Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkninger.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i 2020 samt kompensation til institutioner for COVID-19 relaterede mer- og mindreudgifter.

Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler.

Beskrivelse af sagen

I kommunens økonomiske politik er fastsat rammer for overførsel af uforbrugte institutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte

udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen).

I forbindelse med genbevilling af uforbrugte bevillinger i 2020 foreslås det, at de uforbrugte bevillinger korrigeres for COVID-19 relaterede mer- eller mindreforbrug.

COVID-19 har påvirket og påvirker stadig store dele af den kommunale opgaveløsning, og dermed de kommunale serviceudgifter. Regeringen og KL indgik i forbindelse med økonomiaftalen for 2021 en aftale om kompensation for COVID-19 relaterede udgifter. Ringsted Kommune modtog, som følge af aftalen 8,1 mio. kr. i kompensation ved midtvejsreguleringen.

Udgifterne i det kommunale regnskab er blevet påvirket både opadgående og i nedadgående retning som følge af COVID-19. Der har generelt været stigende udgifter til rengøring, indtægtstab på kultur, sports og fritidsområdet og på nogle områder har der været øgede udgifter til personale. Men der har også været mindreudgifter til kurser og transport samt at nogle områder under nedlukningen i foråret har haft et reduceret vikarforbrug. Generelt er det vanskeligt at opgøre udgifterne præcist, men endnu mere vanskeligt er det at opgøre mindreudgifterne.

De udgifter de enkelte institutioner foreslås kompenseret med er opgjort på baggrund af forespørgsel til alle budgetansvarlige om opgørelse af mer- og mindreudgifter, samt mistede indtægter eller ekstraindtægter. Tilbagemeldingerne er efterfølgende vurderet af Økonomi- og Indkøbsstaben.

De samlede COVID-19 relaterede nettoudgifter er for kommunen som helhed opgjort til 12,7 mio. kr. Det foreslås, at institutioner kompenseres med i alt 12,4 mio. kr. De resterende 0,3 mio. kr. vedrører enten udvalgsbevillinger, hvor der ikke er overførselsadgang eller institutioner der overskrider maksimal overførselsadgang på henholdsvis 2 % eller 5 %.

Kommunens institutioner foreslås således kompenseret med 4,6 mio. kr. mere end kommunen har modtaget fra staten i kompensation for COVID-19 relaterede serviceudgifter.

Byrådet har den 8. februar 2021 besluttet, at private dagtilbud og private pasningsordninger kompenseres for dokumenterede COVID-19 netto merudgifter, og at der tages stilling til kompensation i forbindelse med aflæggelse af regnskab for 2020. Det foreslås, at der indhentes dokumentation for netto merudgifter i 2020 hos private dagtilbud og pasningsordninger og, at der udbetales kompensation på grundlag heraf.

I vedlagte bilag er vist de foreslåede overførsler for hver enkelte bevilling. Hovedparten af de foreslåede overførsler følger de generelle principper i kommunens økonomiske politik, men på enkelte områder afviger de foreslåede overførsler dog fra den økonomiske politik, hvor følgende skal fremhæves:

Politisk administration: Landsbyforum råder over helhedsplanpulje og temaudviklingspulje. Det foreslås at restbudget på i alt 247.000 kr. overføres til 2021.

Administration centre: I Børnecenterets administration er der merforbrug på 2.460.000 kr. I budgetaftalen for 2021 er besluttet at: ”For at sikre bedst mulige betingelser for at højne kvaliteten i sagsbehandlingen er aftaleparterne samtidig enige om, at den oparbejdede gæld i Børne- og Familierådgivningen eftergives med virkning fra 1/1-2021.”  På den baggrund foreslås centerets merforbrug i 2020 ikke overført til 2021.

Administration – fælleskonti: Ringsted Kommune varetager sekretariatsbetjeningen for Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen. Uforbrugte kontingentindbetalinger på henholdsvis 142.000 kr. og 206.000 kr. foreslås overført til 2021.

Der har i 2020 været disponeret midler til en række IT-projekter i KOMBIT-regi, der ikke er blevet gennemført som forudsat, ligesom der er betalinger vedrørende igangværende projekter der først forfalder i 2021.

