Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalgene orienteres om brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet i 2020.

Der skal årligt udarbejdes en redegørelse, som skal forelægges Byrådet, jf. bekendtgørelse nr. 1239 af 22. november 2019 om magtanvendelse, § 15, stk. 2. Byrådet har delegeret ansvaret til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget.

Beskrivelse af sagen

Definition af magtanvendelse

Det er magtanvendelse, når en person ikke frivilligt medvirker til en nødvendig foranstaltning, eller hvis personen aktivt modsætter sig, og personalet alligevel finder, at det er nødvendigt at gennemføre foranstaltningen, f.eks. for at varetage omsorgspligten.

Reglerne om magtanvendelse findes i kapitel 24, 24 a og 24 b i Lov om social service.

Målgruppen, over for hvem magtanvendelse kan komme på tale, er personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. demente, hjerneskadede og psykisk udviklingshæmmede.

Eksempler på magtanvendelse

Magtanvendelse kan være nødvendig, hvis f.eks. en dement borger ikke ønsker den fornødne hjælp til personlig hygiejne, og personalet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til borgerens helbred – eller af hensyn til medborgeres og personalets helbred. Det kan være, at det er nødvendigt at vaske en borger, der har afføring på hænderne og som rører ved møbler i fællesrummet, eller det kan være nødvendigt at fjerne madrester eller fremmedlegemer i munden.

Det kan også være en udadreagerende psykisk udviklingshæmmet borger, som kaster med ting, som kan forvolde skade på medborgere eller personale. Her kan personalet være nødsaget til at fastholde borgeren og føre borgeren væk fra fællesarealet.

Betingelser for magtanvendelse

Betingelserne for at anvende magt afhænger af typen af indgreb. Men overordnet gælder følgende betingelser:

  • Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse.
  • Anvendelsen af magt skal være nødvendig af hensyn til personens omsorg værdighed og tryghed.
  • I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at anvendelsen af magt er nødvendigt for at tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
  • Andre metoder, herunder pædagogiske tiltag, skal være forsøgt uden held, inden der må anvendes magt.

Indberetninger om magtanvendelse

Der skal ske indberetning ved magtanvendelse til Myndighedsenheden i henhold til servicelovens § 135 a. Ved indberetningen beskrives det blandt andet, hvilken type magt, der er anvendt, hvad omstændighederne og situationen var, da magtanvendelsen fandt sted, og hvorfor der blev anvendt magt over for borgeren i den givne situation. Myndighedsenheden vurderer herefter indberetningen, herunder om magtanvendelsen kan godkendes – og var lovlig - eller ej, og skriver en begrundet, skriftlig afgørelse herom. Afgørelsen sendes til borgeren/værgen samt til afdelingen/botilbuddet, hvor magtanvendelsen har fundet sted. Det er op til borgeren, om der eventuelt skal klages til Ankestyrelsen over magtanvendelsen.

Det har dog ikke konsekvenser for hverken kommunen eller det involverede personale, hvis en magtanvendelse ikke kan godkendes inden for servicelovens regler, men personalet skal naturligvis konstant arbejde for at undgå magtanvendelser.

Der lægges stor vægt på en udførlig tilbagemelding med henblik på læring og forebyggelse som følge af den enkelte sag. Afgørelsen drøftes mellem lederen og det personale, der er omkring borgeren. På baggrund af afgørelsen revideres borgerens pædagogiske handleplan for at forebygge fremtidig brug af magtanvendelse.

 Ændret procedure for håndtering af indberetninger om magtanvendelse

I løbet af 2020 har administrationen ændret proceduren for, hvordan indberetningerne behandles. Hidtil har der, jf. ovenfor, været tradition for, at administrationen for hver indberetning gav en skriftlig tilbagemelding og skrev et brev i stil med en afgørelse, hvor der blev taget konkret stilling til den indberettede magtanvendelse, herunder hvorvidt den blev vurderet lovlig. Brevet blev sendt til både borgeren og til tilbuddet, hvor magtanvendelsen fandt sted. Det er dog ikke et lovgivningsmæssigt krav, at indberetningerne skal besvares med en skriftlig tilbagemelding. Den egentlige ”afgørelse” eller beslutning om at anvende magt i en konkret situation, træffes af personalet på stedet i situationen. I forhold til kommunens egne tilbud – plejecentrene og andre bo- og dagtilbud – vil administrationen fortsætte med at give skriftlig feedback til tilbuddet om lovlighedsvurderingen af den indberettede magtanvendelse. Dette med henblik på læring. De tilbud, som ikke er kommunens egne, bliver løbende orienteret om den ændrede praksis i forhold til skriftlig tilbagemelding. I forhold til borgerens pårørende er det i de nye regler for magtanvendelser, som trådte i kraft 1. januar 2020, præciseret, at personalelederen på stedet mindst en gang månedligt orientere de pårørende, værge eller lignende om, hvilke indgreb der er foretaget overfor borgeren. Således holdes de pårørende m.v. fortsat orienteret, selvom der ikke udfærdiges et brev fra Myndighedsenheden for hvert enkelt indberettede indgreb.

