Indledning
Sagsgang:
| BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | x | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) besluttede på sit møde den 13. juni 2016, at Børne- og Familierådgivningen kvartalsvis udarbejder en kontinuerlig orientering om afdelingen.
BUU orienteres om 2. kvartalsorientering 2021 fra Børne- og Familierådgivningen (Bilag 1) omhandlende bl.a. sagstal, sagsfordeling, anbringelse uden samtykke, underretningsstatistik, børnefaglige undersøgelser, indsatser i Familiehuset, anbringelsestype- og udgifter samt Ankestyrelsens klagestatistik (1. kvartal 2021).
Beskrivelse af sagen
Sager og sagsfordeling:
Børne- og Familierådgivningen har ultimo juni 2021 registreret 479 aktive sager. Der er tale om 30 aktive sager færre end for 1. kvartal 2021 (ultimo marts). I forhold til for et år siden er der tale om et fald på 61 aktive sager (2. kvartal 2020).
Sagerne er fortsat kendetegnet ved, at des ældre årgang inden for alderen 0-15 år , des højere antal aktive sager i Børne- og Familierådgivningen.
For de seneste kvartaler er kurven blevet mindre stejl, hvilket kommer til udtryk ved, at gennemsnitsalderen er dalende. Gennemsnitsalderen er for 2. kvartal 2021 9,2 år. For et år siden var gennemsnitsalderen 9,7 år (2. kvartal 2020).
De 479 aktive sager, som er et øjebliksbillede på et dynamisk område, hvor tallene hyppigt ændrer sig over tid, er fordelt således:
- Team Modtagelsen 91, normeret til 3,0 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 30,3 sager. I 2. kvartal 2021 (91) er der sket et fald på 10 sager i forhold til 1. kvartal 2021 (101).
- Børneteamet 219, normeret til 6,35 rådgivere med et gennemsnitsligt sagstal per rådgiver på 34,5 sager. I 2. kvartal 2021 (219) er der sket et fald på 4 sager i forhold til 1. kvartal 2021 (223).
- Det specialiserede Børneteam 145, normeret til 4,0 rådgivere med et gennemsnitligt sagstal per rådgiver på 36,3 sager. I 2. kvartal 2021 (145) er der sket et fald på 12 sager i forhold til 1. kvartal 2021 (157).
- Projekt Ringstedmodellen 24, normeret til 2,0 rådgivere i regi af Børne- og Familierådgivningen med et gennemsnitligt gennemsnit per rådgiver på 12,0 sager per rådgiver. Ringstedmodellen startede per 1. februar 2021.
Anbringelse uden samtykke
Børne- og Familierådgivningen har aktuelt 9 sager, hvor børn er anbragt uden samtykke. Der er tale om en anbringelse mere end for 1. kvartal 2021.
Underretninger
Omfanget af modtagne underretninger for Børne-og Familierådgivningen i 1. halvår 2021 indikerer, at der underrettes i et stadigt mindre omfang.
Børne- og Familierådgivningen har i første halvår 2021 modtaget 472 underretninger, hvilket svarer til et gennemsnit på 78,7 underretning per måned. I forhold til sidste år 2020 (gns. 80,2) er der tale om et gennemsnitligt fald per måned på 1,5 underretning og i forhold til år 2019 (gns. 84,5) et gennemsnitligt fald på 5,8 underretninger per måned.
For de første 6 måneder af 2021:
For 1. halvår 2021 har Ringsted Kommune modtaget flest underretninger fra skolerne (138). Det svarer til et estimeret gennemsnit for år 2021 på 27,6 underretning per årgang (I alt 10 årgange).
Sundhedsplejerskerne har i 1. halvår 2021 underrettet 15 gange. Det svarer til et estimeret gennemsnit for år 2021 på 30,0 underretning per årgang ( I alt 1 årgang)
Sundhedsplejerskerne er således det område, som underretter mest per årgang i 1. halvår 2021.
Daginstitutionerne/dagplejen har i 1. halvår 2021 underrettet 33 gange. Det svarer til et estimeret gennemsnit for år 13,2 underretning per årgang ( I alt 5 årgange). Der er modtaget 11 underretninger fra daginstitutionerne/dagplejen i 2. kvartal 2021 i forhold til 22 i 1. kvartal 2021.
For en nærmere gennemgang af modtagne underretninger, henvises til diagram 7 i Bilag 1.
Børnefaglige undersøgelser:
Børne- og Familierådgivningen er forpligtet til at træffe afgørelse afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, når det må antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte efter Serviceloven.
Undersøgelsen skal resultere i, at der tages begrundet stilling til, om der er fgrundlag for at iværksætte særlig støtte over for barnet og familien, og hvis det er tilfældet, hvilken form for støtte, der bedst kan være med til at løse barnets eller den unges vanskeligheder og behov.
