Indledning
Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Klima- og Miljøudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om gadebelysningen i Ringsted Kommune, herunder omfang af LED, tænd og sluk tider, natteslukning m.m.

Beskrivelse af sagen

Tidligere beslutninger relateret til gadebelysningen:

• Budgetaftale for 2021, hvor der blev besluttet at en sag skal fremlægges, hvor belysningen af kommunens veje og stier beskrives, herunder tænd og sluk tider.
• Budgetaftaler 2019 og 2020, hvor det blev bevilliget henholdsvis 3,25 og 3,0 mio. kr. til modernisering af gadebelysningen.
• Byrådet 2018, hvor det blev besluttet fremadrettet at anvende dæmp frem for natsluk.
• Budgetaftale 2011, hvor et effektiviseringsforslag resulterede i natslukning på sekundære veje mellem kl. 01 og kl. 05 på hverdage samt forsinket tænding og fremskyndet slukning. (Gadebelysningen tænder og slukker lidt forskudt i forhold til sol op- og nedgang.)

Ved udgangen af 2020 var det i alt ca. 6.500 gadelamper i Ringsted Kommune, dette tal inkluderer belyste vejskilte, skoleblink m.m. LED udgør ca. 28 %, hvilket er på niveau med andre kommuner. Administrationen vurderer, at det vil koste mellem 20 og 30 mio. kr. at udskifte den resterende del af kommunens gadebelysningen til LED, og da mange af de resterende gadelamper allerede har et lavt energiforbrug, vil tilbagebetalingstiden ikke kunne holdes under de 10 år, der har været en forudsætning for de moderniseringer der er gennemført de seneste år.

Gadebelysningen tændes og slukkes via tændskabe, som hver kan styre alt fra en enkelt lampe ved et busstoppested, til mange gadelamper på flere veje. Tænd og sluk tiderne følger en anelse forskudt tidspunktet for sol op – og nedgang, og der er monteret lysfølere, der kompenserer for ændrede lysforhold f.eks. grundet mørke skyer.

Herunder følger de overordnede principper for gadebelysningen i kommunen. I flere andre kommuner er der udarbejdet egentlige belysningsplaner, der i detaljer beskriver principperne for gadebelysningen evt. også suppleret med en faseopdelt handlingsplan for modernisering m.m.

1. inden for bymæssig bebyggelse etableres belysning af veje og stier under hensyntagen til trafiksikkerhed, tryghedsfølelse samt gældende regler for områder, derfor er enkelte veje og stier inden for bymæssig bebyggelse ikke belyst.

    

2. der etableres ikke vejbelysning uden for bymæssig bebyggelse, dog med undtagelse af kryds, rundkørsler m.m. hvor der kan være lovkrav om belysning. Dette gælder også stier i det åbne land, som heller ikke belyses.

    

3. ny belysning dæmpes, bortset fra belysning i kryds, rundkørsler eller andre særlige steder hvor dæmpning ikke er lovlig eller hensigtsmæssig. Hvor gadelyset pt. natslukkes vil der fremadrettet i stedet blive anvendt amarturer med dæmp. Bilag 1 viser de områder hvor gadebelysningen pt. ikke slukkes.

    

4. På overordnede primære veje anvendes af energimæssige årsager LED med en køligere farvetemperatur og dårligere farvegengivelse. På sekundære veje, samt på stier og pladser, anvendes LED med en neutral lysfarve og god farvegengivelse, dette gør f.eks. ansigtsgenkendelse nemmere og dermed bliver det mere trygt at færdes.

    

5. moderniseringer gennemføres under forudsætning af at investering kan tilbagebetales på max 10 år, dette set i lyset af at en moderne LED lyskilde har en forventet levetid på ca. 20 år.

    

6. gadelyset optimeres løbende mht. energiforbrug og dermed udledning af Co2. Der anvendes gennemprøvet og kendt teknologi, frem for anvendelse af nye uafprøvede løsninger. Hvor en investering i standard LED amarturer med dæmp ikke kan tilbagebetales på max. 10 år, undersøges løbende mulighederne for andre løsninger. Det kunne være anvendende af yderligere natdæmpning, evt. med brug af bevægelsessensorer der skruer op for lysstyrken når de registreres aktivitet / bevægelser. Nye løsninger afprøves i mindre målestok før de finder generel anvendelse, ligesom der vil blive indhentet erfaringer fra beboerne i området samt fra andre kommuner.

    

7. smarte løsninger, så som mulighed for individuel styring af lysstyrken, mulighed for skift af lysfarve, effektlys m.m., anvendes kun hvor dette giver brugerne en særlig oplevelse eller opfylder specielle behov. Som eksempler kan nævnes belysning på centrale torve og pladser, anvendelse af lys som tryghedsskabende middel i tunneller eller for at skabe øget fokus og opmærksomhed ved fodgængerfelter.

