Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

Indledning

Hensigtserklæring i budget 2021 beskriver, et ønske om større politisk inddragelse, i udmøntning af forebyggelsespuljen. Denne sag fremlægger, et forslag til en proces- og tidsplan, til beslutning.

Beskrivelse af sagen

I budget 2021 var der følgende hensigtserklæring: Den eksisterende forebyggelsespulje skal anvendes mere målrettet i forhold til politisk udpegede områder. Der forelægges primo 2021 en sag med status på de igangværende indsatser, og forslag til hvordan forebyggelsespuljen
skal anvendes fremover.

Formålet med forebyggelsespuljen er, at understøtte borgernes sundhed i bred forstand.

Kommunens forpligtelse jf. Sundhedslovens §119 vedr. forebyggelse og sundhedsfremme er:

”Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2."

§119 beskriver ikke konkret, hvordan denne opgave skal løftes og hvilke tilbud der skal prioriteres i kommunerne. For at gøre det nemmere for kommunerne, at planlægge og prioriterer forebyggelsesområdet, udgav Sundhedsstyrelsen i 2018 11 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne er faglige anbefalinger til sundhedsfremme og forebyggelse, der er baseret på nyeste viden. Forebyggelsespakkerne består af følgende temaer: Alkohol; Fysisk aktivitet; Hygiejne; Indeklima i skoler; Mad & måltider; Mental sundhed; Overvægt; Seksuel sundhed; Solbeskyttelse; Stoffer; Tobak.

Jf. Sundhedsstyrelsen, er alle forebyggelsespakkerne vigtige og bør prioriteres i kommunal sundhedsfremme og forebyggelse. Hvis der er behov for at prioritere, tegner der sig et billede af, at det er fordelagtigt at starte med følgende forebyggelsespakker:

1. Tobak
2. Fysisk aktivitet
3. Mental sundhed
4. Alkohol
5. Overvægt
6. Mad & måltider
7. Stoffer

Årsagen til rækkefølgen er, at de prioriterede temaer har størst betydning for:

• Dødelighed
• Sygelighed, trivsel og funktionsniveau
• Flest indlæggelser
• Størst træk på kommunale ydelser, som fx førtidspension eller sygedagpenge
• Bidrager mest til den sociale ulighed i sundhed (forstået som ulighed i dødelighed, tab af gode leveår og indlæggelser)
• Antal i befolkningen, der er berørt af en given faktor og alvorligheden af konsekvenserne heraf

De anbefalede indsatser, under de enkelte temaer i de 11 forebyggelsespakker, bliver af Sundhedsstyrelsen beskrevet i grundniveau (G) og udviklingsniveau (U). Indsatser på grundniveau, kan oftest implementeres inden for den eksisterende kommunale opgaveløsning. Kommunerne har ofte en naturlig adgang til målgruppen og arenaer i indsatser på grundniveau. Omvendt har kommunerne, typisk færre erfaringer med indsatser på udviklingsniveau og der vil typisk være brug for udvikling for at løfte anbefalingerne. Udviklingsindsatserne kan prioriteres, hvis der er særlig politisk interesse for det.

Der har i Ringsted Kommune primært været arbejdet med grundniveauerne, men der er også indsatser på udviklingsniveau.

Ud over forebyggelsespakkerne, har Sundhedsaftalen for Region Sjælland 2019-2023 også mål og fokusområder for udvikling af det danske sundhedsvæsen, der taler ind i forebyggelsesdagsorden. Målene tager bl.a. afsæt i de nationale kvalitetsmål. Sundhedsaftalen fokuserer på tre af de otte mål, som kan lykkes via et velfungerende samarbejde på tværs af sektorerne:

• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter
• Flere sunde leveår

Desuden er der i Sundhedsaftalen fire fælles kommunale-regionale mål, der er udarbejdet på baggrund af de udfordringer der ses i Region Sjælland herunder:

• Fælles om borgerens livsudfordringer
• Tryghed og mestring i eget hjem
• Effektiv forebyggelse – sunde borgere
• Mental sundhed og psykisk trivsel

