Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede på sit møde den 4. februar 2019 at godkende 55 kvalitetsstandarder inden for børn og ungeområdet. Efterfølgende har byrådet på møde den 11. januar 2021 pkt. 6 besluttet, at revideringen af kvalitetsstandarderne opdeles i 8 temaer, hvor byrådet behandler et tema hvert halve år. Dette således, at alle 8 temaer bliver revideret 1 gang i byrådets 4 årige periode.

I første halvår af år 2021, skal byrådet behandle Tema 7, som omhandler kvalitetsstandarder inden for "Efterværn" og "Unge".

Beskrivelse af sagen

Byrådet skal behandle forslag til reviderede kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet inden for Tema 7 (Bilag 1-6). Det drejer sig om nedenstående 6 kvalitetsstandarder: 

Efterværn:

  • Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år) (Bilag 38)
  • Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson (Bilag 39)
  • Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser (Bilag 40)

Unge:

  • Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge (Bilag 47)
  • Kvalitetsstandard for praktiktilbud (Bilag 54)
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg (Bilag 55)

(Bilagsnummer i parentes henfører til oprindeligt bilagsnummer i byrådet afgørelse den 4. februar 2019)

Forslag til ændringer
Nedenfor er vist forslag til rettelser for de 6 kvalitetsstandarder med angivelse af kvalitetsstandard, hvilket afsnit rettelsen omhandler, relevant oprindelig tekst og forslag til ændringer- angivet med understregning:

(Bilag 1) Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år)

Indhold:
Relevant oprindelig tekst: Foranstaltningen kan omfatte fortsættelse af døgnophold eller udslusning på det hidtidige anbringelsessted.

Forslag til ændring: Foranstaltningen kan omfatte fortsættelse af døgnophold på f.eks. nuværende opholdssted eller udslusning på det hidtidige anbringelsessted.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst. 

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekstMålgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der er eller har været anbragt frem til det 18. år og skønnes fortsat at have behov for støtte ud over det 18.år, men som samtidig vurderes med den rette støtte at kunne overgå til selvstændig voksentilværelse i egen bolig.
Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats udover det 23. år.

Forslag til ændringer: Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der er eller har været anbragt frem til det 18. år og skønnes fortsat at have behov for støtte ud over det 18.år, men som samtidig vurderes med den rette støtte at kunne overgå til selvstændig voksentilværelse i egen bolig. Uden støtte ved det 23. år.
Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats udover det 23. år. Vi henviser til bilag nr.40, som denne målgruppe er omfattet.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst samt henvisning til "Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser (18-22 år) §76a

Omfang/varighed
Relevant oprindelig tekst: Kan tildeles i alderen 18 – 22 år. Der skal foretages en opfølgning af indsatsen mindst hvert halve år.

Forslag til ændring: Kan tildeles i alderen 18 – 22 år. Der skal foretages en opfølgning af indsatsen mindst hvert halve år. Det er en forudsætning, at den unge ønsker at samarbejde om foranstaltningen.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Foretages af den enkelte rådgiver med baggrund i en konkret individuel vurdering og med udgangspunkt i konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse iht. SEL § 50.
Afgørelse om fortsat anbringelsen kræver også en bevilling i Bevillingsforum i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden.

Forslag til ændring: Foretages af den enkelte rådgiver med baggrund i en konkret individuel vurdering og med udgangspunkt i konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse iht. SEL § 50.
Afgørelse om fortsat anbringelsen kræver også en bevilling i Bevillingsforum i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden.
Målgruppevurdering foregår ved 17½ år.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

(Bilag 2) Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson 

Formål:
Relevant oprindelig tekst: Særlig støtte, der skal sikre, at unge, der har været anbragte eller haft tildelt fast kontaktperson mindre end et halvt år forud for det 18.år, kan bibeholde støtten, til den unge fylder 23 år.

