Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Udvalget tilslutter sig deltagelse i det fagpolitiske forum.

Tina-Mia Eriksen og Henrik Kjær deltager for Ringsted Kommune.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Socialudvalget i Kalundborg Kommune har inviteret Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til at deltage i et fagpolitisk forum på psykiatriområdet. 

Beskrivelse af sagen

Socialudvalget i Kalundborg Kommune foreslår at etablere et tværkommunalt fagpolitisk forum på psykiatriområdet.

De inviterede til dette forum er udvalgsmedlemmer med det politiske ansvar for socialpsykiatrien i Holbæk, Odsherred, Ringsted, Sorø og Slagelse Kommuner samt tilsvarende i Region Sjælland.

Formålet med det fagpolitiske forum er at have et uformelt forum for politiske drøftelser om udfordringer og løsninger i relation til sammenhængen mellem social- og sundhedsområdet inden for psykiatrien.

Vedhæftet er invitation og udkast til kommissorium. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer har også fået dette sendt pr. mail den 25. maj 2021.

Invitationen vedrører i første omgang et digitalt opstartsmøde den 9. juni. Administrationen har dog meldt tilbage, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget først kan give en tilbagemelding efter udvalgsmødet den 16. juni.

I kommissoriet lægges op til, at der deltager 1-2 udvalgsmedlemmer fra hver kommune og at der holdes to møder om året. 

Kalundborg Kommune planlægger efter at holde det første møde i det fagpolitiske forum den 22. juni kl. 17.00 - 20.00 på Kalundborg Rådhus. 

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er op til udvalgsmedlemmerne at bedømme nytteværdien i at deltage i et forum for uformelle politiske drøftelser på psykiatriområdet.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særskilte konsekvenser for borgere med handicap. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget beslutter om de vil indgå i det foreslåede samarbejde og i givet fald hvilke udvalgsmedlemmer, der deltager.

Supplerende sagsfremstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16. juni 2021

Kalundborg Kommune har ændret datoer, og en ny version af invitationen er vedhæftet i stedet for den oprindelige invitation. 

Der inviteres nu til digitalt opstartsmøde den 22. juni kl. 17.00-19.00, mens det første møde i det fagpolitiske forum forventes at blive i slutningen af august eller starten af september. 

Beslutning

Udvalget ønsker en sag om udviklingsmulighederne i Bengerds Huse.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Britta Nielsen og Tina-Mia Eriksen har brugt initiativretten og ønsker en sag på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde. 

Beskrivelse af sagen

Britta Nielsen og Tina-Mia Eriksen ønsker, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Handicaprådets opfordring til at få igangsat en afdækning af udviklingsmulighederne i Bengerds Huse, herunder tilbuddets aktiviteter for bl.a. den yngre beboergruppe

Baggrunden for denne opfordring fra Handicaprådet er bl.a., at der opleves et gab mellem beboerne og de pårørendes forventninger til aktiviteter og så det, som botilbuddet har ressourcer til at tilbyde - især i forhold til at yde personaledækning til individuelle aktiviteter.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Ingen

Konsekvenser for handicapområdet

Ikke belyst

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ved Byrådets behandling af sagen om delegationsplanen den 11. juni 2018 er det besluttet, at der udarbejdes en halvårlig orientering til fagudvalget, som giver overblik over alle årets puljeaktiviteter med ekstern finansiering, herunder også effekter, evalueringer, m.v. når disse foreligger. Orientering om puljeaktiviteter med ekstern finansiering forelægges i juni og i december måned.

Beskrivelse af sagen

Overblikslisten for 1. halvår 2021 omfatter 3 projekter finansieret af eksterne puljemidler.

Kriteriet for at optage en pulje på den halvårlige oversigt er, at puljen er ansøgt under en central puljer, hvor der ved tilsagn stilles centrale krav til registrering, metode- og måludvikling og til at implementere indsatser, som medvirker til gennemførelse af den fastsatte centrale politik på beskæftigelsesområdet.

Status er opdateret pr. juni 2021 og er vedhæftet i bilag.

Oversigten omfatter aktuelt 3 projekter:

 Projekt 'Bedre indsats i Ressourceforløb':

Projektet har til formål at forankre en metode til at arbejde mere målrettet og inddragende med den virksomhedsrettede indsats og forventes at give en bedre indsats over for borgere i målgruppen, men vil ikke indebære et øget udgiftsniveau. Projektperioden er dec. 2019 til december 2021.

Projektet tilbyder en tværgående indsats efter en Step-up model for de borgere, som kunne nyde godt af vejledning i forhold til f.eks. sundheds, misbrug eller andet, eller måske en indsats fra Social- og sundhedsområdet. Step-up modellen indebærer, at indsatsen intensiveres efterhånden som borgerens ressourcer er styrket gennem indsatsen. Der har været afholdt 2 Step-up møder med deltagelse af borgeren, socialområdet, sundhedsområdet og i nogle tilfælde borgerens egen læge/sundhedskoordinatoren fra Klinisk Funktion. I møderne er borgerne blevet vejledt om indsatser, som kunne gavne i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. 

Projektets aktiviteter på det virksomhedsrettede område har været påvirket af corona-restriktioner, og STAR har åbnet mulighed for forlængelse af projektperioden frem til juni 2022. Det vurderes, at der er tilstrækkeligt med projektmidler til rådighed, til at Kommunen kan benytte sig af vis n forlængelse, dog max. inden for den tilgængelige bevillingsramme for projektet.

Projekt 'Implementering af LAB III

Puljens formål er at støtte kompetenceudvikling hos ledere og medarbejdere ift. implementeringen af den forenklede beskæftigelsesindsats. Projektperioden er fra december 2020 til december 2021. Metoden er at sagsbehandlerne via opbygning af en tillidsbaseret relation kan øge understøtningen af borgeren, og styrke borgerens kompetencer ift. arbejdsmarkedet gennem en opsøgende indsats. Indsatsen omfatter alle målgrupper. Projektaktiviteterne består af ledelsesseminarer med metodeudvikling og planlægning, samt kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere i jobcentret. Aktiviteterne indgår i arbejdet med at løfte kvaliteten i kontakten med borgerne den aktive beskæftigelsesrettede indsats og bidrager til at skabe fokus på målet om en værdig sagsbehandling.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

De eksterne puljemidler udmøntes som led i den centrale styring af kommunernes beskæftigelsesindsats.

Midlerne supplerer den statslige finansiering til kommunerne og er afgørende for kommunernes indsats over for virksomheder, såvel som for borgerne og for medarbejderne i kommunen. Puljemidlerne bidrager med ekstra ressourcer, som gør det muligt at iværksætte og udvikle særlige indsatser over for målgrupper med specifikke og aktuelle behov, både ift. lokale udfordringer og ift. de fastsatte centrale mål for beskæftigelsesindsatsen, samt tilføre nye kompetencer til medarbejderne.

De nye metoder, som implementeres via de ekstra puljefinansierede projekter, bidrager således til en løbende opkvalificering og metodeudvikling af beskæftigelsesindsatsen, hvilket yderligere medvirker til at styrke indsatsen til gavn for borgerne, også på længere sigt.

Konsekvenser for handicapområdet:

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for borgere med handicap. Dog vil projekternes målgrupper omfatte borgere med handicaps, som dermed også vil opnå et særligt fokus på deres individuelle behov og kompetencer i de enkelte projektforløb.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales godkendt.