Indledning
Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Børne- og Undervisningsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om UngRingsteds (Ungdomsskolens) analyse af behov for mødested for unge, som det fremgår af hensigtserklæring nr. 14 i budgetaftalen for 2019-2022. UngRingsted har i samarbejde med RUF (Ringsted Ungdomsforum) udarbejdet en rapport om unge voksnes behov for et ungemødested i Ringsted, som er vedlagt som bilag (bilag1). Hovedpointerne fra undersøgelsen vil blive fremlagt i denne sagsfremstilling som grundlag for en eventuel senere beslutning ift. etablering af et ungemødested i Ringsted Kommune.

UngRingsteds leder Helle Mikkelsen deltager ved mødet og fremlægger hovedpointer fra undersøgelsen.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2019-2022 bad Byrådet om en analyse af behovet for et mødested for unge i Ringsted Kommune med henblik på at etablere et ungemødested. Der blev efterspurgt en undersøgelse af, hvorledes der mangler tilbud, der retter sig mod en anden gruppe af unge end dem, der benytter sig af eksisterende tilbud. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem UngRingsted og RUF på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt unge mellem 15 og 25 år, hvor formålet har været at kortlægge, hvorvidt de unge selv udtrykker et behov og et ønske om et ungemødested i Ringsted Kommune samt hvilke kvaliteter og rammer de forestiller sig.

Respondenterne har givet deres input til bl.a. følgende spørgsmål:

1. om de synes det er en god idé med et mødested for den givne (15-25) aldersgruppe,
2. om de selv kunne tænke sig at benytte mødestedet,
3. hvilke aktiviteter og tilbud der eventuelt skal være på mødestedet,
4. beliggenhed og
5. åbningstider.

Rapporten indeholder således en behovsanalyse samt et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et sådant ungemødested ville kunne organiseres og etableres (se side 4 i rapporten).

Undersøgelsen viser også, at målgruppen af unge 15-25 årige ikke kan betragtes som en homogen gruppe med ensartede behov for et nyt ungemødested, men at det derimod er vigtigt at imødekomme deres behov med et bredspektret tilbud, som kan tilgodese mange forskellige ønsker og behov hos målgruppen. Især bør det tages med i overvejelserne, at et sådant mødested ville forsøge at etablere tilbud til unge, der ellers ikke benytter sig af de etablerede tilbud og derfor ofte mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Respondenterne i undersøgelsen udtrykker således ønske om, at et eventuelt mødested kan opfylde følgende behov:

• et uformelt og fleksibelt sted, hvor man som ung kan hænge ud på tværs af ungefællesskaber uden rammesætning
• et værested hvor unge kan mødes i fritiden og dyrke fælles interesser og etablere nye bekendtskaber
• åbent kreativt værksted og musikøvelokale, hvor de unge selv kan booke sig ind
• et multifunktionelt værksted
• at lære fra sig og hjælpe hinanden gennem ung-til-ung-tilbud, eksempelvis i form af (personlig eller praktisk) rådgivning, mentorordning, LGBT-grupper og lignende

Med det formål:

• at styrke fællesskabet på tværs af ungegrupper, alder, forskellige studier, social baggrund og politiske holdninger
• et sted der skaber samvær og samhørighed, og får de unge til at blive i byen og/eller vende tilbage efter endt uddannelse
• at give de unge lyst til at engagere sig i en sund og aktiv ungekultur i Ringsted
• at de unge oplever at ungemødestedet er deres sted; ejerskabsfornemmelse, medborgerskab og aktiv deltagelse og engagement i ungehuset
• at mødestedet skal være afsæt for personlig udvikling og kompetencer
• at få de unge væk fra gaden, forebyggende indsats for at mindske at unge ender på “kanten”, mindske kriminalitet, at gribe de unge tidligt og lytte til deres tanker og behov
• at gøre brug af de unges mangeartede kompetencer, eksempelvis udbyde opgaver til unge mellem job eller uddannelse, på ungemødestedet, for bl.a. at fremme selvudvikling og brug af de unges kompetencer

Et kreativt multihus med plads til forskellighed

På baggrund af analysen foreslår UngRingsted og RUF at ungemødestedet ligger centralt i Ringsted, og at der er plads til mange forskellige slags aktiviteter, så mødestedet tiltrækker en bred gruppe af unge. 80 % af respondenterne bakker op om et sådant mødested. Enkelte påpeger dog, at målgruppen kan blive for bred og foreslår at mødestedet skulle være forbeholdt 18-25 årige. Dette ses dog af UngRingsted og RUF som en problemstilling, man kan organisere sig ud af i og med at enkelte åbningsdage kan være forbeholdt afgrænsede aldersgrupper.

De funktioner et kreativt multihus ifølge analysen bør kunne rumme er mere detaljeret skitseret i rapporten, men indeholder følgende elementer:

Et lokale med industrikøkken så der kan afholdes events som f.eks. “Smag med RUF”, som er RUF’s månedlige madklub, til undervisning om økologi og bæredygtighed med jord til bord koncepter, madlavningskurser, fællesspisningsarrangementer, barista- og konditorkurser og som en regulær café med bemandet åbningstider m.m.

Et kreativt multimedieværkstedhvor de digitalt interesserede og kreative sjæle kan udvikle deres faglige, personlige og kreative kompetencer. De unge ville kunne give sig i kast med filmprojekter, 3D animation, benyttelse af et minifotostudie med green screen, eksperimentere med 3D- og plakatprint til events, lære at programmere apps, bygge robotter m.m.

En øvecontainer, som kan understøtte det spirende unge-musikmiljø i Ringsted. På baggrund af særligt kvalitative input fra undersøgelsen, er det blevet bemærket at der efterspørges et semi-udstyret øvelokale (med trommesæt, keyboard, P.A anlæg/Mixer) med onlinebooking for unge musikere i kommunen, hvor de har mulighed for at gøre brug at musiklokalet når de vil.

Et veludstyret multifunktionelt værksted for tekstil, træ, metal, laser cutter, grafisk arbejde, print og formning, og hvor du kan få hjælp til selvhjælp til projekter i alle størrelser – fra print af en opgave til reparation af gammel elektronik til bygning af en pallesofa. Derudover kunne der med fordel også skabes plads i værkstedet til små reparationer af knallerter. Særligt muligheden for et værksted ville tiltrække en gruppe af unge, som i øjeblikket er synlige i det offentlig rum, men som specifikt har ønsket at være en del af ungemødestedet og derfor ønsker sig et værksted.

Et lokale til afholdelse af workshops hvor man med fordel kunne oprette et slags projektværksted, hvor de unge ville have mulighed for at bliver klædt på med værktøjer til projektledelse og eventmanagement fra ideudvikling til afvikling, og være med til at skabe rammerne for arrangementerne på- og udenfor om-rådet.

Et mødelokale som lokale ungeforeninger kan booke og dermed blive en aktiv del af ungemødested. Ved at invitere lokale ungeforeninger ind i ungemødestedet sikres der forskelligartede arrangementer og mulighed for fremtidige foreningsfællesskaber, der kunne fokusere på en indsats mod unges ensomhed eller LGBT-grupper, som der bliver efterspurgt i undersøgelsen.

Udendørsfaciliteter med plads til streetfodbold og Street basket, hvilket er et stort ønske blandt de unge, som allerede er aktive i foreninger. Ved at imødekomme dette ønske, ville det give plads til forskellighed. Derudover kunne man med fordel også lave en lille køkkenhave set i lyset af at bæredygtighed og klimadagsorden.

Et lokale til ungerådgivning med faste ugentlige åbningstider, hvor ung-til-ung erfaringsudveksling/rådgivning kunne rammesættes.  

Ringsted Ungeforum (RUF) anbefaler, at mødestedet bliver drevet som et socialøkonomisk projekt og at der søges fonde som eksempelvis Tuborg Fonden eller Roskilde Fonden, som særligt støtter op om mødesteder for unge og mødesteder etableret af og med unge.

Derudover foreslår RUF, at der etableres en café, hvor der bliver serveret klimavenlige småretter, og som bliver hjertet i ungemødestedet.

Dette har Tapperiet i Køge, INSP i Roskilde og Godsbanen i Aarhus gjort med succes, og de har dermed skabt et samlingspunkt for byens unge ved at samle teaterforestillinger, pop-up koncerter, loppemarkeder, værksteder, projektlokaler og en café i samme bygning. Ved at etablere en café med et industrikøkken og et hold af frivillige kokke med hygiejnekursus, ville det kunne være med til at gøre ungemødestedet økonomisk bæredygtigt, og man kunne overveje at åbne caféen op for alle byens borgere, ligesom de har gjort på Tapperiet i Køge.

Inddragelse og høring

Undersøgelsen er baseret på i alt 598 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Størstedelen af besvarelserne er fra unge voksne i alderen 15-21 år. Det er værd at bemærke, at der er et lille segment af besvarelserne fra det elektroniske spørgeskema, hvor respondenternes alder ‘falder udenfor’ kategorien ‘unge voksne mellem 15-25’. Dette skyldes blandt andet, at der er flere af respondenterne, der har meddelt, at de har svaret for (eller sammen med) deres børn.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen vurderes det, at især de unge mellem 15 og 21 år udtrykker et stort ønske om et mødested for deres aldersgruppe, der rækker ud over allerede etablerede tilbud. Det vurderes desuden på baggrund af lignende multifunktionelle mødesteder for unge i andre kommuner, at sandsynligheden for succes vil være realistisk. Samtidig spiller et sådant initiativ sammen med og understøtter øvrige tiltag i Ringsted Kommune for den gruppe af unge, der ikke benytter sig af de allerede etablerede tiltag, og som derfor mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 17-02-2020

Udsat til næste møde.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Supplerende sagsfremstilling

Sagen er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde d.17.02.20.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-03-2020

Orienteringen taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker sagen genoptaget til politisk drøftelse.

Supplerende sagsfremstilling

Denne sag er genoptaget fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 30. marts 2020 efter ønske om yderligere politisk drøftelse i forhold til UngRingsteds ovennævnte undersøgelse. Denne har afdækket nogle ønsker og behov for et mødested for unge i Ringsted Kommune. For at kunne imødekomme ønsket om et mødested for unge, er der imidlertid behov for at afdække de muligheder og modeller for økonomi og driftsforhold, der kan være for multifunktionelle huse for unge. Det, der i denne sag skal tages stilling til, er, om der skal igangsættes en proces, der afdækker disse forhold.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at der er behov for, at der igangsættes en proces, der kan danne baggrund for en grundigere drøftelse, hvis der skal kunne gives et realistisk bud på, hvilke muligheder der er for drift, organisering og økonomi ved oprettelsen af et mødested for unge i Ringsted Kommune. En proces, hvor også de unge bliver spurgt, så de kan give deres bud på, hvad sådan et sted skal kunne. Samtidig kan der også skabes mulighed for at aflægge besøg i andre kommuner, hvor der findes tilsvarende multifunktionelle huse for målgruppen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller til Byrådet, hvorvidt der:

1. ønskes igangsat en proces med henblik på afdækning af behov og muligheder

eller

1. om sagen skal afvente budgetforhandlinger for 2021 før videre proces sættes i gang

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 15-06-2020

Det anbefales at der udarbejdes et oplæg, der afdækker behov, organiseringsformer og muligheder – samt en kortlægning af eksisterende tilbud, der retter sig mod unge i Ringsted Kommune. Sagen genoptages i oktober 2020.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Beslutning i Økonomiudvalget den 24-06-2020

Anbefales godkendt med fagudvalgets bemærkning.

Beslutning i Byrådet den 24-06-2020

Godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning

Supplerende sagsfremstilling

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I den supplerende sagsfremstilling gives et oplæg om behov, muligheder og organiseringsformer samt en kortlægning af eksisterende tilbud for unge i Ringsted Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget anmodes i denne sag om at tage stilling til, hvordan der arbejdes videre med Mødested for Unge.  

Beskrivelse af sagen

RUF-rapporten (Bilag 1) indeholder et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et møde-/værested for unge voksne ville kunne organiseres som et multifunktionelt kulturhus, hvor det er muligt at tilbringe tid sammen i forbindelse med forskellige aktiviteter. Rapporten beskriver, hvordan de unge ideelt set forestiller sig et mødested for unge. Helt centralt for brugerne er, at stedet skal kunne fungere som et samlingssted for de unge, hvor det er muligt at lave mad og/eller spise sammen, hygge sig og dyrke forskellige fritidsaktiviteter, uden at det forudsætter nævneværdig planlægning. Aktiviteterne skal i høj grad være bundet op på, at unge lærer af andre unge, uden at man skal binde sig til at gå til en given fritidsaktivitet på et fast tidspunkt hver uge. Dvs. en slags medborgerhus for unge voksne, som ligger centralt i Ringsted by. Det, de unge giver udtryk for, er et behov for et værested, som kan danne rammen for at mødes med andre unge på tværs af alder og interessefællesskaber, og hvor man kan mødes uformelt og ”hænge ud” efter lyst og behov.

Vigtigt for at tilbuddet er attraktivt for målgruppen er også, at stedet i høj grad drives af de unge selv, men mindst lige så vigtigt, at der er voksne at støtte sig til. En række af de aktiviteter, som er beskrevet i RUF-rapporten findes imidlertid allerede i anden sammenhæng. Enten i foreningsregi, under UngRingsted eller i Musik- og Kulturskolen. Børne- og Undervisningsudvalget har derfor bedt om en kortlægning af eksisterende fritidstilbud, som gruppen af unge mellem 15 og 25 år kan gå til i Ringsted. For at indkredse alternativer til RUF-modellen, er der taget udgangspunkt i de beskrevne behov og ønsker, som de unge har, og som ikke kan dækkes af eksisterende fritidstilbud.

Det vigtigste er, at de unge har mulighed for at have ”deres eget sted” – en base, hvor de til en vis grad bærer ansvaret selv, men hvor der samtidig er voksne, de kan trække på og støtte sig op ad i forhold til drift og organisering af stedet. Et væsentligt element har været ønsket om et lokale med mulighed for at lave/købe mad, som kan danne rammen om uformelt samvær. Derfor har et centralt ønske været et café-lignende sted med køkken, som giver mulighed for ovennævnte. Samtidig har et vigtigt ønske været at kunne dyrke forskellige fritidsinteresser sammen.

Konkret giver RUF-rapporten følgende bud på, hvilke funktioner/aktivitetsmuligheder, der efterlyses:

• en base/et opholdssted centralt i byen
• et lokale med industrikøkken
• et kreativt multimedieværksted
• en øvecontainer (musik)
• et veludstyret multifunktionelt værksted
• et lokale til afholdelse af workshops
• et mødelokale, som lokale ungdomsforeninger kan booke
• udendørsfaciliteter (streetfodbold og street basket)
• et lokale til ungerådgivning

Kortlægning af eksisterende tilbud

Kortlægningen (bilag 2 & 3) rummer de aktiviteter, som unge i aldersgruppen mellem 15 og 25 år har mulighed for at gå til i Ringsted Kommune på nuværende tidspunkt. Den indeholder aktiviteter i foreningsregi samt de fritidstilbud, som UngRingsted og Musik- og Kulturskolen tilbyder.

Idrætsaktiviteter tilbydes primært gennem foreningslivet, som dækker såvel individuel idræt som holdsport og i øvrigt strækker sig over en lang række sportsgrene og øvrige aktiviteter. Da listen er forholdsvis lang, henvises der derfor til bilag 2 & 3 for nærmere præcisering.

