Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag er en orientering om gennemførte boligsociale indsatser i Ringsted Syd i 2020.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2020 er der afsat 300.000 kr. til boligsocialt arbejde. Byrådet besluttede ved byrådsmødet 9. januar 2017, at halvdelen, dvs. 150.000 kr. afsættes til boligsociale indsatser i Ringsted Syd. Denne orientering omhandler denne del af den boligsociale indsats, som administreres af Skolecentret.

Formålet med boligsociale indsatser er at øge trygheden i boligområdet, bidrage til at styrke det sociale og kulturelle liv i området Ringsted Syd, herunder at skabe nye tilbud og aktiviteter for beboerne. Puljen kan søges af foreninger, boligforeninger, boligselskaber og andre grupper af borgere. Ansøgninger behandles i Netværket Syd ud fra politisk vedtagne kriterier (se bilag).

I 2020 er beløbet på 158.440 kr. da beløbet på 150.000 er fremskrevet med en årlig %-sats i den treårige periode fra budgettet i 2017.

Følgende aktiviteter har modtaget støtte i 2020:

Aktiviteterne beskrives nærmere i vedlagte bilag. Herudover foregår en række andre boligsociale aktiviteter i området som ikke modtager midler fra den boligsociale pulje, men som stadig kan gå under kategorien boligsociale aktiviteter i Ringsted Syd og bidrager til at styrke tryghed, trivsel og fællesskaber i området. Her kan nævnes Bydelsmødre og ”Bliv bedre til Dansk og Matematikkurser”. 

Evalueringerne fra projekterne viser, at de gennemførte indsatser generelt indfrier betingelserne til projekterne og de arbejder for det opstillede formål, som er beskrevet i bilaget. Ydermere fremhæver beskrivelserne, at de aktiviteter som er bevilget boligsociale midler bidrager til at udvikle fællesskaber, særligt for børn og unge, på tværs i Ringsted Syd og er med til at forebygge sociale problemer, som alt sammen er med til at øge trygheden og styrke trivslen i området.

I 2020 har COVID19 har sat dagsorden for alle, men særligt også skabt begrænsninger for kultur- og foreningslivet. Aktiviteterne har i flere omgange skiftet format enten virtuelt, digitalt eller foregået udendørs, og nogle foreninger har måtte omlægge aktiviteterne og tænke i nye baner for gennemførelse af dem.

Der har derfor været et ekstra fokus på opsøgende arbejde og styrkelse af kommunikationen og dialogen mellem foreningen/klubbens aktører og medlemmer.

Trods nedlukninger, restriktioner og krav m.m. har der alligevel været en stor vilje fra foreninger i Ringsted Syd for at understøtte de boligsociale aktiviteter. Desuden er en række nye initiativer kommet til i 2020, eksempelvis:

• Syklubben i Sdr. Park. Klubben blev oprettet i foråret 2020 og holder til i Sdr. Parks beboerlokale to gange om ugen, hvor alle over 15 år, kan komme og lave sy- og håndarbejde. Ud over hobbyarbejde er klubben et mødested, hvor der ”snakkes dansk sammen” og styrker fællesskabet for beboere i Ringsted Syd. Der vil på sigt også tilbydes workshops og undervisning i fx sy teknikker m.m..
• Klubben Biet Selam har fået lokale i Ahornhallen og har 49 medlemmer, børn med deres forældre, der alle er immigranter fra Eritrea og har boet i Danmark i få eller mange år. Klubben tilbyder aktiviteter med sprog- og kulturforståelse, modersmålsundervisning sammen med danskundervisning, samt leg og bevægelse, der styrker fællesskabet og fritidsinteresser. Klubben har ytret interesse for gerne at ville blande sig med andre foreningstilbud i Ahornhallen, når det er muligt.
• ”Bliv bedre til Dansk og Matematik i Sdr. Park Beboerhus”. Et pilotprojekt, der forventes at komme op at køre i januar 2021. Det er et samarbejde mellem Sdr. Parks Bestyrelse, VUC/HF Klar! og aktivitetskoordinatoren i Ringsted Syd om at tilbyde gratis kurser til beboere i Sdr. Park og lokalområdet med undervisere fra VUC, hvor de kan lære basale færdigheder i Dansk og Matematik.
• Bydelsmødre er et tilbud fra Fonden for Socialt Ansvar som rekrutterer ressourcestærke kvinder med anden etnisk baggrund til at hjælpe mere udsatte kvinder også med anden etnisk baggrund med hjælp, støtte og ressourcer i hverdagen. Ved at kvinderne har samme baggrund, måske kan samme andetsprog og kultur, kan de bedre få kontakt til de kvinder, der har det svært.16 kvinder fra området er tilmeldt.