Det foreslås, at der overføres i alt 11.408.000 kr. En detaljeret opgørelse er vist i vedlagte bilag.

Erhvervsfremme og turisme: Der foreslås overført 221.000 kr. til 2021, idet der forventes gennemført et bymidteprojekt i 2021, nu yderligere aktualiseret efter COVID-19.

Borgerinformation: Der har ikke været afviklet tilflytterture i 2020 på grund af COVID-19. Uforbrugte midler på ca. kr. 60.000 foreslås overført, da tilflytterne fra 2020 på et tidspunkt skal tilbydes et velkomsttilbud. Ringsted Messen blev ikke afholdt i 2020 på grund af COVID-19. Pt. er messen planlagt til afholdelse i 2021 og restbeløbet på ca. kr. 25.000 foreslås derfor overført.

Social investeringsfond: Ikke disponerede midler i 2020 på 7.269.000 kr. foreslå overført til 2021.

Øvrige Miljøforanstaltninger: Teknik- og Miljøcenteret er i gang med udarbejdelse af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og foreslår ubrugte midler på 250.000 kr. overført til 2021, til for-analyser og rådgivning til at få indsatsplanen færdig.

Vejvedligeholdelse: Der foreslås overført 3.100.000 kr. vedr. igangværende investeringer i ny vejbelysning og renovering af broer.

Skoler – øvrige fælleskonti, projekter:  Det foreslås, at restbudget på 1.076.000 kr. vedrørende kompetenceudviklingsprojekt og restbudget vedr. projekt "Ind med mad - ud med røg" på 340.000 kr. overføres til 2021. Overførslen vedrører kompetenceudviklingsprojekt kan henføres til ikke forbrugt statstilskud.

Dagtilbud – øvrige fælleskonti: Der foreslås overført 500.000 kr. vedrørende etablering af køkken i Åkanden som følge af forsinkelse af projektet. Endvidere foreslås restbudget på 461.000 vedr. projekt ”Kompetenceløft” overført.

Børnehuset Stakhavegård: Det foreslås, at institutionens underskud på 397.000 ikke overføres, idet institutionen ikke i 2020 har haft indskrevet tilstrækkeligt med børn til at institutionen har haft en økonomisk bæredygtig drift.

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter: På den aktivitetsbestemte medfinansiering er der et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. i regnskab 2020. Mindreforbruget foreslås overført til 2021 til finansiering af efterregulering af aktivitetsbestemt medfinansiering for 2020.

Forebyggelsespuljen: Mindreforbrug på 366.000 kr. foreslås overført til aktiviteter i 2021.

Sundhedsfremme og folkesundhed: Mindreforbruget skyldes hovedsagelig restmidler af overførslen fra 2019 som foreslås videreført til indretning af det nyt Sundhedscenter.

Boligsocial indsats: Som følge af COVID-19 forventes 2.rate til de boligsociale indsatser først udført i 2021.

Værdighedspulje: Budgetafvigelsen på -2,5 mio. kr. skyldes hovedsagelig at ministeriet mangler at overføre flere rater af midlerne til bedre bemanding samt værdighedspuljen. Derudover er der restmidler på Puljen ”Aktivitetsmakker og mindfullness” samt puljen ”Styrket frit valg” som foreslås overført til anvendelse i 2020.

Hjemmeplejen, har et merforbrug efter kompensation for COVID-19 relaterede udgifter på 2.504.000 kr., og har dermed forøget det overførte merforbrug i 2019 på 1.714.000 kr. med 791.000 kr. i 2020. Den nyligt afsluttede analyse af niveauet af de interne afregningspriser viser, at Hjemmeplejen har fået for lidt i afregning i 2020 og tidligere år. Der implementeres en ny afregningsmodel i 2021. Det foreslås derfor, at hjemmeplejen overfører et underskud svarende til 2% af rammen (342.000 kr.), som herefter afvikles i perioden 2021-2024.

Træningsfunktionen: Mindreforbrug som hovedsagelig skyldes restmidler af overførsel fra 2019 som foreslås videreført til 2021 indretning af det nye Sundhedscenter.