Den ændrede procedure vedrører ikke ansøgninger om forhåndsgodkendelse til visse typer magtanvendelse – f.eks. anvendelse af stofseler eller kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer. Her træffes der fortsat en egentlig afgørelse fra administrationens side.

I forhold til de indberetninger af magtanvendelser fra andre tilbud end kommunens egne, foretages der ikke en konkret skriftlig lovlighedsvurdering, og der er i stedet blot sendt et kvitteringsbrev. For disse indberetninger er der derfor ikke registreret, hvorvidt magtanvendelsen var lovlig eller ikke lovlig.

Indberetninger i 2020

I 2020 er der i alt modtaget 61 indberetninger om magtanvendelse fordelt på ni borgere. Heraf er 44 blevet godkendt, mens en enkelt ikke er blevet godkendt. Der er sendt kvitteringsbrev for indberetning fra tilbud, som ikke er kommunens egne i 15 tilfælde. En enkelt indberetninger er vurderet ikke at være en egentlige magtanvendelse efter serviceloven.

Der er i 2020 ikke modtaget nogen klager over kommunens magtanvendelser. 

Der er blevet udarbejdet eller revideret pædagogisk handleplan for borgerne i forbindelse med indberetningerne.

De 61 indberetninger fordeler sig med 58 indberetninger på voksenhandicap-området og tre på ældreområdet.

I 2020 er der ikke gennemført nogen flytninger uden samtykke. Proceduren i sådanne sager er, at kommunen foretager en indstilling om flytning af en borger til Familieretshuset, som herefter træffer afgørelsen i sagen. Afgørelsen fra Familieretshuset kan efterfølgende påklages til Ankestyrelsen.

Udvikling i antallet af indberetninger

 

2016

2017

2018

2019

2020

Antal borgere

12

21

13

16

9

Antal indberetninger

26

52

34

34

61

Antal helt godkendte eller forhåndsgodkendte

18

18

20

18

44

Antal ikke-godkendte

7

21

11

14

1

Antal delvist godkendte

1

13

2

0 (2 indberetninger er vurderet ikke at udgøre magtanvendelse)

0 (1 indberetning er vurderet ikke at udgøre magtanvendelse)

Antal indberetninger, hvor der blot er kvitteret for modtagelse

 

 

 

 

15 (nyt for 2020)

Antallet af indberetninger er væsentligt større end 2019 og 2018. Der er tale om et lidt lavere antal af borgere, som indberetningerne fordeler sig på. En væsentlig andel – ca. 3/4 – af indberetningerne er vurderet lovlige, hvilket er en højere andel end tidligere år.  

Den væsentlige forskel på antallet af indberetninger mellem 2019 og 2020 skyldes, at der i 2020 er indberettet et forholdsvis højt antal indberetninger vedrørende to borgere på voksenhandicap-området. 31 af indberetningerne vedrører således den ene af disse borgere, mens der er 19 indberetninger på den anden. Samlet set vedrører indberetningerne for disse to borgere således 5/6 af det samlede antal indberetninger. Et lidt lignende billede var gældende i 2017, hvor der ligeledes var et forholdsvis højt antal indberetninger sammenlignet med 2018 og 2019, og hvoraf de 20 vedrørte en enkelt borger.

Størstedelen – i alt 35 - af indberetningerne vedrører fastholdelse m.v. efter servicelovens § 124 d, hvor personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre.

21 indberetninger vedrører servicelovens § 136 a, hvorefter personalet kortvarigt kan fastholde en person i personlig hygiejne-situationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.

