Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til ansøgning fra Andelsboligforeningen af 1941 (ABF1941) om udskiftning af altaner på Knud Lavard Center. Ringsted Kommunes medfinansiering og tilhørende lånegaranti til projektet.

Beskrivelse af sagen

ABF 1941 ønsker at udskifte altanerne på Knud Lavard Centret, da de er i så dårlig stand at brugeren ikke længere må anvende dem. Ansøgningen om udskiftningen af altanerne findes i bilag 1.

Ældreboligerne på Knud Lavard Centeret er etableret som ældreboliger med offentlig støtte og ejes af ABF1941 og Ringsted Kommune. Kommunen ejer servicearealerne, der udgør  6,32% af ejendommen. Det følger af Byggeloven og Bygningsreglementet at Ringsted Kommune som medejer skal betale sin del af arbejdet og kommunen skal derfor dække 6,32% af omkostningerne.

For den del som ikke omfatter servicearealer, skal kommunen også garantere for realkreditlån til projektet, samt godkende en eventuel stigning i beboernes husleje på 5% eller mere. Dette skyldes at byggeriet i sin tid blev opført med støtte.

Renovering af altaner:

Projektet består dels i en udskiftning af overliggere til fastgørelse af altanerne, og dels en udskiftning af altanerne - begge dele støttet af tilskud fra Byggeskadefonden.

De forventede projektudgifter i ansøgningen er foreløbige og kan ændre sig efter afholdt udbud.

Der bliver givet støtte fra Byggeskadefonden. Byggeskadefonden ikke må yde tilskud til servicearealer, hvorfor kommunen skal dække 6,32% af den forventede projektudgift til udskiftningen af altanerne.

De restende udgifter skal betales af lejerne. Det betyder dels at boligforeningen optager et 30-årigt realkreditlån og dels huslejestigninger til finansiering af afdrag på lånene.

Omkostninger ved det foreløbige byggeprojekt er af Andelsboligforeningen af 1941 opgjort til 15.539.301 kr. Heraf er 1.210.582 kr. låneomkostninger og byggerenter. Da Ringsted kommunes servicearealer ikke kan lånefinansieres og betales direkte af kommunen, så skal Ringsted Kommune ikke betale for finansieringsomkostningerne. Kommunen skal derfor betale 6,32% af 14.328.719 kr. svarende til 905.575 kr.

Kommunal garanti for realkreditlån

Andelsforeningen af 1941 har ansøgt kommunen om kommunal garanti på den del af projektet, der ikke dækkes af byggeskadefonden, selvrisiko og kommunens andel. Projektet er godkendt ved afstemning i beboerforeningen og godkendt af ABF1941's bestyrelse.

Den forventede huslejestigning forventes at blive på 61 kr./m2 svarende til 4,5%

Realkreditlån foretages med pant i ejendommen og lånet skal derfor i henhold til almenboliglovens § 29 godkendes af kommunalbestyrelsen. Det endelige låns størrelse kan blive andeledes når projektet har været udbudt.

Såfremt projektets samlede udgift vil medføre en huslejestigning på mere end 5% fremlægges en ny sag, idet dette kræver særskilt godkendelse af Byrådet.

Inddragelse og høring

Ønsket om renoveringen af altanerne kommer fra beboermødet, afdelingsbestyrelsen og Andelsforeningen af 1941

Økonomi

Ringsted kommune forventes at skulle medfinansiere 905.575 kr. der udarbejdes budgetforslag til budget 2022, således at forslaget kan prioriteres i budgetforhandlingerne.

Vurdering

Administrationen vurderer at renoveringen af altanerne vil betyde at brugerne igen kan anvende deres altaner på samme måde som tidligere.

Altanerne bliver lavet, så der også vil være adgang for kørestolsbrugere.

Indstilling

Direktionen indstiller at beslutningen om godkendelse af udskiftningen af altanerne indgår som et budgetforslag i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2022.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I efteråret 2019 blev udvalget orienteret om, at administrationen arbejdede på at ændre arbejdsgange i forbindelse med visitation af sygeplejeydelser efter Sundhedslovens §138. Her blev det aftalt, at administrationen skulle give udvalget en status, et års tid efter implementeringen. I denne sag præsenteres status på Hjemmeplejens overtagelse af visitering af sygeplejeydelser.