Fælles administration og uddannelse (Ældreliv): Rest af kompensation for ny specialuddannelse foreslås videreført til 2021 på grund af sen opstart (0,4 mio. kr.). Dertil foreslås opsparede finanslovsmidler til en værdig død samt aflastning af pårørende (i alt 0,15 mio.kr.), videreført til styrkelse af indsatsen i 2021. Resten vedrører opsparinger som foreslås videreført til finansiering af udgifter til implementering af nyt omsorgssystem de kommende år.

Kulturelle arrangementer og opgaver: Der foreslås overført 110.000 til Kunstdage i pinsen, der er et tværkommunalt projekt, hvor Ringsted Kommune ”holder” pengene for de 6 deltagerkommuner og dermed er det ikke Ringsted Kommunes penge alene.

Støtte til frivilligt socialt arbejde: Disponerede § 18 puljemidler til frivilligt socialt arbejde på 496.000 kr. foreslås overført til 2021.

Ringsted Sportscenter: Svømmeland har været helt eller delvist nedlukket i 2020 på grund af COVID-19 og har således ikke kunnet opnå indtægter som forudsat i budgettet. Nedlukningen er fortsat ind i 2021, hvorfor regnskabsresultatet for 2021 også vil afvige fra normal drift. Det foreslås, at der overføres i alt 128.500 kr. der dels vedrører tilførte midler i 2020 til udvikling af udearealer og LED-bander og dels korrektioner til budget 2021 vedr. indtægter fra saunaland og driftsudgifter vedr. rampla.

Folkeoplysning: Folkeoplysningsrådet har anmodet om at alle uforbrugte midler i 2020 overføres til 2021, idet rådet forventer et forøget antal ansøgninger, der skal få medlemmerne tilbage til aktiviteterne, herunder genopstart af eksisterende nedlukkede aktiviteter og projekter. Det forventes også at der vil komme flere ansøgninger på materialer og udstyr.

I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg:

 

Skattefinansieret drift – serviceudgifter

Serviceudgifter består af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler til personer, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering af sundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under ”Beskæftigelsesområdet”, men også under andre områder som eksempelvis ”Børn og unge”.

Det fremgår af tabellen, at der overføres budgetbeløb vedrørende skattefinansieret drift på i alt 47,1 mio. kr. Heraf vedrører 13,8 mio. kr. medfinansiering af sundhedsudgifter, som ikke er defineret som en serviceudgift, og de resterende 33,3 mio. kr. vedrører serviceudgifter, hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 33,3 mio. kr. i 2021 til service ud over det vedtagne budget for 2021. Heraf vedrører 12,4 mio. kr. kompensation for merudgifter i 2020 i forbindelse med COVID-19.

Merforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler afvikles i 2022.

I henhold til budgetloven vil der blive udløst økonomiske sanktioner mod kommunerne såfremt den samlede aftalte serviceramme for 2021 ikke overholdes. Sanktionerne vil primært ramme de kommuner der har overskredet det vedtagne budget.

Til imødegåelse heraf er der i budgettet for 2021 afsat en teknisk servicepulje på 15,8 mio. kr., som ikke er disponeret.

Såfremt kommunens afdelinger og institutioner overholder det vedtagne budget for 2021, men anvender de foreslåede overførsler er der således en begrænset risiko for at kommunen vil blive omfattet af sanktionslovgivningen.

Anlæg: Skattefinansieret anlæg, byudvikling og brugerfinansierede anlæg

Der overføres i alt 171,6 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, -1,8 mio. kr. vedrørende byudvikling og -1,3 mio. kr. vedr. renovation. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 170,3 mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, at anlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og har således forbedret kommunens likviditet midlertidigt.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsprojekter bliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. I kommunens regnskab for 2020 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en post under brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb på 87,5 mio. kr. og den tilsvarende finansieringspost foreslået overført til 2021.

Almene boliger

Der er i budgettet for 2020 er afsat i alt 31,6 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter. Restbudgettet på 4,0 mio. kr. foreslås overført til 2021.