En del af de aktiviteter, der tilbydes i foreningsregi er dog ikke specifikt målrettet aldersgruppen. De er heller ikke nødvendigvis placeret centralt i Ringsted by, som er et udtalt ønske fra de unge om at kunne gå til og fra aktiviteter og samtidig være tæt på eller i umiddelbar nærhed af andre unge. Overordnet set efterlyser de unge at kunne skabe fællesskaber centralt og med forskellige aktiviteter under samme tag, hvor de samtidigt kan have et opholds- og værested, der animerer til at skabe fællesskaber på tværs af interesser blandt unge.

Alternative muligheder

Ud fra en kortlægning af eksisterende tilbud længere nede i sagen (bilag 2) ses, at der er tilstrækkelig mulighed for at gå til en given aktivitet i Ringsted, hvor fællesnævneren er interessen for fx en given sportsgren på tværs af aldersgrupper. De behov, der ikke kan tilgodeses på nuværende tidspunkt, er derimod behovet for en ”base” centralt i byen med tilhørende køkken og opholdssted. Der mangler rum, hvor fællesnævneren er at være ung på vej ud af barndom og grundskolemiljø og ind i voksenalderen. Et sted, som giver de unge mulighed for samvær med andre unge i samme livsfase. Med udgangspunkt i de eksisterende muligheder i forhold til bygningsmasse og nuværende anvendelse af disse, foreslås følgende modeller, som der kan arbejdes videre med:

1. Der opstilles en pavillon/container i nærheden af UngRingsted, som kan bruges som base og tilholdssted kombineret med, at UngRingsted låner eksisterende lokaler på fx skoler til brug for de unge i alderen 18-25.

Fordele:

• Mange af de unge, der har forladt grundskole og klub ønsker et klublignende tilbud med det miljø, der er omkring UngRingsted.

Ulemper:

• UngRingsted bruger egne lokaler. Det giver derfor ikke de unge mulighed for at benytte sig af den palet af aktiviteter, som de ønsker at igangsætte.
• De unge, der har forladt grundskolen og UngRingsted identificerer sig ikke med den aldersgruppe, som tilbuddene i UngRingsted henvender sig til.
• Der er et meget stort aldersspænd mellem 15 og 25 år. Derfor bør der også tænkes i differentierede modeller. Evt. for to grupperinger: de 15-18(20) årige og de 20-25 årige.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Indkøb/leje af pavillon.

1. Kulturhuset som foreningshus, hvor de unge booker sig ind på linje med øvrige foreninger kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om tilbud til målgruppen.

Fordele:

• Ingen yderligere udgifter. Kulturhuset benyttes på linje med øvrige foreninger som base for aktiviteter i det omfang det er muligt at booke lokaler.
• Samarbejdet mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted intensiveres om at skabe tilbud til unge i målgruppen 15-25 årige.

Ulemper:

• Modellen tilgodeser ikke centrale ønsker hos målgruppen, da den ikke opfylder behovet for et værested kun for unge, hvor man kan være fælles om at lave og spise mad.
• Modellen tilgodeser ikke behovet hos de unge for lokaler, der kan benyttes mere fleksibelt uden besværlige bookingsystemer.  

Organisering og drift skulle i denne model varetages i samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted i fællesskab.

Økonomi: Driftsudgifter i forbindelse med afholdelse af aktiviteter

Alternativt kunne man, for at imødekomme nogle af de unges centrale ønsker og behov, overveje at gentænke anvendelsen af Kulturhuset. Dette ville dog forlods kræve, at de involverede parter blev inddraget i en grundig høringsproces. Under forudsætning af, at gentænkningen af anvendelsen af Kulturhuset er en mulighed, kunne man forestille sig yderligere andre modeller:

1. Dele af Kulturhuset som base for de unge, suppleret med den opstillede Øvecontainer som musikværksted og Computer Club House’ tidligere lokale i Kulturhuset. Dele af Kulturhuset reserveres til de unge, så enkelte lokaler i huset udelukkende anvendes af dem, uden at de kan bookes af andre brugere. Det forudsætter en opdeling af huset, og at de unge også kan have adgang til industrikøkkenet på 1. sal. Det ville indebære, at Kulturhuset i højere grad anvendes som medborgerhus end som foreningslokaler, der bookes af div. grupper af brugere til givne formål på givne tidspunkter.

Fordele:

• Kulturhuset har industrikøkken og kan evt. anvendes som base for de unge ved at de har et sted, der til dels er deres. Dermed tilbyder Kulturhuset noget af det, som er centralt for de unge – at kunne være sammen om at lave og spise mad. Det element kan ikke rigtigt tilgodeses i andre eksisterende lokaler.
• Samtidig tilbydes også et sted, hvor de unge kan komme og gå efter behov uden at skulle booke lokaler, og kombineret med Øvecontaineren tilbydes en palet af lokaler og muligheder.

Ulemper:

• Foreninger, der på nuværende tidspunkt benytter sig af lokalerne i Kulturhuset kunne føle sig trængt ud ved permanent at skulle afgive lokaler til de unge.
• Parterne kunne føle sig generet af hinanden pga. støj på den ene side og for mange restriktioner på den anden side.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted

Udgifter: Leje af Øvecontainer.  

1. Kulturhusets stueetage som base kombineret med et intensiveret samarbejde mellem Musik- og Kulturskolen og UngRingsted om den samlede målgruppe, hvor Kulturhusets stueetage anvendes som base og de to institutioner i samarbejde tilbyder aktiviteter af klublignende karakter for målgruppen. Øvecontaineren indgår også i denne model.

Fordele:

• Denne model imødekommer i nogen grad de unges ønske om en fælles base og et værested for unge i Ringsted by.
• Der er mulighed for at lave mad og spise mad sammen.
• Ingen større anlægsbevillinger, da tilbuddet etableres i eksisterende bygninger.

Ulemper:

• UngRingsted har kun i meget begrænset omfang ledige lokaler til rådighed, da de anvendes til eget brug i åbningstiden.
• Modellen tilgodeser ikke de unges ønsker om et kombineret være- og aktivitetssted for målgruppen af unge mellem 15 og 25 år.
• Modellen har udfordringer i forhold til, at der kan være interessemodsætninger for forskellige brugergrupper i Kulturhuset. En sådan anvendelse af Kulturhuset ville som tidligere nævnt kræve en grundig drøftelse af Kulturhusets anvendelse mellem de involverede parter.

Organisering og drift skulle i den model varetages af UngRingsted.

Økonomi: Leje af Øvecontainer.

1. a. & b.: Som model 3 eller model 4 som en midlertidig løsning, men kombineret med en langsigtet plan frem mod etablering af et multifunktionelt kulturhus for unge i Ringsted Kommune.

Fordele:

• På lang sigt er et multifunktionelt værested et attraktivt tilbud/miljø for unge voksne i kommunen, som tilgodeser de behov, de giver udtryk for uden at gå på kompromis med disse på den lange bane.
• Ringsted Kommune brandes som et attraktivt sted for unge.
• Den mellemliggende periode, hvor de unge måske ville indtage noget mere af Kulturhuset som i model 4, ville være en midlertidig overgangsperiode.

Ulemper:

• Der kan være udfordringer med etablering, placering og evt. støjgener ved et kulturhus for unge. Samtidig er det den dyreste model på den lange bane.
• 5a.: Hvis model 3 vælges kombineret med en langsigtet plan om et kulturhus for unge, vil de unge formentlig ikke opleve deres ønsker og behov imødekommet, og de vil formentlig kun i begrænset omfang benytte sig af eventuelle tilbud i den mellemliggende periode.
• 5b.: Hvis model 4 vælges kombineret med en langsigtet plan om at etablere et multifunktionelt kulturhus for unge, kan der være midlertidige interessekonflikter, hvis grupper af unge skal dele lokaler med andre brugere i den mellemliggende periode.

Organisering og drift skulle i denne model varetages af UngRingsted i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen.

Økonomi: Lejeudgifter til Øvecontainer + anlægsudgifter på lang sigt.

Inddragelse og Høring

Ingen på nuværende tidspunkt

Økonomi

Der er ikke afsat økonomiske midler i budget 2021.

Model 3, 4 & 5 indebærer udgifter til leje af Øvecontainer. Model 5 vil indebære udgifter til etablering af et eventuelt multifunktionelt kulturhus for unge.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en organisering under UngRingsted giver de bedste betingelser for, at der kan sikres en stabil drift. Derudover sikrer denne organisering også, at der er voksne tæt på, som kender og forstår de unges behov og kan støtte dem i de udfordringer, der evt. opstår.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at de unges ønsker om at kunne mødes et sted centralt i byen, med forskellige aktiviteter under samme tag, og hvor de samtidig kan skabe fællesskaber på tværs af interesser, bør imødekommes på lang sigt, men at de nuværende rammer og forudsætninger for etablering ikke er til stede. Kulturhuset udnyttes på nuværende tidspunkt fortrinsvis af foreningslivet. Hvis det skal kunne lade sig gøre, at andre grupper af brugere benytter huset, er det nødvendigt at undersøge, hvordan dette evt. kan lade sig gøre. Herunder at der indhentes høringssvar fra berørte interessenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget arbejder videre med følgende forslag:

1. at det undersøges, om UngRingsted kan varetage driften af et evt. mødested for unge i tæt samarbejde med Musik- og Kulturskolen i eksisterende lokaler og nuværende økonomiske rammesætning.
2. at det afklares hvorvidt det er en realistisk mulighed, at dele af Kulturhuset anvendes til formålet.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog 2018 `Styringsstrategi for det specialiserede område´, som bl.a. sætter fokus på styrkelse af det specialiserede skoleområde. Byrådet vedtog8. juni 2020 at der afsættes en central pulje på 1 mio.kr. årligt til oprettelse af lokale mellemløsninger på folkeskolerne. 24. juni 2020 vedtog Byrådet, at muligheden for oprettelse af mellemløsninger på alle skoler skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres.    

Beskrivelse af sagen

Denne sag beskriver forslag til ramme for skolernes mulighed for oprettelse af lokale mellemløsninger i skole og SFO tid som finansieres af ovennævnte centrale pulje.   

Mellemløsninger, også benævnt mellemformer i andre kommuner, er et nyt inklusions pædagogisk indsatsområde i en dansk skolefaglig sammenhæng. Ringsted er, sammen med andre kommuner, optaget af at undersøge og afprøve hvordan mellemløsninger kan bidrage til at øge fleksibilitet i organiseringen af undervisningen, så elever med særlige behov lettere kan træde ind og ud af det almene klassefællesskab. KL har side slutningen af 2018 understøttet kommunernes spirende arbejde med mellemformer. I udgivelsen ’Eksempler på Mellemformer - tilbud til børn med særlige behov mellem almen- og specialundervisningen” fra november 2020 præsenteres første samlede beskrivelse af ni kommuners udvikling af mellemformer, herunder Byskovskolens i Ringsted https://www.kl.dk/media/25780/eksempler-paa-mellemformer.pdf Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd forventer i løbet af 2021 at kunne præsentere den første samlede praksiskortlægning af mellemformer i danske kommuner. 

I efteråret 2020 blev der i skolecenteret nedsat en projektgruppe til at indhente erfaringer og inspiration fra andre kommuners igangværende arbejde med mellemformer, afgrænse mellemløsninger som pædagogisk indsats i skolen og indsamle konkrete eksempler på, hvordan mellemløsninger pt ser ud i Ringsted. Projektgruppen består af syv skoleledere, lederen af Kompetence enheden, vejledere, en pædagog og en konsulent fra skolecenteret.  

I Ringsted skal mellemløsninger bidrage til at: 

• styrke skolernes mulighed for at handle hurtigt og effektivt på vanskellige situationer, hvor eksempelvis enkeltelevers og/ eller grupper af elevers trivsel er truet 
• styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning 

Fælles for forslaget til mellemløsninger er, at de er pædagogiske indsatser, der kombinerer special- og almen pædagogiske kompetencer på almenområdet. Mellemløsninger kan igangsættes og etableres af den lokale skoleledelse og kræver et tæt samarbejde mellem det pædagogisk personale tæt på eleverne, skolens ressourcepersoner, skoleledelsen og evt. eksterne samarbejdspersoner. Følgende elever er i målgruppen for mellemløsninger:

Elever, hvis behov ikke umiddelbart synes at kunne imødekommes inden for den almindelige undervisning ex 

• Angst
• Udadreagerende adfærd
• Skolevægring
• Behov i forhold til diagnoser, mv.
• Øget behov for undervisningsdifferentiering

Skolerne arbejder med mellemløsninger på tre indsats-niveauer. I skemaets højre kolonne gives der eksempler på planlagte eller igangværende mellemløsninger i Ringsted.   

Beløbende til skolernes mellemløsninger bevilliges gennem det centrale visitations udvalg.

Virkningen af mellemløsninger følges løbende af projektgruppen og evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.  

Inddragelse og høring

Ingen 

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at viften af mellemløsninger, der både dækker over indsatser med fokus på enkelte elevers behov og bredere forbyggende indsatser, samlet set giver skolerne gode muligheder for at handle hurtigt og fleksibelt på vanskellige situationer og styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning. 

Administrationen vurderer desuden, at puljen vil understøtte skolernes anvendelse og udvikling af nye mellemløsninger.   

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at der på alle skoler gives mulighed for oprettelse af mellemløsninger i skole og SFO tid i overensstemmelse med beskrivelsen i sagen.
2. at ordningen evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.

Ad. 1. Anbefales godkendt

Ad. 2. Anbefales godkendt med bemærkning om, at evalueringen gennemføres i 2. kvartal 2022. 

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag sammenfattes høringssvarene fra skolebestyrelser og skolernes LMU, fra CMU Skole og fra de faglige organisationer i forbindelse med vedtagelse af de politiske mål for folkeskolen 20121-23.

Beskrivelse af sagen

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog 16. november en tidsplan for processen, som skal lede frem mod vedtagelsen af de nye politiske mål for folkeskolen 2021-2023. Som et led i tidsplanen, blev der i forlængelse af Skoleforum 6. januar 2021 udsendt høringsbrev til folkeskolens interessenter. Svarene fra skolebestyrelser, medarbejdere, CMU Skole og de faglige organisationer er sammenfattet i denne sag og de originale svar vedhæftet som bilag (Bilag 1).

Tidsplanen, der blev vedtaget på Børne- og Undervisningsudvalgets møde 16. november 2020 er kort skitseret nedenfor:

• 6. januar 2021:Skoleforum - dialog om fremadrettet kvalitetsløft af folkeskolen på baggrund af status på udvikling ift. de politiske mål.
• 29. januar 2021:Høringssvar fra skolebestyrelser, medarbejdere, CMU Skole og de faglige organisationer
• 22. februar 2021:Børne- og Undervisningsudvalget behandler høringssvar vedr. input til nye politiske mål
• 22. marts 2021:Børne- og Undervisningsudvalget fastsætter skolepolitiske mål for 2021-2023

Samlet set udtrykkes der i høringssvarene stor tilfredshed med samarbejdet mellem politikere, skoler, faglige organisationer og administrationen og der gives udtryk for stor tilfredshed ved at blive hørt og inddraget i processen frem mod fastsættelsen af de nye mål for folkeskolen. Der er desuden meget stor tilslutning til at fastholde de nuværende politiske mål.

I det følgende vil høringssvarene blive præsenteret i forhold til de enkelte mål.

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

Generelt er der meget stor opbakning til at fastholde de nuværende faglige mål. Samtidig gives der udtryk for, at der har været et stort fokus på at løfte de fagligt svageste elever. I den sammenhæng påpeges det, at det er vigtigt også at løfte mellem- og topniveauerne igennem hele skoleforløbet. Ligeledes bør der være fokus på det faglige niveau gennem hele skoleforløbet, hvor også opmærksomheden på de, der vil styrkes, og hvor den enkelte elevs faglige progression følges igennem skoleforløbet.