Forslag til ændring: Særlig støtte, der skal sikre, at unge, der har været anbragte eller haft tildelt fast kontaktperson frem til det 18 år, kan bibeholde støtten, til den unge fylder 23 år.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Der er tre muligheder for at få tildelt en kontaktperson:
1.Unge, der inden det fyldte 18.år har haft en fast kon­taktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtten og den unge er indforstået med hjælpen.

Forslag til ændring: Der er tre muligheder for at få tildelt en kontaktperson:
1.Unge, der indtil det fyldte 18.år har haft en fast kon­taktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtten og den unge er indforstået med hjælpen.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Omfang/varighed:
Relevant oprindelig tekst: Som udgangspunkt bevilges max. 3 timer svarende. Afvigelser sker med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering.

Forslag til ændring: Som udgangspunkt bevilges 3 timer og afvigelser sker på baggrund af en individuel og konkret vurdering.

Begrundelse: Sproglig korrektion.

Leverandør:
Relevant oprindelig tekst: Som udgangspunkt leveres ydelsen af efterværn-kontaktpersoner af kommunerne egne leverandører.

Forslag til ændring: Som udgangspunkt leveres ydelsen af efterværn-kontaktpersoner af Familiehuset.
I det omfang Familiehuset ikke er i stand til at løse opgaven benyttes eksterne leverandører.

Begrundelse: At der enten er et akut behov, eller at der er behov for helt specifikke kompetencer som ikke er til stede i Familiehuset.

(Bilag 3) Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser 

Formål:
Relevant oprindelig tekst: At sikre, at unge der er anbragte i plejefamilie, med vidtgående funktionsnedsættelser får en god overgang til foranstaltninger i henhold til mulighederne i voksenbestemmelserne.

Forslag til ændring: At sikre, at unge med vidtgående funktionsnedsættelser der er anbragt i plejefamilie, får en god overgang til foranstaltninger i henhold til mulighederne i voksenbestemmelserne.

Begrundelse: Sproglig korrektion.

Indhold:
Relevant oprindelig tekst: Foranstaltningen omfatter udslusning fra anbringelse i plejefamilien til andet støttet botilbud.

Forslag til ændringForanstaltningen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Begrundelse: Præcisering.

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Beslutning om efterværn efter servicelovens § 76 a skal træffes senest når den unge fylder 17½ år.

Forslag til ændringAfgørelse om efterværn efter servicelovens § 76 a skal træffes senest når den unge fylder 17½ år.

Begrundelse: Præcisering ift. lovgivning/lovtekst.

(Bilag 4) Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge 

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Selvhenvendelse til ungepsykologen på mobil 29 43 77 38

Forslag til ændring: Selvhenvendelse til ungepsykologen via Ungeliv.

Begrundelse: Præcisering i forhold til der nu er flere psykologer.

(Bilag 5) Kvalitetsstandard for praktiktilbud

Målgruppe og tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge i 15-17-års alderen, der er socialt belastede og har problemer med at begå sig i samfundet, og som har brug for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde for på sigt at kunne fastholdes i uddannelse.

Forslag til ændringUnge som er socialt udsatte, unge med funktionsnedsættelse og unge med komplekse problemstillinger i deres liv og har behov for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde.

Begrundelse: Præcisering.

Andet:
Relevant oprindelig tekst: Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende takst.

Forslag til ændring: Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende KL takst.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

(Bilag 6)Kvalitetsstandard for ungepålæg

Formål:
Relevant oprindelig tekst: Formålet er at meddele en ung i alderen 12-17 år et pålæg om adfærdsændringer, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Forslag til ændring: Formålet er at meddele en ung i alderen 10-17 år et pålæg om adfærdsændringer, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Unge i alderen 12 – 17 år, der udviser manglende vilje til at indgå i et samarbejde om at løse egne problemer.

Forslag til ændring: Unge i alderen 10 – 17 år, der udviser manglende vilje til at indgå i et samarbejde om at løse egne problemer.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

Alle administrationens forslag til revisionspunkter er vist i sin sammenhæng i  (Bilag 7).

