Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med behandling af forslaget om ændring af kasse- og regnskabsregulativet tiltrådte Byrådet den 15. marts 2021 Økonomiudvalget indstilling om at der skulle udarbejdes en særskilt sag om finansiering af større indkøb, hvor der ses på fordele og ulemper med forskellige finansieringsformer som finansiel leasing og kassetræk.

Beskrivelse af sagen

Generelt er der behov for at der ses på mulighederne for at smidigøre processerne omkring større køb af driftsmidler som biler, maskiner og IT-udstyr. De nuværende regler i kasse- og regnskabsregulativet betyder at kommunens institutioner selv skal spare op til dette eller at der skal forelægges en anlægssag til det politiske niveau hver gang der skal foretages større indkøb af driftsmidler.

De to modeller som forelægges her løser det problem.

Model 1: Finansiel Leasing

Finansiel leasing svarer til at optage et lån over en kortere årrække, hvilke indebærer at der skal betales renter og afdrag i låneperioden.

En af fordelene ved finansiel leasing er at der ikke skal foretages betaling på købstidspunktet, men løbende over leasing perioden som fx typisk er 4 år ved køb af fx biler.

Ulempen er at der skal betales renter. Renten tager udgangspunkt i de korte renter (Cibor 1 mdr.) + 0,5% i bidragssats til leasingselskabet.  Den korte rente er ca. -0,2% og med bidragssatsen på 0,5% skal der betales ca. 0,3% i rente om året.

Dette skal sammenholdes med den rente som kommunen alternativt vil kunne få i banken. Der er som bekendt negative renter for at have penge i banken. Derfor har kommunen valgt at investere sine midler i obligationer med en lang løbetid og dermed en højere rente samt at udnytte vores kassekredit, hvor vi kan låne til 0%. Forrentningen af kommunens samlede likvider var i 2020 ca. 1%.

Det ville med andre ord være en god forretning for kommunen i 2020 at benytte sig af finansiel leasing, da kommunen kan låne til 0,3%, og få forrentet sin kapital til 1%. Dog er der ikke nogen garanti for at det altid vil forholde sig således, da obligationskurserne kan svinge.

Model 2: Etablering af fond til finansiering af indkøb - kassetræksmodellen

Som alternativ til at låne penge eksternt gennem finansiel leasing, så vil Ringsted Kommune i stedet kunne lave et kassetræk og dermed anvende egen likviditet til købet.

Modellen kan gennemføres med præcist samme virkning for kommunens institutioner som ved finansiel leasing. Det kan gøres ved at fx Økonomiafdelingen bemyndiges til at kunne yde et lån til indkøb på samme vilkår som ved finansiel leasing og at der etableres en fond til finansiering af indkøb.

Det kræver dog at der gives en bevilling, således at fonden kan afholde udgifterne, som skal betales på købstidspunktet. Afdrag fra kommunens institutioner kunne foretages via intern fakturering på samme måde som hvis der var tale om finansiel leasing, hvor leasingselskabet ville sende en faktura til den pågældende institution. Der vil således ikke være nogen forskel for den enkelte institution.

I takt med at kommunens institutioner løbende afdrager deres gæld, så genopfyldes fonden og kan finansiere nye indkøb.

Det foreslås at fonden opkræver en rente svarende til leasingselskabet, da kapital har en værdi og kommunen også betaler dette i form af mistede renteindtægter. Renteindtægterne fra udlånet til kommunens institutioner foreslås at blive i fonden, da lånebehovet må forventes at stige i takt med priserne på de vare som købes.

Ordningen indebærer omkostninger til administration for kommunen, da kommunen skal bruge tid på at udregne ydelser, fremsende fakturaer til de institutioner som har lånt penge af fonden. Det kan være svært at sige præcist hvor store omkostningerne til det bliver, men de vil formentlig være 0,25% af lånebeløbet, svarende til halvdelen af bidragssatsen til leasingselskabet. Administrationsbidraget tænkes at tilfalde administrationen, som afholder udgifterne til at administrere ordningen.

Fonden til finansiering af indkøb skønnes at have behov for at udlåne ca. 6-10 mio. kr. om året. Det foreslås derfor at fonden i 2022 tilføres 10 mio. kr., i 2023 5 mio. kr. og i 2024 3 mio. kr. og i 2025 2 mio. kr. Herefter forventes fremtidige udlån at være finansierede af afdrag og renter, som kommer tilbage til fonden.

Der er som det ser ud pt. ikke nogen økonomisk fordel ved at etablere en fond til finansiering af indkøb, men det er afhængig af afkastet på kommunens kapital, som kan svinge år for år.

Ulempen ved fonden er at der i de første 4 år af fondens levetid skal tilføres midler som tages af råderummet og dermed mindsker mulighederne for at gennemføre andre politiske initiativer.

Uanset om model 1 Finansiel Leasing eller model 2 Etablering af fond til finansiering af indkøb vælges, så vil finansiering via disse modeller skulle godkendes af kommunaldirektøren, som dog vil have mulighed for at delegere kompetencen. Dette vil blive indarbejdet i kasse- og regnskabsregulativet. Formålet med dette er at sikre at kommunens institutioner gældsætter sig ud over evne.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Model 1: Finansiel Leasing har ingen økonomiske konsekvenser, da leasingydelser vil skulle betales inden for eksisterende budgetter.

Model 2: Etablering af fond til finansiering af indkøb vil kræve at der afsættes et beløb de 4 første år. Det foreslås derfor at fonden i 2022 tilføres 10 mio. kr., i 2023 5 mio. kr. og i 2024 3 mio. kr. og i 2025 2 mio. kr.  Herefter forventes fonden at hvile i sig selv. Såfremt denne model vælges, så vil forslaget blive oversendt til budgetforhandlingerne for budget 2022.

Vurdering

Valg af forskellige finansieringsformer forventes ikke at have betydning for handicappede

Indstilling

Direktionen indstiller:

• At model 1 Finansiel leasing vælges
• At administrationen kan opdatere kasse- og regnskabsregulativet i forhold til valg af model.

Godkendt.

Ej til stede; Per Nørhave