Beskrivelse af sagen

Pr. 1. januar 2020 blev Hjemmeplejen selvvisiterende ift. sygeplejeydelser efter sundhedslovens §138. I denne sag bliver udvalget orienteret om, hvordan det er gået, efter at Hjemmeplejen overtog visitering af sygeplejeydelser. Formålet med at flytte visiteringen af sygeplejeydelserne fra Myndighed til Hjemmeplejen var at minimere arbejdsgange, og papirarbejde, i forbindelse med visitation af ydelser efter sundhedsloven.

I det følgende bliver udvalget præsenteret for, hvordan det er gået efter implementeringen af den nye styremodel for sygeplejeydelser.

Den nye styremodel trådte i kraft 1. januar 2020. I den forbindelse blev der udviklet ledelsesinformation, som skulle understøtte Hjemmeplejens ledelse med at følge udviklingen i visiterede timer, og antal borgere visiteret til sygeplejeydelser.

Nedenstående graf viser den ugentlige udvikling i visiterede timer til sygeplejeydelser.

Grafen viser, at udviklingen i antal visiterede timer overordnet set er stigende i hele perioden.

Nedenstående graf viser udvikling i antal borgere, visiteret til sygeplejeydelser. Her ses, at antallet af borgere med sygeplejeydelser ligeledes er stigende i perioden

Ovenstående to grafer viser, at både antal visiterede borgere og visiterede timer havde en let stigende tendens i perioden 2019 - 2020.

Stigningen i antallet af borgere, som får sygeplejeydelser skyldes primært en stigning i antallet af borgere, som får kompressionsbehandling, og borgere med hjælp til medicindispensering.

Hjemmeplejen har igangsat tiltag, hvor alle udskrevne borgere bliver vurderet af udskrivningskoordinatoren. Her ser udskrivningskoordinatoren bl.a. på borgerens rehabiliteringspotentiale, og behov for hjælp. Den systematiske tilgang har vist, at flere borgere bliver udskrevet med hjælp til mere end borgeren har behov for. Eksempelvis bliver borgere udskrevet med hjælp til medicindispensering selvom, at de selv kan håndtere medicinen.

Hjemmeplejen har også igangsat en proces, hvor alle borgere med kompressionsbehandling og/eller sårpleje får besøg af en sygeplejerske, som har specialiseret sig i sårpleje og kompressionsbehandling. Sygeplejersken vurderer bl.a. hvorvidt borgeren kan rehabiliteres, om behandlingen skal justeres, eller om borgeren kan tilbydes hjælpemidler, der gør denne i stand til at klare sig selv. I den proces har sygeplejen eksempelvis justeret på hyppigheden af besøg, ved at anvende nogle typer af sårpleje, som ikke kræver lige så hyppige skift, som andre.

Ledelsen i Hjemmeplejen har også fulgt, om udviklingen i de visiterede timer pr. borger ændrede sig efter, at Hjemmeplejen selv begyndte at visitere sygeplejeydelser.

I grafen herunder ses udviklingen i gennemsnitlige visiterede timer pr. borger pr. uge i 2019 – 2020. Grafen viser, at antal visiterede timer pr. borger i gennemsnit pr. uge ikke er steget i perioden.

Den neutrale udvikling i de gennemsnitlige visiterede timer, betyder, at flytningen af opgaven med at visitere sundhedslovsydelser ikke har medført en stigning af visiterede timer i gennemsnit pr. borger i perioden.

Udover aktivitetsdata bliver ledelsen løbende understøttet med månedlige økonomiopfølgninger.