Likviditetsmæssig virkning af overførsler

Den likviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2021 er i alt 221,4 mio. kr. til disposition ud over det vedtagne budget. Heraf vedrører 13,8 mio. kr. medfinansiering af sundhedsområdet, 33,3 mio. kr. serviceudgifter, 170,3 mio. kr. skattefinansierede anlægsprojekter og 4,0 mio. kr. almene boliger.

Den gennemsnitlige likviditet har i 2020 udgjort 289,1 mio. kr. Den samlede overførsel på 221,4 mio. kr. vil derfor kunne finansieres af likvide aktiver i 2021 og der vil fortsat være en likviditet der overstiger 1.500 kr. pr. indbygger svarende til 52 mio. kr. jfr. den økonomiske politik.

Økonomi

Der henvises til bilag.

Vurdering

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller

  1. at uforbrugte bevillinger i 2020, korrigeret for COVID-19 relaterede udgifter og indtægter, overføres som anført.
  2. at private dagtilbud og private pasningsordninger kompenseres for dokumenterede COVID-19 netto-merudgifter.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Indledning

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2020 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden.

Beskrivelse af sagen

I henhold til Indenrigs- og Boligministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning.

Byrådet behandler herefter revisionens beretning og regnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september 2021.

Hovedkonklusioner på regnskabet:

Kommunens regnskab for 2020 i sammendrag.

Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 167,1 mio. kr., hvilket er 103,2 mio. kr. større end det korrigerede budget.

Der er en afvigelse vedrørende finansiering på 52,8 mio. kr. som skyldes, at der er modtaget i alt 52,3 mio. kr. i ekstraordinær midtvejsregulering af statstilskud som følge af forventede merudgifter i forbindelse med COVID-19. 43,3 mio. kr. er givet til beskæftigelsesområdet, 1,0 mio. kr. er givet specifikt til fastholdelse af social kontakt og dagsture for beboere på plejecentre og botilbud, mens de resterende 8,0 mio. kr. er givet til øvrige driftsområder. De 1,0 mio. kr. til fastholdelse af social kontakt og dagsture for beboere på plejecentre og botilbud er udmøntet til driftsområder, mens de resterende 51,3 mio. kr. ikke er udmøntet.

For så vidt angår beskæftigelsesområdet kan der dog ikke konstateres et tilsvarende merforbrug på driftsområdet, så det må forventes, at en del af midtvejsreguleringen skal tilbagebetales til staten i 2021.

Den skattefinansierede drift viser et mindreforbrug på 49,0 mio. kr. Der er væsentlige mindreudgifter på områderne: ”Ledelse og personale”, ”Social investeringsfond”, ”Trafik vej og park”, ”Dagtilbud til børn”, ”Sundhed” og ”Handicap, social og psykiatri. Til gengæld er der merudgifter på områderne ”By og bolig”.

I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 3,0 mio. kr. hvilket er 263,5 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultat skyldes primært, at anlægsprojekter for i alt 170,3 mio. kr. ikke er gennemført som forudsat i budgettet.

Resultatet af brugerfinansieret drift og anlæg er et mindreforbrug på 10,0 mio. kr., som primært skyldes mindreudgifter til klimaprojekter.

Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring på 6,2 mio. kr. hvilket er 303,8 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2019 på 229,3 mio. kr. var forbrugt i 2020, hvilket ikke har været tilfældet.

Serviceudgifterne – som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har udgjort 1.591,0 mio. kr. hvilket er 29,2 mio. kr. mindre en det korrigerede budget og 37,1 mio. kr. mindre end det vedtagne budget. Serviceudgifterne i det vedtagne budget udgør kommunens serviceramme, hvorfor servicerammen for 2020 er overholdt.

I forlængelse af regnskabsafslutningen fremlægges særskilt sag vedrørende overførsel af uforbrugte bevillinger i 2020 hvor det foreslås at uforbrugte bevillinger korrigeres for mer- og mindreudgifter i forbindelse med COVID-19.