Vigtigheden i systematik i opfølgningen af den enkelte elevs progression påpeges. Derfor er det vigtigt, at det politiske mål omkring elevernes faglig niveau er målrettet både udskolingsskoler og fødeskoler, som det er tilfældet nu, og at der sættes særligt fokus på såvel faglige som sociale forhold i alle typer af overgange. Både i overgange fra en institution til den næste, men også i overgange mellem forskellige tilbud eller evt. mellem klasser. Samtidig gøres der opmærksom på, at det er vigtigt at være realistisk omkring de mål, der opstilles. Det er vigtigt at tage i betragtning, at en stor andel elever i Ringsted Kommune går på fri- og privatskoler, og at elever, der formodes at score i den høje ende af karakterskalaen derfor formentlig mangler. Det påpeges, at der bør der tages højde for fx i forhold til målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik.

I forhold til undervisningens kvalitet peges der på flere udviklingsmuligheder, der på nuværende tidspunkt ikke indgår eksplicit i de politiske mål. Af en del høringssvar fremgår et ønske om at styrke de kreative kompetencer, varieret undervisning, større differentiering i undervisningen og mulighed for holddeling som forudsætning for at styrke det faglige niveau. I den forbindelse nævnes elevernes motivation som afgørende, men omvendt også at læring forudsætter, at eleverne møder undervisningsparate.

Der peges også på af flere, at kompetenceudvikling af det pædagogiske personale er vigtigt. Ikke alle lærere er fx linjefagsuddannede i det, de underviser i. Der kan tilbydes linjefagsuddannelse i fag, hvor der fx mangler kompetencer på en skole. Fx i tysk eller fysik. Fag, der typisk kan være vanskelige at dække. Derudover nævnes kvalitet og indhold i to-lærerordninger som et opmærksomhedspunkt, hvor også tiden til forberedelse af undervisningen sammen er en faktor.

Af enkelte nævnes digitaliseringsstrategien som medvirkende til kunne opnå bedre resultater. Her ønskes en 1:1 løsning, hvor alle elever fra 6. klassetrin og opefter får udleveret en computer fra skoleåret 2023/2024 og alle fra 4. klassetrin og op fra 2024/25.

Sidste, men ikke mindst påpeges vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde og stor fleksibilitet i forhold til den faglige understøttelse fra bl.a. Kompetenceenheden, pædagogisk taskforce m.m. for at lykkes med elever, der på en eller anden måde er udfordrede.

Opsamlende kan siges, at kvalitetskrav i undervisning, organisering og samarbejde er et gennemgående tema i høringssvarene i forhold til det første politiske mål, hvor også en lang række faktorer nævnes, som yderligere kan styrke det faglige niveau.

1. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

På linje med høringssvarene omkring det faglige niveau er der bred enighed om, at målet omkring elevernes trivsel skal bibeholdes. Der er også bred enighed om, at der bør fokuseres på SFO’ens vigtige rolle og en styrket involvering af pædagoger i skolens arbejde, så der skabes en sammenhængende skoledag.

Det overvejes, om Ringsted Kommunes SFO-strategi bør tænkes ind i de kommende politiske mål i forhold til at bringe kompetencer i spil og styrke samspillet mellem skole og SFO.

I forhold til de nationale trivselsmålinger efterlyses der bedre værktøjer, der gør det muligt at følge elevernes trivsel, så der skabes mulighed for bedre opfølgning. Flere nævner den systematiske opfølgning som et potentielt udviklingspunkt. Kontinuerlige indsatser, som løbende evalueres er nødvendige, hvor systematisk arbejde med elevsamtaler og klassemøder udvikles og/eller ønskes som en del af trivselsarbejdet.

Samarbejdet med forældrene nævnes af mange, hvor forældre inddrages i trivselsarbejdet.

Ventetid, når børn er i mistrivsel, er en udfordring, og derfor også et opmærksomhedspunkt, der er tæt knyttet til nogle af svarene omkring det faglige niveau, hvor skolernes samarbejde med Kompetenceenheden, Børne- og Familierådgivningen m.m. forudsættes fleksibelt og effektivt. Det er en væsentlig forudsætning for at få børn i mistrivsel på ret køl igen. Der gøres endvidere opmærksom på, at målet om øget trivsel bør udvides, så det gælder for både børn og unge.

En anden faktor, der har relation til den faglige trivsel, og dermed den generelle trivsel, er variation i undervisningen, som nævnes af flere. Ligesom der også nogle steder gøres opmærksom på dilemmaer i forhold til inklusion i forbindelse med elevernes trivsel. På den ene nævnes, at selv om nogle skal rummes, så skal andre stadig trives. På den anden side appelleres der til, at elever forbliver i kendte omgivelser (i folkeskolen) længst muligt.

Sammenfattende er der et bredt ønske om at fastholde målet om elevernes trivsel. Der peges på, at nedbringelse af elevfravær kunne tænkes ind som et mål.

1. Forældres tilvalg af og engagement i folkeskolen skal styrkes  

Målet omkring tilvalg af folkeskolen ønskes ligeledes fastholdt af et stort flertal. Det nævnes af flere, at kommunen og de enkelte skoler bør have en profileringsstrategi, som også inkluderer, hvordan skolerne fremstår, når man første gang klikker ind på hjemmesiden. Der bør være fokus på at fortælle den gode historie, hvor der investeres i kvalitet, da forældre også fungerer som ambassadører for skolerne. Det er vigtigt, at invitere forældre ind i skolen og inddrage dem i traditioner og fællesskaber. Ikke mindst at der børe være en klar struktur for småbørnsfamiliers første møde med den lokale folkeskole. Dette møde bør være tidligt i barnets liv, da skolevalg ofte træffes langt før barnet egentlig skal i skole.

Der bør være fokus på den gode fortælling, som skolerne kan levere i form af dygtige elever, attraktive tilbud, varieret undervisning, dysleksivenlig skole, mangfoldighed og inkluderende miljøer. Samtidig mener nogle, at det også ville styrke folkeskolen, hvis kommunen stillede computere til rådighed for eleverne. Et konkret forslag er, at udlevere computere til alle elever fra 6. klassetrin i 2021/2022 og til alle elever fra 4. klassetrin i 2022/2023. Derudover at transportmuligheder til og fra skolerne er vigtige parametre for tilvalg af folkeskolen. Især for de små skoler i landdistrikterne.

Der er dog bred enighed om, at skolerne brandes bedst gennem positiv omtale på baggrund af tilfredse forældre. Opsamlende kan siges, at målet bør fastholdes og evt. suppleres med, at såvel kommunen som de enkelte skoler bør have en profileringsstrategi.

1. Læreres og pædagogers arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende

Fuldt på linje med de øvrige mål, er der bred enighed om at fastholde målet om det pædagogiske personales arbejdsmiljø. Det understreges af flere, at et forbedret arbejdsmiljø for det pædagogiske personale er fundament og forudsætning for at løfte det faglige niveau. Samtidig bliver der udtrykt stolthed over, at netop dette mål er med. Målet ønskes præciseret, så det fremgår af målformuleringerne, hvilke konkrete opmærksomhedspunkter, der skal fokuseres på, og hvordan der konkret kan arbejdes med nogle fokusområder, som kan være medvirkende til at forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale. Her falder kommentarerne i flere forskellige kategorier, som skitseres i det følgende.

Et emne berører et mindretal af eleverne, som kan have en udfordrende og udadreagerende adfærd, der kan opleves vanskelig at håndtere, og som ligeledes udfordrer fællesskab og læringsmiljø. Her peges der på flere forhold. Dels nødvendigheden af kontinuerlig kompetenceudvikling blandt det pædagogiske personale, så man oplever sig selv i stand til at håndtere vanskelige situationer. Der peges her især på truende og voldelig adfærd.

Et andet aspekt af håndteringen af problemstillinger i forhold til klasserumsledelse etc. er også et styrket samarbejde mellem forvaltningens forskellige understøttende instanser. Her tænkes specifikt på samarbejdet med Kompetenceenheden, pædagogisk taskforce m.m. Det understreges fra flere og i flere sammenhænge, at det er essentielt, at hjælpen kommer hurtigt, er fleksibel og handlingsorienteret frem for konsultativ. Derfor påpeges som mulighed, at der sættes mål for samarbejdet mellem administrationens enheder og skolerne, da et styrket samarbejde ville afhjælpe presset på det pædagogiske personale.

I forhold til muligheder for almen dygtiggørelse i form af efter-/videreuddannelse ønskes styrket kompetenceudvikling som en del af indsatserne i forhold til at forbedre arbejdsmiljøet for det pædagogiske personale, da det at føle sig kompetent som medarbejder er en væsentlig faktor i oplevelsen af et godt arbejdsmiljø.  

Et sidste element, der nævnes af flere er samarbejdskultur og skolernes arbejde med inddragelse, ejerskab, kompetenceudvikling og samhørighed i medarbejdergrupper. Her refereres til arbejdet med at sætte rammerne for medarbejderes motivation og engagement, da deres trivsel er alfa og omega for at skabe en god skole. Det er vigtigt, at medarbejdere oplever, at de lykkes og hvor skolerne i fællesskab har fokus på kompetenceudvikling.

Opsamlende kan målene omkring det pædagogiske personales arbejdsmiljø med fordel præciseres, så der stilles skarpt og sættes mål på konkrete udviklingsmuligheder.

1. Samarbejdet mellem aktørerne på skoleområdet

Samlet set udtrykkes der i høringssvarene stor tilfredshed med det eksisterende samarbejde mellem politikere, skolebestyrelser, skoleledere, faglige organisationer og Skolecenter om realisering af de politiske mål. Samarbejdet er præget af dialog og en gensidig interesse for at få flere perspektiver på tingene. Særlig skoleforummøderne værdsættes generelt. En række høringssvar peger på, at dialogen med fordel kan udvikles yderligere, fx ved at videreudvikle skoleforummøderne fra et forældreperspektiv, men også mere dialog mellem skolebestyrelse og personale, politikerbesøg i skolebestyrelser, inspirationsmøder på tværs af skolebestyrelser.

1. Øvrige kommentarer

De sidste bemærkninger centrerer sig især omkring SFO’en. Man ønsker, at SFO-strategien særskilt indgår som et mål eller et delmål for at sikre, at denne realiseres. Herunder også en kortere skoledag, så der kan tilføres reelt indhold i SFO-arbejdet. BUPL har afgivet et udførligt forslag vedr. mål for SFO-området.

Derudover påpeges det endnu engang særskilt, at man fra en enkelt skole ønsker støttefunktioner som psykologer, SSP etc. til stede på skolen for at gøre hjælp fra disse tilgængelig, fleksibel og ikke mindst for at nedbringe ventetid ved brug for hjælp.

Betydningen af de fysiske rammer påpeges som en væsentlig faktor, der ikke rigtigt indgår i målene, men alligevel har stor betydning. Det er bl.a. vigtigt, at de fysiske rammer giver mulighed for holddeling, grupperum, afskærmning og fleksibilitet. Særskilt gøres også opmærksom på vigtigheden af, at undervisningsmiljøer lever op til nutidige standarder for akustik, indeklima og lysforhold, og at rengøringsstandarden er i orden.

Sidst men ikke mindst udtrykkes der anerkendelse for, at skolerne har fået arbejdsro fra det politiske niveau til at arbejde med de lokale indsatser.

Inddragelse og høring

Der er modtaget høringssvar fra både skolebestyrelse og LMU fra alle 8 folkeskoler, Ådalskolen, Vestervejs Skole, UngRingsted samt Ringsted/Sorø Lærerforening, BUPL samt CMU Skolecenter.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at høringsmaterialet afspejler en stor opbakning til de nuværende politiske mål, og at de kommende politiske mål med fordel kan tage afsæt heri. Administrationen vurderer desuden, at høringsmaterialet samlet set giver et særdeles nuanceret billede af, hvordan de kommende mål kan viderevikles og præciseres. Den samlede vurdering er således, at høringsmaterialet giver et godt grundlag for den videre politiske drøftelse hen imod formulering og vedtagelse af nye politiske mål for skoleområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. høringssvarene drøftes med henblik på fastsættelse af de endelige politiske mål til udvalgsmødet i marts
2. de fire nuværende politiske målområder fastholdes.
3. der træffes beslutning om, hvorvidt SFO’en skal have et selvstændigt mål eller om det skal indarbejdes i de øvrige
4. rammerne for samarbejdet mellem aktørerne om realiseringen af de nye politiske mål udvikles med henblik på at udvikle dialogen yderligere

Ad. 1. Drøftet

Ad. 2. Godkendt

Ad. 3. Der skal udarbejdes et selvstændigt mål for SFO

Ad. 4. Godkendt

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag er en orientering om gennemførte boligsociale indsatser i Ringsted Syd i 2020.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2020 er der afsat 300.000 kr. til boligsocialt arbejde. Byrådet besluttede ved byrådsmødet 9. januar 2017, at halvdelen, dvs. 150.000 kr. afsættes til boligsociale indsatser i Ringsted Syd. Denne orientering omhandler denne del af den boligsociale indsats, som administreres af Skolecentret.

Formålet med boligsociale indsatser er at øge trygheden i boligområdet, bidrage til at styrke det sociale og kulturelle liv i området Ringsted Syd, herunder at skabe nye tilbud og aktiviteter for beboerne. Puljen kan søges af foreninger, boligforeninger, boligselskaber og andre grupper af borgere. Ansøgninger behandles i Netværket Syd ud fra politisk vedtagne kriterier (se bilag).

I 2020 er beløbet på 158.440 kr. da beløbet på 150.000 er fremskrevet med en årlig %-sats i den treårige periode fra budgettet i 2017.

Følgende aktiviteter har modtaget støtte i 2020:

Aktiviteterne beskrives nærmere i vedlagte bilag. Herudover foregår en række andre boligsociale aktiviteter i området som ikke modtager midler fra den boligsociale pulje, men som stadig kan gå under kategorien boligsociale aktiviteter i Ringsted Syd og bidrager til at styrke tryghed, trivsel og fællesskaber i området. Her kan nævnes Bydelsmødre og ”Bliv bedre til Dansk og Matematikkurser”. 

Evalueringerne fra projekterne viser, at de gennemførte indsatser generelt indfrier betingelserne til projekterne og de arbejder for det opstillede formål, som er beskrevet i bilaget. Ydermere fremhæver beskrivelserne, at de aktiviteter som er bevilget boligsociale midler bidrager til at udvikle fællesskaber, særligt for børn og unge, på tværs i Ringsted Syd og er med til at forebygge sociale problemer, som alt sammen er med til at øge trygheden og styrke trivslen i området.

I 2020 har COVID19 har sat dagsorden for alle, men særligt også skabt begrænsninger for kultur- og foreningslivet. Aktiviteterne har i flere omgange skiftet format enten virtuelt, digitalt eller foregået udendørs, og nogle foreninger har måtte omlægge aktiviteterne og tænke i nye baner for gennemførelse af dem.

Der har derfor været et ekstra fokus på opsøgende arbejde og styrkelse af kommunikationen og dialogen mellem foreningen/klubbens aktører og medlemmer.

