Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | x | | x | | | | |
| Beslutning | x | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling og til afsættelse af rådighedsbeløb i forbindelse med gennemførsel af forundersøgelser for fremrykket udførsel af Høm Byvejs forlængelse.
Beskrivelse af sagen
Sagen er tidligere behandlet i:
- Byrådet den 26. juni 2018, pkt. 25, hvor det blev besluttet at aktivere etape 1 i byggemodning Høm øst.
- Dagens møde, hvor der bliver taget stilling til, hvorvidt forslag til Lokalplan 316 for Rækkehuse i Høm skal vedtages, herunder adgangsvej hertil.
Byrådet besluttede i 2018, at etape 1 i byggemodning Høm øst skulle aktiveres. Byggemodningen omfatter 11 parcelhusgrunde, samt etablering af det første stykke af Høm Byvejs forlængelse. Opstart af de egentlige anlægsarbejder, afventer afgørelse af den klage, som ejeren af det kommende sydlige bassinareal har indgivet. Miljø – og Fødevareklagenævnet, som behandler klagen, oplyser at de forventer at behandle klagen i løbet af foråret 2021, erfaringer fra tidligere viser dog at dette kan trække ud, ligesom der alt efter udfald af klagesagen evt. vil skulle gennemføres fornyet ekspropriation m.m. Tidspunkt for aktivering af de øvrige kommunale udstykninger i området er desuden ukendt med deraf følgende behov for færdiggørelse af Høm Byvejs forlængelse. Etape 1 er vist med rød på figuren herunder.
Den forsinkelse som klagesagen medfører, kan betyde at den privat ejede udstykning ”lokalplansområde 316” kommer i gang før etape 1, hvorved der kan blive behov for at anvende Høm Byvejs forlængelse som adgangsvej til den private udstykning, både i anlægsfasen, men også som beboer adgang. Lokalplansområde 316 er vist med blåt på figuren herunder.
Vetterslev Sandby og Høm Vandværk ejer et areal inden for området. Arealet ejet af Vetterslev Sandby og Høm Vandværk er vist med orange på figuren herunder, og som det fremgår er der sammenfald imellem dette areal og det planlagte vejtrace for Høm Byvejs forlængelse.
Administrationen ønsker med denne sag at igangsætte forundersøgelser af nedenstående forhold, for at afdække mulighederne for evt. at kunne etablere Høm Byvejs forlængelse, inden de tilstødende kommunale arealer er udstykket:
- Udarbejdelse af skitseprojekt og anlægsoverslag for etablering af Høm Byvejs forlængelse, inkl. midlertidig løsning for håndtering af regnvand indtil bassin ”3” er etableret.
- Undersøge muligheder for at overtage arealet ejet af Vetterslev Sandby og Høm Vandværk, herunder forhandle forhåndskøbsaftale med vandværket for den del af arealet, der ikke kan eksproprieres til vejformål.
- Undersøge muligheder for af opkræve vejbidrag fra den private udstykker til etableringsomkostninger for Høm Byvejs forlængelse, herunder udarbejdelse af en fordelingsnøgle.
Afklaring af ovenstående skal resulterer i fremlæggelse af en ny sag, hvor der træffes beslutning om anlægsbevilling til udførsel, godkendelse af ekspropriation og anlægsbevilling til køb af areal ejet af Høm-Vetterslev Vandværk, samt beslutning om hvorvidt der skal opkræves vejbidrag.
| Forundersøgelser, økonomisk overslag i hele kr. | |
| Internt honorar - anslået | 50.000,- |
| Eksterne konsulenter, ingeniørbistand og landinspektør - anslået. | 200.000,- |
| Samlet anslået beløb | 250.000,- |
Med forbehold for stor usikkerhed på dette tidlige tidspunkt i forløbet, samt manglende afklaring af forhold beskrevet herover, forventer administrationen at Høm Byvejs forlængelse vil kunne være etableret inden udgangen af 2022.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Der søges om en anlægsbevilling til udgifter i 2021 på i alt 250.000 kr. til dækning af forventede udgifter i forbindelse med gennemførsel af forundersøgelser. Rådighedsbeløbet foreslås finansieret via træk i Byudviklingsfonden med 250.000 kr.
Vurdering
Alt efter hvilken beslutning der træffes mht. vedtagelse af lokalplan 316, herunder vej adgang til lokalplansområdet, vurderer administrationen, at der kan blive behov for at etablere Høm Byvejs forlængelse, inden de tilstødende kommunalt ejede arealer byggemodnes.
Efter evt. gennemførsel af de forslåede forundersøgelser, vurderer administrationen, at politiske udvalg og byråd har gode forudsætninger for at træffe beslutning om, hvorvidt etableringen af Høm Byvejs forlængelse skal fremskyndes og derved udføres uafhængigt af de tilstødende kommunale arealer.
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at der gives et rådighedsbeløb på 250.000 kr. finansieret af Byudviklingsfonden til udgifter i forbindelse med gennemførsel af forundersøgelser.
- At der gives en anlægsbevilling på 250.000 kr. til gennemførsel af forundersøgelser på forlængelse af Høm Byvej