Regnskabsresultatet skal ses i lyset af følgende forhold:

  • Som følge af COVID-19 har der i 2020 været en økonomisk krise hvor store dele af den kommunale sektor i perioder har været nedlukket, mens andre områder har haft flere opgaver. Der er derfor en række af de forudsætninger, der lå til grund for det vedtagne budget 2020 der er blevet ændret i løbet af året.
  • I budgettet for 2020 var det forudsat, at kommunens indbyggertal pr. 1. januar 2021 ville være 35.191. Det faktiske indbyggertal 1. januar 2021 var 34.847 eller 344 indbyggere færre.
  • Der var i det vedtagne budget for 2020 indeholdt en teknisk serviceudgiftspulje på 15,5 mio. kr. der ikke er anvendt, samt driftspulje til investeringer på 12,0 mio. kr. der efterfølgende er overført til anlægsbudget.

Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug.

Økonomisk politik

I nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2020 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i januar 2019. 

Økonomisk politik

Regnskab 2020

 

Overskud på ordinær drift

Regnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift som kan dække:

Budgetårets afdrag

Budgetårets anlægsinvesteringer jf. afsnit 4.

Udgifter til Almene boliger jf. afsnit 6

 

Der er i regnskabet en likviditetsforøgelse på 6 mio. kr.

 

Målsætningen er således overholdt.

 

Budgetopfølgning

I kommunens årsregnskab vises en opgørelse over såvel beløbsmæssige som procentmæssige forskelle mellem de kvartalsvise budgetprognoser og årsregnskabet. Opgørelsen udarbejdes for hvert center og ledsages af noter.

 

Se tabel nedenfor.

 

 

Nivieau for anlægsrammen

Ringsted Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør 60-70 mio. kr. årligt.

 

Skattefinansierede anlægsudgifter har i 2020 udgjort 174,9 mio. kr. Herudover overføres 154,7 mio. kr. til 2021 vedrørende tidsforskydninger i forbindelse med udførelse af anlægsprojekter.

 

Kassebeholdning og gennemsnitlig likviditet

Den gennemsnitlige kassebeholdning skal minimum være på 1.500 kr. pr. indbygger svarende til ca. 52 mio. kr. Hertil skal lægges likviditetsvirkning af udskudte anlægsprojekter.

 

Den gennemsnitlige likviditet har i 2020 udgjort 289,1 mio. kr. Likviditetsvirkning af udskudte anlægsprojekter incl. byudvikling udgør 170,3 mio. kr. Reel likviditet har således udgjort 118,8 mio. kr.

 

Målsætningen er således opfyldt.

 

Gældens størrelse

Mål:

Kommunens afdragsbudget følger den ordinære afvikling af eksisterende lån

Ved ekstraordinære indtægter kan disse bidrage til gældsreduktion

Ved yderligere lånoptagelse forøges kommunens gældsafdrag og budget, svarende til de aftalte afdrag i forbindelse med lånoptagelsen. Ligeledes skal det afsatte budget til renteudgifter forøges tilsvarende.

 

 

Der er i 2020 foretaget gældsafdrag på 27,4 mio. kr.

 

Byrådet har i budgetaftalen for 2018 aftalt, at der fra 2018 og fremover ikke foretages ekstraordinære afdrag.

Nedenstående tabel viser de beløbsmæssige og procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskab i budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og det endelige regnskab fordelt på centre. Minus foran forskelle og procentværdier viser, at der i prognoserne har været skønnet lavere forbrug end det endelige regnskabsresultat viser.

 

Tabellen viser, at der fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring i centrene. Det er forventningen, at der fremover vil kunne opnås større træfsikkerhed i de løbende regnskabsprognoser.

Afsluttede anlægsprojekter

Som bilag til regnskabet er optrykt bilag der indeholder regnskaber for afsluttede anlægsprojekter. Bilaget indeholder regnskabet for alle afsluttede anlægsprojekter i 2020, også regnskaber over 2 mio. kr. og med budgetafvigelser på over 10 %, det tidligere har været fremsendt til politisk behandling. 

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Der henvises til bilag.

Vurdering

Direktionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet er retvisende og hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling.

Regnskabsresultatet har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen
  2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes
  3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen

Beslutning

Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen lægger op til beslutning omkring medfinansiering af klyngen for byggeri og anlæg ”We Build Denmark” som anbefalet af KKR Sjælland på deres møde den 1. februar 2021 i sag om ”Tværkommunal understøttelse af klynge-indsatsen i Sjællandsregionen”.