Se bilag for uddybende beskrivelser.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at den boligsociale indsats i Ringsted Syd har en gavnlig effekt for fællesskab og tryghed blandt borgerne i området, særligt hos børn og unge, men også den ældre målgruppe. Det vurderes samtidig, at den påtænkte dialog kan inspirere brugere og initiativtagere i området, så aktiviteterne og dermed effekten af den boligsociale indsats kan udvikles yderligere til gavn for alle borgerne i området.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Ad. 1. Drøftet

Ad. 2. Godkendt

Ad. 3. Der skal udarbejdes et selvstændigt mål for SFO

Ad. 4. Godkendt

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag sammenfattes høringssvarene fra skolebestyrelser og skolernes LMU, fra CMU Skole og fra de faglige organisationer i forbindelse med vedtagelse af de politiske mål for folkeskolen 20121-23.

Beskrivelse af sagen

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog 16. november en tidsplan for processen, som skal lede frem mod vedtagelsen af de nye politiske mål for folkeskolen 2021-2023. Som et led i tidsplanen, blev der i forlængelse af Skoleforum 6. januar 2021 udsendt høringsbrev til folkeskolens interessenter. Svarene fra skolebestyrelser, medarbejdere, CMU Skole og de faglige organisationer er sammenfattet i denne sag og de originale svar vedhæftet som bilag (Bilag 1).

Tidsplanen, der blev vedtaget på Børne- og Undervisningsudvalgets møde 16. november 2020 er kort skitseret nedenfor:

• 6. januar 2021:Skoleforum - dialog om fremadrettet kvalitetsløft af folkeskolen på baggrund af status på udvikling ift. de politiske mål.
• 29. januar 2021:Høringssvar fra skolebestyrelser, medarbejdere, CMU Skole og de faglige organisationer
• 22. februar 2021:Børne- og Undervisningsudvalget behandler høringssvar vedr. input til nye politiske mål
• 22. marts 2021:Børne- og Undervisningsudvalget fastsætter skolepolitiske mål for 2021-2023

Samlet set udtrykkes der i høringssvarene stor tilfredshed med samarbejdet mellem politikere, skoler, faglige organisationer og administrationen og der gives udtryk for stor tilfredshed ved at blive hørt og inddraget i processen frem mod fastsættelsen af de nye mål for folkeskolen. Der er desuden meget stor tilslutning til at fastholde de nuværende politiske mål.

I det følgende vil høringssvarene blive præsenteret i forhold til de enkelte mål.

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

Generelt er der meget stor opbakning til at fastholde de nuværende faglige mål. Samtidig gives der udtryk for, at der har været et stort fokus på at løfte de fagligt svageste elever. I den sammenhæng påpeges det, at det er vigtigt også at løfte mellem- og topniveauerne igennem hele skoleforløbet. Ligeledes bør der være fokus på det faglige niveau gennem hele skoleforløbet, hvor også opmærksomheden på de, der vil styrkes, og hvor den enkelte elevs faglige progression følges igennem skoleforløbet.

Vigtigheden i systematik i opfølgningen af den enkelte elevs progression påpeges. Derfor er det vigtigt, at det politiske mål omkring elevernes faglig niveau er målrettet både udskolingsskoler og fødeskoler, som det er tilfældet nu, og at der sættes særligt fokus på såvel faglige som sociale forhold i alle typer af overgange. Både i overgange fra en institution til den næste, men også i overgange mellem forskellige tilbud eller evt. mellem klasser. Samtidig gøres der opmærksom på, at det er vigtigt at være realistisk omkring de mål, der opstilles. Det er vigtigt at tage i betragtning, at en stor andel elever i Ringsted Kommune går på fri- og privatskoler, og at elever, der formodes at score i den høje ende af karakterskalaen derfor formentlig mangler. Det påpeges, at der bør der tages højde for fx i forhold til målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik.