    

8. anlægsprojekterne afholder udgifter til etablering af ny gadebelysning inden for projektområdet, mens strømforbrug og den efterfølgende drift afholdes af driftsmidler.

    

9. ønsker fra borgere eller brugere om punktvis forøget eller forbedret gadebelysning, prioriteres og varetages af administrationen inden for driftsbudgettet, mens borgere eller borgergrupper med større ønsker henvises til fremsætte forslag i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, da udgifterne til større nyanlæg ikke kan rummes inden for driftsbudgettet.

    

10. kommunen betaler for strømforbruget til julebelysningen i bymidten. (i 2020/21 udgjorde udgifterne hertil ca. 8.000,- kr.)

Inddragelse og høring

Ingen

Hvor der udføres forsøg med yderligere dæmpning af gadelyset, bevægelsessensorer m.m. gennemføres efterfølgende brugerundersøgelser.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Gadebelysningen i Ringsted Kommune er i god stand, ligesom andelen af LED lyskilder, og dermed energiforbruget, er på niveau med andre kommuner. På enkelte pt. ubelyste veje og stier inden for bymæssig bebyggelse, vil der dog med fordel kunne etableres gadelys af hensyn til trafiksikkerhed eller tryghedsfølelse. Administrationen vil efter sommerferien foreligge en sag der beskriver disse veje og stier.

Administrationen vurderer, at nærværende sagsfremstilling giver en retvisende orientering vedrørende nuværende principper for gadebelysningen i Ringsted Kommune, herunder tænd/sluk tider m.m.

Administrationen vurderer at udarbejdelse af en egentlig belysningsplan i højere grad vil kunne beskrive og fastlægge principperne for gadebelysningen i kommunen. En belysningsplan anslås at kunne udarbejdes for ca. kr. 300.000,- mens en face opdelt handlingsplan i tillæg hertil anslås at koste ca. kr. 150.000,-

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Anbefales til efterretning. 

Udvalget ønsker en sag om belysning af både veje og cykelstien ved Køgevej, når Hulemarken er klar til udstykning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag orienteres der om udbredelse af elbiler og ladeinfrastrukturen i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2020 er hensigtserklæring om Udbredelse af el-biler og etablering af tiltrækkelig ladestander-infrastruktur: ”Udviklingen i retning af flere elbiler skal understøttes. I første omgang ønskes en afdækning af eksisterende infrastruktur omkring ladestandere, samt en analyse af behovet i de kommende år, derunder placering. I analysen inddrages behovet hos større private og kommunale arbejdspladser samt offentlige mødesteder”.

Sagen er tidligere blevet behandlet i Klima- og miljøudvalget den 20. august 2020 pkt. 12, hvor der blev orienteret om den nye bekendtgørelse om udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler. I korte træk omhandler bekendtgørelsen fremtidig lovkrav om forberedelse og etablering af ladestandere ved nybyggeri, større renoveringer og bestående bygninger, se bilag 1.

Der er udfordringer med ladestandere og hvem der må bruge dem. Kommunalfuldmagten giver ikke kommunerne lov til at etablere ladestandere som borgerne kan bruge, idet det bliver set som erhvervsvirksomhed, se bilag 2. Kommunerne har, med den nuværende lovgivning, alene hjemmel til at lade egne biler.

Nedenfor er oplistet forskellige scenarier for ejere af el-biler:

Kommunen som ejer af el-biler og tilhørende ladestandere

Kommunens egne el-biler kan lade ved alle kommunale ladestandere. I takt med  at kommunen anskaffer elbiler, bliver der også etableret ladestandere løbende. Der er opsæt ladestandere ved de administrative bygninger på Rønnedevej, Hækkerupsvej, Nørregade og Amtsstue Allé. Der vil på sigt være økonomiske konsekvenser ved etablering og drift. Kommunens medarbejder må ikke gøre brug af disse ladestandere til private biler.

Kommunen som ejer af offentlige tilgængelige parkeringspladser

En ekstern ladeoperatør vil kunne drive elladestandere på kommunens parkeringspladser. I den forbindelse skal kommune blot give lov til placering. Om disse ladestanderoperatører finder det attraktiv, og ser et marked for at etablere ladestandere i Ringsted Kommune, er uvist. Bilag 3 beskriver, at ladeoperatør ikke har en kommerciel interesse, og at det vil være svært at skabe en positiv buisnesscase i de mindre byer, samt at interessen derfor næsten ikke er eksisterende. En dialog med lade operatørerne vil være nødvendigt for afklaring.

Interesse for opladning på offentlig areal fra flere borgere i etageejendomme har medført udfordringer. Det er jævnfør vejloven ikke tilladt at opsætte privat udstyr på offentlig areal. Hvis privat udstyr opsættes, skal det være offentligt tilgængeligt. Når private søger om tilladelse til opsætning af ladestander, vil de få stillet nedenstående krav, som ikke er fyldestgørende, idet der kan være diverse lokale forhold, der kræver tilpasning.