Sundhedsaftalen har desuden et særligt fokus på følgende grupper, som Region Sjælland er særligt udfordret af, da der ses en stigning af målgrupperne indenfor:

• Sårbare ældre
• Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme
• Voksne med psykisk sygdom
• Børn og unge med trivselsudfordringer

Ud over ovenstående på forebyggelsesområdet, har Sundhedsstyrelsen i 2016 udgivet anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud, til borgere med kronisk sygdom. Disse omfatter anbefalinger til kommunale tilbud vedrørende sygdomsmestring, rygeafvænning, fysisk træning, ernæring og alkoholrådgivning.

Disse anbefalinger sammen med Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakker (2018), samt Sundhedsaftalen med Region Sjælland (2019), byder at vi i Ringsted Kommune tilbyder rehabiliterende indsatser for forskellige borgere med kronisk sygdom i form af fx: fysisk aktivitet; sygdomsmestring; diagnosespecifik vejledning. 

For at sikre, at administrationen udarbejder projektforslag med afsæt i politisk udpegede områder, foreslås at udviklingen af ny udviklingsplan rammesættes ved at udpege fx:

• Temaer
• Særlige forebyggelsespuljer
• Konkrete projekter

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere fastsat rammerne for udmøntningen, ved at pege på, hvilke forebyggelsespakker og/eller målgrupper der skal arbejdes med. Herefter er Sundhedsnetværket, der er et administrativt netværk af fagprofessionelle, kommet med forslag til konkrete aktiviteter og projekter, som efterfølgende er godkendt i Byrådet. De enkelte centre er selv ansvarlige for udmøntning, gennemførelse og afrapportering til Sundhedsnetværket for de projekter, som de får penge til.

Forebyggelsespuljen budget for 2022:

Med budget 2016, blev der afsat årligt 547.686 kr. til forebyggelsespuljen og udmøntet to år ad gangen. I sommeren 2020, blev puljen opskrevet med 10.979 kr. vedr. bycykler. Den 9. marts besluttede byrådet at resterende midler fra 2020-2021 (ca. 200.000) skulle blive i puljen til senere udmøntning. Den 10.5.21 besluttede Byrådet endvidere at mindreforbruget fra delprojekt i 2020-2021 nr 3,4, og 5 tilbageføres til forebyggelsespuljen (ca. 40.000). Den budgetterede pulje for 2022 udgør derfor potentielt ca. 798.665 kr.

Hvad er der tidligere besluttet af områder for forebyggelsespuljen i Byrådet?:

• I 2018 og 2019 udmøntes forebyggelsespuljen i følgende fire indsatser:
1. Unge og stress
2. Ind med mad og ud med røg
3. Cykling for livet
4. Udvikling af tværgående cykelprojekt.

• I 2020 og 2021 udmøntes forebyggelsespuljen ved et tværgående cykelprojekt "Vi cykler i Ringsted". Det består af 11 delprojekter, der alle understøtter forebyggelsespakkerne om Metal sundhed og Fysisk aktivitet. Herudover er "Ind med mad og ud med røg" fortsat fra 2018-2019. 

Forslag til proces- og tidplan:

Juni: Proces- og tidsplan godkendes

August: Temamøde i SAMU om formål med forebyggelsespuljen og mulige indsatsområder/fokuspunkter

September: Opsamling i SAMU og forslag til politiske indsatsområder/fokuspunkter

Oktober: Forslag til indsatsområder og fokuspunkter forelægges i fagudvalg og Byråd

November: Sundhedsnetværket udarbejder forslag til indsatser inden for de fastsatte indsatsområder

December: Sundhedsnetværkets forslag behandles i fagudvalg og Byråd

Primo 2022: Aktiviteter igangsættes.

Inddragelse og høring

Ingen

Bevillingsmæssige konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den beskrevne proces- og tidsplan kan understøtte mulighed for en høj grad af politisk involvering i udmøntning af forebyggelsespuljen for 2022-23.

Konsekvenser for handicapområdet

Det vurderes ikke, at være yderligere konsekvenser for handicaprådet.

