Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X X X X X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag sammenfattes processen vedrørende afklaring af den kommunale tandplejes fremtidige klinikstruktur som drøftet ved byrådsmøder i perioden 2019-2021 samt ved Byrådets temadrøftelse 14. juni 2021. På den baggrund skal der tages stilling til tandplejens fremtidige organisering og placering. 

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog 7. oktober 2019, pkt. 7 en proces (bilag 1, side 2) for udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af den kommunale tandpleje i Ringsted frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020, pkt. 7. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget (bilag 1, s. 36-37). Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til tiltag til udvikling af den kommunale tandpleje, herunder scenarier for tandplejens fremtidige organisering og placering i høring.

Ved byrådsmødet 10. maj 2021, punkt 7 blev scenarier, høringssvar samt udvidet baggrundsmateriale drøftet. Link til sag og bilag: https://ringsted.dk/dagsorden/byraadet-10-05-2021. Det blev samtidig besluttet at gennemføre en temadrøftelse i Byrådet 14. juni 2021. I forbindelse med temadrøftelsen udarbejdede administrationen en skriftlig sammenfatning af fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer samt en vurdering af mulige fremtidige placeringer af tandplejen (bilag 2).

Ved Byrådets temadrøftelse 14. juni gav administrationen en mundtlig præsentation af baggrunden for drøftelsen samt de aktuelle udfordringer og udviklingsmuligheder ud fra en powerpointpræsentation (bilag 3). De aktuelle udfordringer i tandplejen er 1) Rekruttering og fastholdelse af personale, 2) Sårbarhed ved sygdom og ledige stillinger samt 3) Klinikkerne trænger til vedligeholdelse og opgradering. Administrationen sammenfattede fordele og ulemper ved en videreførelse af den nuværende organisering med fire små klinikker, fordele og ulemper ved en sammenlægning i én samlet klinik samt ved en mobil løsning samt ved samarbejde med private tandklinikker. Afhængig af hvilken fremtidig organisering, der besluttes, indebærer en fremtidssikring af den kommunale tandpleje en relativ stor økonomisk investering. En opdatering af eksisterende klinikker vil koste ca.15 mio.kr. Prisen for en samlet tandklinik varierer afhængig af de enkelte scenarier: a) Ombygning af 1. sal Dagmarskolen: ca. 22 mio. kr., b) Tilbygning Dagmarskolen: ca. 28 mio. kr.,  c) Etape 2 Sundhedshus: ca. 28 mio. kr. d) Nybyggeri barmark: ca. 30 mio. kr. Fordele og ulemper ved de enkelte scenarier fremgår af bilag 2.

I den politiske drøftelse i sagsforløbet har der generelt været interesse for en samling af tandplejen i én klinik i Ringsted by. Argumenterne har været, at én samlet klinik fremmer kvalitet i behandlinger og det faglige miljø til fordel for borgerne, fremmer en effektiv udnyttelse af ressourcerne med fokus på kerneopgaven samt styrker mulighederne for at rekruttere og fastholde personale. I forhold til placering har der været peget på nybyggeri i forbindelse med en etape 2 af sundhedscentret ud fra et argument om at samle og skabe synergi mellem sundhedstilbud. Der har være peget på Dagmarskolen ud fra et argument om nærhed til offentlig trafik.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

I anlægsbudgettet for 2021 er afsat 500.000 kr til forprojektering af eventuelt projekt om samlet klinik.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en samling af de nuværende fire små tandklikker i én samlet centralt beliggende klinik ud fra et fagligt perspektiv vil skabe de bedste betingelser for den fremtidige drift og udvikling af den kommunale tandpleje til gavn for tandsundheden hos børn og unge og brugere af omsorgstandplejen. Samtidig er det administrationens faglige vurdering, at alle de fire skitserede scenarier for en samlet tandklinik vil give gode rammer for den fremtidige tandpleje, hvorfor der ikke anbefales et bestemt af de fire scenarier. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at 