1. ladestanderen skal være offentlig tilgængelig for alle.
2. Parkeringspladsen foran boligen skal være offentlig tilgængelig for alle, i det der ikke kan reserveres en plads til private på offentlige arealer.
3. Omkostninger i forbindelse med etablering, drift og fjernelse er 100 % for egen regning.
4. Ladestander etableres på gæsteprincippet, hvilket vil sige, at hvis kommunen skal udføre arbejder, renoveringer eller andet, skal den private selv stå for fjernelse og retablering.
5. Kablet må ikke være til gene for gående på fortovet.

Der skal udarbejdes et regulativ for privates opsætning af ladestandere på offentligt areal. I den nuværende parkeringsbekendtgørelse i Ringsted Kommune er ladestandere eller el-biler ikke nævnt.

Kommunen har stillet areal til rådighed for Sperto som har søgt den statsstøttede pulje ved Vejdirektoratet om opsætning af en dobbelt hurtig-/lynladestander på kommunens p-plads syd for rundkørslen mellem Nordre Ringvej og Nørregade. Der er ikke forbundet med udgifter for kommunen. Målgruppen for disse ladere vil være bilister, der har brug for hurtig opladning af bilen, for eksempel motorvejsbilister. På nuværende tidspunkt er der ikke noget nyt om ansøgningen.

En plan for ladestandere på offentlige pladser anbefales at afvente en lovændring, der tillader lademuligheder for andre end kommunens egne biler. Udviklingen af ladestandere sker hele tiden, og det vil give mening af afvente, til der er en afklaring. Skulle det vise sig at ladeoperatørerne skulle have en interesse, vil dette blive fremlagt politisk.

På nuværende tidspunkt indarbejder hvert anlægsprojekt de krav der er til ladestandere jævnfør ”Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger”, se bilag 1. Dog er der den udfordring, at det på nuværende tidspunkt alene er kommunens egne biler, der må anvende dem. Der vil blandt andet komme nye ladestandere ved Ringsted Sportscenter, Børnehuset Kastaniehaven og Sundhedshuset i løbet af 2021.

Bolig- grundejerforeninger m.m. uden egen parkering ved boligen og boligejere med privat parkering ved boligen

Foreninger er ansvarlige for opsætning af ladestandere på egne parkeringspladser til deres beboer. Dertil skal de også forberede og etablere ladestander ved renoveringer og nybyg, jævnfør bekendtgørelsen om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger. Dette reguleres for nybyggeri i byggesagsbehandlingen. 

Private boligejere med egen parkering har de bedste muligheder for opladning, da de frit kan vælge og opsætte som de vil. Ca. 68% af den danske befolkning har adgang til hjemmeopladning. Ca. 20% benytter p-plads ved boligforeninger. Ca. 12% af danskerne er henvist til gadeparkering. Borgerne med egen parkering på grunden har de bedste forudsætninger for hjemmeladning, hvorimod dem der bor i etageejendomme er mere udfordret. De må lade sig vente til der bliver etableret ladestandere på offentlige parkeringspladser, som kan bruges af private. Se bilag 3.

Som det er nu, er der ca. 10 offentlig tilgængelige ladestandere i Ringsted Kommune, hvor af de fleste er omkring Ringsted Outlet. Dette er langt fra nok, hvis man skal følge udviklingen henimod flere el-biler. Administrationen opsætter løbende ladestandere ved anlægsprojekter hvor der er krav jf. bekendtgørelsen om ladestandere. Dog er det kun kommunens egne køretøjer der kan anvende disse.

Inddragelse og høring

ingen.

Økonomi

sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at en plan for kommunal udrulning af yderligere ladestandere bør afvente en lovændring vedrørende tilladelse til at privates brug af ladestandere

Sagen vurderes at kunne have konsekvenser for handicappede. Etablering af ladestander fra private boliger med opladning på offentlig vej vil medføre, at der trækkes kabel på tværs af fortovet. Dog vil administrationen anbefale at der stilles krav om, at en kabelrende skal være under niveau med fortovet for at det ikke giver gener for handicappede og gående generelt. Derudover kan opsætning af ladestandere medføre et inventarelement, som blinde og svagtseende kan gå ind i.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.  

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På møde den 5. oktober 2020 besluttede Byrådet at udskyde en endelig stillingtagen til evt. deltagelse i klimaprojektet ”DK2020 – for hele Danmark”, til anden deltagelsesrunde i efteråret 2021 (se sag 20/12866). På temamødet om klima og grønomstilling d. 10 maj drøftede Byrådet mulig deltagelse i DK2020 og i denne sag skal der tages endelig stilling til, om Ringsted Kommune skal ansøge om deltagelse i projektet.