Trods nedlukninger, restriktioner og krav m.m. har der alligevel været en stor vilje fra foreninger i Ringsted Syd for at understøtte de boligsociale aktiviteter. Desuden er en række nye initiativer kommet til i 2020, eksempelvis:

• Syklubben i Sdr. Park. Klubben blev oprettet i foråret 2020 og holder til i Sdr. Parks beboerlokale to gange om ugen, hvor alle over 15 år, kan komme og lave sy- og håndarbejde. Ud over hobbyarbejde er klubben et mødested, hvor der ”snakkes dansk sammen” og styrker fællesskabet for beboere i Ringsted Syd. Der vil på sigt også tilbydes workshops og undervisning i fx sy teknikker m.m..
• Klubben Biet Selam har fået lokale i Ahornhallen og har 49 medlemmer, børn med deres forældre, der alle er immigranter fra Eritrea og har boet i Danmark i få eller mange år. Klubben tilbyder aktiviteter med sprog- og kulturforståelse, modersmålsundervisning sammen med danskundervisning, samt leg og bevægelse, der styrker fællesskabet og fritidsinteresser. Klubben har ytret interesse for gerne at ville blande sig med andre foreningstilbud i Ahornhallen, når det er muligt.
• ”Bliv bedre til Dansk og Matematik i Sdr. Park Beboerhus”. Et pilotprojekt, der forventes at komme op at køre i januar 2021. Det er et samarbejde mellem Sdr. Parks Bestyrelse, VUC/HF Klar! og aktivitetskoordinatoren i Ringsted Syd om at tilbyde gratis kurser til beboere i Sdr. Park og lokalområdet med undervisere fra VUC, hvor de kan lære basale færdigheder i Dansk og Matematik.
• Bydelsmødre er et tilbud fra Fonden for Socialt Ansvar som rekrutterer ressourcestærke kvinder med anden etnisk baggrund til at hjælpe mere udsatte kvinder også med anden etnisk baggrund med hjælp, støtte og ressourcer i hverdagen. Ved at kvinderne har samme baggrund, måske kan samme andetsprog og kultur, kan de bedre få kontakt til de kvinder, der har det svært.16 kvinder fra området er tilmeldt.

Se bilag for uddybende beskrivelser.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at den boligsociale indsats i Ringsted Syd har en gavnlig effekt for fællesskab og tryghed blandt borgerne i området, særligt hos børn og unge, men også den ældre målgruppe. Det vurderes samtidig, at den påtænkte dialog kan inspirere brugere og initiativtagere i området, så aktiviteterne og dermed effekten af den boligsociale indsats kan udvikles yderligere til gavn for alle borgerne i området.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsministeriet besluttede på sit møde den 13. juni 2016, at Børne- og Familierådgivningen kvartalsvis udarbejder en kontinuerlig orientering om afdelingen.

BUU orienteres om 4. kvartalsorientering fra Børne- og Familierådgivningen (Bilag 1) omhandlende bl.a. sagstal, sagsfordeling samt anbringelser uden samtykke, underretningsstatistik, børnefaglige undersøgelser, sager i Familiehuset, anbringelsestype- og udgifter samt Ankestyrelsens klagestatistik (3. kvartal 2020).

Beskrivelse af sagen

Sager og sagsfordeling:

Børne- og Familierådgivningen har ultimo 2020 registreret 493 aktive sager. Der er tale om 8 aktive sager færre end i 3 kvartal 2020 (ultimo september) og 47 aktive sager færre end i 2. kvartal 2020 (ultimo juni).
Børne- og Familierådgivningen oplever således  både på den lange som korte bane et fald i antal aktive sager. På den lange bane er der sket et fald på 161 aktive sager fra januar år 2017 (654) til december 2020 (493).

Sagerne er fortsat kendetegnet ved, at des ældre årgang inden for alderen 0-15 år, des højere antal aktive sager i Børne- og Familierådgivningen.
For 4. kvartal 2020 er der dog sket en udjævning af denne kurve, således at der er generelt færre aktive sager iblandt de ældste. Dette kommer til udtryk ved en lavere gennemsnitsalder for 0-15 år end tidligere kvartaler. Således er gennemsnitsalderen for 4. kvartal 2020 9,4 år, 3. kvartal 2020 var 9,6 år og tilbage i 2. kvartal 2019 9,8 år. Der kan på nuværende tidspunkt ikke udledes nogen konklusion på faldet i gennemsnitsalderen, men administrationen følger udviklingen nøje.

De 493 (december) sager er fordelt mellem 3 teams:

• Team Modtagelsen 89, normeret til 3,0 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 29,7 sager. Det gennemsnitslige sagstal per rådgiver ligger indenfor Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på mellem 20-30 sager per rådgiver.
  I 4 kvartal 2020 er der sket et fortsat fald på 15 sager fra ultimo september (104) til december (89)
• Børneteamet 236, normeret til 6,21 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 38,0 sager. Det gennemsnitlige sagstal per rådgiver ligger på 27% højere end Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på mellem 20-30 sager per rådgiver.
  I 4. kvartal 2020 er der sket en stigning på 2 sager fra ultimo september (234) til december (236).
• Det Specialiserede Børneteam 168, normeret til 4,0 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 42,0 sager. Det gennemsnitlige sagstal per rådgiver ligger 20%  højere end Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på mellem 25-35 sager per rådgiver.
  I 4. kvartal 2020 er der sket en stigning på 5 sager fra ultimo september (163) til december (168).

Anbringelse uden samtykke:

Børne og Familierådgivningen har aktuelt 9 sager, hvor børn er anbragt uden samtykke. Der er ikke sket ændringer fra 3. kvartal til 4. kvartal 2020.

Underretninger:

Ringsted Kommune har i år 2020 oplevet et fald i fald i modtagne underretninger i forhold til tidligere år. Dette skal ses i lyset af, at der i tidligere år har været en konstant stigning i antallet af modtagne underretninger.
Der er i gennemsnit modtaget 80 underretninger per måned i år 2020. Det svarer til et fald på 5 underretninger per måned i forhold til år 2019 (85).
Det kan samtidig konstateres, at den forventede kraftige stigning i underretninger efter genåbningen af Danmark ikke blev så omfattende som administrationen havde forestillet sig. Der har været mange underretninger i juni og juli måned samt i særlig november måned, men ikke nok til at ændre ved, at år 2020 var et år med færre underretninger end sidste år.

For år 2020:
Sundhedsplejerskerne er det område som underretter mest per årgang. Der er underrettet 27 gange per årgang i år 2020. Dette svarer til et fald på 3,0 underretning per årgang i forhold til år 2019 (30).

Daginstitutionerne/dagplejen er fortsat det område, som underretter færrest gange per årgang. Der er underrettet 13,6 gange per årgang i år 2020. Dette svarer til en stigning på 0,2 underretning per årgang i forhold til år 2019 (13,4).

Skolerne har underrettet 25,9 gange per årgang i år 2020. Dette svarer til et fald på 2,9 underretning per årgang i forhold til år 2019 (28,8).

Børnefaglige undersøgelser:

Børne- og Familierådgivningen har et stort fokus på, at det kun er få sager hvor tidsfristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse er overskredet.
Siden juni 2020 har antallet af sager hvor tidsfristen er overskredet ligget markant lavere end for årets første måneder fra 29 i januar til 3 i oktober måned 2020.
Der er i 4. kvartal 2020 sket en stigning fra oktober til 12 sager med overskredne tidsfrister ultimo december 2020.

Sager i Familiehuset:

Familiehuset har i år 2020 oplevet en stigende tendens på efterspørgslen på sine ydelser. Fra 1 kvartal (231) til 4. kvartal 2020 (249) er der sket en stigning på 18 sager. Hertil yder Familiehuset forskellige former for psykologopgaver, gruppeforløb og andet.

Stigningen i antallet af sager samt at sagerne bliver mere kompliceret og ressourcekrævende har medført et fortsat pres på Familiehusets kapacitet. Dette kommer bl.a. til udtryk i venteliser for borgeren i forbindelse med at kunne modtage ydelsen. Således er der eksempelvis op til 6 måneders ventetid for en afgrænset indsats jf. § 11.

Der har i 4. kvartal været øget efterspørgsel på:

• Afgrænset indsats jf. § 11 er steget med 4 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med en stigning på 4 igangsatte sager og et uændret antal sager på venteliste.
• Støtte i hjemmet jf. § 52.3.2 er steget med 2 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med et fald på 1 igangsat sag og en stigning på 3 sager på venteliste.
• Støttet samvær jf. § 71 er steget med 3 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med en stigning på 4 igangsatte sager og et fald på 1 sag på venteliste.
• Kontaktperson mm. (efterværn) jf. § 76 er steget med 2 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med en stigning på 3 igangværende sager og et fald på 1 sag på venteliste.

Der har i 4. kvartal 2020 været mindre efterspørgsel på:

• Familiebehandling jf. § 52.3.3 er faldet med 2 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med et fald på 7 igangsatte sager og en stigning på 5 sager på venteliste.
• Kontaktperson jf. § 52.3.6 er faldet med 7 sager fra 3. til 4. kvartal 2020 med et fald på 6 igangsatte sager og et fald på 1 sag på venteliste.
• Jft. § 52.3.9 er faldet med 1 sag fra 3. til 4. kvartal 2020. Der er således 0 sager tilbage.
• Støtteperson til forældre med anbragte børn jf. § 54 er faldet med 1 sag fra 3. til 4. kvartal 2020 med et uændret antal igangværende sager og et fald på 1 sag på venteliste.

Anbringelsestyper- og udgifter:

Ringsted Kommune har oplevet en positiv udvikling i anbringelsestallene for år 2020. Ud fra de realiserede tal for år 2020 (51,9) er det samlede antal anbringelser nominelt faldet med 10,4 i forhold til år 2019 (62,3).
Dette tal er dog reelt noget mindre, idet der for år 2020 er foretaget en mere stringent registrering , som sikrer, at ingen børn er blevet dobbeltregistreret.

Der har for år 2020 været følgende realiserede antal helårsanbragte:

Døgninstitution:  9,0 helårsanbragte

Opholdssteder:14,1 helårsanbragte

Spec. Plejefamilier:  9,2 helårsanbragte

Plejefamilier:14,5 helårsanbragte

Netværksplejefamilier:  5,1 helårsanbragte

Samlet set er det værd at hæfte sig ved, at Børne- og Familierådgivningen har overholdt det reducerede budget 2020 på anbringelsesområdet. Bevægelserne er dog svære at sammenligne grundet den ændrede kontoplan jævnfør tidligere rapporter.

Det realiserede resultat for år 2020 (2020 prisniveau) er:

• Døgninstitutioner. 14,8 mio. kr. svarende til 0,7 mio. kr. mindre end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Opholdssteder. 14,6 mio. kr. svarende til 1,4 mio. kr. mindre end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Specialiserede Plejefamilier. 5,6 mio. kr. svarende til 0,1 mio. kr. mere end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Plejefamilier. 7,3 mio. kr. svarende til 0,5 mio. kr. mere end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.
• Netværksplejefamilier. 0,9 mio. kr. mere end disponeret beløb for 1. kvartal 2020.

Udover de disponerede udgifter i 1. kvartal 2020 var der en buffer/ ikke disponeret beløb på 4,2 mio kr. på Børne- og Familierådgivningens budget 2020.

Klagestatistik:

Ankestyrelsen har i 3. kvartal 2020 behandlet i alt 2 klagesager om Børne- og Familierådgivningens afgørelser. Grundet Ankestyrelsens sagsbehandlingstid omhandler klagesagerne kommunens afgørelser tilbage i henholdsvis december 2019 og marts 2020. Det er således afgørelser truffet før den nye organisation startede per juni 2020.

Den ene sag blev ændret og den anden sag blev hjemvist af Ankestyrelsen.

Der opleves et markant fald i antallet af Ankestyrelsens behandlede klager per år over Børne- og Familierådgivningens afgørelser. Der forventes ca. 18 behandlede klagesager af Ankestyrelsen i år 2020 mod 56 i år 2019.
Konsekvensen ved færre prøvede afgørelser er, at kommunen får mindre viden om dets sagsbehandling og dets kvalitetsstandarder på børn- og ungeområdet fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Samtidig gør et antal på 2-3 sager per kvartal det vanskeligt at give en meningsfuld sammenligning med landsplanstal dels på grund af at statistikken bliver meget følsom for selv små ændringer og samtidig vil man se store udsving fra kvartal til kvartal.

Inddragelse og høring

Ingen høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Sagstal og sagsudvikling 

Det vurderes, at sagsgennemsnittet for Børneteam (38) og Det Specialiserede Børneteam (42) ligger uhensigtsmæssigt højt i forhold til Danmark Statistiks vejledende sagsgennemsnit. Et højt sagstal medfører et stort pres på den enkelte rådgiver og influerer negativt på muligheden for at overholde tidsfrister fra sagsbehandlingen.
Det vurderes, at det lavere antal sager i Team Modtagelsen skyldes en målrettet indsats, hvor sagerne i højere grad end tidligere kommer videre til de øvrige teams indenfor tidsfristen på 8 uger, som en afklaring må tage.

Børnefaglige undersøgelser

Det vurderes, at antallet af sager med overskredne tidsfrister vil falde igen over de kommende måneder.

Familiehuset

Det vurderes, at en ventetid på op til 6 måneder for en § 11 ydelse er uhensigtsmæssig. Der arbejdes derfor på højtryk, for at nedbringe ventelisten på de forskellige ydelser, herunder særligt § 11 forløbene.
Det er et arbejde som sker i et samarbejde mellem Familiehuset og Børne- og Familierådgivningen.

Klagestatistik
Det vurderes, at det lave antal behandlede sager af Ankestyrelsen i år 2020 kan skyldes, at der tidligere har været underbemanding i Børne- og Familierådgivningen. Der er dermed ikke blevet sagsbehandlet og truffet kommunale afgørelser i samme omfang.
Det skal i denne sammenhæng præciseres, at ingen af Ankestyrelsens behandlede sager i år 2020 stammer fra kommunale afgørelser truffet efter at den nye organisation i Børne- og Familierådgivningen trådte i kraft.

Indstilling

Direktionen indstiller, at 4. kvartalsorientering 2020 fra Børne- og Familierådgivningen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om resultaterne af de nationale test for skoleåret 2019/20 i Ringsted Kommune sammenlignet med landsresultatet.

Beskrivelse af sagen

I denne sag redegøres der for udviklingen i folkeskolen på baggrund af de nationale test, der blev afviklet på alle skoler i Ringsted Kommune på trods af, at kun fire skoler var udpeget til at gennemføre testene af Undervisningsministeriet i 2019/20. Resultaterne foreligger derfor ikke for Ringsted Kommunes samlede skolevæsen, men udelukkende for de 8 folkeskoler. Af samme grund foreligger der ikke statistisk materiale i forhold til de parametre, der ellers måles på. Herunder Ringsted Kommunes progression i forhold til målsætningen om, at 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik. Ej heller den samlede andel af de allerdygtigste og andelen af de dårligste præstationer. Beregning af disse på kommunalt niveau kræver statistiske modeller, som der for skoleåret 2019/20 mangler data til på grund af national beslutning om midlertidigt at gøre de nationale test frivillige. Dog kun i skoleåret 2019/20. Børne- og Undervisningsministeriet besluttede imidlertid på udvalgsmøde 20. april 2020, at alle skoler også i skoleåret 2019/20 skulle afvikle de nationale test. Derfor foreligger skolernes egne resultater (bilag 1).

I bilag 1 ses udviklingen i nationale test i dansk læsning og matematik for de enkelte skoler. Dog kun de 8 almene folkeskoler. Her er resultaterne for Vestervejs Skole og for Nebs Møllegård ikke medtaget.

Testresultater for 2019/20 på kommuneniveau (8 folkeskoler)

I fig. 1 vises Ringsted Kommunens samlede testresultater for de 8 folkeskoler. Disse måles på en skala fra 1-100, hvor et resultat på 50 svarer til en gennemsnitselev. Et resultat over 90 gives til de 10% dygtigste elever, mens under 10 gives til de 10 % af eleverne, hvis faglige niveau ligger lavest.

