover medtages til orientering for udvalget

Beslutning

Ad 1-3: Anbefales godkendt.