Spørgeundersøgelsens resultater:

Der har i april måned 2021 været gennemført telefonspørgeundersøgelse med fast spørgeplan, hvor der er blevet telefoneret til alle borgere som modtager et tilbud indenfor Tema 7.

Der er forsøgt afholdt 20 telefoninterview hvor brugernes socialrådgiver inden for Tema 7 har kontaktet/forsøgt kontakte alle brugerne. Det drejer sig om:

- Kvalitetsstandard for efterværn  - kontaktperson: 17 brugere er forsøgt ringet op. 6 brugere ønskede at deltage, men alle oplyste at de ikke var bekendt med, at der fandtes en kvalitetsstandard. 3 brugere svarede, at de ikke ønskede at deltage. 8 brugere har ikke været mulige at træffe på telefon.

- Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgntilbud i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelse: 2 brugere er forsøgt ringet op. 1 bruger ønskede at deltage, men oplyste at personen ikke var bekendt med, at der fandtes en kvalitetsstandard. 1 bruger ønskede ikke at deltage.

- Kvalitetstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (Tilbud 18-22 år): 1 bruger er forsøgt ringet op, men har ikke været mulig at træffe på telefon.

Det har således ikke været muligt, at finde brugere som har læst kvalitetsstandarder indenfor Tema 7. Det har som følge her af, heller ikke været muligt at få brugernes holdning til "I hvor høj grad det opleves, at kvalitetsstandarden beskriver hvilken støtte man kan forvente at modtage".

Formål:

Med kvalitetsstandarderne definerer byrådet serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge samt de overordnede politiske målsætninger 

Kvalitetsstandarderne er retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere der arbejder inden for området.

Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted Kommunes borgere, samt sikre sammenhængen mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Inddragelse og høring

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at den konkrete sag ikke har konsekvenser for handicapområdet.

Administrationen vurderer, at forslagene til reviderede kvalitetsstandarder (bilag 1-6) imødekommer behovet for ændringer.

Administrationen vurderer, at spørgeundersøgelsen ikke har kunnet give direkte svar på, hvorledes kvalitetsstandarderne opleves af brugerne.
Administrationen vil fortsat have fokus på, at orientere brugerne om kvalitetsstandarderne og hvor de kan findes.

Dialoggruppen (Gruppe af forældre til børn med særlige behov i Ringsted Kommune) har tidligere udtrykt ønske om, at som minimum Handicaprådet løbende høres i forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne i de 8 temaer. 
Administrationen indstiller derfor til fagudvalgene, om sagen ønskes sendt til høring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen sendes i høring hos Handicaprådet og Dialoggruppen. Sagen genoptages efter høring.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalget den 23-08-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-08-2021

Ny sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der er modtaget høringssvar fra Dialoggruppen (Bilag 8) Handicaprådet (Bilag 9)

Dialoggruppen  består af 5 forældremedlemmer til børn og unge med et handicap, der har en sag i Børne- og Familierådgivningen. Børnecentret er i løbende dialog med Dialoggruppen omkring samarbejdet mellem Børnecentret og børn, unge og forældre.

Handicaprådet har følgende bemærkninger (Redigeret af sagsbehandler):

  • Handicaprådet er betænkelige ved, at brugerne har et meget lille kendskab til kvalitetsstandarderne under Tema 7, jf. den telefoniske gennemførte spørgeundersøgelse. Det kan undre Handicaprådet, da borgerne i mødet med sagsbehandleren bør være informeret om relevante kvalitetsstandarder. Deres funktion som et generelt udgangspunkt for serviceniveauet i Ringsted Kommune og pligten til at vurdere den enkelte sag med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering, bør altid være oplyst som en del af mødet.
  • Handicaprådet bemærker, at rådet ikke kan forholde sig til de ændringer, der alene vedrører lovgivning.Dem er kommunen, og dermed også Handicaprådet underlagt.
  • Handicaprådet har ingen øvrige bemærkninger til de enkelte kvalitetsstandarder. Rådet har ikke tilstrækkelig indsigt i, hvordan de enkelte kvalitetsstandarder fungerer til at kunne kommentere ændringerne kvalificeret. Handicaprådet vil dog anbefale udvalgene, at være opmærksomme på eventuelle høringssvar fra borgere og den nedsatte Dialoggruppe og lytte til disse. Her er erfaringerne med kvalitetsstandarderne og deres rimelighed.

