Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Kommune har tilmeldt sig puljen ”Et generelt løft af folkeskolen” og forventer at få tildelt kr. 2.284.000.

Med denne sag skal der tages stilling til fordelingen af midlerne.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400

mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem som en reserve til et generelt

løft af folkeskolen.

Aftalepartierne er enige om udmøntningen af midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2021,hvor midlerne fordeles efter en forudgående tilmelding. Det indebærer, at tilskuddet i 2021 fordeles til alle tilmeldte kommuner efter den enkelte kommunes andel af elever i folkeskolen, som den fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Puljens formål er at bidrage til et generelt løft af folkeskolen via flere lærere. Tilskuddet skal anvendes til ansættelse af lærere i folkeskolen.

Ringsted er tilmeldt puljen og Børne- og Undervisningsministeriet har behandlet tilmeldingen og meddeler, at det endelige tilskud til kommunen udgør kr. 2.284.000. 

Beløbet beregnes på baggrund af fordeling af midlerne i puljen til alle de kommuner, som har

ønsket at modtage midlerne, fordelt efter den enkelte kommunes andel af folkeskoleelever i

skoleåret 2019/2020. Økonomien rækker til ca. 4 lærerårsværk.

Krav til puljens anvendelse samt regnskabsaflæggelse (Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet findes som bilag til sagen

Tilskuddet skal anvendes til løn- og pensionsudgifter til lærere i folkeskolen, jf. folkeskoleloven.

Tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere. Tilskuddet kan endvidere anvendes til

afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere (fx til IT), dog skal afledte udgifter holdes

på et minimum.

Modsat ved puljetildelingen i 2020 stilles der i 2021 ikke krav om, at tilskuddet skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet.

Kommunerne skal aflægge regnskab efter bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering

og revision vedrørende Børne- og Undervisningsministeriets puljemidler m.v. for tilskud efter stk. 1.

Niveauet af afledte udgifter skal fremgå af regnskabet. Eventuel ubrugt del af det udbetalte

tilskud skal tilbagebetales. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves

tilbagebetalt, i tilfælde hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Fordeling af midler

Det foreslås at tildelingen indgår i skolernes almindelige budgettildeling. Herved fordeles midlerne forholdsmæssigt skolernes variable tildeling, og det sikres at alle skoler får andel i puljen.

En foreløbig fordeling fremgår at nedestående tabel.

Tabel 1: Foreløbig fordeling

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Driftsudgiften i denne sag foreslås finansieret ved en forøgelse af bevillingen ”Institutionsbevilling

til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler. Samme bevilling tilføres en

tilsvarende indtægt.

Vurdering

Administrationen vurderer at midlerne fra ”Et generelt løft af Folkeskolen” fordeles bedst ved at indgå i skolernes almindelige tildeling. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at den foreslåede fordeling af midler til fagligt kvalitetsløft i folkeskolen godkendes.
2. at der gives en indtægtsbevilling til ”Institutionsbevilling til fordeling” på kr. 2.284.000.
3. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på i alt 2.284.000kr. på det nævnte område.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag kan udvalget træffe beslutning om tilmelding til den statslige pulje til minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet for 2021-2023, udmøntningen af minimumsnormeringerne og eventuel øget forældrebetaling.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftalepartierne har d. 5. december 2020 indgået aftale om lovbundne minimumsnormeringer fra 2024. Indfasningen af de lovbundne minimumsnormeringer sker i årene 2021-2023 og kommunerne skal hvert år tilkendegive over for ministeriet, om de ønsker midlerne.

Puljen til minimumsnormeringer til den enkelte kommune er beregnet på baggrund af det forventede antal 0-5 årige i kommunen og det foreløbige beregnede beløb til Ringsted Kommune for 2021 er på 4.591.000 kr. Liste over foreløbig fordeling af tilskud er vedlagt som bilag 1.