Det samlede resultat for de 8 folkeskoler i Ringsted Kommune sammenlignet med landsgennemsnit vises i tabellen nedenfor.

Fig. 1: Testresultater for Ringsted Kommune (8 folkeskoler) sammenlignet med landsresultat, 2019/20

Af ovenstående figur tegner der sig et overordnet billede af, at de samlede testresultater for de 8 folkeskoler ligger på linje med eller umiddelbart over eller under landsresultatet. Der gøres dog opmærksom på at resultaterne er uden eleverne fra Vestervejs skole samt Nebs Møllegård. Da det drejer sig et meget beskedent antal elever, vil det formentlig ikke ændre væsentligt på resultatet. Af tabellen fremgår det således, at de 8 folkeskoler præsterer lidt over landsresultat i dansk læsning på 2. og 4. klassetrin samt i engelsk på 4. klassetrin. Testresultaterne i engelsk i 7. og i fysik/kemi i 8. ligger marginalt under landsresultatet. I matematik på 3. klassetrin svarer resultatet til landsresultat, men falder på 6. og på 8. klassetrin. Denne tendens svarer til landsresultat, men faldet er 5/100-dele større i Ringsted end på landsplan.

Ovenstående tabel giver derfor et overordnet billede af, at Ringsted Kommunes 8 folkeskoler samlet set i forhold til de nationale test i 2019/20 ligger tæt på og omkring eller lidt under landsresultaterne.

I både dansk og matematik ses imidlertid en tendens til et fald i testresultaterne op igennem skoleforløbet (lavere score i 8. kl. end i 2./3. kl.). Derfor bør der fortsat være fokus på, at fastholde det faglige niveau op igennem skoleforløbet.

Fig. 2: Fordeling af testresultater på de enkelte klassetrin i dansk læsning over en treårig periode, Ringsted Kommune, 2017/18 – 2019/20

Testresultaterne i figur 2 & 3 dækker over både folkeskoler og specialskoler i Ringsted Kommune.

Fig. 2 (ovenfor) viser udviklingen i testresultater i dansk læsning over en treårig periode på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. På 2. klassetrin ses en udvikling, hvor andelen af gode læsere (de tre grønne felter) er øget fra 73 % (9 + 26 + 38 = 73) i 2017/18 til 78 % (12 + 26 + 40 = 78) i 2019/20. Resultatet ligger altså på 2. klassetrin tæt på 80 %-målsætningen i 2019/20.

På 8. klassetrin er der over de sidste tre skoleår sket en markant forbedring. Hvor der i 2017/18 var 25 % (12 + 13 = 25) gode læsere i Ringsted Kommune, er andelen steget til 67 % (13 + 21 + 31 = 67) i 2019/20. Overordnet set bekræfter diagrammerne i fig. 2 dog billedet fra fig. 1: at andelen af gode testresultater i dansk læsning (de grønne felter) falder i løbet af skoleforløbet, hvor det på landsplan ligger nogenlunde stabilt (jfr. fig.1).

Fig. 3: Fordeling af testresultater på de enkelte klassetrin i matematik over en treårig periode, Ringsted Kommune, 2017/18 – 2019/20

Fig. 3 viser samme tendens i matematik med en vigende tendens til at kunne fastholde andelen af gode præstationer (markeret med grønne nuancer) i løbet af det samlede skoleforløbet. Samtidig ses en positiv udvikling over de sidste tre skoleår i indskoling og udskoling (flere gode resultater (grønne) i 2019/20 end i 2018/19 og i 2017/18).

På 3. klassetrin ses således en mindre stigning fra 66 % i 2017/18 til 68 % gode testresultater i matematik i 2019/20. Den største stigning ses på 8. klassetrin, hvor der i 2017/18 var 0 % med gode testresultater til 64 % i 2019/20. 

For skolernes resultater enkeltvis se bilag 1.

Alle testresultater analyseres på klasseniveau af skoleledelsen, sammen med den lokale læsevejleder og lærer. Der iværksættes derefter faglige indsatser for at forbedre elevernes læring. Der er ligeledes dialog om indsatserne mellem skoleleder, ledelseskonsulent og skolecenterchef.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der på kommuneniveau sker fremskridt i de gennemsnitlige testresultater over en treårig periode, og at Ringsted Kommunes testresultaterne ligger tæt på landsresultaterne. Ses der nærmere på de enkelte skoler, scorer nogle af disse over landsresultat i de normbaserede testresultater. Igennem skoleforløbet spores der dog samlet set en faldende tendens i andelen af gode testresultater i både dansk læsning og matematik. Dette sker kun i matematik på landsplan. Der er derfor fortsat behov for at fastholde fokus på, at alle elever udfordres fagligt op igennem skoleforløbet, og at der særligt sættes ind i udskolingen i forhold til at øge det faglige niveau.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag kan udvalget træffe beslutning om tilmelding til den statslige pulje til minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet for 2021-2023, udmøntningen af minimumsnormeringerne og eventuel øget forældrebetaling.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftalepartierne har d. 5. december 2020 indgået aftale om lovbundne minimumsnormeringer fra 2024. Indfasningen af de lovbundne minimumsnormeringer sker i årene 2021-2023 og kommunerne skal hvert år tilkendegive over for ministeriet, om de ønsker midlerne.

Puljen til minimumsnormeringer til den enkelte kommune er beregnet på baggrund af det forventede antal 0-5 årige i kommunen og det foreløbige beregnede beløb til Ringsted Kommune for 2021 er på 4.591.000 kr. Liste over foreløbig fordeling af tilskud er vedlagt som bilag 1.

Kommunerne har d. 20. januar 2021 modtaget til-/frameldingsblanket fra ministeriet for midlerne i 2021, hvor kommunerne inden d. 10. februar 2021 skal tilkendegive om puljemidlerne ønskes eller ej. Grundet den korte tidsfrist, ser Byrådet først denne sag efter tilmeldingsfristen er udløbet. Ringsted Kommune indsender tilmeldingsblanketten rettidigt med forbehold for den politiske godkendelse. 

Af det fremsendte materiale fremgår det desuden, at:

• Puljemidlerne skal gå til kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner
• Aftalepartierne er enige om at fastholde det udgangspunkt, at forældre betaler op til 25 % af udgiften til en plads i dagtilbud
• KL vil hvert år følge udviklingen i normeringerne og andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter i de enkelte kommuner fra 2021 og i årene frem mod lovkravet om minimumsnormeringer i 2024. Normeringsniveauet for 2020 fungerer som baseline for opfølgningen.
• Kommunerne skal hvert år godtgøre, at midlerne er anvendt til formålet via revisorpåtegnede regnskaber.

Til forskel fra sidste år må puljebeløbet til minimumsnormeringerne fra 2021 medregnes, når kommunerne beregner forældrenes egenbetaling til en plads i et dagtilbud. Udgangspunktet i aftalen er, at forældre skal betale op til 25 % af udgiften til en plads i dagtilbud både i indfasningsårene og fra 2024, hvor de lovbundne minimumsnormeringer træder i kraft. Det er dog op til den enkelte kommune at træffe beslutning herom.

I 2021 skal der tillige tages højde for Byrådets beslutning d. 11. januar 2021 i sagen om ”Ressourcer til selvejende dagtilbud”, hvor det blev foreslået, at tre selvejende dagtilbud tildeles 350.000 kr. til pædagogisk personale, således at de ville blive økonomisk sidestillet med kommunens egne dagtilbud. Tildelingen blev foreslået finansieret af det tilskud Ringsted Kommune vil blive bevilliget af staten til minimumsnormeringer i 2021. Byrådet besluttede, at sagen om ”Ressourcer til selvejende dagtilbud” genoptages når den endelige udmelding om tilskud til minimumsnormering er modtaget, med henblik på at tilføre de selvejende dagtilbud kr. 350.000 til normeringsforøgelse i 2021.

Hvis puljebeløbet til minimumsnormeringer i 2021 medtages i beregningen af forældrenes egenbetaling til en plads i kommunale og selvejende dagtilbud, betyder det, at forældrebetalingen vil stige. Driftstilskuddet til privat institutioner vil ligeledes stige. Der tilbydes fortsat økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud.

Det skal bemærkes, at en stigning i forældrebetalingen skal varsles med minimum én måned. En stigning i forældrebetalingen vil derfor tidligst kunne træde i kraft pr. 1. april 2021.

I Ringsted Kommune er forældrebetalingen for et år fordelt på 11 måneder, hvor juli måned er betalingsfri. Hvis en stigning træder i kraft til april vil en øget forældrebetaling for 9 måneder af 2021 blive pålagt forældrebetalingen i 8 måneder.

Stigningen vil for en fuldtids vuggestueplads vil stige med 141 kr. pr. måned til 3.519 kr. og en fuldtids børnehavetakst vil stige med 80 kr. pr. måned til 1.991 kr.

Hvis puljebeløbet til minimumsnormeringer i 2021 ikke medtages i beregningsgrundlaget for taksterne og driftstilskud til privatinstitutionerne vil konsekvensen være at bemandingen i dagtilbuddene og privatinstitutionerne ikke kan øges i det omfang, som aftalen om minimumsnormeringer giver mulighed for.

Tabel med alle foreslåede ændrede takstbeløb vedlægges som bilag 2.

Fra 2022 øges puljemidlerne til minimumsnormeringerne yderligere og det foreslås, at der i denne sag også skal tages stilling til om forældrebetalingen skal øges som følge heraf.

I budget 2021 er en hensigtserklæring i forhold til taksterne på dagtilbudsområdet: ”Forældreandelen af taksterne på dagtilbud skal reduceres, når der er økonomisk råderum til dette”.

Der er en lov under udarbejdelse, der indfører minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Loven skal sikre, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Opgørelsesmetoden følger den aktuelle normeringsstatistik, der opgøres af Danmarks Statistik.

Intentionen med aftalen er, at minimumsnormeringerne skal sikre en bund for alle børn, og det er derfor forventningen, at midlerne kommer alle daginstitutioner i de enkelte kommuner til gode. Det pointeres tillige, at der skal skabes gennemsigtighed, så forældre og andre interesserede kan følge om aftalen om minimumsnormeringer bliver omsat helt ude i den enkelte daginstitution. Den eksisterende dagtilbudsportal udbygges med konkrete kvalitetsindikatorer på institutionsniveau bliver derfor udbygget til formålet.

Det fremgår desuden, at aftalepartierne:

• Har en forventning om, at kommunerne som følge af minimumsnormeringerne ikke reducerer i de kommunalt fastsatte sociale normeringer eller støtten til børn med særlige behov.
• Er enige om at følge udviklingen i uddannelsessammensætningen blandt det pædagogiske personale i dagtilbud.
• Er enige om at det skal være pædagogiske hensyn, der styrer tidspunktet for børns oprykning i til børnehave. Dette med henblik på at understøtte at normeringerne følger barnets alder.  

Byrådet godkendte i møde d. 24. juni 2020 efter forudgående høring i dagtilbuddene og de faglige organisationer, at puljen til minimumsnormeringer i 2020 fordeles ligeligt til alle børn i kommunale og selvejende dagtilbud i kommunen ved at øge normeringerne generelt. Det skal bemærkes, at den nye aftale om minimumsnormeringer fra 2021 også omfatter børn i private daginstitutioner. Ved at øge normeringerne generelt hæves ressourcetildelingen pr. barn til henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn i dagtilbud, hvilket er i overensstemmelse med den nye aftale for minimumsnormeringer.

Inddragelse og høring

Ingen inddragelse og høring.

Økonomi

På baggrund af den foreløbige udmelding vil Ringsted Kommune modtage 4.591.000 kr. fra den statslige pulje til minimumsnormeringer i 2021.

De budgetmæssige konsekvenser ved henholdsvis en forøgelse af forældrebetalingen og en fastholdelse af forældrebetalingen er vist i nedenstående tabel.

Det indstilles, at der gives bevillingsændringer jfr. tabellen.  

I bilag 3 er en oversigt over fordeling af tilskud til kommunens daginstitutioner til minimumsnormeringer på baggrund af indmeldte børn i januar 2021, dels ved en forhøjelse af forældrebetalingen og dels ved en fastholdelse af nuværende forældrebetaling.

Vurdering

Der er administrationens vurdering, at udmøntningen af minimumsnormeringerne medvirker til at styrke normeringerne og kvaliteten i dagtilbuddene.

Samtidig har Byrådet afsat midler i budget 2021 til indfasning af mindst 60 % pædagoger i kommunale og selvejende dagtilbud inden udgangen af 2022, hvilket tillige medvirker til at øge kvaliteten i dagtilbuddene, når flere medarbejdere har en pædagogisk uddannelse.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

1. Administrationen bemyndiges til at give ministeriet tilsagn om minimumsnormeringer for hvert år i 2021-2023
2. Minimumsnormeringerne udmøntes ved at hæve ressourcetildelingen pr. barn for henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn
3. Der tages stilling til om forældrebetalingen skal forøges fra 1/4 2021 som følge af puljen til minimumsnormeringer
4. Såfremt forældrebetalingen øges fra 1/4 2021 til 31/12 2021 indstilles taksterne i første kolonne i vedlagte bilag 2
5. Såfremt forældrebetalingen ikke hæves indstilles øget driftstilskud til privatinstitutioner godkendt jf. kolonne 2 i bilag 2
6. Der godkendes bevillingsmæssige ændringer jf. tabellen i økonomiafsnittet ovenfor. De bevillingsmæssige ændringer afhænger af beslutning i indstillingens punkt 3
7. Der skal tages stilling til hvorvidt forældrebetalingen fra 2022 og frem skal øges som følge at puljetilskuddet til minimumsnormeringerne

Ad. 1. Anbefales godkendt

Ad. 2. Anbefales godkendt

Ad. 3. Det anbefales, at forældrebetalingen ikke øges pr. 1. april 2021

Ad. 4. Anbefales at bortfalde som følge af Ad. 3.

Ad. 5-7. Der anmodes om en supplerende sagsfremstilling der belyser problemstillingerne forud for Økonomiudvalgets møde i marts 2021.Der udarbejdes samtidig en oversigt over hvordan de aktuelle normeringerne er i forhold til forventede minimumsnormeringer.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Kommune har tilmeldt sig puljen ”Et generelt løft af folkeskolen” og forventer at få tildelt kr. 2.284.000.

Med denne sag skal der tages stilling til fordelingen af midlerne.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400

mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem som en reserve til et generelt

løft af folkeskolen.

Aftalepartierne er enige om udmøntningen af midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2021,hvor midlerne fordeles efter en forudgående tilmelding. Det indebærer, at tilskuddet i 2021 fordeles til alle tilmeldte kommuner efter den enkelte kommunes andel af elever i folkeskolen, som den fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Puljens formål er at bidrage til et generelt løft af folkeskolen via flere lærere. Tilskuddet skal anvendes til ansættelse af lærere i folkeskolen.

Ringsted er tilmeldt puljen og Børne- og Undervisningsministeriet har behandlet tilmeldingen og meddeler, at det endelige tilskud til kommunen udgør kr. 2.284.000. 

Beløbet beregnes på baggrund af fordeling af midlerne i puljen til alle de kommuner, som har

ønsket at modtage midlerne, fordelt efter den enkelte kommunes andel af folkeskoleelever i

skoleåret 2019/2020. Økonomien rækker til ca. 4 lærerårsværk.

Krav til puljens anvendelse samt regnskabsaflæggelse (Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet findes som bilag til sagen

Tilskuddet skal anvendes til løn- og pensionsudgifter til lærere i folkeskolen, jf. folkeskoleloven.

Tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere. Tilskuddet kan endvidere anvendes til

afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere (fx til IT), dog skal afledte udgifter holdes

på et minimum.

Modsat ved puljetildelingen i 2020 stilles der i 2021 ikke krav om, at tilskuddet skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet.

Kommunerne skal aflægge regnskab efter bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering

og revision vedrørende Børne- og Undervisningsministeriets puljemidler m.v. for tilskud efter stk. 1.

Niveauet af afledte udgifter skal fremgå af regnskabet. Eventuel ubrugt del af det udbetalte

tilskud skal tilbagebetales. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves

tilbagebetalt, i tilfælde hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Fordeling af midler

Det foreslås at tildelingen indgår i skolernes almindelige budgettildeling. Herved fordeles midlerne forholdsmæssigt skolernes variable tildeling, og det sikres at alle skoler får andel i puljen.

En foreløbig fordeling fremgår at nedestående tabel.

Tabel 1: Foreløbig fordeling

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Driftsudgiften i denne sag foreslås finansieret ved en forøgelse af bevillingen ”Institutionsbevilling

til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler. Samme bevilling tilføres en

tilsvarende indtægt.

Vurdering

Administrationen vurderer at midlerne fra ”Et generelt løft af Folkeskolen” fordeles bedst ved at indgå i skolernes almindelige tildeling. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at den foreslåede fordeling af midler til fagligt kvalitetsløft i folkeskolen godkendes.
2. at der gives en indtægtsbevilling til ”Institutionsbevilling til fordeling” på kr. 2.284.000.
3. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på i alt 2.284.000kr. på det nævnte område.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsudvalget skal i denne sag tage stilling til kriterier for udmøntning af de i budget 2021-2024 afsatte midler til legepladsforbedringer på dagtilbudsområdet.

Beskrivelse af sagen

Byrådet har med budget 2021 afsat 400.000 kr. årligt i 2021-2024 til legepladsforbedringer på dagtilbudsområdet.

Kommunen har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladserne i kommunens dagtilbud. Èn gang om året gennemføres det obligatoriske legepladstilsyn og der udarbejdes en legepladsrapport for hver dagtilbud. Målet med de årlige legepladstilsyn er, at give dagtilbuddene mulighed for at få gennemført forbedringer, så legeredskaberne lever op til de fastsatte sikkerhedskrav for legeredskaber.

Legepladstilsynene gennemføres i februar måned i 2021 og ca. en måned derefter modtager hvert dagtilbud en rapport med billeder og en klassificering af eventulle fejl og mangler på legepladsen, der skal udbedres.

Klassificeringen i legepladsrapporterne er inddelt i følgende 5 kategorier, som i rapporten vises med farver:

Info = Såfremt der er registreret afvigelser behandles de herefter, ellers er foto kun til info.

3 = Ingen/små afvigelser registreret d.d. = Ingen eller lille risiko for små skader.

2 = Aktion indenfor 1 måned = Mellem risiko for skader.

1 = Aktion indenfor 1 uge = Stor risiko for skader.

0 = Fare for liv/lemmer, redskabet lukkes straks = Uacceptabel risiko for skader.

Med henblik på at sikre, at de afsatte midler i videst mulige omfang anvendes til udbedring af de fejl og mangler som legepladstilsynet påpeger, er der udarbejdet følgende forslag til kriterier for udmøntning af puljen i prioriteret rækkefølge:

1. Klassificering 0 og 1 - Legeredskaber skal være så meget i forfald, at der er fare for børnenes liv og lemmer eller stor risiko for skader og at legeredskabet derfor skal lukkes/nedrives eller udbedres straks.
2. Klassificering 2 – Udbedring af legeredskaber, hvor der er mellem risiko for skader
3. Ønsker om nyetableringer på legepladser, der ikke bunder i ovenstående kriterier.

Udbedring af legeredskaber er relativt dyre og derfor foreslås det, at det enkelte dagtilbud i en vis grad medfinansierer eventuelle forbedringer. Dagtilbuddene kan medfinansiere med fx:

• 0 % af udgiften
• 30 % af udgiften
• 50 % af udgiften

Dagtilbuddene får deres legepladsrapporter i marts måned og der skal beregnes tid til at indhente nyt tilbud til forbedringer af legepladsredskaber. Hvis der skal etableres væsentligt nyt på legepladser i forhold til eksisterende, skal der ansøges om byggetilladelse og at anvendte legepladsfirmaer, skal arbejde ud fra gældende lovgivning.

I forhold til den videre proces med udmøntning af midler til legepladser i dagtilbud foreslås derfor følgende tidsplan for 2021:

16. april – Dagtilbuddene sender deres konkrete ansøgninger til puljen til forbedringer af legepladsredskaber incl. økonomi.

17. maj – Sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalget med dagtilbuddenes indkomne forslag til legepladsforbedringer med et rangeret overblik i forhold til kriterierne samt et økonomisk overblik. Udvalget skal tillige tage stilling til den konkrete udmøntning af puljen på baggrund af de besluttede kriterier for legepladspuljens anvendelse.

Der er i indeværende og i overslagsårene afsat midler til legepladsforbedringer på dagtilbudsområdet og det vil være hensigtsmæssigt, at det er de samme kriterier, medfinansiering og proces for politisk behandling, der finder sted i de fire år.

Inddragelse og høring

Ingen inddragelse og høring.

Økonomi

Bevillingen er i budget 2021-2024 givet som driftstilskud til Børnecentret.

Vurdering

Administrationen vurderer, at midlerne til legepladsforbedringer i årene 2021-2024 udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger fra dagtilbuddene jf. de beskrevne kriterier.  

Dagtilbuddene ønsker at skabe udviklende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige legepladser til børnene. Når legearealerne er indbydende motiveres børnene til at bruge legepladsernes muligheder og børnenes udfoldelsesmuligheder styrkes, både hvad angår motorisk aktivitet og robusthed, fantasi, kreativitet og legefællesskaber.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Midlerne til legepladsforbedringer udmøntes på baggrund af legepladstilsynet og jævnfør de tre rangerede kriterier 
2. Midlerne udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger fra dagtilbuddene
3. Dagtilbuddene medfinansierer legepladsforbedringer med 30 %
4. Det er de samme kriterier og medfinansiering der ligger til grund for udmøntning af midler til legepladsforbedringer i årene 2021-2024

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag beskriver forslag til omlæggelse af Vestervejs Skole skole-ydelser pr. 1/8 2021.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 12. november 2018 Styringsstrategi for det specialiserede område. Som en del af gennemførelsen af strategien vedtog Byrådet i juni 2020, at nedlæggelsen af Vestervejs Skole, og oprettelsen af et nyt tilbud til erstatning for denne, skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres. I juni 2020 vedtog byrådet oprettelsen at et pædagogisk taskforce (PTF) på den nuværende Vestervejs Skole.

Organisering

Forslaget om den nye skole, er en skole med dagbehandling og specialskole for elever der i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

I det følgende beskrives de tre typer ydelser, som den kommende skole foreslås at tilbyde.

Dagbehandling og socialpædagogiske indsatser – fortsættelse ad hidtig praksis

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, den primære leverandør til Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden af dagbehandling til børn og unge i folkeskolealderen efter Serviceloven.

De socialpædagogiske ydelser udvikles løbende i samarbejde med Børne- og familierådgivningen samt Ungeenheden med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge med dagbehandlingsbehov.

Specialundervisning og specialpædagogisk fritidstilbud efter folkeskolelovens §20.2

Skolen bliver, i overensstemmelse med Styringsstrategi for det specialiserede område, kommunens primære tilbud for specialundervisning til elever i socio-emotionelle vanskeligheder

Tilbuddet udvikles løbende i samarbejde med Kompetenceenheden, med henblik på at være det relevante tilbud for flest mulige børn og unge i udfordringer omkring adfærd, kontakt og trivsel.

Pædagogisk taskforce (PTF)

8. juni 2020 vedtoget byrådet oprettelse at et pædagogisk taskforce på den nuværende Vestervejs Skole. Umiddelbart efter den politiske vedtagelse nedsatte administrationen en projektgruppe med deltagelse af personale og ledere fra alle folkeskoler, og Vestervejs Skole startede de første indsatser på folkeskolerne.

Projektgruppens arbejde er mundet ud i en beskrivelse af samarbejdsrelationerne internt på skolerne og mellem den enkelte lokale skole, PTF og Kompetenceenheden før under og efter et PTF-forløb.

Formålet med PTF er at sikre trivsel og udvikling i lokale fællesskaber på folkeskoler via hurtig og praksisnær hjælp til skoler, der oplever behov for støtte i komplicerede situationer.

Hjælpen retter sig blandt andet mod situationer, hvor enkeltelevers og/eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i/eller omkring en gruppe af elever, eller hvor arbejdsmiljøet er truet.

Desuden kan der ydes hjælp til at fastholde flest mulige elever i trivsel i det lokale fællesskab, samt til ekskluderede elevers tilbagevenden til trivsel og udvikling i det lokale fællesskab

PTF vil i perioder indgå i undervisningen og skabe alternative undervisningsmiljøer til udfordrede elever, for at give ro og plads til at arbejde med den lokale udvikling og afklaring af fremtidige muligheder

PTF arbejder med indsatser på tre niveauer:

PTF-indsatser igangsættes efter aftale mellem den lokale skoleleder og lederen af PTF.

Foreløbige indsatser er:

- startet kompetenceudviklingsforløb for en samlet gruppe lærere på en skole

- ledelsessparring

- pædagogisk støtte

Det er et område, der aktuelt er i stærk udvikling, og derfor vil det være forventeligt, at behovet for ydelserne i løbet af de kommende år vil have ændret karakter.

Inddragelse og høring

Forud for byrådets beslutning d. 24. juni 2020 blev der indhentet høringssvar fra de relevante interessenter. Desuden er indsatserne fra Pædagogisk Taskforce er udviklet i samarbejde med projektgruppen.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. Skolen finansieres på samme vilkår som Vestervejs Skole.

Finansieringen af PTF sker ved en særskilt tildeling på 1. mio. kr. årligt, i henhold til Byrådets beslutning af 8. juni 2020.

Administrationen fremlægger forslag til nye takster medio 2021.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at oprettelsen af en ny specialiseret enhed med samlede specialpædagogiske kompetencer, kombineret med krav om samarbejde med folkeskolerne om udvikling af den pædagogiske kvalitet, vil bidrage til at øge kvaliteten på i både det specialiserede tilbud samt almenområdet.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at forslaget om oprettelsen af et Pædagogisk Task Force vil give folkeskolerne bedre mulighed for at håndtere svære situationer omkring enkeltelever eller elevgrupper hurtigere og mere fleksibelt.

Administrationen vurderer ligeledes, at behovet for PTF er afhængigt af den almen- og specialpædagogiske kapacitet på folkeskolerne. Det kan derfor være relevant at ændre eller afvikle indsatsen over tid alt efter områdets udvikling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

• Vestervejs Skole lukkes 30. juli 2021 og afløses af en endnu ikke navngivet skole, som varetager skole- dagbehandling, specialpædagogisk bistand samt fortsat står for kommunens pædagogiske taskforce
• Skolens undervisnings- og behandlingstilbud evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
• Effekten af PTFs indsatser evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.
• At medarbejdere og elever inddrages i navngivelsen af den nye skole.
• Forslag til navn på skolen fremlægges byrådet i april 2021.

Sagen genoptages på udvalgets møde i marts 2021, hvor der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling, der beskriver sammenhænge – og snitfalder mellem Kompetenceenhed, Pædagogisk Taskforce og mellemløsninger.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til fremtidig placering af Vestervejs Skole.

Beskrivelse af sagen

Vestervejs Skole benytter aktuelt, ud over de midlertidige lokaler på Vibevej, lokaler på Dagmarskolen og Campusskolen. Dette skyldes et øget kapacitetsbehov. I budgetaftalen for 2021 er der afsat midler til de midlertidige bygninger frem til udgangen af dette skoleår. Administrationen har derfor fået til opgave at undersøge, hvor Vestervejs Skole kan placeres. Endvidere kan skolen af forskellige årsager ikke benytte de ekstra lokaler på Dagmar- og Campusskolen efter 1. august 2021.

Det er tidligere besluttet, at en kommende placering deles i to skoler, h.h.v. en indskoling og en udskoling. Skolen har vurderet det fremtidige pladsbehov i nedenstående tabel.

Administrationen har været i dialog med skolelederne i Ringsted, hvor det er blevet peget på og drøftet forskellige muligheder. Det er blevet vurderet, om placering af Vestervejs Skoles udskoling kan være på Campusskolen eller på Eriksgården, og om Vestervejs Skoles indskoling og mellemtrin kan være på Dagmarskolen. Endeligt er der drøftet, om Vestervejs Skole kan placeres på Ungdomsskolen.

Campusskolen:

Man kan ombygge en afdeling af bygning 1 på Campusskolen. Der skal monteres nogle nye vægge, etableres ventilation, ABA, nye indvendige dørhuller samt etableres et særskilt område til eleverne. En ombygning af Campus skønnes at koste 1,5 – 2 mio. kr.

Udskolingen har brug for mindst 200 m2 til undervisning og fællesaktiviteter samt personalerum, kontorpladser, møderum garderober mv på i alt 190 m2. I bygning 1 på Campusskolen er en afdeling ca. 420 m2. Bilag 1 viser forslag til indretning.

Klasse- og elevtalsudviklingen på Campusskolen peger på, at skolen fremover vil have et kapacitetsbehov, der svarer til det aktuelle. Bilag 4 fremskrivning elevtal Campus.

Eriksgården:

Eriksgården rummer et indrettet areal på 170 m2. Skal udskolingen fra Vestervejs Skole placeres her, vil det kræve en udbygning, da der i den gamle stuebygnings 1. sal ikke er lofthøjde nok til indretning af hverken klasselokaler eller kontor. Ombygningen af Eriksgården skønnes at koste 1,9 – 2,5 mio. kr. Der ud over vil der være behov for en udbygning på ca. 30 m2, det vil koste ca. 1,1 mio. kr., hvilket giver et samlet investeringsbehov på 3,0-3,6 mio. kr. Det skal understreges, at administrationen ikke har undersøgt lokalplan, placering af eventuel tilbygning, etc.

Eriksgården benyttes af STU-Åmarken, og de er nu vokset ud af lokalerne, og ser efter andre muligheder. Der forventes en sag for udvalget primo 2021. Der er dog ikke lokaliseret nogle nye, egnede lokaler.

Ved en kombination af lokaler på Campusskolen og Eriksgården, vil det være muligt at huse Vestervejs skoles udskolingsaktiviteter med mindre omfattende ombygning af de to lokationer.

Dagmarskolen:

Indskoling og mellemtrin skal bruge 225 m2 samt 190 m2 til personalerum mv. Dagmarskolens blå fløj kan huse dette ved at adskille gangen ved den udvendige trappe. Dette vil give ca. 420 m2, , som kan ombygges. På Dagmarskolen er der afsat midler til opretning af gulve i bl.a. blå fløj i budget 2022. En ombygning af blå fløj til Vestervejs Skole vil derfor være afhængig af at midlerne til opretning af gulve i 2022 fremrykkes til 2021. Ombygningen af Dagmarskolens blå fløj skønnes at koste 0,7-0,9 mio.kr. Bilag 2 forslag til indretning.

