Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I hensigtserklæring fra budget 2021 ønsker Byrådet større politisk inddragelse i udmøntningen af forebyggelsespuljen. Byrådet godkendte på møde d. 22. juni 2021 tids- og procesplan for den politiske inddragelse. I denne sag fremlægges opsamling på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets temadrøftelse d. 25. august 2021, herunder de første input fra fagcentrene. Derudover fremlægges forslag til ændret tids- og procesplan.

Beskrivelse af sagen

Den 25. august 2021 havde Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (herefter SAMU) en temadrøftelse for udmøntning af forebyggelsespuljen 2022-2023. SAMU besluttede på mødet, at der ønskes forslag om indsatser inden for områderne:

1. Unge med fokus på livsstil, herunder KRAM-faktorerne og stoffer
2. Fortsætte cykelprojektet

Administrationen foreslår, at SAMU drøfter yderligere rammer og afgrænsning for udmøntningen eventuelt med inspiration fra nedenstående input fra fagcentrene. Fælles for alle nedenstående input, er at de skal kvalificeres og der skal udarbejdes et budget:

Unge med fokus på livsstil, herunder KRAM-faktorerne og stoffer

1.a. Ungeprojektet: Ungeprojektet: Forebyggende trivselsindsats med fokus på det dobbelte KRAM i inkluderende fællesskaber. Eventuelt som et projekt i to dele, hvor første del består af en analyse af de unges behov udarbejdet på baggrund af brugerinddragelse. Hvad har unge mennesker egentlig brug for rådgivning om? Hvad kunne de godt tænke sig? Og hvordan kan vi understøtte det igennem projektmidler? Projektet skal bygge på en anti-stigmatiserende tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse. Del to bliver selve projektet.

1.b. Ungeprofilundersøgelse: Der ønskes gennemført en ungeprofilundersøgelse på 7.-9. klassetrin, de næste to år, så udviklingen på ungeområdet kan følges. Ungeprofilundersøgelsens formål er at bidrage til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv, hvor de unge får et talerør, og kommunen får et billede af, hvordan de unge oplever deres egen sundhed, trivsel og hverdagsliv. 

1.c. Forebyggelsesuger: I stil med forebyggelsesugen på Campus, ønskes etableret fælles forebyggelseskampagne for Byskovskolen og Vigersted skole. De overordnede temaer er trivsel, sundhed, rusmidler og samfund. Kampagnen løber over fire dage med en afsluttende forældreaften, hvor alle de unges kampagneprodukter fremvises.

1.d. Hjælp til rygestop for unge: Etablering af projekt, som kan give et erfaringsgrundlag for evt. permanente rygestop-tilbud for børn og unge under 18 år, herunder udvidet samarbejde skoler og sundhedscenter imellem.

1.e. KRAM - indsats på mellemtrinnet ift. risikoadfærd hos elever.

1.f. Sund mad: Oprettelse og drift af kantine på Byskovskolen, med sundhedsfremmende og pædagogisk sigte. Byskovskolens elever har aktuelt ikke mulighed for at købe frokost/forfriskning mm. Vi har på Byskovskolen afd. Benløse de fysiske rammer (kantine ifm. Benløsehallen) til at oprette et kantinetilbud, men har ikke kapacitet og ressourcer til det i skolens drift. Vi ønsker at oprette kantine, for at give skolens elever mulighed at købe frokost, forfriskninger eller supplement, hvor vi med sund og inspirerende mad kan understøtte en sund levevis og bedst mulig energi til læring. Samtidigt skal tilbuddet have et pædagogisk sigte, idet skolens elever skal være en del af salg og evt. produktion. 

1. g. Få kroppen med i undervisningen. Kompetence løft til skolens pædagogiske personale, så det at integrere bevægelse i undervisningen bliver et naturligt didaktisk valg og en naturlig del af skoledagen.

1.h. Kvalificering af skolens udemiljøer. Indretning af skolens udemiljøer, så de indbyder til mere aktive undervisningstimer, frikvarterer og sfo-tid, og bevægelses-aktiviteter bliver et let og naturligt valg.

Projekt under begge fokusområder: Unge med fokus på livsstil, herunder KRAM-faktorerne og stoffer og Fortsætte cykelprojektet:

2.a. Ansættelse af en cykelkoordinator (deltid) i 2022, hvis opgave bliver at fastholde de opnåede resultater og understøtte de sidste projekter i Cykelprojektet samt midler til professionel branding af cykling i Ringsted Kommune, så vi når ud til alle borgere og giver de eksisterende indsatser et boost. F.eks. ved at unge brander cykelstierne.