Kommunerne har d. 20. januar 2021 modtaget til-/frameldingsblanket fra ministeriet for midlerne i 2021, hvor kommunerne inden d. 10. februar 2021 skal tilkendegive om puljemidlerne ønskes eller ej. Grundet den korte tidsfrist, ser Byrådet først denne sag efter tilmeldingsfristen er udløbet. Ringsted Kommune indsender tilmeldingsblanketten rettidigt med forbehold for den politiske godkendelse. 

Af det fremsendte materiale fremgår det desuden, at:

• Puljemidlerne skal gå til kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner
• Aftalepartierne er enige om at fastholde det udgangspunkt, at forældre betaler op til 25 % af udgiften til en plads i dagtilbud
• KL vil hvert år følge udviklingen i normeringerne og andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter i de enkelte kommuner fra 2021 og i årene frem mod lovkravet om minimumsnormeringer i 2024. Normeringsniveauet for 2020 fungerer som baseline for opfølgningen.
• Kommunerne skal hvert år godtgøre, at midlerne er anvendt til formålet via revisorpåtegnede regnskaber.

Til forskel fra sidste år må puljebeløbet til minimumsnormeringerne fra 2021 medregnes, når kommunerne beregner forældrenes egenbetaling til en plads i et dagtilbud. Udgangspunktet i aftalen er, at forældre skal betale op til 25 % af udgiften til en plads i dagtilbud både i indfasningsårene og fra 2024, hvor de lovbundne minimumsnormeringer træder i kraft. Det er dog op til den enkelte kommune at træffe beslutning herom.

I 2021 skal der tillige tages højde for Byrådets beslutning d. 11. januar 2021 i sagen om ”Ressourcer til selvejende dagtilbud”, hvor det blev foreslået, at tre selvejende dagtilbud tildeles 350.000 kr. til pædagogisk personale, således at de ville blive økonomisk sidestillet med kommunens egne dagtilbud. Tildelingen blev foreslået finansieret af det tilskud Ringsted Kommune vil blive bevilliget af staten til minimumsnormeringer i 2021. Byrådet besluttede, at sagen om ”Ressourcer til selvejende dagtilbud” genoptages når den endelige udmelding om tilskud til minimumsnormering er modtaget, med henblik på at tilføre de selvejende dagtilbud kr. 350.000 til normeringsforøgelse i 2021.

Hvis puljebeløbet til minimumsnormeringer i 2021 medtages i beregningen af forældrenes egenbetaling til en plads i kommunale og selvejende dagtilbud, betyder det, at forældrebetalingen vil stige. Driftstilskuddet til privat institutioner vil ligeledes stige. Der tilbydes fortsat økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud.

Det skal bemærkes, at en stigning i forældrebetalingen skal varsles med minimum én måned. En stigning i forældrebetalingen vil derfor tidligst kunne træde i kraft pr. 1. april 2021.

I Ringsted Kommune er forældrebetalingen for et år fordelt på 11 måneder, hvor juli måned er betalingsfri. Hvis en stigning træder i kraft til april vil en øget forældrebetaling for 9 måneder af 2021 blive pålagt forældrebetalingen i 8 måneder.

Stigningen vil for en fuldtids vuggestueplads vil stige med 141 kr. pr. måned til 3.519 kr. og en fuldtids børnehavetakst vil stige med 80 kr. pr. måned til 1.991 kr.

Hvis puljebeløbet til minimumsnormeringer i 2021 ikke medtages i beregningsgrundlaget for taksterne og driftstilskud til privatinstitutionerne vil konsekvensen være at bemandingen i dagtilbuddene og privatinstitutionerne ikke kan øges i det omfang, som aftalen om minimumsnormeringer giver mulighed for.

Tabel med alle foreslåede ændrede takstbeløb vedlægges som bilag 2.

Fra 2022 øges puljemidlerne til minimumsnormeringerne yderligere og det foreslås, at der i denne sag også skal tages stilling til om forældrebetalingen skal øges som følge heraf.

