Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Ad 1-3: Godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om revideret vandløbsregulativ for Ålbækken-Mølleåen kan
godkendes og sendes til klageberettigede myndigheder og organisationer med angivelse af
klagefrist på fire uger.

Beskrivelse af sagen

Det blev i forbindelse med budgetaftalen for 2017 besluttet, at afsætte midler til at revidere
det gældende vandløbsregulativ fra 12. marts 2007.

Vandløbsregulativ for Ålbækken-Mølleåen fastlægger bredejers og kommunens forpligtigelser til
vedligeholdelse af og kontrol med vandløbets vandføringsevne og miljøkvalitet.

Ålbækken-Mølleåen st. 0 - 6.874.

Ålbækken-Mølleåen er efter den statslige vandområdeplanlægning fastlagt som et målsat vandløb,
der senest i 2027 skal leve op til en målsætning om god økologisk tilstand. Regulativet er udarbejdet på grundlag af en skabelon for miljømålsatte vandløb. Skabelonen er i forsommeren 2020 blevet drøftet og tilrettet med hjælp fra en arbejdsgruppe bestående af  landbrugs-organisationen Gefion, Øvre Suså Vandløbslaug, Danmarks Naturfredningsforening, Ringsted og en repræsentant fra sportsfiskerne. Resultatet af arbejdet blev forelagt og godkendt af Klima- og Miljøudvalget ved udvalgets møde den 20. august 2020, pkt. 6. Med baggrund i arbejdsgruppens arbejde blev det også godkendt, at forslag til revideret regulativ kunne udsendes i høring uden forudgående politisk behandling.

Det reviderede regulativ ændrer ikke på vandløbets vandføringsevne og dermed afvandingen. I
det reviderede regulativ er der lagt vægt på at kunne målrette vandløbsvedligeholdelsen i forhold
til karakteren af og forholdene ved de enkelte vandløbsstrækninger; nogle strækninger kræver
mere vedligeholdelse for at forbedre en lokal afvanding, andre strækninger kræver ændringer i
vedligeholdelsen for at understøtte miljøkvaliteten. Skyggegivende beplantning indgår med større
vægt for på sigt at kunne udtynde grødevæksten i vækstsæsonen. Samtidig understøtter
beplantningen kommuneplanens mål om økologiske forbindelser i tilknytning til mange vandløb.
Regulativet åbner for udførelse af forsøg med vedligeholdelsen i samarbejde med bredejer.
Kontrol af oprensningsbehov, i forhold til at sikre vandføringsevnen (afvanding) og kontrol af
vandløbets fysiske forhold med henblik på at opnå god økologisk tilstand, er begge fastlagt med
intervaller af fem år. Kontrollen indgår som en del af budgettet for vandløbsvedligeholdelsen.

Forslag til revision af vandløbsregulativ for Ålbækken-Mølleåen har været udsendt i otte ugers høring fra den 22. september til den 17. november 2020. Ved høringen er modtaget to høringssvar, hvoraf det ene høringssvar er omfattende og har kommenteret mange emner i regulativet. Høringssvar og administrationens besvarelse af høringssvar er sammenfattet i en hvidbog i bilag 6.

De to høringssvar har fokus på at sikre og forbedre afvandingen via vandløbet. Dette gælder navnlig høringssvaret med de mange bemærkninger. Administrationen har besvaret de fremsendte bemærkninger og har i denne sammenhæng betonet, at formålet i vandløbsloven er både at sikre afvanding og miljøkvalitet.

Høringssvar har givet anledning til, at administrationen har tilføjet og tydeliggjort en beskrivelse af et mindre sideløb til Ålbækken-Mølleåen. Administrationen har dertil oplyst, at bundhævninger konstateret ved opmåling af vandløbet og gengivet i det reviderede regulativs datatabeller, er blevet oprenset. Høringssvar har ikke givet anledning til andre ændringer. Administrationen foreslår, at vandløbet ændrer dobbeltnavnet Ålbækken-Mølleåen til Ålbækken.

Revideret regulativ med datatabeller er vedlagt som bilag 1, redegørelse til regulativ findes
bilag 2, tværprofiler i bilag 3 og længdeprofil i bilag 4a og 4b. Faktuelle fejl og nye oplysninger konstateret under høring er rettet, hvilket fremgår af bilagene.

bilag 5 er tilføjet en screening for miljøvurdering af regulativet og vurdering efter
habitatbekendtgørelsen.

