Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

X

 

 

Indstilling

 

X

 

 

 

 

 

X

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I sagen orienteres om ny lovgivning om vederlagsfri tandpleje til særligt socialt udsatte, og der skal træffes beslutning om, hvor denne tandpleje skal ydes.

Beskrivelse af sagen

I henhold til en ny bestemmelse i Sundhedsloven, som trådte i kraft 1. juli 2020, skal kommunerne yde gratis tandpleje til særlig socialt udsatte. Ordningen kaldes også social tandpleje.

Social tandpleje er en ordning målrettet til de mest socialt udsatte borgere. I henhold til Sundhedslovens § 134 a stk. 1, er kommunerne forpligtet til at yde vederlagsfri tandpleje til borgere, som opfylder alle af følgende kriterier:

  • Har særlige sociale problemer, der gør, at borgeren er i målgruppen for tilbud som væresteder og herberger på grund af hjemløshed.
  • Har særlige sociale problemer, der gør at borgeren ikke er i stand til at gå til almindelig tandlæge eller benytte en af de øvrige tandplejeordninger, fx specialtandpleje eller tilskud til tandlæge for kontanthjælpsmodtagere. Det kan fx være misbrug eller psykiske lidelser.
  • Har et konkret og aktuelt behov for tandpleje, fx smerter i tænderne eller problemer med at tygge.

Den tandpleje, der kan ydes i ordningen, er akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje og der kan gives forebyggende råd og vejledning i fht. at vedligeholde behandlingen.

Administrationen vil udarbejde et udkast til en kvalitetsstandard for ordningen, der vil blive forelagt til politisk behandling, næste gang der forelægges en sag om kvalitetsstandarder på voksenområdet, forventet marts 2021.

Administrationen estimerer, at cirka 20-25 personer i Ringsted hører i målgruppen for ordningen, herunder nogle af beboerne i husvildeboligerneDagmarsgade og brugerne af Café Dagmar.

Kommunen har fået tildelt 369.000 kr. årligt i DUT-midler til ordningen. Midlerne estimeres af administrationen at svare til de løbende udgifter til udstyr, materialer og løn til tandplejens medarbejdere og til de opsøgende medarbejdere, der skal ledsage borgerne til behandling. Der forventes et udgiftsniveau på 15-20.000 pr. borger i gennemsnit, da målgruppen typisk vil have et efterslæb i deres tandbehandling og flere må forventes at have behov for proteser.

Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe i administrationen med deltagelse af bl.a. den kommunale tandpleje og Socialpsykiatrien. Arbejdsgruppen har håndteret de enkelte, konkrete borgersager, der har været siden loven trådte i kraft 1. juli 2020, og har set på forskellige modeller for løsning af opgaven.

I forhold til visitation fremgår det af lovgivningen, at der skal være let og hurtig adgang til social tandpleje og at opsøgende medarbejdere har en nøglerolle i at sikre, at borgere visiteres til ordningen. Visitation til socialtandpleje skal betragtes som en tværfaglig opgave i kommunen og består både af en vurdering af borgeren efter sociale kriterier og en tandfaglig vurdering af borgerens behov for behandling. I de første måneder af ordningen er der nu fastlagt en visitationsprocedure, hvor det opsøgende team i Socialpsykiatrien visiterer borgerne efter de sociale kriterier og den kommunale tandpleje foretager den tandfaglige vurdering af behandlingsbehovet. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål om vurderingen af de sociale kriterier, kan der hentes juridisk sparring i Social- og Sundhedscenter og Myndighedsenheden bistår, hvis der gives afslag og borgeren ønsker det skriftligt.

Efter lovgivningen kan selve tandpleje-opgaven løses på flere måder: Kommunen kan vælge at etablere tilbuddet i tilknytning til egne institutioner, hvor borgerne i forvejen har en tilknytning, tilbuddet kan etableres i en af de eksisterende kommunale tandplejeklinkker, eller der kan indgås aftale med en anden kommune, region eller med private klinikker. Det anbefales i lovgivningen, at tilbuddet placeres i nærhed til steder, hvor målgruppen i forvejen opholder sig.

Arbejdsgruppen har på den baggrund forholdt sig fordele og ulemper ved følgende muligheder:

 

Løsning

Fordele

Ulemper

Ny mini-klinik i tilknytning til eksisterende tilbud – misbrugscenter

- Tæt på borgerne

- Tæt på socialfagligt personale, der kender borgerne

- Høje etableringsudgifter, ca. 400.000 kr.