I budget 2021 er en hensigtserklæring i forhold til taksterne på dagtilbudsområdet: ”Forældreandelen af taksterne på dagtilbud skal reduceres, når der er økonomisk råderum til dette”.

Der er en lov under udarbejdelse, der indfører minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Loven skal sikre, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Opgørelsesmetoden følger den aktuelle normeringsstatistik, der opgøres af Danmarks Statistik.

Intentionen med aftalen er, at minimumsnormeringerne skal sikre en bund for alle børn, og det er derfor forventningen, at midlerne kommer alle daginstitutioner i de enkelte kommuner til gode. Det pointeres tillige, at der skal skabes gennemsigtighed, så forældre og andre interesserede kan følge om aftalen om minimumsnormeringer bliver omsat helt ude i den enkelte daginstitution. Den eksisterende dagtilbudsportal udbygges med konkrete kvalitetsindikatorer på institutionsniveau bliver derfor udbygget til formålet.

Det fremgår desuden, at aftalepartierne:

• Har en forventning om, at kommunerne som følge af minimumsnormeringerne ikke reducerer i de kommunalt fastsatte sociale normeringer eller støtten til børn med særlige behov.
• Er enige om at følge udviklingen i uddannelsessammensætningen blandt det pædagogiske personale i dagtilbud.
• Er enige om at det skal være pædagogiske hensyn, der styrer tidspunktet for børns oprykning i til børnehave. Dette med henblik på at understøtte at normeringerne følger barnets alder.  

Byrådet godkendte i møde d. 24. juni 2020 efter forudgående høring i dagtilbuddene og de faglige organisationer, at puljen til minimumsnormeringer i 2020 fordeles ligeligt til alle børn i kommunale og selvejende dagtilbud i kommunen ved at øge normeringerne generelt. Det skal bemærkes, at den nye aftale om minimumsnormeringer fra 2021 også omfatter børn i private daginstitutioner. Ved at øge normeringerne generelt hæves ressourcetildelingen pr. barn til henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn i dagtilbud, hvilket er i overensstemmelse med den nye aftale for minimumsnormeringer.

Inddragelse og høring

Ingen inddragelse og høring.

Økonomi

På baggrund af den foreløbige udmelding vil Ringsted Kommune modtage 4.591.000 kr. fra den statslige pulje til minimumsnormeringer i 2021.

De budgetmæssige konsekvenser ved henholdsvis en forøgelse af forældrebetalingen og en fastholdelse af forældrebetalingen er vist i nedenstående tabel.

Det indstilles, at der gives bevillingsændringer jfr. tabellen.  

I bilag 3 er en oversigt over fordeling af tilskud til kommunens daginstitutioner til minimumsnormeringer på baggrund af indmeldte børn i januar 2021, dels ved en forhøjelse af forældrebetalingen og dels ved en fastholdelse af nuværende forældrebetaling.

Vurdering

Der er administrationens vurdering, at udmøntningen af minimumsnormeringerne medvirker til at styrke normeringerne og kvaliteten i dagtilbuddene.

Samtidig har Byrådet afsat midler i budget 2021 til indfasning af mindst 60 % pædagoger i kommunale og selvejende dagtilbud inden udgangen af 2022, hvilket tillige medvirker til at øge kvaliteten i dagtilbuddene, når flere medarbejdere har en pædagogisk uddannelse.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

1. Administrationen bemyndiges til at give ministeriet tilsagn om minimumsnormeringer for hvert år i 2021-2023
2. Minimumsnormeringerne udmøntes ved at hæve ressourcetildelingen pr. barn for henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn
3. Der tages stilling til om forældrebetalingen skal forøges fra 1/4 2021 som følge af puljen til minimumsnormeringer
4. Såfremt forældrebetalingen øges fra 1/4 2021 til 31/12 2021 indstilles taksterne i første kolonne i vedlagte bilag 2
5. Såfremt forældrebetalingen ikke hæves indstilles øget driftstilskud til privatinstitutioner godkendt jf. kolonne 2 i bilag 2
6. Der godkendes bevillingsmæssige ændringer jf. tabellen i økonomiafsnittet ovenfor. De bevillingsmæssige ændringer afhænger af beslutning i indstillingens punkt 3
7. Der skal tages stilling til hvorvidt forældrebetalingen fra 2022 og frem skal øges som følge at puljetilskuddet til minimumsnormeringerne

