Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

x

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der træffes beslutning om en plan for møder i Skoleforum i de kommende to skoleår.

Beskrivelse af sagen

Med baggrund i de nye skolepolitiske mål, som forventes endeligt vedtaget af Byrådet i juni 2021, forelægges i denne sag en plan for Skoleforum-møder for de kommende to skoleår.

Mødernes formål er at sikre en åben og kontinuerlig dialog mellem folkeskolens aktører om resultater, erfaringer og barrierer i udviklingsarbejdet frem mod realiseringen af de nye mål for Folkeskolen 2021-2023. Dialogen foregår ved Skoleforum-møder, hvor alle folkeskolens aktører samt hele Byrådet er inviteret.

Over de kommende to skoleår foreslås 8 møder afholdt, hvor hvert af de fem mål vil blive drøftet ved et selvstændigt Skoleforum. Derudover vil der således være mulighed for at tage  andre temaer op ved et Skoleforum-møde. Det enkelte Skoleforum tilrettelægges i en planlægningsgruppe bestående af repræsentanter fra skolebestyrelser, faglige organisationer og skoleledere.

Følgende plan foreslås for skoleårene 2021/2022 og 2022/2023:

Dato

Tema

28.09.2021

De nye skolepolitiske mål 2021-2023 og skolernes virksomhedsstrategier

07.12.2021

Skolernes arbejde med mål 2: Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger. 

10.02.2022

Skolernes arbejde med mål 5: Kvaliteten af SFO i Ringsted Kommune styrkes og samarbejdet mellem skole og SFO styrkes vedvarende. 

12.05.2022

Temadrøftelse – emne endnu ikke fastlagt

22.09.2022

Skolernes arbejde med mål 1: Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, social og personlige forudsætninger.

08.12.2022

Skolernes arbejde med mål 3: Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes vedvarende. 

09.02.2023

Skolernes arbejde med mål 4: Det pædagogiske personales arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende inkl. samarbejdet med tværsektorielle samarbejdsparter.

11.05.2023

Temadrøftelse – emne endnu ikke fastlagt

 

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at den foreslåede mødeplan for Skoleforum i 2021-2023 skaber en god ramme for formålet om en åben og kontinuerlig dialog mellem folkeskolens aktører om resultater, erfaringer og barrierer i udviklingsarbejdet med folkeskolens udvikling i Ringsted Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den foreslåede plan for Skoleforum 2021-2023 godkendes.

Beslutning

Ad. 1. Taget til efterretning

Ad.2.  Anbefales godkendt

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Med denne sag fremlægges en effektevaluering af MiLife som er et nyt tilbud til unge, som har mistet motivation for egen udvikling og skolegang. Evalueringen er foretaget af UngRingsted med sparring fra Skolecentret. Evalueringsrapporten er vedlagt sagen som bilag 1.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog i september 2019, at MiLife skulle erstatte den tidligere erhvervsklasse og med start i januar 2020. I forbindelse med fremlæggelse af en midtvejsevaluering af MiLife besluttede Byrådet 24. juni 2020, at der medio 2021 skulle udarbejdes en effektevaluering af projektet.

MiLife konceptet anvendes i dag i flere kommuner landet over bl.a. Næstved, Svendborg, Jammerbugt, Odense m.fl. Evalueringer fra kommunerne viser generelt, at MiLife har en positiv effekt for de unge, der har deltaget i forskellige forløb.

Hvad er MiLife

MiLife er et evidensbaseret læringskoncept, som tager udgangspunkt i personlige og sociale kompetencer. MiLife er baseret på den nyeste forskning, der viser, at den bedste læring sker i forbindelse med højt selvværd, høj involvering, positiv energi, fysiske aktiviteter, støttende relationer samt med indhold og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde.

Målgruppen er kendetegnet ved unge, der har mistet motivationen og drivkraften ift. egen udvikling og viser begyndende tegn på skoletræthed og måske skolevægring, unge, der er uden for fællesskabet og ikke deltager fagligt/socialt eller unge, som har faglige udfordringer, der kan få konsekvenser for fremtidig uddannelse.

I MiLife arbejdes bl.a. med personlige-, sociale- og faglige forløb med henblik på at give de unge kompetencer som kan hjælpe dem videre, men også kropssprog, kommunikation, samarbejde, bevægelse og selvværd er væsentlige elemeter i forløbet.