  1. den kommunale tandpleje organiseres i én samlet centralt beliggende klinik.
  2. det besluttes om klinikken skal etableres gennem a) en ombygning af 1. sal på Dagmarskolen, b) en tilbygning til Dagmarskolen, c) en tilbygning i forbindelse med etape 2 af Sundhedshuset eller d) nybyggeri på barmark. 
  3. de afsatte 500.000 kr i anlægsbudget 2021 frigives til forprojektering af fremtidig tandklinik med henblik på udarbejdelse af budgetønske til overslagsårene.

Beslutning

Orientering taget til efterretning

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

      x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I sagen orienteres om bevægelser i tilvalg af distriktsskolen for skolestartere over de sidste tre indskrivningsperioder fra 2019-2021

Beskrivelse af sagen

Som opfølgning på tidligere sag fra 20. april 2020 om tilvalg af folkeskolen i Ringsted Kommune foreligger tal for udviklingen i 0. klassers skolevalg over de seneste tre skoleår. Oversigten vises nedenfor i sagen. 

Over de sidste tre år viser søgningen til de forskellige skoletyper i kommunen en tendens til, at en mindre andel vælger egen distriktsskole. I 2019/20 er det 58,6 %, der vælger egen distriktsskole, mens det i 2021/22 er 51,6 % (se tabel 2). Samtidig ses en stigning i andelen af familier, der vælger en anden folkeskole i samme tidsperiode. Her er stigningen fra 9,9 % i 2019/20 til 12,9 % i 2021/22 (tabel 2).

Den samlede tilslutning til folkeskolen er således 68,4 % i 2019/20, 63,2 % i 2020/21 og 64,5 % i 2021/22 med en lille stigning på 1,3 % fra 2020/21 til 2021/22.

Samtidig er kategorien "andet" større blandt skolestartere i 2021/22 end tidligere år. Denne kategori dækker over børn, der begynder i et specialtilbud.

Samlet set betyder det, at den procentuelle tilslutningen til de frie grundskoler er faldende over de sidste tre år, som det kan aflæses af tabel 1 & 2. Her er der redegjort for dels antal skolestartere og dels andel i %. Faldet i søgningen til de frie grundskoler i 2021/22 skyldes derfor også, at et større antal skolestartere end tidligere år er påbegyndt skolegang i specialtilbud. 

Tabel 1: Fordeling af alle 0.klasser i forhold til skoletyper over 3 år, antal

Tabel 2: Fordeling af alle 0.klasser i forhold til skoletyper over 3 år, andel i %

Som ovenfor nævnt udgør de 33 børn hhv. 8,5 % i kategorien andet, børn, der går i specialtilbud. 

Nedenfor i tabel 3 vises fordelingen af det samlede antal distriktsbørn på de enkelte skoler over tre år. Heraf fremgår fx hvor mange børn, der hører til Kildeskolens skoledistrikt det pågældende år. Af tabel 4 & 5 ses hvor mange børn i samme skoledistrikt, der har valgt de forskellige skoletyper over 3 år. I tabel 4 er fordelingen vist i antal elever mens tabel 5 viser andelen i %. 

Tabel 3: Samlet antal distriktsbørn i 0.klasse pr. skole 2019/20-2021/22

0. klasse

Skoleår

2019/20

2020/21

2021/22

Skole

Samlet antal børn

Kildeskolen

28

29

34

Nordbakkeskolen

29

27

27

Søholmskolen

29

17

24

Vigersted Skole

20

21

17

Dagmarskolen

88

103

125

Valdemarskolen

86

103

83

Byskovskolen

65

67

76


Tabel 4: Antal 0.klasser på de enkelte skoler fordelt på skoletyper, 2019/20-2021/22