Udearealerne til indskoling og mellemtrin på Dagmarskolen omfatter indhegning af et område rundt omkring blå fløj. På området skal der bl.a. etableres en legeplads, og der skal etableres et hegn omkring området. Indhegning og legeplads skønnes at koste 0,5-0,7 mio.kr. Dagmarskolens bålhytte ligger på det område, som tiltænkes Vestervejs Skole. Der skal derfor etableres en ny bålhytte til ca. 75.000 kr. Ombygningen af Dagmarskolen skønnes derfor at koste i alt 1,275-1,675 mio. kr.

Klasse og elevtalsudviklingen på Dagmarskolen peger på, at skolen fremover vil have et kapacitetsbehov, der svarer til det aktuelle. Det skal også bemærkes, at såfremt man vælger at placere indskoling og mellemtrin her, vil der ikke være plads i eksisterende bygningsmasse til en eventuel samlet tandpleje. Bilag 5 fremskrivning elevtal Dagmarskolen.

Ungdomsskolen:

Ungdomsskolens bygninger er på i alt 774 m2. Vestervejs Skole har i alt brug for 425 m2. Ungdomsskolen kan derfor huse hele Vestervejs Skole, hvis bygningen ombygges indvendigt. En ombygning skønnes at koste 1,5 – 2,5 mio. kr. Bilag 3 eksisterende plantegning.

Derudover skal der afsættes midler til etablering af udendørs faciliteter. Denne løsning kræver, at der findes nye lokaler til Ung Ringsted. Løsning går imod den tidligere beslutning om at placere Vestervejs Skole på to matrikler, herunder etablering af en udskolingsafdeling med tæt tilknytning til et eksisterende ungdoms- og uddannelsesmiljø. Desuden vil det kræve, at ungdomsskolen enten får begrænset plads, eller skal flyttes til andre lokaler.

Inddragelse og høring

Skolelederne i Ringsted har været orienteret om og involveret i processen med at beskrive og finde ledige lokaler.

Økonomi

Afhængig af løsning vil der skulle findes midler til flytning af Vestervejs Skole, og indretning af nye lokaler. Vælges den indstillede løsning vil det samlet koste op til 3,7 mio. kr. Der er ikke afsat midler i budgettet til eventuelle løsninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det kan blive vanskeligt at nå en fuldstændig ombygning til 1. august 2021.

Administrationen vurderer at udskoling placeres på Campusskolen, hvor Eriksgården med tiden kan anvendes som ekstra buffer, og indskoling placeres på Dagmarskolen. Disse løsninger vil opfylde politikken om udnyttelse af kloge kvadratmeter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at det besluttes om der skal arbejdes videre med en placering på Campusskolen/Eriksgården og Dagmarskolen.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 16-11-2020

Det anbefales, at administrationen anmodes om, at udarbejde yderligere forslag til mulig fremtidig placering af Vestervejs Skole. Der bør lægges vægt på, at skolen kan opdeles i 2 afdelinger – samt, at der er en nærhed til eksisterende faglokaler og eksisterende folkeskole. Nye forslag skal blandt andet indeholde Byskovskolen og Vigersted skole som mulige løsninger.

Ungdomsskolens lokaler kan der ikke peges på som en mulig løsning.

I administrationens forslag, skal der indgå løsninger for perioden frem til, at der kan etableres en permanent løsning.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 23-11-2020

Udvalget afventer Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om ønsker til placering.

Udvalget præciserer at muligheder for nybyggeri i forbindelse med eksisterende folkeskole også indgår i beslutningsgrundlaget. Udvalget foreslår et fælles udvalgsmøde med Børne- og Undervisningsudvalget, når sagen er klar.

Ej til stede: Line Lynnerup

Supplerende sagsfremstilling

Administrationen har undersøgt muligheden for at etablere Vestervejs Skole på henholdsvis Byskovskolen og Vigersted Skole samt kigget på andre muligheder på Campusskolen og Dagmarskolen.

Byskovskolen afd. Asgård

Skolen bruger alle klasselokaler til undervisning. Der vil derfor ikke kunne inddrages det antal klasselokaler, som skal bruges for indflytning af indskoling og mellemtrin fra Vestervejs Skole. Skolen er bygget i en stil, der gør det vanskeligt at lave en tilbygning, hvor der sikres tilstrækkeligt med dagslys.

Der kan etableres en ny bygning til indskoling og mellemtrin på grunden ved Heimdal samt en ny bygning til udskolingen på græsplænen foran hallen Bilag 6. To nye bygning skønnes at koste 20 mio. kr.

Der vil skulle etableres to p-pladser til ca. 20 biler samt afsætningsplads for elever, der ankommer med handicaptransport. Denne plads kan være vanskeligt at få placeret på eksisterende matrikel, uden det går ud over pladsforholdene i skolegården.

Der skal etableres en legeplads ved både indskoling og mellemtrin samt ved udskolingen. Det koster ca. 1,0 mio. kr. pr legeplads.

Pris for nye bygninger ved Byskovskolen afd. Asgård:

Ved placering på Byskovskolen, Afdeling Asgård vil Centerklasserne og Vestervejs Skole give et uforholdsmæssigt stort specialpædagogisk miljø og de to specialtilbuds meget forskellige elevgrupper vil udgøre en selvstændig udfordring.

Byskovskolen afd. Benløse

På skolen kan der ikke inddrages de klasselokaler, der skal bruges til hverken indskoling og mellemtrin eller til udskolingen til Vestervejs Skoles elever. Skolen er bygget på en sådan måde, at en tilbygning til skolens eksisterende bygninger vil være vanskelig. Der kan dog etableres en tilbygning på bagsiden af skolen mod boldbanerne. Bygningen kan etableres i arealet mellem samlingssalen ved hallen og ”Ny Indergård” Bilag 7.

En ny tilbygning vil kunne indrettes på en måde der adskiller indskoling og mellemtrin fra udskolingen. Der vil være rig mulighed for at etablere legeplads/legeområder for eleverne. En ny bygning skønnes at koste 15 mio. kr.

Der vil skulle etableres en p-plads til ca. 20 biler samt afsætningsplads for elever der ankommer med handicaptransport. Der kan etableres en p-plads på området omkring hallen, hvor der tidligere var en midlertidig p-plads i forbindelse med renoveringen af bygning 64. En ny p-plads skønnes at koste 1,5-2,0 mio.kr.

Vigersted Skole

På Vigersted Skole kander ikke inddrages det antal klasselokaler som er nødvendigt for hverken indskoling og mellemtrin eller udskoling for eleverne på Vestervejs Skole. Der kan i forlængelse af bygningen med faglokalerne etableres en tilbygning. Denne tilbygning vil være tæt på A-huset, som rummer elever, der vanskeligt kan være tæt på elever fra Vestervejs Skole. Alternativt kan der etableres en tilbygning ved hallen. Bilag 8. En ny bygning skønnes at koste 17 mio. kr.

Der vil skulle etableres en p-plads til ca. 20 biler samt afsætningsplads for elever der ankommer med handicaptransport. Der kan ikke etableres mere parkering uden at inddrage græsarealet og adgangsstien til hallen. En tilbygning til p-pladsen skønnes at koste 2,5-3,0 mio. kr.

Placeringen af Vestervejs Skole vil give et uforholdsmæssigt stort specialpædagogisk miljø på Vigersted Skole, med både A-huset og Vestervejs Skole på samme matrikel. Samtidigt vil de to specialtilbuds meget forskellige elevgrupper udgøre en selvstændig udfordring.

Campusskolen På Campusskolen kan man mellem bygning 1 og bygning 2 ved den sydlige ende bygge en ny bygning som kan huse administrationen, lærerpladser, mødelokaler mv. Dette vil medføre, at de nuværende lokaler i bygning 2, som i dag huser skolens administration, lærerpladser, møderum mv. kan indrettes til undervisningslokaler for Vestervejs Skoles udskoling. Bilag 9.

En ny tilbygning på Campus skønnes at koste 12 mio. kr. Der er i denne løsning kun regnet med, at udskolingen fra Vestervejs Skole skal være på Campusskolen.

Dagmarskolen

På Dagmarskolen kan man bag den gamle pedelbolig etablere ny bygning til Vestervejs Skole. En ny bygning skønnes at koste 14 mio. kr. Bilag 10. En ny tilbygning på Dagmarskolen vil kunne huse indskoling og mellemtrin for Vestervejs Skole. Der vil ved denne løsning ikke blive behov for at inddrage eksisterende lokaler på Dagmarskolen.

En mulig løsning frem til, at Vestervejs Skole kan placeres på en permanent adresse, kan være at udvide pavillonløsningen på Vibevej, etablere en pavillonløsning ved hallen på Byskovskolen afd. Benløse eller ved Eriksgården.

En udvidelse af pavillonerne på Vibevej skønnes at koste ca. 3,0 mio. kr. for etablering, leje, rengøring mv i et år. En midlertidig pavillonløsning på Byskovskolen afd. Benløse eller ved Eriksgården skønnes at koste 1,5 mio. kr. til etablering, 2,5 mio. kr. til leje pr. år. Der er ikke indregnet inventar, løsøre, legeplads eller flytteudgifter.

I forbindelse med flytning eller tilbagelevering af pavillonerne på Vibevej, skal disse sættes i stand for skønnet 1,0 – 1,5 mio. kr.

Økonomi

Administrationen kan ikke pege på en finansiering inden for de budgetterede anlægsbevillinger. Etablering af Vestervejs Skole frem til en permanent løsning skal derfor finansieres via kassen.

Der vil blive fremlagt et budgetønske til 2022, når de politiske udvalg har besluttet, hvilken løsning administrationen skal arbejde videre med.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at alle fire forslag opfylder kravene om adskilt placering mellem indskoling/mellemtrin og udskoling, en placering i tilknytning til en folkeskole og adgang til faglokaler, personalefaciliteter etc..

Det vurderes dog også at den bedst egnede placering til Vestervejs Skole er enten Dagmarskolen, Campusskolen eller Byskovskolen afdeling Benløse. Begge muligheder giver gode pædagogiske forudsætninger, når man medtænker den eksisterende elevgruppe på Dagmar/Campus og Byskovskolen, afd. Benløse. Det vurderes også at være en fordel, at disse skoler er beliggende tæt på flertallet af Vestervejens elevers skoledistrikt.

En placering på Vigersted Skole samt Byskovskolen afdeling Asgård, kan ikke anbefales da eleverne i de eksisterende specialtibud på de skoler, har udfordringer, som er vidt forskellige fra eleverne på Vestervejs Skole.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. at det besluttes om Vestevejs Skole placeres enten på
   1. Dagmarskolen (indskoling/mellemtrin) og Campusskolen (udskoling)
   2. Byskovskolens afdeling Benløse
2. at der fremlægges en plan for midlertidig placering af skolen på samme sted, frem mod den endelige etablering.

Administrationen anmodes om, at udarbejde yderligere forslag til muligheder for fremtidig placering af Vestervejs Skole, der indeholder tidsperspektiv og økonomi.

Følgende muligheder skal undersøges:

1. Placering af 0.-6 kl i nuværende Kastaniehave – eller på Dagmarskolen

   Placering af 7.-9 kl på Eriksgården ved Campusskolen

2. Placering i ny bygning ved Byskovskolen afd. Benløse med en anden placering end i nuværende forslag

Sagen genoptages på udvalgets møde i april 2021

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om indgåelse af en ny national arbejdstidsaftale (A20) mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC) på samme område.

Arbejdstiden for lærere i Ringsted Kommune håndteres i dag en lokalaftale som er indgået mellem Ringsted Kommune og Ringsted/Sorø lærerforening. Det blev ved lokalaftalens indgåelse aftalt at der ved årskiftet 2021 skulle drøftes indgåelse af en eventuel ny aftale. Denne nye, centrale, aftale afløser den lokale aftale.

Beskrivelse af sagen

Ny arbejdstidsaftale indgået mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation

Siden 2014 har lærernes arbejdstid været reguleret af bestemmelserne fra den såkaldte Lov 409. KL og LC har nu indgået en arbejdstidsaftale for skoleområdet (bilag), som gælder fra skoleåret 21/22 og frem. Aftalen bygger på et fundament om dialog om sammenhængen mellem opgaver og resurser både mellem den enkelte kommune og lokal lærerkreds, skoleledelse og lærere samt leder og lærer.

Et af de bærende elementer i aftalen er derfor, at den forpligter kommuner og skoler til at aftale arbejdstid, herunder det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal. Desuden skal den lokale lærerkreds inddrages, når kommunen skal prioritere skolevæsnets ressourcer. Der er ikke loft over undervisningstimetal eller sikring af tid til forberedelse i den nye aftale.

Med indgåelse af den nye national arbejdstidsaftale vil Ringsted Kommune automatisk overgå til denne, når lokalaftalen udløber med skoleåret 20/21.

Administrationen har på baggrund af ovenstående, været i dialog med den lokale lærerkreds, og der har været en evaluering af lokalaftalen, som har været brugt i drøftelserne af overgangen til A20. Den nye aftale er vedhæftet som bilag. Både den centrale samt de lokale aftaler er indeholdt i bilaget.

Evaluering af lokalaftale mellem skolelederne og tillidsrepræsentanter

Skolelederne og tillidsrepræsentanterne har drøftet den nuværende lokalaftale, med henblik på at bruge erfaringerne ind i den nye aftale. Opsamling på drøftelsen findes nedenfor:

• ”35/5” - lærerne har 5 timer om ugen til egen prioritering af individuel forberedelse

Lærerne har været meget glade for ordningen og for den tillid, de er blevet vist. De kan arbejde fleksibelt og på tidspunkter, som kan besluttes individuelt. For nogen synes de, at det er den eneste individuelle forberedelse, de har. 

Skolelederne er overordnet set tilfredse med ordningen, men den kan spænde ben for mødeaktivitet og virke ufleksibel. 

• ”Loft på undervisningstiden” - lærerne underviser maksimalt 780 timer om året (26 lektioner/uge)

Lederne giver udtryk for, at det er positivt at have en sikring på lærernes forberedelsestid også i et rekrutteringsperspektiv.  Der er en opmærksomhed på, at sikringen af forberedelsestiden ikke nødvendigvis kan ses på resultaterne på elevniveau. Måske kan der være brug for lidt mere fleksibilitet i forhold til, at nogen lærere kan have brug for at undervise mindre og andre mere afhængigt af situationen. Ikke på det gennemsnitlige timetal men på fordelingen. 

Lærerne melder tilbage, at det er de 26 lektioner, der gør, at de søger eller bliver i Ringsted kommune. Det giver en gennemskuelighed og gør, at der ikke kommer en vurdering af hvem, der arbejder mest/kan klare mest. Der bliver også talt om attraktive arbejdspladser og nogen steder er der 25 timer, hvilket vurderes som godt. 

• Arbejdstidens placering - 40 timer i 42 uger.

Der er generelt tilfredshed med denne fordeling.

Den nye aftale i Ringsted Kommune (vedlagt som bilag)

I forbindelse med overgangen til A20 har administrationen været i dialog med lærerkredsen. Evalueringen af lokalaftalen har indgået i drøftelserne. Følgende dele fra evalueringen indgår i A20 i Ringsted Kommune.

• Arbejdets placering sker på 42 uger om året (40 uger i skolens åbning, samt to uger derudover)

• Den maksimale undervisningstid for den enkelte lærer er 800 timer/år

• Gennemsnitsundervisningstiden for lærerne i Ringsted Kommune forventes at blive 740 timer/år

• Lærerne kan arbejde hjemme 5 timer/uge

Inddragelse og høring

Skolelederne og TR-gruppen har drøftet aftalen som udløber. Evalueringen har været brugt til drøftelserne af A20

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune med den tætte dialog mellem administration og lærerkreds har positive erfaringer med dialogformen som A20 ligger op til.

