Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag skal der tages stilling til to af forslagene som begge omhandler forældrenes rolle: Forældrenes deltagelse ved undersøgelser samt digital tidsbookingsystem.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog på byrådsmødet 10. oktober 2019 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

1. Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
2. Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger.
3. Digitalt tidsbookingsystem.
4. Opdatering af klinikker/klinikstruktur.

Det blev samtidig besluttet, at forslagene ved genoptagelse skulle behandles som separate sager. I denne sag skal der tages stilling til forslag vedrørende punkterne 2) og 3), som begge omhandler forældrenes involvering.

Baggrund

Forslaget om at forældre skal gå med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger skal ses på baggrund af, at det hidtil har været almindelig praksis, at skoleklasser er blevet kørt i bus til en af de kommunale tandklinikker og har brugt en halv skoledag på det. Og på skolerne med tandklinik er eleverne selv gået hen i tandklinikken eller blevet hentet af klinikpersonalet. Rent praktisk har denne form været velfungerende, men kontakten mellem forældre og tandplejen er begrænset. Forældrene skal generelt selv være opsøgende på informationer og ikke mindst socialt udsatte forældre får i praksis kun sporadisk råd og vejledning vedrørende sundhedsfremme og tandsundhed. Desuden bygger den hidtidige praksis på undersøgelse og transport af hele klasser ad gangen fremfor hvornår det enkelte barn har behov for undersøgelse eller behandling. Hertil kommer, at lovgivningen i dag kræver konkret forældresamtykke ved langt de fleste behandlinger, hvilket oftest forlænger behandlingsforløb unødigt fordi det tager tid at indhente samtykket fra forældrene. Dette øger desuden den administrative opgave væsentligt, når forældrene skal kontaktes separat.

Hvis forældrene deltager fysisk skabes der langt bedre betingelser for dialog mellem forældre og personale om en sundhedsfremmende tilgang til børns tandsundhed. Personalet kan fortælle og vise konkret, hvad der tales om. Forældrene kan stille spørgsmål og få råd om helt konkrete udfordringer, som de oplever hjemme. Barnet vil opleve, at det er let selv at stille spørgsmål og at de voksne samarbejder. Hertil bliver det let for indhente samtykke vedrørende efterfølgende undersøgelses- og behandlingstrin, som kan påbegyndes med det samme. Ydermere er der sidegevinster – dels ved at skolen oplever et mindre afbræk i skoledagen, når det ikke er hel klasse ad gangen der bruger en formiddag hos tandlægen; dels ved at der spares udgifter til buskørsel og administrativt arbejde i den forbindelse.

Forslaget om digital tidsbookning vil gøre det væsentligt lettere for forældre at få tider, der passer ind i familiens planlægning og fx booke søskende samtidig eller i forlængelse af hinanden, når deres behov for tandlægebesøg er tidsmæssigt sammenfaldende. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering, idet det nuværende tidsbestillingssystem, som bygger på kommunikation via telefon, e-mail og ved fremmøde.

Høringssvar

Generelt peger høringssvarene på at øget forældreinvolvering har bred opbakning. Når forældrene deltager, giver det mulighed for en mere direkte dialog mellem forældre og tandplejepersonale omkring barnet tandsundhed, hvilket ses positivt. Flere peger også på at det at have en forældre med, kan skabe tryghed for barnet til tandlægebesøgene. Det nævnes som en fordel, at det vil give mindre opbrud i undervisningen, at forældre selv sørger for at deres børn kommer til tandlæge. Der er generel opbakning til indførelse af digital tidsbooking.

Høringssvarene peger på en bekymring for, at kravet om forældredeltagelse kan medvirke til, at børn med mindre ressourcestærke forældre ikke kommer til tandlæge, hvis forældrene selv skal stå for både at booke tid og tage med børnene til tandlæge.

Ligeledes peges der på tidsforbruget for forældrene vil blive stigende og måske en udfordring, særligt for forældre der arbejder langt væk. Nogle familier kan have svært ved denne forpligtigelse, hvis man har børn der i forvejen har mange tider på hospitaler mm., vil det at gå med sit barn til tandlæge øge tidsforbruget væk fra arbejde yderligere. Der er forslag om udvidet åbningstid i tandplejen, som en løsning på denne udfordring.