- Høje løbende udgifter til materialer (holder dårligere når anvendes sjældent)

- Ineffektiv anvendelse af tandplejepersonalets arbejdstid

Anvende en af eksisterende klinikker i kommunale tandpleje

- Nogenlunde tæt på borgerne

- Ingen etableringsudgifter og billige driftsudgifter (stordriftsfordele)

- Effektiv udnyttelse af tandplejepersonalets arbejdstid

- Gode arbejdsvilkår for tandplejepersonale

- Ikke helt så tæt på borgeren som ovenstående

- I enkeltstående tilfælde kan det være en udfordring at borgeren skal komme på en skole, hvis borgeren har problematisk adfærd el. lign. (kan dog håndteres fra sag til sag)

 

Mobil tandklinik

- Tæt på borgerne

- Høje etableringsudgifter

- Ekstra høje løbende udgifter til materialer (skades under transport)

- Ineffektiv anvendelse af tandplejepersonalets arbejdstid

- Løbende udfordringer med at få tilkoblet el og vand

 

Aftale med anden kommune

 

- Stor afstand

- Borgerne forventes ikke at ville benytte tilbuddet

(andre fordele og ulemper ikke undersøgt)

 

Aftale med privat praksis

 

- Indebærer en aktør mere i samarbejdet omkring borgeren, idet den kommunale tandpleje i forvejen er involveret i visitationen

- Sikre sammenhæng mellem tandfaglig visitation og behandling bliver sværere

 

(andre fordele og ulemper ikke undersøgt)

Kan-bestemmelse

I den nye lovgivning er der også indført en kan-bestemmelse - § 134 a stk. 2 - om, at kommunen kan vælge at give vederlagsfri tandpleje til en bredere kreds af udsatte borgere. Det omfatter borgere, som har tandplejebehov og har sociale problemer, der gør at de ikke kan benytte andre tandplejeordninger, men de behøver ikke at være ramt af hjemløshed. Der er ikke givet DUT-midler til kan-bestemmelsen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet DUT-midlerne er indarbejdet i budgettet.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af de fordele og ulemper, der er listet ovenfor, at den bedste løsning er at yde social tandpleje på en af klinikkerne i den kommunale tandpleje.

Administrationen vurderer, at det vil være en god fremtidig løsning at placere den sociale tandpleje i en fælles klinik, såfremt dette ender med at bliver resultatet af arbejdet med en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted.

Indstilling

Direktionen indstiller,  

  1. at social tandpleje i Ringsted udføres af den kommunale tandpleje på en af tandplejens klinikker.
  2. at forslag til kvalitetsstandard for social tandpleje forelægges fagudvalg og Byråd i marts-april 2021.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2021

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-01-2021

Sagen udsættes, idet udvalget ønsker deltagelse af overtandlægen, før der kan tages stilling.

Sagen suppleres med oplysninger om muligheden for at benytte private aktører.

Fraværende:
Mazlum Øz (maoz) V

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20. januar 2021 er det nu planlagt, at overtandlægen samt leder af Socialpsykiatrien deltager under behandling af dette punkt på udvalgsmødet den 24. februar 2021.

I forhold til muligheden for at benytte private aktører til social tandpleje, har den kommunale tandpleje haft kontakt med to af de private klinikker i Ringsted for at få en pejling på, om private klinikker kunne være interesserede i at få opgaven. Den ene klinik vurderer ikke, de vil kunne rumme målgruppen. Den anden klinik kunne være interesseret, dog under forudsætning af stabilt fremmøde og at de kan få økonomisk sikkerhed ved at indføre samme procedure som ved tilskud til tandlæge for kontanthjælpsmodtagere. Her sender den private tandlægeklinik et behandlingsoverslag til kommunen, der vurderer og godkender behandlingsoverslaget, inden behandlingen sættes i gang.

Ud fra kendskabet til målgruppen for social tandpleje vurderer administrationen det vanskeligt at imødekomme et ønske om stabilt fremmøde. Administrationen vurderer derudover, at behandling hos en privat klinik kan medføre mindre smidige og mindre tilgængelige behandlingsforløb for borgerne, når behandlingen skal afklares og aftales mellem privatklinik og kommune, inden den kan gå i gang. En mulig fordel ved at forankre opgaven hos en privat klinik kunne dog være bedre dækning i ferieperioder.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. december 2020.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der er arbejdet på i 2020, se bilag 1 - Anlægsoversigten december 2020 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2020, men som der stadig er arbejdet på i 2020. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager som er startet op i 2020 og færdiggøres i 2020, eller fortsætter efter år 2020.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.
Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik over, hvilke anlægssager der er startet op i 2020, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2020 og hvilke anlægssager der fortsætter efter år 2020, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2020 godkendes.