Indstilling

Direktionen indstiller at proces- og tidsplanen godkendes.

Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal være indgået og indsendt til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest den 1. juli 2021.

Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne i regionen koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet.

Med sagen fremlægges den første regionale rammeaftale i Ringsted Kommune til behandling.

Beskrivelse af sagen

Det følger af bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at rammeaftalen skal beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen samt den forventede udvikling - herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen skal ligeledes kortlægge mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen f.eks. fælles udbudsrunder.

Herudover har udlændige- og integrationsmisteren i efteråret 2020 fastsat tre temaer, som skal indgå i rammeaftalen. (se evt. vedlagte ministerudmelding). Temaerne er: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse, det pædagogiske tilsyn samt udbud af danskuddannelse. Se Bilag.

Rammeaftalen er udarbejdet på basis af en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og drøftelser i den tværkommunale styregruppe for Jobforum. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der allerede er et ret omfattende samarbejde på tværs af kommunerne om danskuddannelse i KKR Sjælland – herunder om tilsyn og fælles udbud eller samarbejde mellem kommuner om brug af kommunale tilbud. Hertil kommer, at kommunerne i KKR Sjælland i den forløbne valgperiode er rykket tættere sammen om samarbejde på området.  

KKR Sjælland har drøftet sagen den 21. april 2021 og godkendt rammeaftalen. KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne i Region Sjælland at tilslutte sig rammeaftalen. Se Bilag.

I forhold til de tre ministertemaer ser kommunerne muligheder for fremadrettet at afsøge yderligere tværkommunalt samarbejde om to af temaerne: virksomhedsrettet danskuddannelse og det pædagogiske tilsyn.

I aftalen lægges op til, at kommunerne via det tværkommunale samarbejdsforum Jobforum i 2021/22 afsøger mulighederne for konkrete samarbejder om virksomhedsrettede/brancherettede forløb.

Det fremgår af oplægget til rammeaftalen i KKR, at kommunerne generelt ikke oplever udfordringer med at gennemføre det pædagogiske tilsyn, og der beskrives et udbygget samarbejde på tværs i regionen og nationalt. Samtidig ser man generelt muligheder for yderligere samarbejder i de strukturer, der er etableret med indgangen til 2021. Der lægges op til, at kommunerne via Jobforum i 2021/22 afsøger, om der er yderligere mulige tværkommunale samarbejdsfelter på tilsynsområdet f.eks. i form af videndeling.

Den overvejende del af kommunerne samarbejder med en eller flere kommuner om danskuddannelsestilbuddet - enten via kommunale tilbud eller ved, at flere kommuner er gået sammen om fælles udbud i forhold til privat udbyder. En stor del af kommunerne i Sjællandsregionen har i 2020 netop været igennem overvejelser om danskuddannelsestilbuddet enten i forhold til hjemtagning eller samarbejde om udbud. Herved er samarbejdsmulighederne netop blevet afsøgt.

Herudover peges der i Rammeaftalen på to yderligere temaer, hvor der lægges op til at drøfte og afsøge samarbejdsmuligheder. Det drejer sig om ”Kursister med særlige behov” og ”Digital undervisning”.

Ringsted Kommune har netop i 2020 initieret et udbudssamarbejde med Roskilde, Sorø og Holbæk kommuner, som er mundet ud i et samarbejde mellem i alt 7 kommuner i Region Sjælland for perioden 2021-2024. Dette samarbejde omfatter en fælles leverandør af danskuddannelse, med 3 undervisningssteder i henholdsvis Roskilde, Holbæk of Ringsted, et fælles tilsyn på det pædagogiske område, samt et særligt samarbejde omkring kursister med særlige behov, unge og højtuddannede samt muligheden for at indgå i tværkommunalt virksomhedsrettet samarbejde omkring flygtninge i danskuddannelse.