Dialoggruppen har følgende bemærkninger (Redigeret af sagsbehandler):

  • Indledningsvis skal Dialoggruppen bemærke, at både for anbringelser, efterværn og pålæg, er det Dialoggruppens opfattelse, at der altid forinden skal foreligge en PPV og udredning, således at det  sikres at de rette foranstaltninger sker, og barnet  og familien bliver mødt i den rette forståelse, ligesom eventuel plejefamilie får de rette værktøjer og viden fra start.
  • Kvalitetsstandard for efterværn-døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år) (Bilag 38): Dialoggruppen er bekymret for ændring til at målgruppevurderingen skal foregå ved 17,5 år. Dialoggruppen mener, at det bør foregå løbende og individuelt. Det levner ikke meget tid inden barnets 18 år, til undersøgelser og indhentning af opdaterede læge- og andre faglige vurderinger, samt til samtaler og vejledning af barnet og forældre. Alene en børnefaglige undersøgelse tager 4 måneder, og bliver desværre ofte forsinket. Dialoggruppen er meget bekymret for kravet om, at den unge selv skal ønske at samarbejde om foranstaltningen. Unge ved ikke altid hvad der er bedst for dem selv, og det er vigtigt at få afklaret om det er på baggrund af funktionsnedsættelse, eller eksempelvis angst e.l. at den unge modsætter sig. At unge modsætter sig uden at have et andet forslag/ønsker for fremtiden, er efter vores opfattelse et tydeligt tegn på, at de faktisk har brug for hjælp, ligesom manglende evne til at samarbejde kan skyldes sen udvikling mv. Det fremgår at der tages udgangspunkt i konklusioner i den børnefaglige undersøgelse, her vil vi foreslår at der står, at den skal opdateres og nye læge- og andre faglige vurderinger medtages, ligesom den unge og familien høres/vejledes. Der er risiko for, at den børnefaglige undersøgelse er flere år gammel, og dermed uaktuel.
  • Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson (Bilag 39): Dialoggruppens bemærkninger i forhold til bilag 38, gentages her. Ligesom vi er bekymret for, at formuleringen kan betyde, at kontaktperson helt bortfalder, selvom foranstatningen f.eks. ved en fejl eller manglende revurdering ikke var bevilget frem til det 18 år. Endsige at det burde have været bevilget et tidspunkt før, eller bevilget til at gælde efter det 18 år.
    Det bør præciseres, at rådgiver skal sikre at kompetencen er til stede i familiehuset til at løfte opgaven, da vores erfaring er, at der har været en tendens til blot at henvise, uden sikring af hvorvidt familiehuset kunne løfte opgaven.
  • Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge (Bilag 47): Der bør fremgå en tidshorrisont for visitering, og hvornår ungepsykolog skal vende tilbage. Kontaktinformation bør nemt kunne findes på hjemmesiden, ungeliv.dk giver intet resultat når der frisøges, og ringsted.dk/ungeliv giver også en fejl.
  • Kvalitetsstandard for praktiktilbud (Bilag 54): Vi har ingen bemærkninger, men vil rose for at se skole og arbejdsliv i sammenhæng. Vi håber at det kan udnyttes mere i praksis, da vores erfaring er, at det ikke har været brugt i stort omfang tidligere for unge med funktionsnedsættelse. 
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg (Bilag 55): Dialoggruppen er meget bekymret for at nedsætte aldersgrænse til 10 år, idet børn under 15 sjældent er i stand til at se sammenhæng i adfærd og økonomisk straf. Børn gør det bedste de kan, børn som udviser denne adfærd, har som hovedregel brug for hjælp, og adfærden er et tegn på at de rette foranstaltninger mangler. Børn ned til 10 år modtager vel heller ikke ungeydelse, der modtager forældrene vel børnepenge?