Økonomiopfølgningerne har vist, at stigningen i visiterede timer, ikke har medført en tilsvarende stigning i udgifter til sygeplejeydelser. Det skyldes, at andelen af sygeplejeydelser delegeret til medarbejdere med social- og sundhedsfaglig baggrund er steget efter ændringen af arbejdsgangen. I første kvartal 2019 blev 63 pct. af sygeplejeydelserne delegeret til medarbejdere med social og sundhedsfaglig baggrund. Ved udgangen af 2020 lå andelen af delegerede sygeplejeydelser på 68 pct. Opgørelserne dækker kun sygeplejeydelser visiteret i dagtimerne, da der ikke kan skelnes mellem faggrupperne i aften- og nattevagterne.

Stigningen af delegerede sygeplejefaglige opgaver er positiv, da de sygeplejefaglige opgaver er med til at styrke fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedsassistenter.

For Hjemmeplejen har det været en effektivisering af arbejdsgange, at blive selvvisiterende ift. sygeplejeydelser.

I den nye arbejdsgang kan dokumentationen udføres på én gang, af den samme medarbejder. Medarbejderen kan nu oprette faglige notater, visitation, udfærdigelse af faglige mål, samt handlingsanvisninger i én arbejdsgang. Tidligere kunne ventetiden mellem anmodning og visitering medføre, at det ikke var den sygeplejer, som oprettede sagen, som færdiggjorde oprettelsen. Derfor betød det også, at den sygeplejer, som skulle færdiggøre oprettelsen, måtte bruge tid på at sætte sig ind i detaljerne selv, for at kunne dokumentere færdigt.

For Myndighed har overdragelsen af visiteringen af sygeplejeydelser til Hjemmeplejen, også været en god løsning. For visitatorerne, bestod Visiteringen af sygeplejeydelser i at oprette ydelsen i fagsystemet, når Hjemmeplejen anmodede om oprettelse af ydelsen. Den faglige dokumentation blev, også før overdragelsen af opgaven, varetaget af Hjemmeplejens sygeplejere. Visitatorerne har derfor ikke oplevet mærkbar nedgang i mængden af opgaver. I stedet har Hjemmeplejen som nævnt fået en mere flydende arbejdsgang, i oprettelse og dokumentation af sygeplejeydelser.

I dag visiterer Myndighed fortsat sygeplejeydelser, når borger oprettes med både servicelovs- og sundhedslovsydelser. Det sker eksempelvis ved udskrivelser fra sygehus, eller henvendelser fra egen læge. Når eksterne henvendelser håndteres af den samme medarbejder, sikrer man sig, at den der henvender sig, ikke behøver at ringe til flere forskellige afdelinger.

Inddragelse og høring

Sendes til orientering hos Ældrerådet.

Økonomi

Omlægningen blev gennemført uden bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at overdragelsen af opgaven med at visitere sygeplejeydelser ikke har medført at der visiteres flere timer til den enkelte borger. I stedet er sket en mindre stigning i opgavemængden, som skyldes tilgangen af flere borgere. Hjemmeplejen har igangsat arbejdsgange, hvor fokus i første omgang er på borgere, som udskrives med hjælp, og borgere med sårpleje og kompressionsbehandling. Begge tiltag har vist en behov for justering af ydelser, og pleje.

Hjemmeplejen og Myndighed har meldt, at omlægningen har ført til en smidigere og mere effektiv arbejdsgang for medarbejdere. På den baggrund vurderer administrationen, at borgere med sygeplejeydelser også oplever et mere effektivt og sammenhængende forløb, end tidligere.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de skal orienteres løbende om tilsyn på ældreområdet. I denne sag orienteres om tilsyn med Ortved Plejecenter i 2020. 

Beskrivelse af sagen

Ortved Plejecenter har fået ført tilsyn i november 2020. Tilsynet er ført af kommunen, idet det i budgetaftalen for 2020 er besluttet at hjemtage tilsynsopgaven, der tidligere har været udført af firmaet BDO. Tilsynsrapporten for Ortved Plejecenter er vedhæftet som bilag 1.