0.klasse

Skoleår

2019/20

2020/21

2021/22

Skole

Egen distriktsskole

Kildeskolen

15

7

11

Nordbakkeskolen

17

19

16

Søholmskolen

23

13

17

Vigersted Skole

12

11

8

Dagmarskolen

37

36

49

Valdemarskolen

48

50

53

Byskovskolen

50

48

45

Skole

Anden folkeskole

Kildeskolen

2

3

4

Nordbakkeskolen

1

1

3

Søholmskolen

3

1

2

Vigersted Skole

1

5

0

Dagmarskolen

19

26

24

Valdemarskolen

5

7

11

Byskovskolen

3

5

6

Skole

Fri grundskole

Kildeskolen

11

19

18

Nordbakkeskolen

9

6

6

Søholmskolen

2

3

2

Vigersted Skole

6

5

8

Dagmarskolen

30

39

41

Valdemarskolen

31

40

12

Byskovskolen

11

14

17

Skole

Andet

Kildeskolen

0

0

1

Nordbakkeskolen

2

1

2

Søholmskolen

1

0

3

Vigersted Skole

1

0

1

Dagmarskolen

2

2

11

Valdemarskolen

2

6

7

Byskovskolen

1

0

8

Tabel 5: Andel 0.klasser fordelt på skoletyper på de enkelte skoler i procent, 2016/17 - 2021/22

0.klasse

Skoleår

2019/20

2020/21

2021/22

Skole

Egen distriktsskole

Kildeskolen

54

24

32

Nordbakkeskolen

59

70

59

Søholmskolen

79

76

71

Vigersted Skole

60

52

47

Dagmarskolen

42

35

39

Valdemarskolen

56

49

64

Byskovskolen

77

72

59

Skole

Anden folkeskole

Kildeskolen

7

10

12

Nordbakkeskolen

3

4

11

Søholmskolen

10

6

8

Vigersted Skole

5

24

0

Dagmarskolen

22

25

19

Valdemarskolen

6

7

13

Byskovskolen

5

7

8

Skole

Fri grundskole

Kildeskolen

39

68

53

Nordbakkeskolen

31

22

22

Søholmskolen

7

18

8

Vigersted Skole

30

24

47

Dagmarskolen

34

38

33

Valdemarskolen

36

39

14

Byskovskolen

17

21

22

Skole

Andet

Kildeskolen

0

0

3

Nordbakkeskolen

7

7

7

Søholmskolen

3

0

13

Vigersted Skole

5

0

6

Dagmarskolen

2

1

9

Valdemarskolen

2

6

8

Byskovskolen

2

0

11

Af tabel 5 ses, at optaget på Kildeskolen er faldende over de sidste tre år, og at børnene typisk vælger en fri grundskole eller alternativt en anden folkeskole. Der skal dog tages højde for, at de procentuelle tal kan dække over et meget lille antal elever (se tabel 4).

Vigersted skole og Byskovskolen oplever også et fald i tilslutningen til distriktsskolen over samme periode. På Vigersted Skole søger flest en fri grundskole i stedet, mens det for Byskovskolens vedkommende drejer sig om en stigning i valg af anden folkeskole, en fri grundskole og at en større andel i distriktet i 2021/22 er begyndt i specialtilbud.

Valdemarskolen har over de seneste tre år oplevet en støt stigning i tilgangen til distriktsskolen. Betydeligt færre vælger her en fri grundskole i 2021/22. Samtidigt er det interessant at bemærke, at bevægelserne mellem Dagmarskolen og Valdemarskolen tilsyneladende er ved at udligne sig i og med, at færre på Dagmarskolen vælger en anden folkeskole, som typisk har været Valdemarskolen. Her er forholdet i 2020/21 25%/7%, mens det i 2021/22 er 19%/13%. Det er dog vigtigt at understrege, at forholdsvis store udsving i procent kan dække over et mindre antal elever.