Meget vigtigt er også, at før der laves afgørelse om ungepålæg, skal der være udarbejdet PPV og udredning, for at sikre at barnet ikke har en funktionsnedsættelse e.l. udfordringer som giver udslag på adfærden.

Vi mener som udgangspunkt ikke, at det hjælper at straffe og sanktionere børn, at gøre familien fattigere øger blot deres problematikker.

For de fuldstændige høringssvar henvises til Bilag 8 og 9.

Vurdering

Sagen vurderes til ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Handicaprådets høringssvar:
Administrationen tager Handicaprådets høringssvar til efterretning, herunder at borgeren bør være oplyst om den vedkommende kvalitetstandard. Telefonspørgeundersøgelsen har givet ny viden, som administration nu kan arbejde videre med.
Administrationen har et løbende samarbejde med Dialoggruppen, som også har indsendt høringssvar til denne sag.

Dialoggruppens høringssvar:

Beslutningsgrundlag:
Administrationen tager Dialoggruppens indledende bemærkninger til efterretning. I forhold til anbringelser, skal der altid foreligge en børnefaglig undersøgelse, der peger på et anbringelsesgrundlag.
Det tilstræbes altid, at der handles på baggrund af relevant og aktuel information om de unge.

Intensionen er, at de unges sikres den rigtige hjælp og støtte på det rigtige tidspunkt i deres udvikling.

Barnets/den unges alder:
Administrationen konstaterer, at forslag til ændringer/præciseringer i kvalitetsstandarderne vedrørende barnet/dets unge alder er lovgivningsbestemt. Det drejer sig bl.a. om:

  • Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år), hvor målgruppevurderingen skal foregå ved alderen 17,5 år. Det er lovbestemt i Servicelovens § 68 stk. 11.
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg, hvor målgruppen forslås nedsat til 10-17 år. Det er lovbestemt i Servicelovens § 57b.

Den unges ønske om samarbejde:
Administrationen konstaterer, at i forbindelse med kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år), skal den unge ønske at samarbejde om foranstaltningen. Det er lovbestemt i Servicelovens § 76, at det er et tilbud og den unge kan takke nej til tilbuddet.

Familiehusets kompetencer:
Administration oplyser, at ansvaret for driften af Familiehuset er placeret i Børnecenteret. Der er et tæt samarbejde imellem Børnecenter, Familiehus og Ungeenhed med henblik på at sikre, at de rette kvalifikationer er til stede i Familiehuset. Det er således ikke den konkrete socialrådgiver ansvar.

Psykologisk rådgivning til unge:
Administrationen orienterer, at det for nye henvendelser bestræbes, at ungepsykologerne vender tilbage indenfor 2-3 dage.
Til orientering findes information og kontaktoplysninger om ungepsykolog og Ungeliv på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til reviderede kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet inden for Tema 7 (Bilag 1-6) godkendes.

Beslutning


Godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

 

     X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal i denne sag træffe beslutning om deltagelse i KLSocial 2021, som afholdes på Radisson Blue Scandinavia Hotel, Aarhus den 24. november 2021, kl. 9.00 - 16.00.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog den 7. april 2014 fælles retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser,
konferencer o.lign.
I retningslinjerne står følgende i forbindelse med deltagelse i konferencer og KL-arrangementer:
”……Der træffes beslutning om deltagelse på baggrund af en konkret sag i det enkelte udvalg.”

KL oplyser følgende om konferencen:

Det specialiserede socialområde er på mange måder udfordret, bl.a. som følge af massiv kritik fra borgerne, høje politiske forventninger og en snæver økonomisk ramme.

