Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning


Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsregnskab for udstykning 51 Høm Byvej.

Beskrivelse af sagen

Byrådet godkendte den 12. september 2011, pkt. 19, lokalplan 238 – Boliger ved Høm Byvej, Lokalplanen åbnede mulighed for at udstykke tre parcelhusgrunde med adgang fra henholdsvis Høm Byvej og Ditlevshøj. Udover arkæologiske undersøgelser, matrikulær udstykning, planering af området og tilsåning med græs var det ikke nødvendigt at udføre andre sædvanlige byggemodningsarbejder i form af vej- og forsyningsanlæg.

Byrådet har den 12. december 2011, pkt. 15, bevilget 600.000 kr. til udgifter og 1.200.000 kr. til indtægter i forbindelse med udmatrikulering og salg af tre parcelhusgrunde.

Udstykningen har ligget stille i en årrække, men grundene blev sat til salg uden byggemodning i 2018, udbudt med en fast vejledende pris via ekstern ejendomsmægler. Salget af den sidste grund faldt på plads i efteråret 2020.

Salget af de tre grunde har givet en mindre indtægt end forventet, dette skyldes manglende interesse for grundene, og begrænsninger i placering af bygninger på grundene jf. arkæologiske undersøgelser.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Da afvigelsen for indtægter udgør mere end 200.000 kr. skal der jf. Kasse- og regnskabsregulativet aflægges særskilt anlægsregnskab.

På dette anlæg har der i alt været afsat budget på 1,6 mio. kr. til indtægter. Der har således været budgetteret med 400.000 kr. mere i indtægter end der er bevilget indtægter.

Anlægsregnskabet fremgår af bilag. Der har været et mindreforbrug på 91.876 kr. til udgifter og et mindreforbrug på 735.557 kr. til indtægter, hvilket skyldes grundenes beliggenhed har været mindre attraktive end forventet og at grundene ikke var byggemodnet. 

Administrationen foreslår, at mindreforbruget til udgifter på 91.876 kr. overføres til byudviklingsfonden, og at mindreindtægten på 735.557 kr. dækkes af byudviklingsfonden, således at der netto trækkes 643.680 kr. fra byudviklingsfonden.

Saldo i byudviklingsfonden er den 30. juni 2021 på 69,8 mio. kr.

Vurdering

Det vurderes ikke at have handicapmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes
  2. at der med afslutningen af regnskabet for udstykning 51 Høm Byvej trækkes 643.680 kr. fra byudviklingsfonden.

Beslutning


Anbefales godkendt med Plan- og Boligudvalgets bemærkning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

 

X

 

 

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om administrationen kan bemyndiges til at føre tilsyn på en ejendom i overensstemmelse med Byggelovens §19 – uden udvalgets forudgående godkendelse.

Beskrivelse af sagen

På baggrund af en konkret sag besluttede udvalget den 28. maj 2018, pkt. 3,at der ikke kunne gives delegation til, at administrationen kan føre tilsyn med byggeri efter Byggeloven §19 uden retskendelse. Dette betyder i den daglige administration af loven en række udfordringer, idet administrationen ikke, som lovens intention er, har mulighed for at gribe ind i en række tilfælde, hvor der er overhængende fare, eller hvor en varsling vil betyde at et forhold er bragt midlertidigt i orden. Dette kunne fx dreje sig om at vinduerne i en etageejendom er ved at falde ud og ned på gaden, at fundamentet på en etageejendom udføres med tvivlsomme materialer, at drikkevandet i en bygning er forurenet med eksempelvis legionella bakterier eller mulighed for tilsyn med beboelse i ikke godkendte bygninger. Herudover betyder det endvidere en kraftigt forlænget sagsbehandlingstid i relation til ikke akutte forhold.

Rammerne for kommunens tilsyn jf. byggeloven er rammesat af reglerne i Retssikkerhedslovens §5, hvoraf det fremgår at udgangspunktet er at tilsynet varsles skriftligt 14 dage før, hvorved der gives mulighed for at borgeren kan komme med indsigelser. Det fremgår endvidere at hvis formålet med tilsynet forspildes, er det muligt at gennemføre et uvarslet tilsyn, som i dette tilfælde skal varsles i forbindelse med tilsynet.

Den foreslåede delegation er den samme som findes på miljøområdet, f.eks. i forbindelse med virksomhedstilsyn og klagesager.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den manglende delegation betyder at kommunen ikke vil kunne handle tilstrækkeligt hurtigt i en række situationer med overhængende fare mv. uden udvalgets godkendelse. 

Det er endvidere administrationens vurdering at den indstillede beføjelse ikke adskiller sig væsentligt fra den praksis der er omkring tilsyn på miljøområdet.

Sagen har ikke nogen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at tilsyn på en ejendom efter Byggeloven §19 delegeres til administrationen.

Beslutning


Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsregnskab for salg af storparcel Arsenalet i Parkbyen på kaserneområdet.

 

Beskrivelse af sagen

Storparcel Arsenalet i Parkbyen har været udbudt til salg. Byrådet har den 11. juni 2018, pkt. 27, bevilget 0,7 mio. kr. til udgifter og 2,4 mio. kr. til indtægter i forbindelse med udbud og salg af del A af storparcellen jf. Lokalplan 222 Boliger ved Arsenalet i Parkbyen Ringsted Kaserne.

Første udbud medførte ingen salg. Efter ny udbudsrunde kom et bud på 15,1 mio. kr. excl.  moms som højstbydende. Byrådet bevilgede den 11. november 2019, pkt. 23, en tillægsbevilling på 12,7 mio. kr. til indtægter til salg af storparcel Arsenalet til opførelse af 18 private boliger, 17 almene familieboliger, 16 almene ældreboliger og et senior fælleshus. Projektet gennemføres som tæt-lav byggeri med kommunal tilsagn om skema A, B og C for de almene boliger.

Genudbud af storparcellen har medført en merudgift på 24.117 kr. i udgifter til markedsføring.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Jf. Kasse – og regnskabsregulativet skal der aflægges anlægsregnskab for anlægsprojekter over 2 mio. kr.

Anlægsregnskabet fremgår af bilag.

Salgsindtægt på 15,1 mio. kr. excl. moms i alt 18,875 mio. kr. inkl. moms er tilført byudviklingsfonden. Merforbruget på 24.117 kr. for afholdte udgifter foreslås dækket af byudviklingsfonden.

Saldoen på byudviklingsfonden pr. 30. juni 2021 er på 69,8 mio. kr.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den gennemførte salgsproces for storparcellen i Parkbyen er gennemført med et tilfredsstillende resultat.

Det vurderes ikke at have handicapmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at anlægsregnskab for salg af storparcel Arsenalet i Parkbyen godkendes
  2. at merforbruget på 24.117 kr. dækkes af byudviklingsfonden.