Flere høringssvar peger på, at der skal være mulighed for, at søskende kan få tider samtidigt, så forældrene skal forstyrres mindst muligt. Der er ligeledes et forslag om differentiering af forældreinvolvering i forhold til barnets alder og tandsundhed, så udvalgte børn og unge selv kan komme til tandlæge. Et enkelt høringssvar peger på at vi fratager vores børn at være ansvarlige uden deres forældre og en stolthed ved selv at gå til tandlæge.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver anledning til at præcisere, at tandsundhed hos børn og unge understøttes ved en kombination af sunde tandvaner i hverdagen samt regelmæssige undersøgelser og behandling efter behov. Bekymringen for tandsundheden hos børn i mindre ressourcestærke familier handler således i mindst lige så høj grad om at understøtte gode tandvaner i hverdagen som at sikre at børnene møder frem til undersøgelser. Det er mellem undersøgelserne, at de gode tandvaner skal praktiseres. Og dette understøttes bedst via en direkte dialog med forældrene.

I et digitalt tidsbookingsystem vil tandplejen fortsat sikre, at alle børn får tider til undersøgelse og behandling. Allerede nu er der fokus på at sikre, at udsatte familier får booket tid til tandlægebesøg samt en tidlig og hurtig opsøgende indsats via mail/telefon, når barn/ung udebliver fra besøget. Dette vil fortsætte samtidig med et digitalt bookingsystem. Efter gentagne udeblivelser uden at der er opnået kontakt til hjemmet foretages en underretning til Børne- og Familierådgivningen. I forbindelse med den igangværende udvikling af tandplejen vil der være yderligere fokus på at formidle information om gode tandvaner og tandplejens tilbud til børnefamilier via det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler herunder tilbud udsatte børn og unge.

Yderligere kan det præciseres, at forældredeltagelse ved tandlægebesøg i nogle tilfælde ikke er nødvendigt. Unge over 15 år kan selv give samtykke til behandlinger, hvorfor forældre ikke behøver deltage for at give samtykke. I længere behandlingsforløb kan forældre give samtykke til flere trin ad gangen, hvorfor de ikke behøver deltage ved alle besøg. Herudover er intentionen med digital tidsbooking at øge forældrenes mulighed for at vælge tider, der passer ind i familiens planlægning.

Under COVID-19 pandemien har nedlukninger og restriktioner medført, at alle patienter er indkaldt individuelt og med øget forældreinvolvering. Tandplejepersonalet har fået mange positive tilbagemeldinger på fra forældrene, der oplever et større indblik i deres børns tandsundhed. Der er opnået nye erfaringer med at indkalde, booke søskende på samme dag mv. for at spare forældrenes tid. Det kan ikke altid lade sig gøre i forhold børnenes individuelle behov, men ofte i fht. de almene undersøgelser.

Inddragelse og høring

Forslaget har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende øget forældreinvolvering og digital tidsbooking er markeret med gult.

Økonomi

Udgifter til etablering og support af digitalt tidsbookingsystem afholdes inden for tandplejens driftsbudget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandvaner i hverdagen. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses- og behandlingsforløb. Begge dele til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer. Tandplejen skal i dialogen med forældrene være opmærksom på at udnytte de muligheder for fleksibilitet, som undersøgelses- og behandlingsforløbene samt lovgivning og en digital tidsbooking giver.

Der vil fortsat være et behov for understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde med familierne. Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.

Administrationen vurderer desuden, at forslaget om digital tidsbookning vil lette forældrenes mulighed for at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med de beskrevne muligheder for fleksibilitet med start i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.
2. at digital tidsbooking indføres primo 2022.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalgets møde 14. juni 2021:

Overtandlægen og chefkonsulent fra Skoleentret deltager i behandlingen af punktet.

Siden udvalgsmødet 19. april 2021 har overtandlægen afdækket praksis vedr. forældreinvolvering i kommuner i Region Sjælland.

Tabellen viser, at i langt størstedelen af kommunerne har forældrene ansvaret for at bringe deres børn til tandlæge.