Fordeling mellem ældre- og voksenhandicapområdet

 

Antal borgere

Antal indberetninger

Tilbud beliggende i Ringsted Kommune, hvor Ringsted er handlekommune

1

1

Tilbud beliggende i andre kommuner, hvor Ringsted er handlekommune

5

57

Tilbud beliggende i Ringsted Kommune, hvor en anden kommune er handlekommune

0

0

Plejecentre i Ringsted Kommune

3

3

Hjemmeplejen

0

0

I alt

9

61

Fordelingen af indberetninger om magtanvendelse på hhv. ældreområdet og voksenhandicap-området er i 2020 meget skæv, idet kun tre ud af de 61 indberetninger vedrører ældre borgere/borgere i plejebolig. Dette er en ændring i forhold til 2018 og 2019, hvor fordelingen var tæt på 50/50. Ændringen skyldes i høj grad, som allerede omtalt, at en væsentlig andel af indberetningerne vedrører to konkrete borgere på voksenhandicap-området, som tilsammen udgør ca. 5/6 af indberetningerne. En del af forklaringen kan også have at gøre med kompetenceudvikling hos personalet. På Plejecenter Solbakken, som huser et afsnit særligt for mere udadreagerende beboere med en eller flere psykiatriske diagnoser, herunder demens, har der været iværksat kompetenceudvikling/genopfriskningskurser for personalet, hvor der har været fokus på konfliktnedtrappende adfærd med henblik på at nedbringe behovet for magtanvendelse. 

Ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse

I 2020 er der modtaget syv ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse fordelt på seks borgere. Dette er der efter loven mulighed for i de tilfælde, hvor det forgæves har været forsøgt med pædagogiske tiltag over en periode for f.eks. at få lov til at skifte ble på en borger, og det skønnes at være til fare for borgeren, hvis personalet ikke kan få mulighed for at gøre dette (f.eks. på grund af risiko for urinvejsinfektioner). Der kan ligeledes søges om forhåndsgodkendelse til fastspænding med stofsele, hvor dette er nødvendigt for at hindre den pågældende i f.eks. at falde ud af en kørestol, seng eller ned af et toilet. Der skal være tale om, at der er risiko for væsentlig personskade, og fiksering er ikke tilladt. Ansøgninger om forhåndsgodkendelser skal sendes af afdelingen/bostedet, hvor borgeren bor, til Myndighedsenheden, som tager stilling til, om betingelserne for forhåndsgodkendelse efter serviceloven er opfyldt. Alle syv anmodninger er imødekommet, og der var tale om fem anmodninger om forhåndsgodkendelse af stofseler, og to vedrørende kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer. Tilsvarende var der i 2019 fire anmodninger om forhåndsgodkendelser.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at personalet generelt håndterer magtanvendelser ifølge de gældende retningslinjer og regler. Det vurderes, at der som hovedregel ikke foretages unødvendige magtanvendelser.

Det er administrationens vurdering, at personalet i hjemmeplejen, på plejecentre og botilbud er bevidste om at forsøge at undgå unødvendige magtanvendelser. Men det er ikke muligt at undgå magtanvendelser fuldstændigt på grund af borgernes psykiske funktionsniveau. Ledelsen indenfor de berørte områder er meget opmærksomme på, at der indberettes efter reglerne, og at personalet drøfter hændelserne for at tage læring af disse.

Administrationen følger løbende udviklingen i indberetninger af magtanvendelse.

Konsekvenser for handicapområdet
Magtanvendelse er en form for indgreb i selvbestemmelsesretten for et menneske, og som sådan har emnet for nærværende sag i sig selv relevans for en særlig gruppe af borgere med handicap, nemlig de borgere, som har betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, og som dermed er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse. Da der er alene er tale om en orienteringssag, hvor der ikke skal besluttes noget, får sagen ikke som sådan nogen konsekvenser for handicapområdet. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

  • at sagen sendes til orienteringen i Ældrerådet og Handicaprådet, og
  • at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker, at der indhentes tilbud på muligheden for at en ekstern leverandøre foretager den næste undersøgelse af  brugertilfredsheden.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I marts 2021 er der gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen. Undersøgelsen er udarbejdet med udgangspunkt i en hensigtserklæring fra budget 2019. 

I denne sag præsenteres resultaterne af undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt de 487 borgere, der modtog hjælp fra den kommunale hjemmepleje i marts 2021.

Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af et spørgeskema (bilag 1). Hjemmeplejen har taget skemaerne med ud til borgerne og samlet dem ind, men de har ikke hjulpet borgerne med at besvare skemaerne. Borgerne har enten selv udfyldt skemaerne eller fået hjælp fra pårørende. 

Spørgeskemaerne var pakket i en kuvert, hvor der også var en svarkuvert, så besvarelserne kunne afleveres anonymt. 