Det er desuden værd at bemærke, at såvel valg af en anden folkeskole som valg af en fri grundskole som alternativ til distriktsskolen er reduceret på Dagmarskolen. Således tyder tallene på, at den samlede tillid til skolen er stigende selvom et større antal af Dagmarskolens distriktsbørn har valgt en fri grundskole i 2021/22 end i 2019/20 (se tabel 4).

Samlet set er de frie grundskoler oftest alternativet til distriktsskolen, men som nævnt ovenfor har færre samlet set søgt en fri grundskole i skoleåret 2021/2022 end året før.

Opgørelserne er lavet på baggrund af kommunens egne tal. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke tal på landsplan. Det er således ikke muligt at sammenligne aktuelle tal med udviklingen på landsplan.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at der samlet set kan spores en fremgang i forhold til hvor mange, der vælger folkeskolen som førsteprioritet. Samtidig er der dog ikke tilstrækkelig med data til at kunne begrunde en antagelse om, at udviklingen er stabil. Der er derfor fortsat behov for at fastholde skolernes fokus på indsatser i forhold til at styrke rekrutteringen af elever til folkeskolen i Ringsted Kommune. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales godkendt

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Administrationen er blevet opmærksom på en ulighed i opkrævningen af betaling for Special-SFO’er. Derfor skal der i denne sag tages stilling til om retningslinjerne for egenbetalingen for børn i special-SFO, skal gøres lig retningslinjerne for egenbetalingen i den almene-SFO.  

Beskrivelse af sagen

Når børn er tilknyttet en SFO i Ringsted kommune opkræves en egenbetaling. Det er kommune som fastsætter SFO-taksterne. Taksten som opkræves er afhængig af barnets klassetrin samt pasningsbehovet, som kan være morgen, eftermiddag eller begge. Der findes i alt 5 SFO-takster. 3 af taksterne vedrører børn i 0. til 3. klasse (også kaldt SFO 1), hvor der er en morgen-, eftermiddags og fuldtidstakst. De sidst 2 takster vedrører børn fra 4. til 6. klasse (også kaldt SFO 2), hvor der er en morgen og eftermiddagstakst. 

Uligheden mellem special-SFO og almen-SFO opstår, idet specialbørn altid opkræves SFO 1-takster. Eftermiddags taksten for SFO 2 er lavere end i SFO 1. Herved opkræves der for børn i special-SFO, som går i 4. klasse eller derover, en højere takst end for børn i almen-SFO.

Da børn i special-SFO på nuværende tidspunkt altid opkræves SFO 1 takster, bibeholder disse børn dog også muligheden for at være indmeldt på fuldtid, selvom de går i 4. klasse eller derover. Der findes som nævnt ikke en fuldtidstakst på SFO 2. Dette betyder, at et barn i almen-SFO 2, som har behov for både morgen og eftermiddagspasning, bliver opkrævet de to fulde takster. De to fulde SFO 2 takster er højere end fuldtidstaksten på SFO 1.  

Nuværende praksis almen-SFO:

Retningslinjerne for Egenbetaling i almen-SFO er opdelt på følgende måde:

Børn fra 0. kl til og med 3 kl. går i SFO 1.
Børn fra 4. kl. til og med 6. kl går i SFO 2.

Taksterne er i 2021 følgende:

SFO 1 Morgen

1.164 kr.

SFO 1 Eftermiddag

1.367 kr.

SFO 1 Fuldtid

1.758 kr.

SFO 2 Morgen

1.164 kr.

SFO 2 Eftermiddag

1.019 kr.

SFO 2 har ikke en fuldtidstakst, da intentionen er, at disse børn primært går i SFO om eftermiddagen. Børn fra 4. til 6. klasse, der har brug for morgen- og eftermiddags-SFO opkræves derfor 2.183,00 kr. svarende til fuld morgen- og eftermiddagstakst.

Det er som hovedregel ikke muligt, at gå i almen-SFO efter 6. klassetrin.