Ad. 1. Anbefales godkendt

Ad. 2. Anbefales godkendt

Ad. 3. Det anbefales, at forældrebetalingen ikke øges pr. 1. april 2021

Ad. 4. Anbefales at bortfalde som følge af Ad. 3.

Ad. 5-7. Der anmodes om en supplerende sagsfremstilling der belyser problemstillingerne forud for Økonomiudvalgets møde i marts 2021.Der udarbejdes samtidig en oversigt over hvordan de aktuelle normeringerne er i forhold til forventede minimumsnormeringer.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om resultaterne af de nationale test for skoleåret 2019/20 i Ringsted Kommune sammenlignet med landsresultatet.

Beskrivelse af sagen

I denne sag redegøres der for udviklingen i folkeskolen på baggrund af de nationale test, der blev afviklet på alle skoler i Ringsted Kommune på trods af, at kun fire skoler var udpeget til at gennemføre testene af Undervisningsministeriet i 2019/20. Resultaterne foreligger derfor ikke for Ringsted Kommunes samlede skolevæsen, men udelukkende for de 8 folkeskoler. Af samme grund foreligger der ikke statistisk materiale i forhold til de parametre, der ellers måles på. Herunder Ringsted Kommunes progression i forhold til målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik. Ej heller den samlede andel af de allerdygtigste og andelen af de dårligste præstationer. Beregning af disse på kommunalt niveau kræver statistiske modeller, som der for skoleåret 2019/20 mangler data til på grund af national beslutning om midlertidigt at gøre de nationale test frivillige. Dog kun i skoleåret 2019/20. Børne- og Undervisningsministeriet besluttede imidlertid på udvalgsmøde 20. april 2020, at alle skoler også i skoleåret 2019/20 skulle afvikle de nationale test. Derfor foreligger skolernes egne resultater (bilag 1).

I bilag 1 ses udviklingen i nationale test i dansk læsning og matematik for de enkelte skoler. Dog kun de 8 almene folkeskoler. Her er resultaterne for Vestervejs Skole og for Nebs Møllegård ikke medtaget.

Testresultater for 2019/20 på kommuneniveau (8 folkeskoler)

I fig. 1 vises Ringsted Kommunens samlede testresultater for de 8 folkeskoler. Disse måles på en skala fra 1-100, hvor et resultat på 50 svarer til en gennemsnitselev. Et resultat over 90 gives til de 10% dygtigste elever, mens under 10 gives til de 10 % af eleverne, hvis faglige niveau ligger lavest.

Det samlede resultat for de 8 folkeskoler i Ringsted Kommune sammenlignet med landsgennemsnit vises i tabellen nedenfor.

Fig. 1: Testresultater for Ringsted Kommune (8 folkeskoler) sammenlignet med landsresultat, 2019/20

Af ovenstående figur tegner der sig et overordnet billede af, at de samlede testresultater for de 8 folkeskoler ligger på linje med eller umiddelbart over eller under landsresultatet. Der gøres dog opmærksom på at resultaterne er uden eleverne fra Vestervejs skole samt Nebs Møllegård. Da det drejer sig et meget beskedent antal elever, vil det formentlig ikke ændre væsentligt på resultatet. Af tabellen fremgår det således, at de 8 folkeskoler præsterer lidt over landsresultat i dansk læsning på 2. og 4. klassetrin samt i engelsk på 4. klassetrin. Testresultaterne i engelsk i 7. og i fysik/kemi i 8. ligger marginalt under landsresultatet. I matematik på 3. klassetrin svarer resultatet til landsresultat, men falder på 6. og på 8. klassetrin. Denne tendens svarer til landsresultat, men faldet er 5/100-dele større i Ringsted end på landsplan.

