Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalgsmødet i april 2021 holdes, så vidt muligt, på Sportscentret

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om status på Udviklingsplan for udearealer ved Ringsted Sportscenter.

Beskrivelse af sagen

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på udvalgsmøde den 15. december 2020 administrationens forslag til tids- og handleplan for en udviklingsplan for udearealerne ved RSC. Forslaget blev udarbejdet i samarbejde med DGI, som også står for projektledelsen. Projektets tidsplan ser overordnet således ud:

  • December 2020: Beslutning om tids- og procesplan.
  • Januar/februar 2021: Indsamling af data, kontakt til interessenter, kommunikation.
  • Marts 2021: Gruppering af forslag, opfølgning ift. interessenter.
  • April 2021: Koncepter og principper kortlægges, forslag til endelige koncepter.
  • Maj 2021: Endeligt forslag til faseopdelt tegningsmateriale udarbejdes.
  • Juni 2021: Politisk behandling.

Politisk tids- og procesplan 

  • Udarbejdelsen af konkret tids- og procesplan forelægges til politisk beslutning (december 2020).
  • Oplæg inkl. overordnet udviklingsplan danner grundlag forud for budgetproces 2022-2025 (medio 2021).
  • Politisk stillingtagen til udviklingsplan for udearealer i forbindelse med budgetproces 2022-2025.

Kultur- og Fritidsudvalget har endvidere ønsket løbende opdateringer til de månedlige udvalgsmøder og projektets følgegruppe vil ligeledes blive opdateret løbende. Til udvalgsmødet i april har Kultur- og Fritidsudvalget ønsket status fra DGI og repræsentanter fra følgegruppen.                          

Igangsætning af projekt og foreløbig status

Den 20. januar 2020 blev der afholdt virtuelt kick-offmøde for alle relevante interessenter, understøttet af en forudgående, målrettet kommunikationskampagne på bl.a. sociale medier og i de lokale medier samt personlig henvendelse til alle primære interessenter. Til mødet deltog 78 personer og målet var primært en orientering om- og indføring i projektet og hvordan det er muligt at bringe sin idé eller forslag i spil.

Dette skal gøres via www.ringsted.dk/rsc - som er projektets omdrejningspunktet for empiri, reference projekter og aflevering af ideer og forslag. Deadline for indlevering er den 28. februar 2021.

For at kvalificere ideer og forslag tilbydes forslagsstillere sparring fra DGI og RSC inden endelig indsendelse. Det vil være medvirkende til at skabe argumentation, der skal bruges efter udarbejdelsen af udviklingsplanen, og som skal indgå i prioriteringen og udvælgelsen af forslagene.

Der er etableret indledende dialog med Lokale- og Anlægsfonden samt Nordea fonden, da vurderingen er, at en grad af udefrakommende finansiering bliver nødvendig for realisering af udviklingsplanen. Samtidig er der god viden fra fondene, som kan inddrages.

Produkt

Produktet, som RSC og Kultur- og Fritidsudvalget skal stå med efter processen, er en langsigtet, faseopdelt udviklingsplan, som bliver summen af en grundig, relevant og inddragende proces, der skal give det bedst mulige grundlag for fremtidige dispositioner og politiske beslutninger vedr. udearealerne. Det skal være et overblik over fremtidige indsatsområder og dermed give mulighed for at tilgå udviklingsplanen i etaper. 

Inddragelse og høring

Der er nedsat en følgegruppe, bestående af repræsentanter fra Ringsted Idrætsunion, Sportscentrets bestyrelse, Folkeoplysningsrådet, Handicaprådet og Ældrerådet.

Inddragelse er desuden sket ved virtuelt kickoff-webinar for nuværende brugere samt potentielle nye. Hertil er der mulighed for kvalificering af ideer og forslag hos interessenterne.

Der er desuden fokus på inddragelse af unge mennesker bl.a. via foreninger, Ringsted Ungdomsforum (RUF) og Campusskolen, hvor der efter planen afholdes webinar med eleverne den 9. februar 2021.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at den overordnede tidsplan følges. Der er god engagement omkring projektet og god interesse fra interessenterne. 

Indstilling

Direktionen indstiller at, Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udvalget anmoder administrationen om, at rette henvendelse til forsamlingshusene med vejledning om mulighederne for, at søge økonomisk støtte i bl.a. statsligt udmeldte hjælpepakker samt invitation til dialog, såfremt der opleves problemer.

Der udarbejdes en sag til et kommende udvalgsmøde som opfølgning på henvendelsen til forsamlingshusene.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Andreas Karlsen har brugt initiativretten til at få en sag på dagsorden.

Beskrivelse af sagen

Af henvendelsen (bilag) fremgår:

"Hvilke muligheder har vi politisk, for at hjælpe vores lokale forsamlingshuse i Ringsted kommune?

Coronakrisen har mange tabere. Vores lokale forsamlingshuse i landområderne spiller en afgørende betydning for opretholdelsen af aktivitet og udvikling, af vores landområder og landsbyer i Ringsted kommune. Grundet coronarestriktioner lider vores forsamlingshuse i landområderne, under manglende indtægter fra fysiske arrangementer. Det kan have store konsekvenser for vores landsbyer og landområder, at se vores forsamlingshuse svækket og misvedligeholdt. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at rejse drøftelsen i udvalget:

Hvordan, og kan vi hjælpe vores lokale forsamlingshuse i landområderne?"

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indhold

Indledning
Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Kultur- og Fritidsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.