På årets KL Social-konference sætter vi fokus på, hvordan kommunerne kan arbejde i og med det krydspres og udvikle indsatserne til voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

Vi sætter bl.a. fokus på følgende temaer:

  • Hvordan kan vi som kommuner navigere strategisk i det krydspres, der er på socialområdet – ikke mindst som leder indenfor området?
  • Hvordan kan handicaporganisationer og kommuner komme hinanden i møde, så vi sammen kan arbejde for styrket kvalitet i sagsbehandlingen og en større fælles forståelse af problemer og løsninger?
  • Hvordan kan vi – i lyset af evalueringen af det specialiserede socialområde – arbejde for en fortsat udvikling af de specialiserede sociale tilbud, så de bedst muligt matcher borgernes behov?

KL forventer at offentliggøre et endeligt program primo september 2021.
Se yderligere oplysninger om konferencen på KL's hjemmeside: 
https://tilmeld.kl.dk/klsocial2021/conference.

Tidligere praksis har været, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, direktør og centerchef deltager.

Der vil være afgang fra Ringsted kl. 7.00 i kommunens bus og hjemkomst ca. kl. 19.00.

Budget

 

 

Deltagerpris

9 x 2.095,00

18.855

Transport – kommunens bus

 

1.300

Ialt

2.239 pr. person

20.155

Efter mødeplanen for de politiske udvalg holder Social - og Arbejdsmarkedsudvalget møde samme dag kl. 17.00. Såfremt det besluttes af deltage i KLSocial vil det være nødvendigt at flytte udvalgsmødet til efter hjemkomsten.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, direktør og centerchef
    deltager ved KLSocial 2021.
  2. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde samme dag flyttes til efter hjemkomsten - dvs. kl. 19.00.

Beslutning


Godkendt med den bemærkning, at en eventuel etablering af tandplejen på sundhedshusets etape 2 ikke skal afvente den kommende sundhedsreform.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering


Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 19. maj 2021 var der et temamøde om sundhedshus, hvor Trine Holgersen, direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland deltog med et oplæg (bilag 1).

I denne sag lægges op til en opfølgende drøftelse om en eventuel etape 2 af Ringsted sundhedshus og beslutning om det videre forløb.

Beskrivelse af sagen

Trine Holgersens oplæg tog udgangspunkt i Region Sjællands strategi for det nære sundhedsvæsen - "Sundhed tæt på dig" (bilag 2). 

Det fremgik af oplægget, at Region Sjælland forventer, at fremtiden bliver digital. Det vil sige, at regionen forventer, at der bliver færre fysiske konsultationer og mindre behov for sengepladser, fordi de afløses af digitale løsninger, fx digitale konsultationer i et samarbejde mellem sygehusets specialister, almen praksis og hjemmesygeplejen. Konkret har Region Sjælland fået puljemidler til at arbejde med udvikling af et e-hospital, blandt andet i samarbejde med Ringsted Kommune.

Derudover har regeringen varslet forhandlinger om en sundhedsreform, når udfordringerne med Corona er håndteret. Det er meldt ud, at forhandlingerne vil tage udgangspunkt i nærhed i sundhed.

Samtidig kan Byrådet have egne prioriteringer. Det kan fx være muligheden for at tilbyde gode forhold til private sundhedsudbydere eller behov for at rumme tilbud med udgangspunkt i sundhedsprofilen for Ringsted Kommunes borgere. 

Der er således en række ydre og indre forhold, som kan have betydning for indholdet i en eventuel yderligere udbygning af sundhedshuset. 

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Indledningsvis skal det påpeges, at Ringsted Kommune ikke er forpligtet på Region Sjællands strategi. De kommunale opgaver, behov og mål er således ofte forskellige fra de regionale. Det er administrationens vurdering, at kommunen i lighed med nuværende praksis, fortsat skal være opmærksom på, at der ikke sker en opgaveglidning fra regionen til kommunerne uden medfølgende økonomi.

Administrationen vurderer, at en kommende sundhedsreform, vil have det det nære sundhedsvæsen som omdrejningspunkt herunder borgernes mulighed for at få sundhedstilbud i deres umiddelbare nærområde. Det er administrationens forventning, at der kan komme krav om- og til kommunale sundhedshus.

Indstilling

Direktionen indstiller, at det videre arbejde med en eventuel udvidelse af sundhedshuset afventer den kommende sundhedsreform.