Inddragelse og høring

Orientering til Integrationsrådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at en regional rammeaftale vil bidrage til at styrke det fremtidige tværkommunale samarbejde omkring danskuddannelse for voksne udlændinge, hvilket vil fremme muligheden for indgåelse af kontrakter om danskuddannelse med en høj faglig kvalitet til fordelagtige priser, samt styrke mulighederne for at give tilbud om forløb til kursister med særlige faglige eller sociale behov.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Ringsted Kommune tilslutter sig rammeaftalen om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge senest den 30. juni 2021.
2. at Integrationsrådet modtager sagen til orientering.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Boligselskabet Postfunktionærernes Andelsboligforening er ved at bygge almene familieboliger i Ringsted Kommune, og der skal derfor indgås en aftale om boliganvisning mellem kommunen og boligselskabet.  

Beskrivelse af sagen

Boligselskabet Postfunktionærernes Andelsboligforening er ved at bygge 31 almene familieboliger i Nordrup. Den kommende boligafdeling kaldes ”Æblehaven” og bliver etplansbebyggelse med 9 stk. 2-rumsboliger, 17 stk. 3-rums boliger og 5 stk. 4-rums boliger.

Det er de første almene boliger, som boligselskabet opfører i Ringsted Kommune. Der skal i den anledning indgås en aftale om behovsbestemt boliganvisning mellem Ringsted Kommune og boligselskabet.

Vedhæftet er et forslag til en anvisningsaftale. Der er taget udgangspunkt i de anvisningsaftaler, som Ringsted Kommune har med fire andre almene boligselskaber.

I forslaget til aftale får kommunen anvisningsret til hver fjerde bolig efter de boligsociale kriterier. Dette aftales i henhold til almenboliglovens § 59, hvor der står, at boligselskabet skal stille hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen, hvis kommunen (kommunalbestyrelsen) ønsker det, til at løse påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Kommunen har borgere på venteliste til boliger anvist efter de boligsociale kriterier.

Efter almenboliglovens § 60 kan boligselskabet og kommunen derudover aftale, at øvrige ledige boliger kan udlejes efter særlige kriterier (boligpolitiske kriterier). I forslaget til aftale med Postfunktionærernes Andelsboligforening benyttes denne bestemmelse, som også er anvendt i anvisningsaftalerne med de fire andre boligselskaber. Formålet er at sikre en balanceret beboersammensætning.  

Der lægges i aftalen op til boligpolitiske kriterier, der ligner kriterierne i flere af de andre aftaler. Alle aftaler er dog lidt forskellige i sine kriterier og formuleringer ud fra hvad boligselskabet og kommunen opnår enighed om. Administrationen har i dialogen med boligselskabet foreslået kriterier, der også anvendes i de øvrige anvisningsaftaler og som indebærer, at en andel af boliger anvises til borgere med fuldtidsansættelse i en virksomhed i Ringsted Kommune, som ønsker at flytte til kommunen, og til borgere fra Ringsted i folkepensionsalderen, som ønsker at flytte i en bolig, som er mere egnet som en ramme om et liv som ældre. Postfunktionærernes Andelsboligforening har dertil ønsket et generelt kriterium om fuldtidsarbejde. På den baggrund er opstillet tre boligpolitiske kriterier i forslaget til anvisningsaftale (her i en lidt forkortet version):

1. Personer/familier, der har arbejde i en virksomhed beliggende i Ringsted Kommune, og som ønsker at flytte til kommunen.
2. Personer/familier, hvor én eller flere i husstanden er i folkepensionsalderen og søger anden bolig i Ringsted Kommune.
3. Personer/familier, der har fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

I forslaget til anvisningsaftale er kriterierne opstillet i prioriteret rækkefølge, og de boligpolitiske kriterier vil blive anvendt ved minimum hver ottende ledige bolig.

I forhold til periode for anvisningsaftalen foreslås det at indgå en aftale, der løber frem til slutningen af 2022, så aftalen kan følge samme kadence som de øvrige anvisningsaftaler, der skal fornys igen i 2023.