Det kommunale tilsyn føres efter servicelovens § 148 a. Her fremgår, at kommunen har pligt til at føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud efter serviceloven, der ikke er omfattet af socialtilsynet. Det kommunale tilsyn føres med udgangspunkt i en række faste temaer, bl.a. dokumentation, kompetencer, kommunikation og adfærd og hverdagens praksis. Tilsynskonceptet rummer også plads til et fleksibelt tema, der kan skifte fra år til år. Byrådet vedtog dog den 5. oktober 2020 at udelade det fleksible tema i den første runde af tilsyn, der skal gennemføres af kommunen efter at opgaven er hjemtaget.

Tilsynets overordnede vurdering er, at Ortved Plejecenter har en tilfredsstillende kvalitet. Tilsynet finder bl.a., at plejecentret arbejder tilfredsstillende med rehabiliteringsplaner og med at inddrage borgerne i at opstille rehabiliterings-mål. Tilsynet giver anledning til fire anbefalinger, der bl.a. handler om afvikling af måltiderne og om at få livshistorier fra beboerne. Ortved Plejecenter har udarbejdet en handleplan for, hvordan anbefalingerne kan blive fulgt.

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde i maj blev orienteret om tilsyn på Plejecenter Solbakken. De resterende tilsyn, som kommunen skulle have ført på ældreområdet i 2020, blev udskudt pga. Covid-19 og er nu gennemført i foråret 2021. Ældre- og Genoptræningsudvalget kan forvente at blive orienteret herom i august eller september 2021.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Ortved Plejecenter arbejder målrettet med tilsynets anbefalinger, og at tilsynet er med til at sikre fortsat faglig udvikling og refleksion i tilbuddet. 

Konsekvenser for handicapområdet

Der vurderes ikke at være særskilte konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Nærværende sag er genoptaget efter høring af Handicaprådet og Ældrerådet.

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet har i sit høringssvar anført bemærkninger til i forhold til kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg. Ældrerådet ønsker, at der bliver fulgt op på de borgere, som ikke reagerer på brevet fra kommunen med tilbud om hjemmebesøg. Dette kan være telefonisk eller ved fysisk fremmøde hos borgeren og skal sikre, at der reelt er tale om et afslag fra borgerens side. Ældrerådet vurderer ikke, at dette vil kræve mange ressourcer at indføre.

I forhold til kvalitetsstandarderne om hhv. Hjemmesygepleje, Personlig pleje og ernæring samt Praktisk hjælp har Ældrerådet anført, at det bør være borgeren selv, der bestemmer, om borgeren ønsker – og føler sig i stand til  - at gøre brug af den nye mulighed for skærmbesøg. Det skal ikke være leverandøren af ydelsen eller andre, der afgør dette.

Endelig anfører Ældrerådet i forhold til kvalitetsstandarden om Træning, at der ikke bør være et loft over, hvor mange gange, der kan ydes palliation.

Handicaprådets høringssvar

Handicaprådet har i sit høringssvar til sagen forholdt sig til kvalitetsstandarderne for hhv. daghjem for ældre borgere med fysiske handicap samt daghjem for borgere med demens. Konkret spørger Handicaprådet til grundlaget for den eksisterende formulering i begge kvalitetsstandarder om, at borgeren selv skal afholde den fulde udgift til hjemtransport, hvis borgeren ikke kan være på daghjemmet i hele dage. Såfremt kravet om, at borgeren selv skal afholde udgiften, ikke hviler på lovgivningen, ønsker Handicaprådet formuleringen ændret, idet det kan afholde borgere uden fornøden økonomi fra at søge om tilbuddet.

Endvidere har Handicaprådet forholdt sig til indarbejdelsen i flere af kvalitetsstandarderne af muligheden for skærmbesøg og formuleringen heraf. Handicaprådet stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om det vil være lovligt at overlade afgørelsen af anvendelsen af skærmbesøg til en leverandør.

Administrationens bemærkninger til de indkomne høringssvar

Vedrørende forebyggende hjemmebesøg vurderer administrationen ud fra borgergrundlaget og den andel borgere, der sædvanligvis tager imod tilbuddet, at Ældrerådets ønske vil medføre yderligere tidsforbrug i omegnen af en fuldtidsstilling.