Ovenstående tabel giver derfor et overordnet billede af, at Ringsted Kommunes 8 folkeskoler samlet set i forhold til de nationale test i 2019/20 ligger tæt på og omkring eller lidt under landsresultaterne.

I både dansk og matematik ses imidlertid en tendens til et fald i testresultaterne op igennem skoleforløbet (lavere score i 8. kl. end i 2./3. kl.). Derfor bør der fortsat være fokus på, at fastholde det faglige niveau op igennem skoleforløbet.

Fig. 2: Fordeling af testresultater på de enkelte klassetrin i dansk læsning over en treårig periode, Ringsted Kommune, 2017/18 – 2019/20

Testresultaterne i figur 2 & 3 dækker over både folkeskoler og specialskoler i Ringsted Kommune.

Fig. 2 (ovenfor) viser udviklingen i testresultater i dansk læsning over en treårig periode på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. På 2. klassetrin ses en udvikling, hvor andelen af gode læsere (de tre grønne felter) er øget fra 73 % (9 + 26 + 38 = 73) i 2017/18 til 78 % (12 + 26 + 40 = 78) i 2019/20. Resultatet ligger altså på 2. klassetrin tæt på 80 %-målsætningen i 2019/20.

På 8. klassetrin er der over de sidste tre skoleår sket en markant forbedring. Hvor der i 2017/18 var 25 % (12 + 13 = 25) gode læsere i Ringsted Kommune, er andelen steget til 67 % (13 + 21 + 31 = 67) i 2019/20. Overordnet set bekræfter diagrammerne i fig. 2 dog billedet fra fig. 1: at andelen af gode testresultater i dansk læsning (de grønne felter) falder i løbet af skoleforløbet, hvor det på landsplan ligger nogenlunde stabilt (jfr. fig.1).

Fig. 3: Fordeling af testresultater på de enkelte klassetrin i matematik over en treårig periode, Ringsted Kommune, 2017/18 – 2019/20

Fig. 3 viser samme tendens i matematik med en vigende tendens til at kunne fastholde andelen af gode præstationer (markeret med grønne nuancer) i løbet af det samlede skoleforløbet. Samtidig ses en positiv udvikling over de sidste tre skoleår i indskoling og udskoling (flere gode resultater (grønne) i 2019/20 end i 2018/19 og i 2017/18).

På 3. klassetrin ses således en mindre stigning fra 66 % i 2017/18 til 68 % gode testresultater i matematik i 2019/20. Den største stigning ses på 8. klassetrin, hvor der i 2017/18 var 0 % med gode testresultater til 64 % i 2019/20. 

For skolernes resultater enkeltvis se bilag 1.

Alle testresultater analyseres på klasseniveau af skoleledelsen, sammen med den lokale læsevejleder og lærer. Der iværksættes derefter faglige indsatser for at forbedre elevernes læring. Der er ligeledes dialog om indsatserne mellem skoleleder, ledelseskonsulent og skolecenterchef.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der på kommuneniveau sker fremskridt i de gennemsnitlige testresultater over en treårig periode, og at Ringsted Kommunes testresultaterne ligger tæt på landsresultaterne. Ses der nærmere på de enkelte skoler, scorer nogle af disse over landsresultat i de normbaserede testresultater. Igennem skoleforløbet spores der dog samlet set en faldende tendens i andelen af gode testresultater i både dansk læsning og matematik. Dette sker kun i matematik på landsplan. Der er derfor fortsat behov for at fastholde fokus på, at alle elever udfordres fagligt op igennem skoleforløbet, og at der særligt sættes ind i udskolingen i forhold til at øge det faglige niveau.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsministeriet besluttede på sit møde den 13. juni 2016, at Børne- og Familierådgivningen kvartalsvis udarbejder en kontinuerlig orientering om afdelingen.