Beskrivelse af sagen

I 2009 tiltrådte Ringsted Kommune Borgmesterpagten, og forpligtede sig til at reducere kommunens samlede CO2-udledningen med 20 % i 2020 i forhold til 2008. Denne aftale er netop udløbet, og kommunen er ikke tiltrådt nogen nye aftaler. Med regeringens klimalov, er målene for CO2-reduktion hævet til 70 % CO2-reduktion i 2030 set i forhold til 1990. Et mål som Byrådet i kommunens Natur-, miljø- og klimapolitik har vedtaget at støtte op om. En fremskrivning af den indsat som Ringsted Kommune hidtil har haft på klimaområdet viser, at det langtfra vil være tilstrækkeligt at fortsætte den hidtidige indsat, hvis Ringsted Kommune vil støtte op om de nationale mål. Ringsted Kommunes indsats har indtil nu haft særligt fokus på kommunen som virksomhed og på enkeltstående indsatser, hvor der var interesse og opbakning. For at kunne støtte op om målene i klimaloven, er det administrationens vurdering at det vil være nødvendigt med en mere systematisk tilgang, med afsæt i hvilke indsatser der giver mest klima for pengene.

Ringsted Kommune har modtaget invitation til deltagelse i sidste runde af DK2020 med frist d. 26. august. Formålet med projektet er at bidrage til udviklingen af handlingsorienterede klimaplaner, der definerer, hvordan de medvirkende kommuner opnår netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse delmål for f.eks. 2030. Herudover skal planerne definere, hvordan kommunerne tilpasser sig fremtidens klimaforandringer. Med DK2020 får alle kommuner en fælles metode, til at udarbejde en klimaplan. Derudover kommer kommunen med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan deles, og danne basis for en fælles systematik om kommunernes klimaarbejde. Konkret vil kommunen igennem en projektperiode på ca. 1,5 år modtage klimafaglig bistand, 1:1 vejledning og sparring med ligesindede kommuner til at udvikle, opdatere og tilpasse klimaarbejdet lokalt.

Et afgørende element for deltagelse i projektet er, at arbejdet med kommunens klimaplan er forankret politisk og i topledelsen i kommunen, samt at kommunen er villig til at indgå i et forpligtende samarbejde, hvor der afsættes ressourcer til projektledelse og til arbejdet i en tværfaglig projektgruppe.

Der er på nuværende tidspunkt 65 kommuner tilsluttet DK2020 heriblandt, bl.a. Faxe, Lejre, Sorø, Holbæk og Køge. KKR Sjælland oplyser, at det forventes at alle øvrige kommuner i Region Sjælland er tilmeldt efter anden ansøgningsrunde. Yderligere oplysninger om DK2020 findes i bilag 1 (faktaark). I bilag 2 er indbydelsen fra Realdania til deltagelse i DK2020.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

På møde den 5. oktober 2020 besluttede Byrådet, at bevillige 30.000 kr. til klimafaglig koordinator i KKR Sjælland, og dermed at støtte op om DK2020-projektet.

Selve deltagelsen i DK2020 er gratis. Deltagelsen forudsætter dog at der afsættes dedikerede ressourcer til klimaarbejdet. Der er derfor i forbindelse med budgetprocessen for 2022-2025 stillet forslag om at bevillige 1 mio. kr. i henholdsvis 2022 og 2023 til projektledelse og konsulentbistand (se forslag nr. 76: Klimaplan for hvordan Ringsted når målene i klimaloven).

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at hvis kommunen i væsentlig grad skal understøtte de nationale klimamål, er der behov for en systematisk og effekt-fokuseret tilgang til klimaarbejdet. Administrationen vurderer, at DK2020 vil være en egnet ramme for et sådant arbejde, og at kommune vil kunne få gavn af sparringen og samarbejdet i DK2020 i f.t. udarbejdelse af en handleplan på klimaområdet.

Det er samtidig administrationens vurdering, at der vil skulle allokeres dedikerede ressourcer til projektstyring og arbejdet i en tværfaglig projektgruppe. Det gælder både for at sikre, at Ringsted Kommune vil kunne komme i mål med en klimaplan, der opfylder kravene i projektet, og for at planen efterfølgende udmøntes i konkrete klimainitiativer. Administrationen vurderer, at der er behov for ca. 1 mio. kr. i henholdsvis 2022 og 2023 til projektledelse og konsulentbistand, for at sikre at kommunen kommer i mål med en klimaplan under DK2020.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at det besluttes at Ringsted Kommune ansøger om deltagelse i DK2020, under forudsætning af, at budgetforslag for 2022, vedrørende bevilling af 1 mio. kr. for henholdsvis 2022 og 2023 til projektledelse og konsulentbistand, vedtages.