Den børnefaglige undersøgelse skal som hovedregel være afsluttet inden en frist på 4 måneder efter at Børne-og Familierådgivningen er blevet opmærksom på, at et barn eller en ung kan have brug for særlig støtte.
I forhold til 2. kvartal 2020 (11) sidste år er der for 2. kvartal 2021 sket et fald i antallet af overskredne børnefaglige undersøgelser til nu 9.
Indsatser i Familiehuset:
Familiehuset har i 2. kvartal 2021 (ultimo juni) samlet 305 indsatser. Af disse, er indsatsen igangsat for 260 mens 45 er på venteliste. I forhold til 1. kvartal 2021 (271) er der sket en stigning af efterspørgslen på Familiehusets ydelser på 34 indsatser, med 44 flere igangsatte indsatser og 10 færre Indsatser på venteliste.
Indsatserne er ligeledes blevet mere kompliceret og ressourcekrævende, hvilket har medført et fortsat pres på Familiehusets kapacitet.
Der har i 2. kvartal 2021 været en øget efterspørgsel på:
- Afgrænset indsats jf. Servicelovens § 11 er steget med 11 indsatser fra 1. kvartal 2021 til 2. kvartal 2021 med en stigning på 15 igangsatte indsatser og et fald på 4 indsatser på venteliste.
- Familiebehandling jf. Servicelovens § 52.3.6 er steget med 10 indsatser fra 1. kvartal til 2. kvartal 2021 med en stigning på 5 igangsatte indsatser og en stigning på 5 indsatser på venteliste.
- Kontaktperson jf. Servicelovens § 52.3.6 er steget med 3 indsatser fra 1. kvartal 2021 til 2. kvartal 2021 med en stigning på 13 igangsatte indsatser og et fald på 10 indsatser på venteliste.
Der har i 2. kvartal 2021 været en mindre efterspørgsel på:
- Støtte i hjemmet jf. Servicelovens § 52.3.2 er faldet med 1 indsats fra 1. kvartal 2021 til 2. kvartal 2021 med en stigning på 2 igangsatte indsatser og et fald på 3 indsatser på venteliste.
- Støtte samvær jf. Servicelovens §71 er faldet med 1 indsats fra 1. kvartal 2021 til 2. kvartal 2021 med et fald på 1 igangsat indsats.
- Kontaktperson mm. (efterværn) jf. Servicelovens § 76 er faldet med 1 indsats fra 1. kvartal 2021 til 2. kvartal 2021 med et fald på 1 igangsat indsats.
Anbringelsestyper- og udgifter
Med udgangspunkt i 2. kvartal 2021 forventer forvaltningen i alt 48,9 helårsanbringelser for år 2021. Forventningen er baseret på disponerede udgifter ultimo juni 2021, kendte kommende anbringelser samt erfaringer fra foregående år.
Dette signalerer, at der i år 2021 (48,9) vil være 3,0 færre helårsanbragte børn end for år 2020 realiserede antal på 51,9 anbringelser. For år 2021 forventes per 2. kvartal 2021 følgende fordeling anbringelser:
Døgninstitution: 6,1 helårsanbragte. Der forventes 2,9 færre helårsanbragte for år 2021 per 2. kvartal 2021 i forhold til det realiserede antal helårsanbragte i år 2020 (9,0).
Opholdssteder: 12,8 helårsanbragte. Der forventes 1,3 færre helårsanbragte for år 2021 per 2. kvartal 2021 i forhold til det realiserede antal helårsanbragte i år 2020 (14,1).
Specialiserede plejefamilier: 8,0 helårsanbragte. Der forventes 1,2 færre helårsanbragte for år 2021 per 2. kvartal 2021 i forhold til det realiserede antal helårsanbragte i år 2020 (9,2).
Plejefamilier: 15,1 helårsanbragte. Der forventes 0,6 flere helårsanbragte for år 2021 per 2. kvartal 2021 i forhold til det realiserede antal helårsanbragte i år 2020 (14,5).
Netværksplejefamilier: 6,9 helårsanbragte. Der forventes 1,8 flere helårsanbragte for år 2021 per 2. kvartal 2021 i forhold til det realiserede antal helårsanbragte i år 2020 (5,1).
Samlet set forventes der for hele Børne- og Familierådgivningens område en mindre udgift på ca. 2,5 mio. kr.
For anbringelserne foreligger nu tal for forventede aktiviteter for år 2021, som er baseret på disponerede udgifter ultimo juni 2021, kendte kommende anbringelser samt erfaringer om kommende anbringelser i resten af året fra foregående år. I tallene indgår ikke eventuelle refusioner for særligt dyre anbringelser.