BUU orienteres om 4. kvartalsorientering fra Børne- og Familierådgivningen (Bilag 1) omhandlende bl.a. sagstal, sagsfordeling samt anbringelser uden samtykke, underretningsstatistik, børnefaglige undersøgelser, sager i Familiehuset, anbringelsestype- og udgifter samt Ankestyrelsens klagestatistik (3. kvartal 2020).

Beskrivelse af sagen

Sager og sagsfordeling:

Børne- og Familierådgivningen har ultimo 2020 registreret 493 aktive sager. Der er tale om 8 aktive sager færre end i 3 kvartal 2020 (ultimo september) og 47 aktive sager færre end i 2. kvartal 2020 (ultimo juni).
Børne- og Familierådgivningen oplever således  både på den lange som korte bane et fald i antal aktive sager. På den lange bane er der sket et fald på 161 aktive sager fra januar år 2017 (654) til december 2020 (493).

Sagerne er fortsat kendetegnet ved, at des ældre årgang inden for alderen 0-15 år, des højere antal aktive sager i Børne- og Familierådgivningen.
For 4. kvartal 2020 er der dog sket en udjævning af denne kurve, således at der er generelt færre aktive sager iblandt de ældste. Dette kommer til udtryk ved en lavere gennemsnitsalder for 0-15 år end tidligere kvartaler. Således er gennemsnitsalderen for 4. kvartal 2020 9,4 år, 3. kvartal 2020 var 9,6 år og tilbage i 2. kvartal 2019 9,8 år. Der kan på nuværende tidspunkt ikke udledes nogen konklusion på faldet i gennemsnitsalderen, men administrationen følger udviklingen nøje.

De 493 (december) sager er fordelt mellem 3 teams:

• Team Modtagelsen 89, normeret til 3,0 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 29,7 sager. Det gennemsnitslige sagstal per rådgiver ligger indenfor Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på mellem 20-30 sager per rådgiver.
  I 4 kvartal 2020 er der sket et fortsat fald på 15 sager fra ultimo september (104) til december (89)
• Børneteamet 236, normeret til 6,21 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 38,0 sager. Det gennemsnitlige sagstal per rådgiver ligger på 27% højere end Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på mellem 20-30 sager per rådgiver.
  I 4. kvartal 2020 er der sket en stigning på 2 sager fra ultimo september (234) til december (236).
• Det Specialiserede Børneteam 168, normeret til 4,0 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 42,0 sager. Det gennemsnitlige sagstal per rådgiver ligger 20%  højere end Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på mellem 25-35 sager per rådgiver.
  I 4. kvartal 2020 er der sket en stigning på 5 sager fra ultimo september (163) til december (168).

Anbringelse uden samtykke:

Børne og Familierådgivningen har aktuelt 9 sager, hvor børn er anbragt uden samtykke. Der er ikke sket ændringer fra 3. kvartal til 4. kvartal 2020.

Underretninger:

Ringsted Kommune har i år 2020 oplevet et fald i fald i modtagne underretninger i forhold til tidligere år. Dette skal ses i lyset af, at der i tidligere år har været en konstant stigning i antallet af modtagne underretninger.
Der er i gennemsnit modtaget 80 underretninger per måned i år 2020. Det svarer til et fald på 5 underretninger per måned i forhold til år 2019 (85).
Det kan samtidig konstateres, at den forventede kraftige stigning i underretninger efter genåbningen af Danmark ikke blev så omfattende som administrationen havde forestillet sig. Der har været mange underretninger i juni og juli måned samt i særlig november måned, men ikke nok til at ændre ved, at år 2020 var et år med færre underretninger end sidste år.

For år 2020:
Sundhedsplejerskerne er det område som underretter mest per årgang. Der er underrettet 27 gange per årgang i år 2020. Dette svarer til et fald på 3,0 underretning per årgang i forhold til år 2019 (30).