Beskrivelse af sagen

Uddannelses-og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, udpegede i oktober 2020 14 nye, nationale videns- og erhvervsklynger, som fra 2021-2024 skal styrke innovation og netværk blandt særligt små og mellemstore virksomheder samt understøtte samarbejde mellem forskere og virksomheder på en række erhvervs- og teknologiområder. Ingen af de 14 klynger var ved udpegningen placeret i Sjællandsregionen, og der blev derfor iværksat en indsats for at få etableret en afdeling af en eller flere af klyngerne i Sjællandsregionen. Indsatsen har indtil videre resulteret i at klyngen for Byggeri og Anlæg ”We Build Denmark” vil etablere et regionalt kontor, sammen med Ressource City i Næstved, med henblik på at styrke indsatsen for bæredygtigt og cirkulært byggeri i Sjællandsregionen, samt at flere lokale virksomheder bliver opmærksomme på og engagerer sig i klyngens aktiviteter. Det regionale kontor vil sikre tilstedeværelse af to faglige årsværk. Rammeaftalen mellem KKR Sjælland og Gate 21, der er operatør for klyngen, fremgår af bilag 1.

Etableringen af et regionalt kontor i Næstved forudsætter en samlet kommunal finansiering på 1 mio. kr. årligt i 2021 – 2024. Næstved Kommune medfinansierer med 500.000 kr., og KKR Sjælland anbefaler at den resterende medfinansiering på 500.000 kr. årligt fordeles på kommunerne efter befolkningstal. Fordelingsnøglen fremgår af bilag 2.

Klyngens tilbud og værdi for lokale virksomheder er beskrevet i bilag 3, hvor det bl.a. fremgår at:

  • Klyngen er relevant for både håndværkere rådgivere, entreprenører, producenter, videns- og uddannelsesinstitutioner m.fl., dog primært for virksomheder med over 5 ansatte.
  • Klyngen kan understøtte lokale virksomheders forretningsmuligheder og innovationsaktiviteter via partnerskabsdannelser, kompetencer om bæredygtighed til medarbejderne, samt tilbud om deltagelse i innovationsprojekter med en række videns institutioner.
  • Klyngen kan bidrage til gode samarbejdsrelationer mellem virksomhederne og offentlige bygherrer om fx offentligt udbudte udviklingsprojekter.

Det fremgår af KKR Sjællands sag fra den 1. februar om ”Tværkommunal understøttelse af klynge-indsatsen i Sjællandsregionen”, at der arbejdes på etablering af min. 3 regionale klynge kontorer inkl. klyngen for bygge og anlæg. KKR Sjælland anbefaler at efterfølgende regionale klynge kontorer også medfinansieres solidarisk ud fra samme model som anbefales i den konkrete sag.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Det indstilles at der gives en tillægsbevilling på 23.057 kr. årligt i 2021 - 2024, idet finansiering via det eksisterende budget til erhvervsfremme vil reducere øvrige tilbud rettet mod det lokale erhvervsliv.

Vurdering

De 14 nationale klynger er landsdækkende, og derfor i teorien tilgængelige for alle virksomheder. Erfaringen fra de nationale, højtspecialiserede statslige ordninger i Erhvervshus Sjælland (fx Vækstfonden, Trade Council), er dog at fysisk tilstedeværelse i nærområdet har betydning for at konsolidere en erhvervsmæssig styrkeposition. Desuden er fysisk tilstedeværelse ofte en forudsætning for at etablere en god dialog med små og mellemstore virksomheder og iværksættere, og dermed bane vejen for deres brug af rådgivningsydelser.

Andelen af virksomheder i Ringsted Kommune inden for bygge og anlæg ligger på niveau med gennemsnittet i Sjællandsregionen, og administrationen vurderer at et regionalt klyngekontor vil kunne tilbyde relevant viden, aktiviteter og netværk for lokale virksomheder.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Ringsted Kommune medfinansierer klyngen for byggeri og anlæg ”We Build Denmark”
  2. Der gives en tillægsbevilling på 23.057 kr. årligt i 2021 – 2024 til medfinansieringen af klyngen