Overtandlægen har været i kontakt med en række kommuner for uddybende oplysninger. I eksempelvis Lejre, Slagelse, Køge, Holbæk og Sorø prioriteres forældrenes deltagelse i deres skolebørns tandlægebesøg for at styrke dialogen om barnet og forståelse af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, hvilket forstærkes ved den direkte kontakt med forældrene. Personalet oplever en større forståelse og nysgerrighed på børnenes tandsundhed og hvad der skal til i hjemmet for at forebygge sygdom i mundhulen. Den generelle erfaringer er, at forældrene generelt accepterer involveringen og langt de fleste forældre tager med deres børn til tandlæge uden videre.

I eksempelvis Næstved er forældrene velkomne til at deltage i undersøgelserne, men skoleklasserne køres til rutinemæssige undersøgelse i busser i lighed med den hidtidige praksis i Ringsted Kommune. Information om undersøgelsen og de afledte opmærksomhedspunkter afkrydses i et skema, som skolebørnene tager med hjem til forældrene. Derefter kan forældrene ringe, hvis de har tvivlsspørgsmål til skemaet. Børn med tandsundhedsudfordringer tilbydes efterfølgende flere aftaler hos tandlægen, hvor forældrene er med.  

På tværs af kommunerne tolkes lovgivningen vedrørende indhentning af forældrenes samtykke relativt forskelligt. I nogle kommuner indhentes et generelt samtykke, som udstrækkes til at gælde mange behandlingstrin, i andre kommuner vurderes det som et krav, at der skal indhentes specifikt samtykke til de fleste behandlingstrin.

I Ringsted Kommune er overtandlægens vurdering, at lovens intention er, at der skal indhentes specifikt samtykke til de fleste behandlingstrin. Dette lettes i meget høj grad når forældrene deltager ved undersøgelser. Så kan forældrene let og hurtigt give samtykke til videre behandling, hvilket er et lovkrav. Hvis forældrene ikke deltager, skal de forsøges kontaktet telefonisk mens barnet sidder i tandlægestolen. Ofte skal der aftales en ny tid, hvilket forsinker behandlingsforløbet og skaber pres på ventelister.

Digital tidsbooking: Tandplejen i Holbæk, Slagelse og Lejre kommuner har et digitalt tidsbookingsystem og Faxe kommunale tandpleje har truffet beslutning herom og bestilt et system. Idet tandplejen har pligt til at indkalde alle børn og unge til tandlæge, ses et digitalt bookingsystem udelukkende som et supplement til den nuværende løsning med udsending af tandlægetider i den digitale postkasse, samt henvendelse til tandplejen via telefon. Med afsæt i andre kommuners erfaringer kan der skabes en model, hvor der fortsat bliver udsendt tandlægetider i forældrenes digitale postkasse; men såfremt tiden ikke passer familien kan ændring af tiden foretages enten ved opringning, som nu eller ved at logge ind i tandplejens kalendersystem. De forældre der ikke ønsker at bruge digital booking eller ikke har mulighed for det, kan fortsat ringe til de enkelte klinikker og tale med personalet. Vurderingen er at såfremt forældrene benytter det digitale booking system, vil personalet blive mindre forstyrret og kan i stedet bruge tiden på de børn og unge der er til tandlæge på klinikken. På nuværende tidspunkt bliver personalet afbrudt i deres opgaver med patienterne, når telefonen ringer og tider skal ændres eller bookes.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandplejevaner i hverdagen. Det er i hverdagen hjemme, at de gode tandvaner skabes. Derfor er dialogen med forældrene central. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses-, forebyggelses og behandlingsforløb. Begge dele vil være til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer med fokus på kerneopgaven. Det er administrationens vurdering, at praksis i andre kommuner generelt understøtter det præsenterede forslag.

Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres barns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber. I forbindelse med den øgede forældreinvolvering bør tandplejen samtidig være opmærksom på løbende at udnytte mulighederne for at indhente forældresamtykke til flere behandlingstrin ad gangen, så forældrene ikke nødvendigvis deltager ved alle besøg. Der vil fortsat være et behov for at understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde om og med familierne.