Daginstitutionerne/dagplejen er fortsat det område, som underretter færrest gange per årgang. Der er underrettet 13,6 gange per årgang i år 2020. Dette svarer til en stigning på 0,2 underretning per årgang i forhold til år 2019 (13,4).

Skolerne har underrettet 25,9 gange per årgang i år 2020. Dette svarer til et fald på 2,9 underretning per årgang i forhold til år 2019 (28,8).

Børnefaglige undersøgelser:

Børne- og Familierådgivningen har et stort fokus på, at det kun er få sager hvor tidsfristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse er overskredet.
Siden juni 2020 har antallet af sager hvor tidsfristen er overskredet ligget markant lavere end for årets første måneder fra 29 i januar til 3 i oktober måned 2020.
Der er i 4. kvartal 2020 sket en stigning fra oktober til 12 sager med overskredne tidsfrister ultimo december 2020.

Sager i Familiehuset:

Familiehuset har i år 2020 oplevet en stigende tendens på efterspørgslen på sine ydelser. Fra 1 kvartal (231) til 4. kvartal 2020 (249) er der sket en stigning på 18 sager. Hertil yder Familiehuset forskellige former for psykologopgaver, gruppeforløb og andet.

Stigningen i antallet af sager samt at sagerne bliver mere kompliceret og ressourcekrævende har medført et fortsat pres på Familiehusets kapacitet. Dette kommer bl.a. til udtryk i venteliser for borgeren i forbindelse med at kunne modtage ydelsen. Således er der eksempelvis op til 6 måneders ventetid for en afgrænset indsats jf. § 11.

Der har i 4. kvartal været øget efterspørgsel på:

• Afgrænset indsats jf. § 11 er steget med 4 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med en stigning på 4 igangsatte sager og et uændret antal sager på venteliste.
• Støtte i hjemmet jf. § 52.3.2 er steget med 2 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med et fald på 1 igangsat sag og en stigning på 3 sager på venteliste.
• Støttet samvær jf. § 71 er steget med 3 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med en stigning på 4 igangsatte sager og et fald på 1 sag på venteliste.
• Kontaktperson mm. (efterværn) jf. § 76 er steget med 2 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med en stigning på 3 igangværende sager og et fald på 1 sag på venteliste.

Der har i 4. kvartal 2020 været mindre efterspørgsel på:

• Familiebehandling jf. § 52.3.3 er faldet med 2 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med et fald på 7 igangsatte sager og en stigning på 5 sager på venteliste.
• Kontaktperson jf. § 52.3.6 er faldet med 7 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med et fald på 6 igangsatte sager og et fald på 1 sag på venteliste.
• Jft. § 52.3.9 er faldet med 1 sag fra 3. til 4. kvartal 2020. Der er således 0 sager tilbage.
• Støtteperson til forældre med anbragte børn jf. § 54 er faldet med 1 sag fra 3. til 4. kvartal 2020 med et uændret antal igangværende sager og et fald på 1 sag på venteliste.

Anbringelsestyper- og udgifter:

Ringsted Kommune har oplevet en positiv udvikling i anbringelsestallene for år 2020. Ud fra de realiserede tal for år 2020 (51,9) er det samlede antal anbringelser nominelt faldet med 10,4 i forhold til år 2019 (62,3).
Dette tal er dog reelt noget mindre, idet der for år 2020 er foretaget en mere stringent registrering , som sikrer, at ingen børn er blevet dobbeltregistreret.

Der har for år 2020 været følgende realiserede antal helårsanbragte:

Døgninstitution:  9,0 helårsanbragte

Opholdssteder:14,1 helårsanbragte

Spec. Plejefamilier:  9,2 helårsanbragte

Plejefamilier:14,5 helårsanbragte

Netværksplejefamilier:  5,1 helårsanbragte

Samlet set er det værd at hæfte sig ved, at Børne- og Familierådgivningen har overholdt det reducerede budget 2020 på anbringelsesområdet. Bevægelserne er dog svære at sammenligne grundet den ændrede kontoplan jævnfør tidligere rapporter.