I forhold til undervisningens kvalitet peges der på flere udviklingsmuligheder, der på nuværende tidspunkt ikke indgår eksplicit i de politiske mål. Af en del høringssvar fremgår et ønske om at styrke de kreative kompetencer, varieret undervisning, større differentiering i undervisningen og mulighed for holddeling som forudsætning for at styrke det faglige niveau. I den forbindelse nævnes elevernes motivation som afgørende, men omvendt også at læring forudsætter, at eleverne møder undervisningsparate.

Der peges også på af flere, at kompetenceudvikling af det pædagogiske personale er vigtigt. Ikke alle lærere er fx linjefagsuddannede i det, de underviser i. Der kan tilbydes linjefagsuddannelse i fag, hvor der fx mangler kompetencer på en skole. Fx i tysk eller fysik. Fag, der typisk kan være vanskelige at dække. Derudover nævnes kvalitet og indhold i to-lærerordninger som et opmærksomhedspunkt, hvor også tiden til forberedelse af undervisningen sammen er en faktor.

Af enkelte nævnes digitaliseringsstrategien som medvirkende til kunne opnå bedre resultater. Her ønskes en 1:1 løsning, hvor alle elever fra 6. klassetrin og opefter får udleveret en computer fra skoleåret 2023/2024 og alle fra 4. klassetrin og op fra 2024/25.

Sidste, men ikke mindst påpeges vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde og stor fleksibilitet i forhold til den faglige understøttelse fra bl.a. Kompetenceenheden, pædagogisk taskforce m.m. for at lykkes med elever, der på en eller anden måde er udfordrede.

Opsamlende kan siges, at kvalitetskrav i undervisning, organisering og samarbejde er et gennemgående tema i høringssvarene i forhold til det første politiske mål, hvor også en lang række faktorer nævnes, som yderligere kan styrke det faglige niveau.

1. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

På linje med høringssvarene omkring det faglige niveau er der bred enighed om, at målet omkring elevernes trivsel skal bibeholdes. Der er også bred enighed om, at der bør fokuseres på SFO’ens vigtige rolle og en styrket involvering af pædagoger i skolens arbejde, så der skabes en sammenhængende skoledag.

Det overvejes, om Ringsted Kommunes SFO-strategi bør tænkes ind i de kommende politiske mål i forhold til at bringe kompetencer i spil og styrke samspillet mellem skole og SFO.

I forhold til de nationale trivselsmålinger efterlyses der bedre værktøjer, der gør det muligt at følge elevernes trivsel, så der skabes mulighed for bedre opfølgning. Flere nævner den systematiske opfølgning som et potentielt udviklingspunkt. Kontinuerlige indsatser, som løbende evalueres er nødvendige, hvor systematisk arbejde med elevsamtaler og klassemøder udvikles og/eller ønskes som en del af trivselsarbejdet.

Samarbejdet med forældrene nævnes af mange, hvor forældre inddrages i trivselsarbejdet.

Ventetid, når børn er i mistrivsel, er en udfordring, og derfor også et opmærksomhedspunkt, der er tæt knyttet til nogle af svarene omkring det faglige niveau, hvor skolernes samarbejde med Kompetenceenheden, Børne- og Familierådgivningen m.m. forudsættes fleksibelt og effektivt. Det er en væsentlig forudsætning for at få børn i mistrivsel på ret køl igen. Der gøres endvidere opmærksom på, at målet om øget trivsel bør udvides, så det gælder for både børn og unge.

En anden faktor, der har relation til den faglige trivsel, og dermed den generelle trivsel, er variation i undervisningen, som nævnes af flere. Ligesom der også nogle steder gøres opmærksom på dilemmaer i forhold til inklusion i forbindelse med elevernes trivsel. På den ene nævnes, at selv om nogle skal rummes, så skal andre stadig trives. På den anden side appelleres der til, at elever forbliver i kendte omgivelser (i folkeskolen) længst muligt.