I alt har 127 personer udfyldt spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 25,4. Dette svarer nogenlunde til andre lignende undersøgelser. Den lave svarprocent skyldes primært, at en stor del af borgerne har svært ved at udfylde spørgeskemaet selv. 

Af de 127 personer der har svaret på undersøgelsen er 74 kvinde og 53 er mænd.

89 bor alene, 30 bor sammen med en partner, otte vil ikke oplyse deres civilstatus.

Aldersfordelingen blandt de personer der har besvaret spørgeskemaet er:

  • 40 – 50 år = 2 personer
  • 51 – 60 år = 5 personer
  • 61 – 70 år =12 personer
  • 71 – 80 år = 34 personer
  • 81 – 90 år = 33 personer
  • 90 + år     = 16 personer

25 personer har ikke ønsket, at oplyse deres alder.

Resultaterne

Spørgeskemaet handler om tilfredshed med den hjælp borgerne får til henholdsvis personlig pleje (bad, vask, af- og påklædning og toiletbesøg) og praktisk hjælp (rengøring, tøjvask og indkøb).

Skemaet er delt ud af hjemmeplejen. Det er således sikkert, at alle der har fået skemaet, får hjælp til mindst en af de ydelser, der er nævnt i det. 

Størstedelen af de borgere, der har besvaret spørgeskemaet får hjælpe flere gange dagligt.

Hvor tit kommer der hjælp hos dig

Flere gange om dagen

78

En gang om dagen 

20

Flere gange om ugen

11

En gang om ugen

3

Hver anden uge

9

Hver 3. uge eller mindre

0

Ved ikke

6

I spørgeskemaet bliver borgerne spurgt, om de oplever, at medarbejderne støtte dem i at blive så selvhjulpne som muligt. De bliver derudover spurgt om, hvordan de oplever egen udvikling i forhold til at varetage dagligdags gøremål. Formålet med disse spørgsmål er at undersøge, om borgerne oplever at de bliver rehabiliteret. Det skal dog bemærkes, at en del af borgerne ikke har en rehabiliteringsplan. Det kan enten være fordi, de har afsluttet rehabilitering eller fordi de er for dårlige.

Diagrammet nedenfor viser, hvad borgerne har svaret på spørgsmålet om tilfredshed med en række forskellige elementer i forbindelse med den pleje de får.

Diagrammet viser antal besvarelse for hvert spørgsmål. Det samlede antal besvarede spørgeskemaer er 127.

I spørgeskemaet er der spurgt ind til om borgerne ved, at de frit kan vælge mellem en kommunal og privat leverandør. Hertil svarer 91 personer, at de ved at der er frit valg. 36 kender ikke til muligheden.

På spørgsmålet om hvor vigtigt det er, at der er frit valg svarer:

  • Meget vigtigt= 17 personer
  • Vigtigt= 32 personer
  • Hverken eller= 17 personer
  • Ikke vigtigt= 22 personer
  • Ved ikke = 39 personer

Rapporter med svarene er vedlagt som bilag 2 og 3

Undersøgelsen bliver brugt som baselinemåling af borgernes tilfredshed inden opstart på pilotprojektet med lokale teams. Undersøgelsen gentages, når pilotprojektet har været i gang i seks måneder. Ved gentagelsen bliver spørgeskemaerne indsamlet for Benløse særskilt. Dermed kan undersøgelsen både give et indblik i, om der er forskel på brugertilfredsheden i Benløse, hvor pilotprojektet gennemføres og resten af Ringsted og et indblik i, hvad der sket med brugertilfredsheden generelt.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at undersøgelsen giver et godt billede af brugernes tilfredshed med hjemmeplejen. 

Samlet set svarer 83 % af de 127 personer, der har udfyldt  spørgerskemaet, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpen. På den den baggrund vurderer administrationen, at medarbejderne i hjemmeplejen generelt gør det godt.

Det er administrationens vurdering, at det især er positivt, at undersøgelsen viser, at borgerne føler sig godt behandlet af de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Således svarer 109 ud af 127 borgere, at de er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes venlighed, 99 ud af 127 er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes omsorg og 104 ud af 127 er meget tilfredse eller tilfredse med hjælpernes respekt.

Administrationen vurderer, at undersøgelsen viser, at det største forbedringspotentiale er i forhold til antallet af hjælpere, om hjælpen er lige god uanset hvem der kommer, og om hjælperne kommer til tiden. 