Det er administrationens vurdering at lokalaftalen har været en positiv faktor for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte skole samt mellem kreds og kommune.

Administrationen vurderer at mange andre faktorer end lokalaftalen har haft betydning for elevresultaterne f.eks. den konkrete dialog om planlægning og prioritering af lærernes opgaver, lærerens skema, tydelig retning, samarbejde med ledelsen, støtte ved svære opgaver mv..

Administrationen vurderer at den nye A20 med de lokale tilpasninger både giver gode forudsætninger for at arbejde med elevernes trivsel og læring, og giver lærerne gode vilkår for deres arbejde.

Det vurderes også at den nye aftale bør følges tæt og evalueres, så det sikres at aftalen med de lokale tilpasninger bedst muligt understøtter elevernes læring og trivsel.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning.
2. at der laves en evaluering af A20 i Ringsted i slutningen af 2021, med henblik på at sikre sammenhængen mellem resurser og resultater i folkeskolen i Ringsted Kommune. 

Indledning

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Børne- og Undervisningsudvalget orienteres kort om den videre implementering af kommunikationsplatformen Aula i dagtilbud. BUU har tidligere været orienteret om Aula i forbindelse med implementering på skoleområdet.

Beskrivelse af sagen

Aula er navnet på den landsdækkende kommunikationsplatform, som er blevet implementeret for folkeskoler og SFO’er i 2019. Implementering for dagtilbud er blevet udskudt flere gange af KOMBIT, men nu er dagtilbuddene kommet i gang. 25. januar 2021 er der blevet åbnet for forældrene i dagtilbuddene i Ringsted Kommune.
Dette betyder at forældre i folkeskolen og dagtilbud nu kun skal bruge en platform til kommunikation mellem medarbejdere og hjem.  

Lige som alt andet har implementeringen af Aula dagtilbud været ramt af visse udfordringer på grund af Corona.
Alt uddannelse af ledere og superbrugere har derfor været virtuelt. Fra d. 4. januar 2021 blev Aula åbnet for medarbejdere på institutioner. Grundet de nuværende Corona restriktioner har det været svært for nogle af institutionerne at uddanne personalet og derfor har en række institutioner valgt at udskyde ibrugtagningen af Aula. Se bilag 1.

Det er cirka halvdelen af institutionerne, der har valgt at gå i gang. Forældre er blevet informeret om dette.
Den anden halvdel af institutionerne vil tage Aula i brug omkring 1. marts. Hvis de nuværende restriktioner forlænges kan vi stå i en situation, hvor implementering udskydes igen. Dette vil forældrene selvfølgelig blive orienteret om.

Institutionerne får også nye hjemmesider. De enkelte institutioner har gennem de seneste måneder været i gang med at bygge de nye hjemmesider.  

Inddragelse og høring

Der har været løbende orientering på ledermøder og der har været nedsat en projektgruppe bestående af 6 dagtilbudsledere.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser 

Vurdering

Selvom Corona har haft konsekvenser for implementeringen er det gået godt med uddannelsen og opsætning. Institutionerne er gået positivt til opgaven og har de seneste måneder kæmpet for at blive klar til d. 25. januar 2021.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orientering tages til efterretning

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Byrådet besluttede som en del af budgetaftalen i oktober 2020 at afsætte kr.500.000 om året til ”øget indsats for elever i skolevægring”.

I denne sag skal Børne- og undervisningsudvalget tage stilling til anvendelse af midlerne.

Beskrivelse af sagen

De senere år er der sket en stigning af antallet af elever, der har så komplekse udfordringer at det resulterer i skolevægring. Tendensen er ens i hele Danmark. Det ses især at antallet af elever med angst stigende. En stor del del af eleverne er i udfordringer, som kræver en tværfaglig indsats på tværs af skole, PPR og Børn- og familieafdelingen.

De fire primære årsager til fravær er:

1. Undgåelse af skolerelaterede, negative oplevelser der fremkalder stress, depression, angst og fysisk ubehag

2. Undgåelse af sociale og faglige situationer i skolen, der fremkalder stress, depression, angst og fysisk ubehag

3. Ønske om at blive hjemme hos forældrene for at få opmærksomhed, hygge derhjemme med forældrene, tage med forældrene på job etc.

ELLER

Fordi det er svært at være væk fra forældrene (der kunne ske en ulykke med mine forældre, mens jeg er i skole).

4. Ønske om at blive væk fra skolen, fordi det er sjovere at være derhjemme (sove længere, spille spil, se fjernsyn) eller være sammen med vennerne/kæresten, tjene penge, tage stoffer, lave kriminalitet.

Elever i skolevægring har som oftest flere af ovenstående udfordringer.

I 2020 udgav Børns vilkår en rapport om skolefravær (bilag), hvor det bl.a. anbefales at der skal sættes tidligere end imod fravær, familierne skal have hjælpe til koordineringen med de professionelle aktører og at børn med fravær i højere grad skal involveres i løsningen af de problemer, som har ledt frem til fraværet.

Mål og indsatser i Ringsted Kommune

I det kommunale projekt ”En styrket ungeindsats” er der fastsat et mål om at nedbringe antallet af elever i skolevægring til maksimalt 40 ved udgangen af 2021. Ved projektets begyndelse var der 85 elever i skolevægring.

Aktuelt er der 51 elever i skolevægring heraf 15 elever med massive udfordringer, 13 med middelsvære udfordringer og 23 med mindre komplekse udfordringer, som resulterer i fravær. Det ses, at en stor andel af det samlede fravær på skolerne udgøres af få elever med markant fravær.

Der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe på tværs af skoleledere, børn- og familie, familiehuset, ungeenhed og ssp, som arbejder med at koordinere indsatserne med ovenstående elever. Hver skole har en ansvarlig leder for håndtering af fravær.

Ansættelse af medarbejder

En medarbejder, som har socialpædagogiske kompetencer og erfaring med skolevægring, kan gå ind i tæt samarbejde med øvrige fagpersoner, og understøtte de professionelles arbejde med eleven og forældrene. Medarbejderen kan arbejde på tværs af alle skoler og sektorer. Opgaverne kan bl.a. være:

• Indsatser med eleven
• Samtaler med forældre
• Deltagelse i møder med familien med de øvrige fagprofessionelle
• Koordinere indsatser på tværs af sektorer (f.eks. skole, kompetenceenheden, familiehuset og børn- og familieafdelingen)
• Opkvalificere medarbejdere der arbejder med skolevægring
• Stå for skolevægringsgruppe
• Samarbejder med pædagogisk taskforce

Medarbejderens opgaver vil dertil være at være at følge op på udviklingen af fraværet på skolerne, og i samarbejde med den lokale ledelse og lærere sikre at der iværksættes hurtige og effektive indsatser. Medarbejderen sikrer sammen med skolerne at den kommunalt vedtagne procedure for fravær implementeres. Der laves en årlig status på fraværsudviklingen på den enkelte skole.

Det foreslås at medarbejderens ansættelsessted er på en skole, så det sikres, at der arbejdes tættest muligt på praksis. Medarbejderen skal dog understøtte arbejdet med fravær på alle skoler. En anden mulighed er ansættelsessted i Kompetenceenheden, hvor der i forvejen arbejdes med at understøtte arbejdet med elever i vanskeligheder.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Det vurderes at de foreløbige indsatser har haft en positiv effekt på skolevægringen, men samtidig vurderes det at specielt håndteringen af de meget komplekse sager, kan håndteres på et højere niveau med ansættelsen af den beskrevne medarbejder.

Det er administrationens vurdering at midlerne bedst finder anvendelse med ansættelsen af en medarbejder der har socialpædagogiske kompetencer, der kan gå direkte ind i de enkelte sager og være med til at hjælpe eleverne tilbage i skole.

Det er ligeledes administrationens vurdering at en medarbejder med tværfaglige kompetencer og arbejdsopgaver, vil bidrage til at understøtte og udvikle de øvrige professionelles arbejde med at mindske skolevægringen.

Det vurderes at, medarbejderen bør ansættes på en skole, for at sikre en tæt tilknytning til praksis.

Indstilling

Direktionen indstiller, at budgetrammen anvendes på ansættelse af en koordinerende medarbejder, der kan bistå skolerne omkring alle skoleværingssager på et tidligt stadie– samt indgå i direkte samarbejde med forældre og børn om tilbagevenden til skolen

Godkendt med en bemærkning om, at der udarbejdes en årsrapport omkring indsatsen imod skoleværing i 2. kvartal 2022.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. december 2020.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der er arbejdet på i 2020, se bilag 1 - Anlægsoversigten december 2020 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

• bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
• bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
• bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
• bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
• bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
• bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
• bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2020, men som der stadig er arbejdet på i 2020. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager som er startet op i 2020 og færdiggøres i 2020, eller fortsætter efter år 2020.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.
Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik over, hvilke anlægssager der er startet op i 2020, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2020 og hvilke anlægssager der fortsætter efter år 2020, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2020 godkendes.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I sagen orienteres om ny lovgivning om vederlagsfri tandpleje til særligt socialt udsatte, og der skal træffes beslutning om, hvor denne tandpleje skal ydes.

Beskrivelse af sagen

I henhold til en ny bestemmelse i Sundhedsloven, som trådte i kraft 1. juli 2020, skal kommunerne yde gratis tandpleje til særlig socialt udsatte. Ordningen kaldes også social tandpleje.

Social tandpleje er en ordning målrettet til de mest socialt udsatte borgere. I henhold til Sundhedslovens § 134 a stk. 1, er kommunerne forpligtet til at yde vederlagsfri tandpleje til borgere, som opfylder alle af følgende kriterier:

• Har særlige sociale problemer, der gør, at borgeren er i målgruppen for tilbud som væresteder og herberger på grund af hjemløshed.
• Har særlige sociale problemer, der gør at borgeren ikke er i stand til at gå til almindelig tandlæge eller benytte en af de øvrige tandplejeordninger, fx specialtandpleje eller tilskud til tandlæge for kontanthjælpsmodtagere. Det kan fx være misbrug eller psykiske lidelser.
• Har et konkret og aktuelt behov for tandpleje, fx smerter i tænderne eller problemer med at tygge.

Den tandpleje, der kan ydes i ordningen, er akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje og der kan gives forebyggende råd og vejledning i fht. at vedligeholde behandlingen.

Administrationen vil udarbejde et udkast til en kvalitetsstandard for ordningen, der vil blive forelagt til politisk behandling, næste gang der forelægges en sag om kvalitetsstandarder på voksenområdet, forventet marts 2021.

Administrationen estimerer, at cirka 20-25 personer i Ringsted hører i målgruppen for ordningen, herunder nogle af beboerne i husvildeboligerne på Dagmarsgade og brugerne af Café Dagmar.

Kommunen har fået tildelt 369.000 kr. årligt i DUT-midler til ordningen. Midlerne estimeres af administrationen at svare til de løbende udgifter til udstyr, materialer og løn til tandplejens medarbejdere og til de opsøgende medarbejdere, der skal ledsage borgerne til behandling. Der forventes et udgiftsniveau på 15-20.000 pr. borger i gennemsnit, da målgruppen typisk vil have et efterslæb i deres tandbehandling og flere må forventes at have behov for proteser.

Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe i administrationen med deltagelse af bl.a. den kommunale tandpleje og Socialpsykiatrien. Arbejdsgruppen har håndteret de enkelte, konkrete borgersager, der har været siden loven trådte i kraft 1. juli 2020, og har set på forskellige modeller for løsning af opgaven.

I forhold til visitation fremgår det af lovgivningen, at der skal være let og hurtig adgang til social tandpleje og at opsøgende medarbejdere har en nøglerolle i at sikre, at borgere visiteres til ordningen. Visitation til socialtandpleje skal betragtes som en tværfaglig opgave i kommunen og består både af en vurdering af borgeren efter sociale kriterier og en tandfaglig vurdering af borgerens behov for behandling. I de første måneder af ordningen er der nu fastlagt en visitationsprocedure, hvor det opsøgende team i Socialpsykiatrien visiterer borgerne efter de sociale kriterier og den kommunale tandpleje foretager den tandfaglige vurdering af behandlingsbehovet. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål om vurderingen af de sociale kriterier, kan der hentes juridisk sparring i Social- og Sundhedscenter og Myndighedsenheden bistår, hvis der gives afslag og borgeren ønsker det skriftligt.

Efter lovgivningen kan selve tandpleje-opgaven løses på flere måder: Kommunen kan vælge at etablere tilbuddet i tilknytning til egne institutioner, hvor borgerne i forvejen har en tilknytning, tilbuddet kan etableres i en af de eksisterende kommunale tandplejeklinkker, eller der kan indgås aftale med en anden kommune, region eller med private klinikker. Det anbefales i lovgivningen, at tilbuddet placeres i nærhed til steder, hvor målgruppen i forvejen opholder sig.

Arbejdsgruppen har på den baggrund forholdt sig fordele og ulemper ved følgende muligheder:

Kan-bestemmelse

I den nye lovgivning er der også indført en kan-bestemmelse - § 134 a stk. 2 - om, at kommunen kan vælge at give vederlagsfri tandpleje til en bredere kreds af udsatte borgere. Det omfatter borgere, som har tandplejebehov og har sociale problemer, der gør at de ikke kan benytte andre tandplejeordninger, men de behøver ikke at være ramt af hjemløshed. Der er ikke givet DUT-midler til kan-bestemmelsen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet DUT-midlerne er indarbejdet i budgettet.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af de fordele og ulemper, der er listet ovenfor, at den bedste løsning er at yde social tandpleje på en af klinikkerne i den kommunale tandpleje.

Administrationen vurderer, at det vil være en god fremtidig løsning at placere den sociale tandpleje i en fælles klinik, såfremt dette ender med at bliver resultatet af arbejdet med en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted.

Indstilling

Direktionen indstiller,  

1. at social tandpleje i Ringsted udføres af den kommunale tandpleje på en af tandplejens klinikker.
2. at forslag til kvalitetsstandard for social tandpleje forelægges fagudvalg og Byråd i marts-april 2021.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2021

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-01-2021

Sagen udsættes, idet udvalget ønsker deltagelse af overtandlægen, før der kan tages stilling.

Sagen suppleres med oplysninger om muligheden for at benytte private aktører.

Fraværende:
Mazlum Øz (maoz) V

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20. januar 2021 er det nu planlagt, at overtandlægen samt leder af Socialpsykiatrien deltager under behandling af dette punkt på udvalgsmødet den 24. februar 2021.

I forhold til muligheden for at benytte private aktører til social tandpleje, har den kommunale tandpleje haft kontakt med to af de private klinikker i Ringsted for at få en pejling på, om private klinikker kunne være interesserede i at få opgaven. Den ene klinik vurderer ikke, de vil kunne rumme målgruppen. Den anden klinik kunne være interesseret, dog under forudsætning af stabilt fremmøde og at de kan få økonomisk sikkerhed ved at indføre samme procedure som ved tilskud til tandlæge for kontanthjælpsmodtagere. Her sender den private tandlægeklinik et behandlingsoverslag til kommunen, der vurderer og godkender behandlingsoverslaget, inden behandlingen sættes i gang.

Ud fra kendskabet til målgruppen for social tandpleje vurderer administrationen det vanskeligt at imødekomme et ønske om stabilt fremmøde. Administrationen vurderer derudover, at behandling hos en privat klinik kan medføre mindre smidige og mindre tilgængelige behandlingsforløb for borgerne, når behandlingen skal afklares og aftales mellem privatklinik og kommune, inden den kan gå i gang. En mulig fordel ved at forankre opgaven hos en privat klinik kunne dog være bedre dækning i ferieperioder.