Nye eller reviderede vandløbsregulativer skal vurderes efter Miljøvurderingsloven og Habitatbekendtgørelsen. En række afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 2020 stiller betydeligt større krav til myndighedens vurderinger end hidtil.

Screening og vurdering viser, at det reviderede vandløbsregulativ giver nogle bedre muligheder for at understøtte målopfyldelsen om god økologisk tilstand. Vurderingen viser dog også, at vandløbsloven sætter meget snævre rammer for at ændre i vandløbsvedligeholdelsen. Vurdering efter habitatbekendtgørelsen viser, at regulativets bestemmelser for vedligehold af vandløbet ikkepåvirker udpegningsgrundlaget for nærtliggende Natura-2000 områder og habitatområder for beskyttede dyre- og plantearter.

Inddragelse og høring

Alle bredejere ved vandløbet har i e-boks modtaget et informationsbrev om høringen, hvor der blev henvist til høringsmaterialet på kommunens høringsportal, oplyst om høringsfrist og oplyst om afholdelse af et orienteringsmøde den 7. oktober 2020. Ved orienteringsmødet deltog ni bredejere. Ved brug af det digitale vandløbsregulativ www.mitvanloeb.dk præsenterede administrationen de enkelte punkter i forslag til revideret regulativ for Ålbækken-Mølleåen. Mødet gav anledning til løbende drøftelse og uddybninger af regulativets bestemmelser.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at regulativet giver mulighed for bedre at målrette
vedligeholdelsesindsatsen i forhold til vandløbslovens to ligestillede formål om afvanding og
miljøkvalitet. Der er givet mulighed for i dialog med bredejere, at kunne udføre målrettede forsøg
med vandløbsvedligeholdelsen; både i forhold til at forbedre lokale afvandingsforhold, og til at
forbedre vandløbets økologiske tilstand. Eventuelle forsøg udføres som en del af
vandløbsvedligeholdelsen.

Regulativets indsatser i vedligeholdelsen m.m. kan efter konkret høring og beslutning justeres i de
enkelte afsnit, og er dermed forberedt til opdateringer. F.eks. ændringer betinget af krav til god
økologisk tilstand. Dertil er regulativet gjort digitalt tilgængeligt på www.mitvandloeb.dk, hvor
vandløbet kan findes på kort, på satellitfoto, med naturområder m.m.

Administrationen vurderer, at vandløbets dobbeltnavn Ålbækken-Mølleåen bør justeres til Ålbækken, hvilket giver vandløbet et entydigt navn, der ikke giver anledning til fortolkning.

Beslutning om godkendelse af vandløbsregulativ har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

  1. At forslag med ændringer til vandløbsregulativ med datatabeller, redegørelse, profiler og screening for miljøvurdering med vurdering efter habitatbekendtgørelsen for Ålbækken-Mølleåen godkendes.
  2. At godkendelse af vandløbsregulativ for Ålbækken-Mølleåen oplyses ved annoncering på,  kommunens hjemmeside, i ”Lokalbladet Ringsted” og til bredejere med angivelse af klagefrist på fire uger.
  3. At Ålbækken-Mølleåen ændrer navn til Ålbækken.

Beslutning

Ad 1-2: Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til om kommunen skal deltage i forsøg med at få passagerne tilbage i den kollektive trafik.

Beskrivelse af sagen

Coronasituationen har medført en nedgang i passagerantal i den kollektive trafik. Dels fordi landet blev lukket ned, og behovet ikke længere var så stort, og dels fordi myndighederne frarådede brugen af den kollektive trafik. Nu er samfundet begyndt at åbne mere op. I takt med åbningen stiger passagertallene også, men passagerantallet ligger et stykke fra det normale.

Movia har i den forbindelse inviteret alle kommuner og regioner til en workshop om initiativer for at få passagerer tilbage, hvor to forslag bliver drøftet.

Lokal udbredelse af indsats med fokus på klima

Ringsted Kommune skal tage stilling til, om kommunen vil deltage i aktiviteter, som ligger i direkte forlængelse af Movias allerede planlagte indsatser med klima som tema. Minimumsbeløbet vil for den lille pakke være 70.000 kr., eller 160.000 kr. for den store pakke. Aktiviteterne omfatter foliering af busser, videoer i busskærmene, uddannelsessteder og TV2 play, kampagner på sociale medier, opsætning af plakater i det lokale byrum. Forskellen for de to pakker er, at man får mere af det hele i den store pakke. Klimaquiz og initiativer forventes gennemført i september 2021.