Undersøgelsen viser, at der er større tilfredshed med hjælpen til personlig pleje end med den praktiske hjælpe. 76 % er meget tilfredse eller tilfredse med hjælp til personlig pleje, kun 61 % er meget tilfredse eller tilfredse med den praktiske hjælp. Ud fra de kommentarer, som nogle af respondenterne har skrevet på spørgeskemaerne, handler den lavere utilfredshed med den praktiske hjælp især om, at der er for lidt tid til ordentlig rengøring. 

Modtagere af hjemmepleje kan være handicappede, men det vurderes ikke, at de er anderledes stillet i forhold til brugertilfredshed end personer, der får hjemmepleje af aldersbetingede årsager. Det vurderes således ikke, at sagen har særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 19. april 2021 blev tids- og procesplan for plejeboligkapacitet godkendt.

Med denne sag orienteres om finansieringsmodeller og overvejelser om placering, pladskrav og ønsker på borgermødet.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af tids- og procesplanen for udbygning af plejeboligkapacitet, at der skal være en:

"Præsentation af mulige finansieringsmodeller herunder i forhold til de lovgivningsmæssige krav, der er til størrelse på husleje, kommunal finansiering af servicearealer og kommunal finansiering afhængig af boligernes størrelse med mere".

Det fremgår endvidere af tidsplanen, at der skal være en:

"Præsentation af forslag til placering herunder i forhold til lokalplaner, pladskrav, om byggeriet skal være samlet eller delt samt ønsker på borgermødet".

På mødet præsenterer administrationen et oplæg, der viser:

  • Økonomiske scenarier ved etablering af nyt plejecenter for henholdsvis friplejehjem med og uden anvisningsret, alment byggeri og kommunalt byggeri. Formålet er at vise de økonomiske konsekvenser for de samlede kommunale udgifter på kort sigt og på lang sigt. For eksempel: Bygger kommunen selv er der en stor anlægspost samt risiko for tomgangshusleje. Er det friplejehjem uden anvisningsret har kommunen ingen anlægsudgifter og ingen udgifter til tomgangshusleje til gengæld skal disse dækkes over takst pr. plads, som derved bliver en del højere.
  • Økonomien og regler for pris herunder fordeling af størrelsen på henholdsvis boligen, fællesarealer og servicearealer.
  • Ulemper og fordele ved forskellige placeringer herunder ulemper og fordele ved at bygge til eller bygge nyt. 
  • Indretning i forhold til at tilgodese fællesskaber, give plads til hjælpemidler og mulighed for fleksibel udnyttelser, fx til ægteparboliger, rehabiliteringspladser eller med plads til særlige målgrupper, fx borgere med demens, bestemt etnicitet, kønsidentitet eller handicap

Der har været gennemført en indledende miniundersøgelse blandt et mindre antal medarbejdere på plejecentrene og i Myndighedsenheden (bilag 1). I undersøgelsen spørges ind til fire temaer:

  • Borgernes forventninger til nye plejeboliger
  • Indretning og design af nye plejeboliger
  • Brug af ny teknologi og nye metoder i plejeboliger
  • Den attraktiv arbejdsplads i de nye plejeboliger

Resultaterne af miniundersøgelsen og ønsker fra borgermødet indgår i præsentationen.

Inddragelse og høring

Ældrerådet inviteres til gennemgangen. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at præsentationen kan give yderligere information frem mod en beslutning om, hvem der skal stå for byggeriet - kommune, boligselskab og/eller privat aktør.

Det er derudover administrationens vurdering at præsentationen kan give inspiration til de efterfølgende overvejelser om der skal bygges ud eller bygges nyt. Derudover kan præsentationen give et indledende overblik over mulighederne mellem boligernes og fællesarealernes størrelse herunder hvilke incitamenter størrelsen kan understøtte.

Det er administrationens vurdering af præsentationen samtidig giver et indledende overblik over sammenhængen mellem boligernes størrelse, servicearealer og økonomi. 

Konsekvenser for handicapområdet

Udbygning af plejeboligkapaciteten vedrører også ældre med handicap, som kan have særlige behov i forhold til fx indretning. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Udvalget anbefaler efter afstemning, at det godkendes at udskifte altanerne, og at det finansieres ved en tillægsbevilling.

Imod stemmer Ringstedlisten, idet de ønsker, at det indgår i budgetforhandlingerne.


Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Per Flor A X
Tina-Mia Eriksen C X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Line Lynnerup V X
Jan Jakobsen Ø X