Fortsætte cykelprojektet:

3.a. Oprette en grej bank på dagtilbudsområdet, så de enkelte institutioner kan booke og låne eksempelvis kegler, veste og lignende så de enkelte institutioner kan afholde og udvikle aktiviteter såsom cykellege og cykelbaner. 

3.b. Et cykleinstruktørkursus, der oprettes eksempelvis hvert andet år, så der fortsat er mulighed for sparring og udvikling på cykelkulturen, eksempelvis blandt de helt små børn.

3.c. Afsætte midler til at alle børn i Ringsted kommune får en cykelhjelm når de fylder 4 år.

3.d. At der i området hvor Snurretoppen ligger, oprettes et cykelværksted, eller mulighed for at låne cykler og sætte dem i stand. Der er mange i området ved Snurretoppen der ikke kan cykle og gerne vil lære det.

3.e. Socialpsykiatriens ”Cykling for livet” udvides, så der sættes fokus på brobygning mellem socialpsykiatrien og Midtsjællands aktiverings center. (MAC) Målgruppen udvides til at være følgende: Borgere med forløb hos MAC og borgere på Værestedet Bjælken.

3.f. Cykeltræning i SFO for de børn, der ikke hjemme har lært det.

3.g. Etablering af cykelbanemiljø og motorikrum. Etablering af cykelbanemiljø og motorikrum i skolegården til brug i skole og SFO. Der etableres fast cykelbane (brændt fast til asfalt), faste ramper, bump og andre udfordringer og der ønskes indkøbt 15 cykler så der er mulighed for flere ture ud af huset i både SFO og skole. Børnene får mulighed for at styrke motorikken, får bedre trivsel, og får bevæget sig mere. Alle kan være med, da vi har cykler til rådighed.

3.h. Optegning af cykelbaner og indkøb af flere ’cykleaktivitetsbaner’ til deling ml. skolerne. Byskovskolen en gammel cykelaktivitetsbane (fra Sikker Trafik), som er hårdt booket af de øvrige skoler. Det fungerer fint, men den er gammel og det kræver en del koordinering, pga. stort ønske fra mange, som gerne vil bruge den. Nye baner kunne med fordel indkøbes til deling mellem kommunens skoler. I tillæg kunne man optegne cykelbaner i skolegårde og lignende, som kunne bruges i både undervisnings- og sfo-tiden.

3.i. Cykelprojekt på Bengerds Huse: Det er tidligere blevet ønsket fra Handicaprådet og fra Byråd at der blev udarbejdet et forslag til et cykelprojekt på Bengerds Huse. Bengerds Huse foreslår at starte et cykelprojekt i februar 2022, og forslaget indgår derfor under forslag til udmøntning af puljen 2022-2023.

Administrationen er nået længere med at komme med forslag til indsatsområder og fokuspunkter end forventet i den godkendte tids- og procesplan. Administrationen foreslår derfor, at tids- og procesplanen ændres, så udvalg og Byråd inden udgangen af 2021 får en sag med endelige projektforslag. Nedenstående godkendte tids- og procesplan udgår. 

Nuværende godkendte tids- og procesplan:

Juni: Proces- og tidsplan godkendes

August: Temamøde i SAMU om formål med forebyggelsespuljen og mulige indsatsområder/fokuspunkter

September: Opsamling i SAMU og forslag til politiske indsatsområder/fokuspunkter

Oktober: Forslag til indsatsområder og fokuspunkter forelægges i fagudvalg og Byråd

November: Sundhedsnetværket udarbejder forslag til indsatser inden for de fastsatte indsatsområder

December: Sundhedsnetværkets forslag behandles i fagudvalg og Byråd

Primo 2022: Aktiviteter igangsættes.

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

På nuværende tidspunkt kan administrationen ikke vurdere økonomien i de enkelte projekter. Derfor vil være hensigtsmæssigt, at SAMU udpeger i prioriteret rækkefølge, hvilke projektideer der skal kvalificeres og indgå i forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2022-23.

Administrationen vurderer, at der vil være størst forbyggende effekt for borgerne, at have få overordnet temaer at arbejde med for 2022 og 2023, frem for mange mindre projekter der arbejder med hver sit emne. 

Konsekvenser for handicapområdet:

Ingen særskilte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at det besluttes, hvilke projekter der skal indgå i det videre arbejde med udmøntning af forebyggelsespuljen 2022-2023. 
2. at der besluttes en prioriteret rækkefølge på baggrund af de udvalgte projekter.