Hvis formålet med opfølgning på tilbuddet om hjemmebesøg er at nå ud til flere borgere, herunder til mere ressourcesvage borgere, vil en alternativ mulighed være at ændre det nuværende brev med tilbud om besøg. Brevet kunne i stedet have en konkret dato og klokkeslæt for et besøg, som man aktivt som borger skulle afmelde sig, hvis man ikke ønskede. En sådan model ville dog ligeledes medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk. En nærmere vurdering af ressourcetrækket vil kræve sondering hos andre kommuner, som aktuelt arbejder efter denne model.

I forhold til bemærkningerne i Handicaprådets høringssvar vedrørende udgifter til hjemtransport fra daghjem kan administrationen bemærke, at det i forbindelse med visitationen af borgeren til daghjemmet bliver vurderet, at borgeren er i stand til at være på tilbuddet i seks timer. De seks timer er rammen daghjemstilbuddet. Hvis borgeren ikke er i stand til være på tilbuddet i seks timer, vil borgeren som udgangspunkt ikke blive visiteret til daghjem. På den baggrund er der indgået aftale med kørsels-leverandøren om, at borgerne hentes og bringes på faste tidspunkter. Den nævnte formulering i kvalitetsstandarden er møntet på den situation, hvor borgeren af en eller anden grund pludselig måtte ønske at komme hjem igen tidligere end planlagt. I så fald vil der i praksis typisk blive bestilt en taxa, medmindre en pårørende eller lignende har mulighed for at hente borgeren. Dette er dog ikke et udbredt fænomen.

Det er en del af det politisk bestemte serviceniveau, at borgeren selv betaler for kørslen. Dette gælder også, hvor borgeren bliver kørt med kørselsleverandøren på de fastlagte tidspunkter. Umiddelbart vil der være hjemmel i servicelovens § 117 til, at kommunen kan beslutte at yde tilskud til kørslen, herunder til tidligere hjemtransport ønsket af borgeren. Det skal bemærkes, at de nærmere forhold omkring kørsel til og fra daghjem er beskrevet i kvalitetsstandarden herom, som ikke i denne omgang er forelagt til politisk behandling.

Ældrerådets og Handicaprådets bemærkninger til indarbejdelsen af budgetbeslutningen for budget 2021 om skærmbesøg giver administrationen anledning til at bemærke følgende: Det er tanken, at leverandøren skal foretage den faglige vurdering af, hvorvidt det hos den enkelte konkrete borger er muligt at levere hjælpen i form af et skærmbesøg. I de tilfælde, hvor det vurderes muligt, vil leverandøren desuden forsøge at motivere til skærmbesøg. Det vil dog være kommunens administration – og ikke leverandøren – som træffer afgørelsen om, hvilken hjælp borgeren skal tilbydes, og som i sidste ende har ansvaret for, at borgeren får tilbudt den nødvendige hjælp.

Administrationen foreslår, at indarbejdelsen af skærmbesøg i kvalitetsstandarderne udskydes til den næste politiske behandling kvalitetsstandarderne i 2022, hvor der vil være flere praktiske erfaringer med ordningen. 

Præcisering af visitationsprocedure i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg

I forbindelse med Social- og Arbejdsmarkedets første behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget, at det skulle præciseres, hvordan man visiteres gennem forebyggende hjemmebesøg. 

På den baggrund er der indsat en afsnit i kvalitetsstandarden om forebyggende hjemmebesøg om, hvordan proceduren er, hvis der i forbindelse med hjemmebesøget konstateres ønske om hjælp eller støtte fra kommunen.

Præcisering af klagevejledninger

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 24. marts 2021 bemærkede udvalget desuden, at klagevejledningerne skulle præciseres. Administrationen forstår herved, at der er ønske om, at det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvilke klagemuligheder der, udover den ved lov fastsatte klageadgang til en anden klageinstans, herunder Ankestyrelsen, måtte være. Administrationen vil udarbejde en generel formulering herom, som indsættes i kvalitetsstandarderne, og som vil blive forelagt i forbindelse med næstkommende politiske behandling af kvalitetsstandarderne. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede ændringer og præciseringer.