Sammenfattende er der et bredt ønske om at fastholde målet om elevernes trivsel. Der peges på, at nedbringelse af elevfravær kunne tænkes ind som et mål.

1. Forældres tilvalg af og engagement i folkeskolen skal styrkes  

Målet omkring tilvalg af folkeskolen ønskes ligeledes fastholdt af et stort flertal. Det nævnes af flere, at kommunen og de enkelte skoler bør have en profileringsstrategi, som også inkluderer, hvordan skolerne fremstår, når man første gang klikker ind på hjemmesiden. Der bør være fokus på at fortælle den gode historie, hvor der investeres i kvalitet, da forældre også fungerer som ambassadører for skolerne. Det er vigtigt, at invitere forældre ind i skolen og inddrage dem i traditioner og fællesskaber. Ikke mindst at der børe være en klar struktur for småbørnsfamiliers første møde med den lokale folkeskole. Dette møde bør være tidligt i barnets liv, da skolevalg ofte træffes langt før barnet egentlig skal i skole.

Der bør være fokus på den gode fortælling, som skolerne kan levere i form af dygtige elever, attraktive tilbud, varieret undervisning, dysleksivenlig skole, mangfoldighed og inkluderende miljøer. Samtidig mener nogle, at det også ville styrke folkeskolen, hvis kommunen stillede computere til rådighed for eleverne. Et konkret forslag er, at udlevere computere til alle elever fra 6. klassetrin i 2021/2022 og til alle elever fra 4. klassetrin i 2022/2023. Derudover at transportmuligheder til og fra skolerne er vigtige parametre for tilvalg af folkeskolen. Især for de små skoler i landdistrikterne.

Der er dog bred enighed om, at skolerne brandes bedst gennem positiv omtale på baggrund af tilfredse forældre. Opsamlende kan siges, at målet bør fastholdes og evt. suppleres med, at såvel kommunen som de enkelte skoler bør have en profileringsstrategi.

1. Læreres og pædagogers arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende

Fuldt på linje med de øvrige mål, er der bred enighed om at fastholde målet om det pædagogiske personales arbejdsmiljø. Det understreges af flere, at et forbedret arbejdsmiljø for det pædagogiske personale er fundament og forudsætning for at løfte det faglige niveau. Samtidig bliver der udtrykt stolthed over, at netop dette mål er med. Målet ønskes præciseret, så det fremgår af målformuleringerne, hvilke konkrete opmærksomhedspunkter, der skal fokuseres på, og hvordan der konkret kan arbejdes med nogle fokusområder, som kan være medvirkende til at forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale. Her falder kommentarerne i flere forskellige kategorier, som skitseres i det følgende.

Et emne berører et mindretal af eleverne, som kan have en udfordrende og udadreagerende adfærd, der kan opleves vanskelig at håndtere, og som ligeledes udfordrer fællesskab og læringsmiljø. Her peges der på flere forhold. Dels nødvendigheden af kontinuerlig kompetenceudvikling blandt det pædagogiske personale, så man oplever sig selv i stand til at håndtere vanskelige situationer. Der peges her især på truende og voldelig adfærd.

Et andet aspekt af håndteringen af problemstillinger i forhold til klasserumsledelse etc. er også et styrket samarbejde mellem forvaltningens forskellige understøttende instanser. Her tænkes specifikt på samarbejdet med Kompetenceenheden, pædagogisk taskforce m.m. Det understreges fra flere og i flere sammenhænge, at det er essentielt, at hjælpen kommer hurtigt, er fleksibel og handlingsorienteret frem for konsultativ. Derfor påpeges som mulighed, at der sættes mål for samarbejdet mellem administrationens enheder og skolerne, da et styrket samarbejde ville afhjælpe presset på det pædagogiske personale.

I forhold til muligheder for almen dygtiggørelse i form af efter-/videreuddannelse ønskes styrket kompetenceudvikling som en del af indsatserne i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale, da det at føle sig kompetent som medarbejder er en væsentlig faktor i oplevelsen af et godt arbejdsmiljø.  