Direktionen indstiller til Byrådet:

1. at den nuværende tids- og procesplan udgår.
2. at det godkendes, at fagudvalg og Byråd forelægges færdige projektforslag inden udgangen af 2021.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

Beskrivelse af sagen

Den 25. juni 2021 offentliggjorde Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på det sociale område i sager, hvor Ankestyrelsen i 2020 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” over sager afgjort i 2019 blev behandlet i Byrådet i november 2020. Efterfølgende blev der behandlet en opfølgende sag specifikt om omgørelserne på voksenhandicap-området i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nærværende sag handler om omgørelsesprocenterne for 2020.

Ligesom sidste år har Social- og Ældreministeriet i år forud for offentliggørelsen af Danmarkskortet sendt tallene bag Danmarkskortet til hver enkelt kommune med henblik på at give kommunerne mulighed for at kommentere tallene. Kommunernes kommentarer er herefter offentliggjort sammen med selve Danmarkskortet og er optrykt sammen med omgørelsesprocenterne for hver enkelt kommune. Baggrunden for denne mulighed for kommunerne for at kommentere omgørelsestallene er en del af en aftale mellem regeringen og KL. På sigt er det meningen, at omgørelsesprocenterne skal sammenholdes med det samlede antal afgørelser, som kommunerne har truffet det pågældende år fordelt på de forskellige paragraffer. Datagrundlaget herfor findes dog endnu ikke Indtil det bliver muligt at opgøre de samlede tal for kommunernes afgørelser, gives der i stedet den nævnte mulighed for kommunerne til at kommentere tallene. Derudover suppleres der med tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i hver kommune, som modtager en eller flere af de ydelser, som indgår i Danmarkskortet. I forbindelse med Ringsted Kommunes kommentarer til omgørelsestallene har administrationen oplyst kommunens anslåede antal af trufne afgørelser for de forskellige områder for 2020 til perspektivering af Ankestyrelsens tal. Kommentarerne kan ses sammen med de tre forskellige Danmarkskort i bilag 1-3.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2019 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.
2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.
3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 65 af Ringsted Kommunes afgørelser, der er klaget over, og som Ankestyrelsen i 2020 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2020 traf i størrelsesordenen 6000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 1000 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 5000 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Måltal for omgørelser på voksenhandicap-området

I forbindelse med den behandling af den opfølgende sag om omgørelsesprocenten på voksenhandicap-området specifikt blev det i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2020 foreslået af fastsætte et måltal for omgørelser svarende til, at Ringsted Kommune var blandt den 1/3 af landets kommuner med den laveste omgørelsesprocent. Måltallet skulle dog alene gælde, når omgørelsesprocenten var udregnet på baggrund af minimum 10 afgørelser fra Ankestyrelsen, idet omgørelsesprocenten er mere vilkårlig, hvis den er fastsat på et mindre antal afgørelser. Jo lavere antal afgørelser omgørelsesprocenten er udregnet efter, jo mere udslagsgivende vil udfaldet af blot en enkelt klagesag kunne være for omgørelsesprocenten.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at sende forslaget til måltallet i høring i Handicaprådet. I forbindelse med ændring af høringsproceduren og den praktiske udførelse heraf blev høringen imidlertid ikke gennemført før august 2021. Handicaprådet har i sit høringssvar anført, at fokus bør rettes mod, at administrationen behandler alle sager korrekt i første omgang, herunder at alle ansøgningssager bliver tilstrækkeligt belyst. I den forbindelse henviser Handicaprådet til, at tilfældigheder spiller en stor rolle i udfaldet af omgørelsesprocenten - selv hvis der er tale om ti sager.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på voksenhandicap-området er lavet på baggrund af tal for Ankestyrelsens afgørelser af klagesager vedrørende fire forskellige paragraffer i serviceloven. Det drejer sig om følgende:

• Kontante tilskud efter § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96
• Ledsagerordning efter § 97, og
• Merudgifter efter § 100.

Ankestyrelsen har i 2020 truffet afgørelser i syv klagesager på voksenhandicap-området fra Ringsted Kommune. Det vil sige, at omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af et mindre antal afgørelser end de 10, som skulle være afgørende for, hvorvidt det af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslåede måltal skulle være gældende. Administrationen har ikke desto mindre trukket tal fra Ankestyrelsen over samtlige kommuners omgørelsesprocenter på voksenhandicap-området. Omgørelsen viser, at Ringsted Kommune ligger på en 23. plads ud af de i alt 98 kommuner, hvilket vil sige, at Ringsted Kommune ligger i den 1/3 af kommunerne med den laveste omgørelsesprocent. Vedlagt som bilag 6 findes en samlet oplistning af samtlige kommuner på voksenhandicap-området, hvor kommunerne er sorteret i rækkefølge efter størrelsen af omgørelsesprocenten.