I forhold til forslaget om digital tidsbooking vurderer administrationen, at forældre, som ikke ønsker at benytte digital tidsbooking, ikke opleve ændringer i serviceniveauet. Digital tidsbooking vil opleves som en serviceforbedring for de forældre, som gennem digital tidsbooking får lettere ved at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller at

1. forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg og at tandplejen samtidig løbende udnytter mulighederne for at indhente forældresamtykke til flere behandlingstri
2. ordningen indføres i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber
3. digital tidsbooking indføres fra primo 2022.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om skolernes virksomhedsstrategier (VS) for 2021-2023.

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med vedtagelsen af de skolepolitiske mål for 2021-23 har skolerne udarbejdet lokale virksomhedsstrategier, som redegør for de mål og indsatser, som skolerne har udpeget lokalt for at indfri de skolepolitiske mål for Ringsted Kommune, som endeligt vedtages af Byrådet ultimo juni 2021. 

De generelle mønstre i skolernes VS'er tegner et billede af, at skoleledernes arbejde med den strategiske udvikling af skolerne er blevet mere målrettet på baggrund af analyser af de udfordringer, som hindrer målopfyldelsen. 

Gennemgående træk for VS'erne er således:

• Et stort fokus på at løfte læringsudbyttet i matematik ved at styrke lærernes samarbejde omkring og kvaliteten af undervisningen i faget matematik ved faglig sparring og opfølgning
• Læseindsatser styrkes yderligere målrettet de klasser, hvor der er de største udfordringer på baggrund af systematisk kortlægning
• Det pædagogiske arbejde i forbindelse med det nye mål vedrørende SFO vægtes højt for at styrke sammenhængen mellem læring og trivsel
• Et generelt stort fokus på inkluderende læringsmiljøer
• Et generelt stort fokus på at arbejde systematisk, struktureret og målrettet med kerneopgaven ved at opsætte specifikke mål for udviklingen

Hvad adskiller dem fra de tidligere VS'er fra 2018-2020:

• De nye skolepolitiske mål adresseres i alle virksomhedsstrategier, særligt lægger en række skoler et øget fokus på udvikling af SFO-området
• Det strategiske perspektiv fremtræder meget tydeligt i alle VS’er, dvs. der sættes lokale mål og angives hvilke tiltag, der tages for at opnå målene. VS’erne er generelt præget af tydeligere målepunkter, dvs. de delresultater, der forventes opnået undervejs mod slutmålene
• VS’erne rummer mål for resultater i forhold til de politiske mål, men i højere grad end tidligere også lokale mål for den faglige kvalitet. Dette sammenholdt med, at et væsentligt større fokus på involvering af hele personalegruppen i den strategiske udvikling giver et godt udgangspunkt for et bredt ejerskab på skolen.
• Der er et tydeligere og mere systematisk fokus på ledelsernes og de faglige vejlederes rolle i forhold at sætte retning og understøtte medarbejderne i at udvikle undervisningen. samt følge op på, om de planlagte tiltag og delresultater opnås i praksis.

Understøttelse af og opfølgning på skolernes arbejde med at realisere de lokale virksomhedsstrategier foregår gennem møder mellem skoleleder og skolecenterchef, ved skoleledermøder samt via konsulentunderstøttelse.

Virksomhedsstrategierne vil blive præsenteret på det førstkommende Skoleforum, hvor skolelederne vil komme med en uddybende redegørelse for de bagvedliggende tanker, der ligger til grund for udarbejdelsen af mål og indsatser i det kommende udviklingsarbejde på skolerne. Det førstkommende Skoleforum planlægges afholdt 28. september 2021. Virksomhedsstrategierne er vedhæftet denne sag (bilag 1).

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at skolernes virksomhedsstrategier afspejler et tydeligt løft i skoleledernes strategiske ledelse. De nye virksomhedsstrategier er præget af 

• En databaseret oversættelse af de politiske målsætninger  
• Konkrete målsætninger for kvalitet og resultater med definerede delmål/tegn 
• Konkrete handlingsanvisninger for forandringer

På den baggrund er det administrationens vurdering, at de skaber et godt fundament for det lokale strategiske udviklingsarbejde med henblik på at indfri de skolepolitiske mål.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.