Deltagelse i klimadag

Dette er en dag hvor borgerne vil kunne rejse uden at betale på lokalt finansieret linjer hele døgnet. Klimadagen vil finde sted den 18. september 2021. Estimeret beløb for dette er 10.000 kr. Hertil kommer indtægtstabet som følge af fri transport.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagen vil have økonomiske konsekvenser hvis man vælger at deltage i begge forslag. Hvis kommunen alene deltager i klimadagen, vil dette blive finansieret af det allerede afsatte budget til kollektiv trafik.

Vurdering

Prisen for at deltage i initiativerne er dyr i forhold til effekten. Derfor anbefales det at kommunen ikke deltager. Movia vil i forvejen udføre diverse initiativer på egen hånd, så nogen effekt vil kommunen få. Såfremt det ønskes at deltage i initiativet vil dette overskride budgettet.

Administrationen anbefaler, at kommunen deltager i klimadagen, da det både giverne borgerne en god oplevelse med den kollektive trafik, det bliver en dag med fokus på miljøet, og det er et relativt lille beløb i forhold til budgettet for den kollektive trafik.

Sagen har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at Ringsted Kommune deltager i klimadagen.
  2. at klimadagen finansieres af det allerede afsatte beløb til den kollektive trafik.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til det videre arbejde med at fremme cyklisme i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagen

Sagen er tidligere behandlet i Byrådet den 7. december 2020 pkt. 17. Beslutningen blev dengang, at der skulle fremlægges en ny sag med forslag til at fremme cyklisme som transportform, som kunne indgå i budget 2022. Forslagene skulle indhentes i dialog med pendlere, sportscenteret, skoler mv. Serviceniveau i forhold til renhold af cyklister indgår i forslaget.

For så vidt angår renhold af cykelstier, er der lavet et budgetønske for dette.

Administrationen har kigget på flere muligheder for, hvordan man kan fremme cyklisme som transportform:

  1. Administrationen kan via f.eks. Facebook, interviews med pendlerklubber, sportsklubber og større virksomheder høre nærmere om hvad der skal til for at fremme cyklisme. Dertil kan der foretages en kvantitativ spørgeundersøgelse af pendlere på stationen, om hvad de mener der mangler eller kunne gøres bedre.
  2. Der kan udarbejdes en cykelstrategi af ekstern rådgiver. Se bilag for inspiration fra Albertslund Kommune. Prisen for sådan en løsning er ca. 100.000 kr. I en cykelstrategi oplistes flere indsatsområder med mål, som man arbejder med over de kommende år.
  3. Der kan opsættes tre servicestationer til cykler, eksempelvis ved Campus, sportscenteret og ved stationen, hvor det vil være muligt at reparere og manuelt pumpe cykler. Midlerne til dette kan finansieret af cykelstiramme- kontoen. Reparationssøjlen koster ca. 11.000 kr. og manuelpumpe koster ca. 18.000 kr.

Figur 1 reparationssøjle og manuelpumpe

Inddragelse og høring

Ingen. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

På cykelsti-rammekontoen er der ca. 22 mio. kr. . Der er afsat 12 mio. kr. pr. år i overslagsårene 2022 til 2024. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at man i første omgang selv bør indsamle data via overstående muligheder, da det vil give et godt grundlag for, hvad der skal til for at fremme cyklisme i kommunen. Forslag vil blive fremlagt i en dagsorden til efteråret, og forslag vil indgå i budget 2023. Udarbejdelse af en cykelstrategi kan komme senere, hvis man ønsker mere.

Administrationen anbefaler ikke at der opsættes servicestationer.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationen selv indsamler data som fremlægges i en ny sag med henblik på at indgå i budget 2023.

Beslutning

Ad 1-4: Anbefales godkendt.

Ad 3 Anbefales godkendt. Det præciseres at den midlertidige lukning af Hovmarksvej sker med løsning 1.1, figur 3, med adgang fra Næstvedvej til Hovmarksvejs østligste del, herunder byggepladsen ved Dampmøllen. Udvalget forelægges sag om sag med beslutning om den permanente løsning, når Forsyningens arbejde og etableringen af nye boliger på Dampmøllen er afsluttet.