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Handicaprådet og i Ældrerådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2020 på det sociale område generelt set ligger en smule højere end landsgennemsnittet – 38 % omgørelser mod 36,3 % omgørelser på landsplan. I forhold til 2019 er omgørelsesprocenten på det sociale område generelt væsentligt lavere i 2020, nemlig 38 % mod 57 % året før. Samlet set har Ankestyrelsen behandlet lidt færre klager fra Ringsted Kommune i 2020 i forhold til 2019, nemlig 65 mod tidligere 83.

For så vidt angår Danmarkskortene på hhv. børnehandicap-området og voksenhandicap-området, er omgørelsesprocenten ligeledes lavere end det forgående år og desuden lavere end landsgennemsnittene. Særligt kan nævnes, at på børnehandicap-området er omgørelsesprocenten faldet fra 77 % omgørelser i 2019 til 33 % i 2020. Endvidere er omgørelsesprocenten på dette område væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 52 % omgørelser, og Ankestyrelsen har dermed været enig i flere af Ringsted Kommunes afgørelser end gennemsnitligt på landsplan. I 2020 har Ankestyrelsen behandlet 9 sager på børnehandicap-området, hvilket er et fald i forhold til 2019, hvor der blev behandlet 38 sager.

Det er administrationens opfattelse, at det fortsat er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 38 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser. Det fremgår således også af Ankestyrelsens egen læsevejledning til Danmarkskortet, vedlagt som bilag 4, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, men kun hvorvidt de, som klager til Ankestyrelsen, har ret i deres klage (ændringer/ophævelser), eller om de har ret til at få deres sag genbehandlet (hjemvisninger).

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 9 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2019 24 % af kommunens afgørelser. Langt de fleste omgørelser er dermed hjemvisninger, hvilket er sket i 29 % af sagerne. Når Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2019 33 % af afgørelserne og den lavere omgørelsesprocent skyldes dermed overordnet set, at der i forhold til sidste år har været væsentligt færre sager, hvor Ankestyrelsen har været decideret uenig med kommunen og ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afslutningsvist kan bemærkes, at administrationen arbejder aktivt med Ankestyrelsens afgørelser –ikke mindst omgørelserne - som et vigtigt læringsværktøj.

Konsekvenser for handicapområdet

Ankestyrelsens omgørelser af kommunens afgørelser efter serviceloven – og andelen heraf – har i sagens natur betydning for de borgere, som sagerne vedrører. En væsentlig andel af disse borgere er borgere med handicap. Selve den politiske orientering om omgørelsesprocenten, som er emnet for nærværende sag, har dog ikke i sig selv konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til bevaring eller nedrivning af den nordligste længe på Jystrup Bygade 26. Bygningen har en bevaringsværdi 3.

Beskrivelse af sagen

I henhold til administrativ bemyndigelse, vedtaget af Byrådet den 11. juni 2018, pkt. 13, skal ansøgninger om nedrivning af bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 behandles af Plan- og Boligudvalget.

Der er søgt om nedrivningstilladelse af en lade/staldbygning på Jystrup Bygade 26. Ejendommen ligger i Jystrup på den sydlige side af Jystrup Bygade, i T-krydset, hvor Avnsbjergvej møder Jystrup Bygade.

Ejendommen ligger i landzone og indenfor søbeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen og kirkeomgivelsen.

Billedet til venstre viser den nordligste længe på Jystrup Bygade 26. Bygningen er markeret med sort på kort til højre.

Bevaringsværdi

Bygningen er registreret med en bevaringsværdi på 3 efter SAVE-metoden. Metoden bygger på en vurdering af henholdsvis arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi samt originalitet og tilstand.  Hver af disse forhold vurderes og sammenfattes op på en skala fra 1-9, hvor 1-3 angiver høj bevaringsværdi, 4-6 middel bevaringsværdi og 7-9 lav bevaringsværdi. Orienteringssag om fredede og bevaringsværdige bygninger er vedlagt som bilag 1.

Beskrivelse af bygningen:

Den nordligste længe – en lade – udgør den sidste del af den oprindelige firlængede gård fra år 1800. Bygningen har et grundareal på 190 m2. Den har en bindingsværkkonstruktion med hvidpudset facader, saddeltag med sort skiffer samt vinduer og plankedøre i træ. I bygningen er den oprindelige port – indgang til gården. Bygningen ligger lidt tilbagetrukket på grunden.