Der samarbejdes tæt mellem skole, forældre og UngRingsted bl.a. gennem individuelle handleplaner og overleveringsmøder.

Afviklede forløb

UngRingsted har indtil videre afviklet 3 forløb, og er pt. i gang med det 4. forløb. Fælles for dem alle er, at de på hver deres måde alle har været påvirket af covid19. Dette har haft stor betydning for afviklingen af forløbene. Forløbene har været afviklet i en anden form end planlagt og ofte ud fra mere begrænsede muligheder pga. forskellige restriktioner der er blevet indført i forbindelse covid-19.

Forløb 1

Forarbejde og holdopstarten blev gennemført (8 uger), efterværnet (3 uger) blev stærkt reduceret pga. covid-19. Der blev gennemført interviews af de unge, forældre og lærere efter forløb 1, jf. udsagnene i bilag 1.

Forløb 2

MiLife blev ramt af første nedlukning grundet covid19. Selve forløbet blev aflyst, hvorfor forløb 2 heller ikke blev evalueret selvstændigt. UngRingsted valgte at tilbyde ”MiLife Coronastøtte” som et alternativ til det aflyste forløb, hvor de unge blev samlet under corona-venlige vilkår tre gange om ugen med fokus på at støtte de unge i det faglige i perioden med nedlukning.

Forløb 3

I forbindelse med forløb 3 blev der ændret i strukturen for selve afviklingen. Man reducerede i antal uger (fra 11 til 9), og skruede samtidig op for flere intensive forløb. Samtidig har forløb 3 været det forløb der har været mindst påvirket af covid 19.

Forløb 3 er blevet evalueret gennem interviews med de unge og lærerne, jf. udsagnene i bilag 1, og gennem spørgeskemaundersøgelser. Fælles for undersøgelserne er, at de forholder sig positivt til MiLife.

Spørgeskemaundersøgelsen som bestod af 27 spørgsmål til forældre og 34 til de unge, opdelt i 6 overordnede temaer, skulle besvares både før og efter gennemført forløb. Besvarelserne viste, at der var en positiv forventning til forløbet hos både forældre og unge før deltagelse i MiLife. Efter forløbet kan konstateres en endnu større grad af tilfredshed hos både forældre og unge indenfor alle de 6 overordnede temaer i spørgeskemaet, jf. bilag 1. UngRingsted konkluderer ud fra undersøgelserne, at de unge i højere grad lærer at indgå i positive fællesskaber, er i god udvikling med deres sociale- og personlige kompetencer samt har større mod til faglige udfordringer.

Forløb 4

Pga. øget efterspørgsel blandt de unge var det planen, at der skulle have været oprettet to hold. Forløbet har været påvirket af restriktioner og nedlukning pga. covid-19, hvorfor struktur og varighed igen er blevet anderledes end planlagt herunder, at der kun blev oprettet ét hold. Forløb 4 forventes færdigafviklet i uge 20, hvorfor forløbet ikke indgår i evalueringen.

Herudover har UngRingsted udviklet yderligere tilbud til de unge deltagere: 1) MiLife Klub, som er en klub for deltagere og unge der har deltaget i MiLife, hvor de kan mødes i fritiden og hvor de tilbydes fællesskaber, herunder muligheden for at benytte sig af ungdomsskolens øvrige tilbud. 2) MiLife Roadmap, som er en overbygning på det ”normale” MiLife. Et målrettet og intensivt tilbud til de unge der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, hvor en MiLife-koordinator og en SSP-konsulent arbejder med de unge med henblik på at gøre dem uddannelsesparate.

Vurdering af MiLifes effekter efter år 1

I forhold til at opfylde de opstillede formål for MiLife (jf. bilag 1), er det UngRingsteds vurdering, at forløbene har været med til, at de deltagende unge i høj grad har bevaret eller genfundet deres trivsel og motivation ift. deres skolegang og videre uddannelse.

Det bliver bl.a. beskrevet under formål i evalueringen, at MiLife skal ’arbejde forebyggende i forhold til skoletrætte unge, ensomme unge eller unge, der kan eller har udviklet skolevægring’. I de fire første forløb har 41 unge deltaget. Alle er vendt tilbage til deres klasser i folkeskolen efter endt forløb. 10–11 af disse unge havde et stort skolefravær og det er UngRingsteds vurdering, at de fleste af dem led af skolevægring. Disse elever har, med undtagelse af én, deltaget og gennemført et MiLife forløb. 4–5 unge fra denne gruppe har derudover positivt fået ændret deres skolegang efter endt MiLife forløb, hvilket har betydet, at de er påbegyndt en ungdomsuddannelse, eller har fået et større fremmøde end før forløbet.