Boligselskabet forventer, at indflytning sker omkring 1. februar 2022. Kommunen vil få anvisningsret til hver fjerde bolig efter de boligsociale kriterier ved indflytning. Dog forventes 4-rumsboligerne ikke at være relevante for borgere på den boligsociale venteliste, og det reelle antal boliger til anvisning ved indflytning forventes derfor at blive ca. 4-6 boliger.

Inddragelse og høring

Ingen. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den foreslåede aftale om behovsbestemt boliganvisning både tilgodeser borgere med sociale udfordringer og ressourcestærke borgere, hvilket kan medvirke til en alsidig beboersammensætning i den nye boligafdeling i Nordrup.

Konsekvenser for handicapområdet

Anvisningsaftalen med kan få positive konsekvenser for borgere med handicap, da nogle af de nyopførte boliger i Nordrup forventes at kunne anvises som handicapegnede boliger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udkastet til anvisningsaftale godkendes.

Taget til efterretning.

Indledning

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Antallet af borgere på offentlig forsørgelse er en væsentlig indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. Der orienteres 3 gange årligt om den aktuelle udvikling på forsørgelsesydelser, på baggrund af tal offentliggjort af Danmarks Statistik og af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Beskrivelse af sagen

Bruttoledighed

Ledighedsstatistikken belyser månedligt den ledighed, der er registreret i a-kasserne og i de offentlige jobcentre og omfatter personer, der modtager dagpenge og jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud. Ledigheden opgøres som bruttoledighed, som er det officielle ledighedsbegreb, der opgøres i fuldtidspersoner (dvs. hvis en person inden for et år har modtaget fx arbejdsløshedsdagpenge svarende til 26 uger, vil personen tælle som en halv fuldtidsperson).

Udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed for Ringsted viser en bruttoledighed på 3,7 pct. for marts 2021, hvilket er en stigning på 0,2 pct.-point siden marts 2020, mens hele landet under et ligger på 4,5 pct. og landsdelen Vest- og Sydsjælland ligger på 4,3 pct. Ringsted fastholder et relativt lavt gennemsnitligt ledighedsniveau ift. både regionen og landet, men nu slår Corona situationen for alvor igennem i tallene. Der er dog i forbindelse med den seneste genåbning af landet klare tegn på bedring, der er godt gang i arbejdsmarkedet og antallet af forsikrede ledige er begyndt at falde. Se tabel 1 nedenfor:

Tabel 1: Sæsonkorrigeret bruttoledighed, marts 2020 – marts 2021

Kilde: www.statistikbanken.dk, AUS08

Bilag 1 viser udviklingen i antal ydelsesmodtagere på de respektive ydelser både i absolutte tal og målt procentuelt i forhold til arbejdsstyrken. I den videre gennemgang henvises der derfor til bilag 1, tabel 2.

Udvikling i kontanthjælp

I Ringsted er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet i det seneste år, det er faldet lidt mere end på landsplan. Det seneste år er antallet af borgere faldet fra 419 i marts 2020, til 374 i marts 2021. Det svarer til et absolut fald i antal i Ringsted på 10,7 pct., mens faldet på landsplan kun udgjorde 8,0 pct. Målt relativt i procent af arbejdsstyrken, så udgjorde andelen af kontant-hjælpsmodtagere 2,1 pct. i marts 2021 i Ringsted, mens andelen på landsplan lå på 2,2 pct. (Se Tabel 2 med oversigt over de offentlige forsørgelsesydelser i bilag 1.)

Udvikling på uddannelseshjælp.

I Ringsted er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere faldet, også her er det faldet mere end på landsplan. Det seneste år er antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i Ringsted faldet fra 219 i marts 2020 til 208 i marts 2021. Det svarer til et absolut fald i Ringsted på 5,0 pct., mens det på landsplan faldt med 4,1 pct. Målt relativt i procent af arbejdsstyrken så udgjorde modtagerene af uddannelseshjælp i Ringsted uændret fra 2,1 pct. både i marts 2020 og i marts 2021. På landsplan udgjorde de ligeledes 1,2 pct. både i marts 2020 og i marts 2021.

Udvikling på Integrationsydelse, (Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, samt overgangsydelse).