I 1950’erne blev der mod syd bygget en ny længe, der følger den oprindelige gårdstruktur, men den nye længe har en højere facade og taghøjde end den oprindelige længe.

Bygningens betydning for Jystrup

Jystrup er en slynget vejby. Den ligger smukt placeret i den sydlige udkant af Mortenstrup Skov mellem Valsølille Sø mod vest og Hvidsø og Jystrup Sø mod øst. Jystrup er en by med spredt og sammensatte bebyggelser fra forskellige tidsperioder, der alle ligger i tæt kontakt til det åbne land, skoven og søerne.

Jystrup er en gamle landsby, hvilket kirken fra 1150 bland andet vidner om. Byen blev udskiftet i 1796. Bygningen på Jystrup Bygade 26 blev bygget lige umiddelbart efter – i år 1800 – og er en af de ældste bevarede bygninger fra den tid.

Bygningen ligger i den ældste del af Jystrup, der ligger omkring den slyngede øst-vestgående Jystrup Bygade. Bygningen definerer sammen med Jystrup Bygade 17 og 24 ankomsten til byen fra nord og indgår som en del af landsbymiljøet.

Billedet viser ankomsten til Jystrup fra Nord af Avnsbjergvej. Jystrup Bygade 26 er den hvide bygning til venstre i billedet.

Landsbymiljøet hænger sammen med bygningerne, der ligger syd for Brugsen omkring Jungsøvej. Disse bygninger er lidt nyere – de ældste er fra slutningen af 1800-tallet - og har et stationsbylignende præg. Det er også afspejlet i de bevaringsværdige bygninger markeret med rød på kortet nedenfor. Landbymiljøet langs Jystrup Bygade er defineret af en række gårde og bygninger med kulturhistorisk værdi. Fx Jystrup Bygade nr. 1 (værksted fra 1875), nr. 4 (bank i stureetage fra 1915), nr. 5 (tidligere smedje fra 1880), nr. 12 (Kirken fra 1150), nr. 13 (den gamle skole fra 1828), nr. 14 (den tidligere præstegård fra 1867).

Baggrundskortet er fra Ringsted Kommuneatlas og markerer bevaringsværdige bygninger med mellem og høj bevaringsværdi. Jo rødere markering en bygning har, jo højere bevaringsværdi. Den mørkeste ovale markering viser den ældste del af Jystrup, mens den lysere ovale markering er den lidt nyere del af landsbymiljø med et stationsbylignende præg. Den sorte cirkel markere Jystrup Bygade 26.

Ansøgt byggeprojekt

Ansøger oplyser, at bygningen har væsentlige utætheder i klimaskærmen (ydervægge, vinduer, tag, døre), og med råddent og stærkt forfaldent bindingsværk, udskridende tavl og gesimser i murværket. Ansøger vurderer, at der er risiko for kollaps i de bærende konstruktioner, og at bygningen ikke kan renoveres.

Ansøger søger om tilladelse til at rive bygningen ned og søger samtidig om tilladelse til at opføre en ny bygning i forlængelse af længen fra 1950’erne – mod nord. Heri ønsker ansøger at opføre to ferieboliger. Derudover ønsker ansøger at opføre en dobbeltgarage. Se ansøgningen i bilag 2, 3 og 4.

Nedrivningssagen har været i høring hos Museum Vestsjælland, der vurderer at bygningen er bevaringsværdig, bilag 5.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at bygningen, trods sin dårlige stand, er af stor betydning for oplevelsen af og fortællingen om Jystrup som landsby og anbefales derfor bevaret. Bygningen definerer sammen med de omkringliggende bygninger ankomsten til Jystrup fra nord og er med til at tegne, hvordan Jystrup så ud i 1800-tallet.

Beslutter udvalget at meddele tilladelse til nedrivning, anbefaler administrationen, at der nedlægges § 14 forbud i forhold til det ansøgte byggeønske og samtidig udarbejdes et forslag til lokalplan for, hvordan fremtidigt byggeri skal fremstå, så det viderefører kvaliteterne fra den bevaringsværdige bygning og sikrer landsbyens bevaringsværdige kulturmiljø. Denne svarer til den beslutning udvalget traf den 27.januar 2020, Nedrivning af bygning med bevaringsværdi 4 på Kirkevej 14, Kværkeby. 

Ny lokalplan bør udarbejdes, som en bevarende lokalplan, der omfatter den ældste del af Jystrup, beliggende omkring kirken. 

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at der meddeles afslag på nedrivning af den nordligste længe på ejendommen Jystrup Bygade 26.