Det er UngRingsteds vurdering, at arbejdet med de unges mindset, værdier og personlige ståsted har en direkte positiv effekt på skoletrætte unge/unge der har udviklet skolevægring. Dette er også gældende, når de unge skal vælge retning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Ungringsted ser derfor et stort potentiale i MiLife som et solidt supplement til andre tiltag i kommunen ift. at støtte op omkring unges trivsel og faglige udvikling.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

I Ringsted Kommune har hele det første år med MiLife har været præget af de særlige omstændigheder covid-19 har medført. Alle 4 gennemførte forløb har i mere eller mindre grad været påvirket af covid-19. Det har vanskeliggjort fuldt ud at vurdere effekterne af MiLife.

De gennemførte interviews med elever og forældre, de gennemførte spørgeskemaundersøgelser og de indsamlede erfaringer som UngRingsted har gjort sig undervejs i forløbene, peger alle på, at de unge der har deltaget i MiLife har fået et stort udbytte ud af deres deltagelse, og at det for flere af dem har haft positiv indvirkning i forhold til skoletræthed/skolevægring. Tallene i forhold til elever med skolevægring/massivt fravær er bemærkelsesværdige, da det typisk er adfærd det er meget vanskelig at ændre.

Det er administrationens vurdering, at der med indførelsen af MiLife er kommet en mulighed for at støtte op om en gruppe af unge, som er udfordret i det almene skolesystem, og som skolerne har meget vanskeligt ved at hjælpe og støtte i tilstrækkeligt omfang.

Administrationen vurder, at det stadig vil være hensigtsmæssigt at følge MiLife-forløbenes effekt på de unges faglige og sociale trivsel på længere sigt, og under forhold der i mindre grad er påvirket af situationen med covid-19. Dette kan undersøges ved udarbejdelse af en ny effektevaluering af MiLife medio 2022.

Indstilling

Direktionen indstiller at;

  1. effektevalueringen tages til efterretning.
  2. der gennemføres en ny effektevaluering medio 2022.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Indhold

 Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Med denne sag orienteres om SSP-arbejdet i 2020.

Beskrivelse af sagen

SSP-arbejdet i Ringsted kommune er organiseret i UngRingsted. Der udarbejdes en årsberetning hvert år som har til formål, at give interessenter uden for UngRingsted et indblik i SSP´s aktiviteter og udfordringer i året der er gået.

Årsrapporten ligger som bilag til sagen.

UngRingsted og SSP vil være tilstede på Børne- og Undervisningsudvalgets møde og præsentere beretningen.

Aktiviteter og opgaver i 2020

SSP og forebyggelse: Forskning viser, at generelle forebyggende indsatser har den største langsigtede effekt ift. børn og unges trivsel. Forebyggelse handler bl.a. om at styrke beskyttelsesfaktorer og begrænse risikofaktorer hos børn og unge. SSP-indsatsen i Ringsted er overvejende praktisk orienteret og udmøntes ved forebyggende undervisning op gennem grundskolen og på ungdomsuddannelserne, opsøgende arbejde på skolerne, dialogmøder med forældre etc.

SSP i en coronatid: Coronapandemien har betydet en ændring i måden at udføre (dele af) SSP-arbejdet i 2020. I forbindelse med første nedlukning i foråret kom øget fokus på synlighed i gadebilledet. Dette bl.a. for at tale med de unge og samtidig have en fornemmelse af, om de unge overholdt forsamlingsforbuddet. I efteråret omlagdes den forebyggende undervisning, forældremøder og temadage til et onlineformat.

Der er fortsat tæt kontakt med de sårbare unge, enten online eller med udendørs samtaler.

Opsøgende arbejde: SSP skelner mellem opsøgende arbejde og gadearbejde. Det opsøgende arbejde praktiseres primært ved, at SSP har fast tilstedeværelse på skolerne og ved at være synlige på en troværdig og tillidsfuld måde. Her har SSP fokus på sparring og mægling samt det vigtige relationsarbejde som er til stor gavn, når SSP møder de unge i andre sammenhænge.