Et sidste element, der nævnes af flere er samarbejdskultur og skolernes arbejde med inddragelse, ejerskab, kompetenceudvikling og samhørighed i medarbejdergrupper. Her refereres til arbejdet med at sætte rammerne for medarbejderes motivation og engagement, da deres trivsel er alfa og omega for at skabe en god skole. Det er vigtigt, at medarbejdere oplever, at de lykkes og hvor skolerne i fællesskab har fokus på kompetenceudvikling.

Opsamlende kan målene omkring det pædagogiske personales arbejdsmiljø med fordel præciseres, så der stilles skarpt og sættes mål på konkrete udviklingsmuligheder.

1. Samarbejdet mellem aktørerne på skoleområdet

Samlet set udtrykkes der i høringssvarene stor tilfredshed med det eksisterende samarbejde mellem politikere, skolebestyrelser, skoleledere, faglige organisationer og Skolecenter om realisering af de politiske mål. Samarbejdet er præget af dialog og en gensidig interesse for at få flere perspektiver på tingene. Særlig skoleforummøderne værdsættes generelt. En række høringssvar peger på, at dialogen med fordel kan udvikles yderligere, fx ved at videreudvikle skoleforummøderne fra et forældreperspektiv, men også mere dialog mellem skolebestyrelse og personale, politikerbesøg i skolebestyrelser, inspirationsmøder på tværs af skolebestyrelser.

1. Øvrige kommentarer

De sidste bemærkninger centrerer sig især omkring SFO’en. Man ønsker, at SFO-strategien særskilt indgår som et mål eller et delmål for at sikre, at denne realiseres. Herunder også en kortere skoledag, så der kan tilføres reelt indhold i SFO-arbejdet. BUPL har afgivet et udførligt forslag vedr. mål for SFO-området.

Derudover påpeges det endnu engang særskilt, at man fra en enkelt skole ønsker støttefunktioner som psykologer, SSP etc. til stede på skolen for at gøre hjælp fra disse tilgængelig, fleksibel og ikke mindst for at nedbringe ventetid ved brug for hjælp.

Betydningen af de fysiske rammer påpeges som en væsentlig faktor, der ikke rigtigt indgår i målene, men alligevel har stor betydning. Det er bl.a. vigtigt, at de fysiske rammer giver mulighed for holddeling, grupperum, afskærmning og fleksibilitet. Særskilt gøres også opmærksom på vigtigheden af, at undervisningsmiljøer lever op til nutidige standarder for akustik, indeklima og lysforhold, og at rengøringsstandarden er i orden.

Sidst men ikke mindst udtrykkes der anerkendelse for, at skolerne har fået arbejdsro fra det politiske niveau til at arbejde med de lokale indsatser.

Inddragelse og høring

Der er modtaget høringssvar fra både skolebestyrelse og LMU fra alle 8 folkeskoler, Ådalskolen, Vestervejs Skole, UngRingsted samt Ringsted/Sorø Lærerforening, BUPL samt CMU Skolecenter.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at høringsmaterialet afspejler en stor opbakning til de nuværende politiske mål, og at de kommende politiske mål med fordel kan tage afsæt heri. Administrationen vurderer desuden, at høringsmaterialet samlet set giver et særdeles nuanceret billede af, hvordan de kommende mål kan viderevikles og præciseres. Den samlede vurdering er således, at høringsmaterialet giver et godt grundlag for den videre politiske drøftelse hen imod formulering og vedtagelse af nye politiske mål for skoleområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. høringssvarene drøftes med henblik på fastsættelse af de endelige politiske mål til udvalgsmødet i marts
2. de fire nuværende politiske målområder fastholdes.
3. der træffes beslutning om, hvorvidt SFO’en skal have et selvstændigt mål eller om det skal indarbejdes i de øvrige
4. rammerne for samarbejdet mellem aktørerne om realiseringen af de nye politiske mål udvikles med henblik på at udvikle dialogen yderligere

Ad. 1. Anbefales godkendt

Ad. 2. Anbefales godkendt med bemærkning om, at evalueringen gennemføres i 2. kvartal 2022. 