Det realiserede resultat for år 2020 (2020 prisniveau) er:

• Døgninstitutioner. 14,8 mio. kr. svarende til 0,7 mio. kr. mindre end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Opholdssteder. 14,6 mio. kr. svarende til 1,4 mio. kr. mindre end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Specialiserede Plejefamilier. 5,6 mio. kr. svarende til 0,1 mio. kr. mere end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Plejefamilier. 7,3 mio. kr. svarende til 0,5 mio. kr. mere end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Netværksplejefamilier. 0,9 mio. kr. mere end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.

Udover de disponerede udgifter i 1. kvartal 2020 var der en buffer/ ikke disponeret beløb på 4,2 mio kr. på Børne- og Familierådgivningens budget 2020.

Klagestatistik:

Ankestyrelsen har i 3. kvartal 2020 behandlet i alt 2 klagesager om Børne- og Familierådgivningens afgørelser. Grundet Ankestyrelsens sagsbehandlingstid omhandler klagesagerne kommunens afgørelser tilbage i henholdsvis december 2019 og marts 2020. Det er således afgørelser truffet før den nye organisation startede per juni 2020.

Den ene sag blev ændret og den anden sag blev hjemvist af Ankestyrelsen.

Der opleves et markant fald i antallet af Ankestyrelsens behandlede klager per år over Børne- og Familierådgivningens afgørelser. Der forventes ca. 18 behandlede klagesager af Ankestyrelsen i år 2020 mod 56 i år 2019.
Konsekvensen ved færre prøvede afgørelser er, at kommunen får mindre viden om dets sagsbehandling og dets kvalitetsstandarder på børn- og ungeområdet fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Samtidig gør et antal på 2-3 sager per kvartal det vanskeligt at give en meningsfuld sammenligning med landsplanstal dels på grund af at statistikken bliver meget følsom for selv små ændringer og samtidig vil man se store udsving fra kvartal til kvartal.

Inddragelse og høring

Ingen høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Sagstal og sagsudvikling 

Det vurderes, at sagsgennemsnittet for Børneteam (38) og Det Specialiserede Børneteam (42) ligger uhensigtsmæssigt højt i forhold til Danmark Statistiks vejledende sagsgennemsnit. Et højt sagstal medfører et stort pres på den enkelte rådgiver og influerer negativt på muligheden for at overholde tidsfrister fra sagsbehandlingen.
Det vurderes, at det lavere antal sager i Team Modtagelsen skyldes en målrettet indsats, hvor sagerne i højere grad end tidligere kommer videre til de øvrige teams indenfor tidsfristen på 8 uger, som en afklaring må tage.

Børnefaglige undersøgelser

Det vurderes, at antallet af sager med overskredne tidsfrister vil falde igen over de kommende måneder.

Familiehuset

Det vurderes, at en ventetid på op til 6 måneder for en § 11 ydelse er uhensigtsmæssig. Der arbejdes derfor på højtryk, for at nedbringe ventelisten på de forskellige ydelser, herunder særligt § 11 forløbene.
Det er et arbejde som sker i et samarbejde mellem Familiehuset og Børne- og Familierådgivningen.

Klagestatistik
Det vurderes, at det lave antal behandlede sager af Ankestyrelsen i år 2020 kan skyldes, at der tidligere har været underbemanding i Børne- og Familierådgivningen. Der er dermed ikke blevet sagsbehandlet og truffet kommunale afgørelser i samme omfang.
Det skal i denne sammenhæng præciseres, at ingen af Ankestyrelsens behandlede sager i år 2020 stammer fra kommunale afgørelser truffet efter at den nye organisation i Børne- og Familierådgivningen trådte i kraft.

Indstilling

Direktionen indstiller, at 4. kvartalsorientering 2020 fra Børne- og Familierådgivningen tages til efterretning.