For Integrationsydelse er der en klar faldende tendens på landsplan, mens antallet i Ringsted stort set er uændret. Antallet af borgere på integrationsydelse steg i Ringsted fra 48 i marts 2020 til 49 i marts 2021. Ser man på hele landet, så faldt antallet med 11,4 pct. Målt i forhold til arbejdsstyrken størrelse, så udgjorde modtagere af integrationsydelse i Ringsted 0,3 pct. både i marts 2020 og i marts 2021. På landsplan udgjorde denne andel 0,4 pct. både i marts 2020 og i marts 2021.

Udvikling i Sygedagpenge

Data for sygedagpengeområdet er midlertidigt ikke tilgængelige, da alle kommuner er overgået til et nyt IT-system KSD. Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, STAR, kan endnu ikke trække data herfra.

Udvikling i jobafklaring

Borgere på jobafklaring kommer/visiteres fra sygedagpenge. På grund af COVID-19 situationen og den midlertidige lovgivning på sygedagpengeområdet, kan borgere ikke visiteres videre til jobaf-klaringsforløb, men forbliver på sygedagpenge. Derfor ses et fald i antallet i jobafklaring både i Ringsted og på landsplan. I Ringsted faldt antallet fra 162 i marts 2020 til 78 i marts 2021, svarende til et fald på 51,9 pct. Målt relativt i forhold til arbejdsstyrkens størrelse, så udgjorde de 0,9 pct. i marts 2020 og faldt til 0,4 pct. i marts 2021, mens de tilsvarende andele på landsplan udgjorde 0,8 pct. i marts 2020 og 0,4 i marts 2021.

Udvikling i Fleksjob og ledighedsydelse

For fleksjob er der en stigning i antal både i Ringsted og på landsplan. I Ringsted steg antallet fra 409 i marts 2020 til 433 i november 2020, svarende til en stigning på 5,9 pct. På landsplan steg antallet i fleksjob med 3,2 pct. i samme periode. Målt relativt i forhold til arbejdsstyrkens størrelse, så fylder fleksjobberne lidt mindre i Ringsted end på landsplan. I Ringsted udgjorde de 2,3 pct. i marts 2020 og steg til 2,5 pct. i marts 2021, mens de tilsvarende andele på landsplan udgjorde 2,9 pct. i marts 2020 som steg til 3,0 pct. i marts 2021. De borgere som er visiteret til et fleksjob, men endnu ikke påbegyndt et fleksjob modtager ledighedsydelse. For modtagere af ledighedsydelse steg antallet i Ringsted fra 103 i marts 2020 til 106 i marts 2021. Det svarer til en stigning på 2,9 pct. i Ringsted, mens de tilsvarende tal på landsplan faldt med 1,9 pct. Målt relativt i forhold til arbejdsstyrken så fylder ledighedsydelse uændret 0,6 pct. i Ringsted, mens andelen på landsplan ligeledes udgjorde 0,6 pct. både i marts 2020 og i marts 2021.

Udvikling i Førtidspension

Også for førtidspension er der en stigning både i Ringsted og på landsplan. I Ringsted steg antallet fra 1.337 i marts 2020 til 1.406 i marts 2021, svarende til en stigning på 5,2 pct. På landsplan steg antallet i førtidspension med 3,5 pct. i samme periode. Målt relativt i forhold til arbejdsstyrkens størrelse, så fylder førtidspension i Ringsted 8,0 pct. i marts 2021 mens førtidspension på landsplan fylder 7,8 pct. i marts 2021.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Overordnet for alle ydelsesområder, så betyder den aktuelle situation med COVID-19 og midlertidig lovgivning, at det er vanskeligt aktivt at påvirke ledighedsomfang og antallet af borgere på ydelserne. COVID-19 situationen vil ikke vare evigt, men det vides ikke hvornår situationen på arbejdsmarkedet ”normaliseres”, ligesom det er uvist præcis hvilke økonomiske spor coronakrisen vil sætte på erhvervslivet i Ringsted og på landsplan og dermed de fremtidige vækst- og beskæftigelsesmuligheder.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.