Tallene per 2. kvartal 2021 indikerer, at udgifterne til anbringelsesområdet for år 2021 vil være ca. 7,1 mio. kr. lavere end for det realiserede forbrug i år 2020 (43,8 mio. kr.). Tallene skal på nuværende tidspunkt tages med forbehold og kan ændre sig resten af året.
Døgninstitutioner. 9,6 mio. kr. Det indikerer et mindre forbrug på 5,4 mio. kr. for år 2021 i forhold til det realiserede forbrug for år 2020 (15,0 mio. kr.)
Opholdssteder. 14,4 mio. kr. Det indikerer et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. for år 2021 i forhold til det realiserede forbrug for år 2020 (14,8 mio. kr.)
Specialiserede plejefamilier: 4,8 mio. kr. Det indikerer et mindre forbrug på 0,9 mio. kr. for år 2021 i forhold til det realiserede forbrug for år 2020 (5,7 mio. kr.)
Plejefamilier: 7,1 mio. kr. Det indikerer et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. for år 2021 i forhold til det realiserede forbrug for år 2020 (7,4 mio. kr.)
Netværksplejefamilier. 0,8 mio. kr. Det indikerer et mindre forbrug på 0,1 mio. kr. for år 2021 i forhold til det realiserede forbrug for år 2020 (0,9 mio. kr.)
Klagestatistik:
Ankestyrelsen har i 1. kvartal 2021 behandlet i alt 9 klagesager om kommunale afgørelser truffet i Børne- og Familierådgivningen. Ankestyrelsen stadfæstede alle 9 kommunale afgørelser.
Sammenligning mellem Børne- og Familierådgivningen og for hele landet:
Børne- og Familierådgivningen opfylder for 1. kvartal 2021 udvalgets politiske mål om:
- at der arbejdes efter, at procentdelen for hjemviste og omgjorte sager er under landsgennemsnittet
Stadfæstede afgørelser: Børne-og Familierådgivningens andel af stadfæstede afgørelser (100%) ligger over landsplan (62%).
Ændrede/ophævede afgørelser: Børne- og Familierådgivningens andel af ændrede/ophævede afgørelser (0%) ligger under landsplan (9%).
Hjemviste afgørelser: Børne-og Familierådgivningens andel af hjemviste afgørelser (0%) ligger under landsplan (22%).
Afviste/henviste afgørelser: Børne-og Familierådgivningens andel af afviste/henviste sager (0%) ligger under landsplan (7%).
Inddragelse og høring
Ingen høring.
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Sagen vurderes til ikke at have konsekvenser for handicapområdet.
Sagstal og udvikling:
Det vurderes, at sagsgennemsnittet for Børneteam (34,5) ligger uhensigtsmæssigt højt idet størstedelen af sagerne er sager med stor tyngde og høj kompleksitet, der kræver omfattende koordinering og samarbejde.
Det vurderes, at det faldende antal sager i Børne-og Familierådgivningen skyldes:
- at der er et bedre flow af sager fra Børne- og Familierådgivningen til UngeEnheden ved det fyldte 16. år.
- at Børne- og Familierådgivningen har fokus på revurdering og afslutning af sager uden fortsat støtte efter Serviceloven.
Det vurderes, at det formodede fald i helårsanbragte børn og unge for år 2021 kan forklares ved:
- at flere anbringelser i år 2021 end normalt overgår fra Børne- og Familierådgivningen til UngeEnheden.
- at Børne- og Familierådgivningen har arbejdet målrettet med hjemgivelser og andre foranstaltninger, herunder forebyggende, som alternativ til anbringelse.
Familiehuset
Det vurderes, at en ventetid på op til 6 måneder for en ydelse i Familiehuset er uhensigtsmæssig. Samtidig har efterspørgslen for Familiehusets ydelser i 2. kvartal 2021 været fortsat stigende - herunder en stigning på 21 indsatser på Servicelovens § 11 forløb. Den øgede tilgang tilskrives bl.a. en øget stabilitet i Børne- og Familierådgivningen.
Det vurderes, at Familiehusets opnormering - ind til videre - i en 2 årig periode vil forkorte ventelisten på Familiehusets ydelser.
2 erfarne familieterapeuter er ansat med start per 1. august 2021.
Anbringelsestyper- og udgifter
Det vurderes, at der i år 2021 overgår flere anbringelser fra Børne- og Familierådgivningen til Ungeenheden.
De forventede udgifter per 2. kvartal 2021 for året 2021 signaler et mindre forbrug på anbringelser i Børne-og Forældrerådgivningens regi i forhold til de realiserede udgifter for år 2020.
Klagestatistik
Det vurderes, at Børne- og Familierådgivningen lever op til de politiske mål på området.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen om 2. kvartalsorientering 2021 fra Børne- og Familierådgivningen tages til efterretning.