Gadearbejdet foregår ved, at SSP i offentlige rum i Ringsted Kommune opsøger unge, som ud fra aktører i de unges liv, eller SSP’ernes egne oplevelser og faglige vurderinger, har brug for støtte og hjælp til at indgå i positive og meningsfulde fællesskaber. I gadearbejdet lægger SSP også vejen forbi skolegårde, bålhuse og institutioner rundt omkring i kommunen.

Ungelisten: Ungelisten tager afsæt i retsplejelovens § 115 og opstod ud fra et ønske om at have mere fokus på de unge i mistrivsel, som vi som professionelle ikke tidligere har haft godt nok fat i. Ungelisten forpligter de forskellige fagpersoner til at prioritere disse unge. Arbejdet med Ungelisten har i 2020 betydet en stigning i SSP-sager på det individuelle niveau.

Pigerum: Pigerum er et klublignende tilbud målrettet piger i 7.-9. klasse, som har brug for hjælp til at finde og indgå i nye fællesskaber.

Efter et afbrudt forløb i foråret, genopstod tilbuddet i august. Efter sommerferien, var der tre piger, som ønskede at fortsætte fra foråret. Der kom hurtigt nye til, så holdets max. på ti piger blev nået kort tid efter opstart. Pigerne har udfordringer af forskellige slags men fælles for dem er, at de nyder godt af et positivt fællesskab med voksne, som faciliterer aktiviteter og støtter op om pigernes indbyrdes relationer og den enkeltes personlige udvikling. Piger i gruppen, der fx henvises af forældre eller lærere, er ikke ”typiske SSP-unge”, men er udfordret på deres trivsel af andre årsager.

Særlige udfordringer og nye tendenser

Hash blandt unge i Ringsted: SSP møder fortsat en bekymrende andel af unge der ryger hash. Ifølge Ungeprofilundersøgelse, gennemført januar 2021, er det 5% af unge i 7. – 9. klasse (mindst 790 besvarelser). På landsplan i samme undersøgelse med 30 deltagende kommuner og over 35.000 besvarelser er tallet for 2020-2021 4,1%. Sidst der blev lavet samme undersøgelse i Ringsted var i 2017-18, og her var tallet 5,3% blandt 930 besvarelser. 

Årsagerne hertil kan være flere, og det er en bekymrende tendens, som SSP er meget opmærksom på. Udfordringen kan ikke løses af SSP alene, og derfor arbejdes der tæt sammen med bl.a. skole, forældre, politi og Ungeliv om at løse problemet.

Genoprettende praksis: SSP har i flere år anvendt genoprettende praksis som metode i mæglingssituationer eller situationer, hvor unge har trådt ved siden af. I genoprettende praksis er fokus ikke på at finde den skyldige og straffe vedkommende, men på at støtte den unge i at genoprette relationen, rette op på skaden og handle mere hensigtsmæssigt fremadrettet.

SSP har et ønske om at brede tankegangen ud til skoler og andre samarbejdspartnere således, at det bliver et mere formaliseret og synligt udgangspunkt for arbejdet med unge. 

SSP´s deltagelse i "Alle andre gør det"

Det fremgår ikke af årsrapporten, men SSP har siden foråret 2019 været en aktiv del af undersøgelsen ’Alle andre gør det’ i samarbejde med AFFORD. AFFORD står for "Akademiet for Forebyggelse Danmark", og har som formål at skabe, formidle og anvende viden om forebyggelse af risikoadfærd. SSP var ude med de sidste spørgeskemaer i maj 2020, og SSP skal på internat medio juni 2021 sammen med AFFORD, hvor der i fællesskab arbejdes med de indsamlede data. Det forventes, at den endelig rapport bliver færdiggjort hen over sommeren.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at SSP´s indsatser og udfordringer for 2020 er velbeskrevet i årsrapporten.

Rapporten viser, at SSPs opgavefelt spænder bredt - fra det grundlæggende opsøgende og forbyggende arbejde, til fokus og opmærksomhed med nye tendenser og udfordringer såsom coronatid, ungelister og pigegrupper.

Det brede opgavefelt er udtryk for samfundets dynamiske udvikling, og fortæller noget om den alsidighed SSP arbejder i. SSP´s kerneopgave er foranderlig og hele organisationen bag må og skal være omstillingsparat og fleksibel, hvilket også kommer til udtryk gennem de mange emner årsrapporten berører.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning

Indhold

Indledning
Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Børne- og Undervisningsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.