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog 2018 `Styringsstrategi for det specialiserede område´, som bl.a. sætter fokus på styrkelse af det specialiserede skoleområde. Byrådet vedtog8. juni 2020 at der afsættes en central pulje på 1 mio.kr. årligt til oprettelse af lokale mellemløsninger på folkeskolerne. 24. juni 2020 vedtog Byrådet, at muligheden for oprettelse af mellemløsninger på alle skoler skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres.    

Beskrivelse af sagen

Denne sag beskriver forslag til ramme for skolernes mulighed for oprettelse af lokale mellemløsninger i skole og SFO tid som finansieres af ovennævnte centrale pulje.   

Mellemløsninger, også benævnt mellemformer i andre kommuner, er et nyt inklusions pædagogisk indsatsområde i en dansk skolefaglig sammenhæng. Ringsted er, sammen med andre kommuner, optaget af at undersøge og afprøve hvordan mellemløsninger kan bidrage til at øge fleksibilitet i organiseringen af undervisningen, så elever med særlige behov lettere kan træde ind og ud af det almene klassefællesskab. KL har side slutningen af 2018 understøttet kommunernes spirende arbejde med mellemformer. I udgivelsen ’Eksempler på Mellemformer - tilbud til børn med særlige behov mellem almen- og specialundervisningen” fra november 2020 præsenteres første samlede beskrivelse af ni kommuners udvikling af mellemformer, herunder Byskovskolens i Ringsted https://www.kl.dk/media/25780/eksempler-paa-mellemformer.pdf Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd forventer i løbet af 2021 at kunne præsentere den første samlede praksiskortlægning af mellemformer i danske kommuner. 

I efteråret 2020 blev der i skolecenteret nedsat en projektgruppe til at indhente erfaringer og inspiration fra andre kommuners igangværende arbejde med mellemformer, afgrænse mellemløsninger som pædagogisk indsats i skolen og indsamle konkrete eksempler på, hvordan mellemløsninger pt ser ud i Ringsted. Projektgruppen består af syv skoleledere, lederen af Kompetence enheden, vejledere, en pædagog og en konsulent fra skolecenteret.  

I Ringsted skal mellemløsninger bidrage til at: 

• styrke skolernes mulighed for at handle hurtigt og effektivt på vanskellige situationer, hvor eksempelvis enkeltelevers og/ eller grupper af elevers trivsel er truet 
• styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning 

Fælles for forslaget til mellemløsninger er, at de er pædagogiske indsatser, der kombinerer special- og almen pædagogiske kompetencer på almenområdet. Mellemløsninger kan igangsættes og etableres af den lokale skoleledelse og kræver et tæt samarbejde mellem det pædagogisk personale tæt på eleverne, skolens ressourcepersoner, skoleledelsen og evt. eksterne samarbejdspersoner. Følgende elever er i målgruppen for mellemløsninger:

Elever, hvis behov ikke umiddelbart synes at kunne imødekommes inden for den almindelige undervisning ex 

• Angst
• Udadreagerende adfærd
• Skolevægring
• Behov i forhold til diagnoser, mv.
• Øget behov for undervisningsdifferentiering

Skolerne arbejder med mellemløsninger på tre indsats-niveauer. I skemaets højre kolonne gives der eksempler på planlagte eller igangværende mellemløsninger i Ringsted.   

Beløbende til skolernes mellemløsninger bevilliges gennem det centrale visitations udvalg.

Virkningen af mellemløsninger følges løbende af projektgruppen og evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.  

Inddragelse og høring

Ingen 

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at viften af mellemløsninger, der både dækker over indsatser med fokus på enkelte elevers behov og bredere forbyggende indsatser, samlet set giver skolerne gode muligheder for at handle hurtigt og fleksibelt på vanskellige situationer og styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning. 

Administrationen vurderer desuden, at puljen vil understøtte skolernes anvendelse og udvikling af nye mellemløsninger.   

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at der på alle skoler gives mulighed for oprettelse af mellemløsninger i skole og SFO tid i overensstemmelse med beskrivelsen i sagen.
2. at ordningen evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.