Nuværende praksis special-SFO:

Elever der er bosiddende i Ringsted Kommune og går på en af følgende specialskoler:

  • A-huset
  • Asgårdskolens centerafdeling
  • Ådalskolen (Kvædehuset)

Og benytter den tilknyttede special-SFO opkræves egenbetaling.

Den nuværende praksis er, at børn i special-SFO altid opkræves SFO 1-takst – uanset klassetrin. Det er en praksis, der går mange år tilbage og der findes umiddelbart ikke nogen dokumentation for beslutningen.

Indtil august 2019 har alle børn i special-SFO fået 50% behandlingsmæssig tilskud. Fra august 2019 blev det, jf. gennemgang af lovningen, besluttet at alle nye børn i special-SFO ikke længere skal have behandlingsmæssig tilskud automatisk. Dette fordi der som udgangspunkt ikke foregår behandling i special-SFO’erne. Skolerne(SFO’erne) kan ansøge om behandlingsmæssig tilskud via skolevisitationsudvalg.

Børn der allerede var indmeldt før august 2019 har fortsat 50% behandlingsmæssig tilskud, hvilket er gældende til de går ud af SFO’en.

Fremtidig praksis:

Model 1:

Nuværende praksis fastholdes og børn i special-SFO opkræves altid SFO 1-takst uanset klassetrin.

Model 2:

I denne mulighed ensrettes takstbetalingen for børn fra special-SFO med den almene SFO, således at alle opkræves en SFO-takst, svarende til barnets klassetrin. Som nævnt tidligere er der ikke en fuldtidstakst for SFO 2, hvormed børn som går morgen- og eftermiddags-SFO 2 opkræves de to fulde takster.

Denne ændring vil have betydning for opkrævningen for 34 børn, der går i special-SFO og fremover vil blive opkrævet SFO 2-takst i stedet for SFO 1-takst.

11 ud af de 34 børn går på 7. klassetrin eller derover. Der gives dispensation for at børn der går over 6. klassetrin kan få lov til at gå i SFO på SFO 2-takst.

Ændringen i takstbetaling fremgår af nedenstående tabel:

 

Antal børn

Takst SFO 1

Takst SFO 2

Forskel

Fuldtid/Morgen + Eftermiddag SFO

17

1.758 kr.

2.183 kr.

425 kr.

Heraf børn med 50% behandlingsmæssig tilskud

15

879 kr.

1.092 kr.

213 kr.

Heraf børn Uden 50% behandlingsmæssig tilskud

2

1.758 kr.

2.183 kr.

425 kr.

Morgen SFO

3

1.164 kr.

1.164 kr.

0 kr.

Heraf børn med 50% behandlingsmæssig tilskud

2

582 kr.

582 kr.

0 kr.

Heraf børn Uden 50% behandlingsmæssig tilskud

1

1.164 kr.

1.164 kr.

0 kr.

Eftermiddags SFO

14

1.367 kr.

1.019 kr.

-348 kr.

Heraf børn med 50% behandlingsmæssig tilskud

11

684 kr.

510 kr.

-174 kr.

Heraf børn Uden 50% behandlingsmæssig tilskud

3

1.367 kr.

1.019 kr.

-348 kr.

Ændringen vil medføre en samlet merindtægt for Ringsted Kommune på 1.080 kr. pr. måned.

Af tabellen fremgår det, at 17 børn går i fuldtids-SFO, hvor af 15 får behandlingsmæssig tilskud på 50%. For disse 15 børn vil det betyde en stigning i månedlig egenbetaling på 212,5 kr. For de børn, der ikke modtager behandlingsmæssig tilskud, vil den månedlige egenbetaling stige med 425 kr.

For de tre børn i morgen-SFO, vil ændringen ikke have nogen økonomisk betydning.

Der er 14 børn, der går i eftermiddags-SFO, hvoraf 11 modtager 50% behandlingstilskud. For de 11 vil de give en mindreudgift på 174 kr. For de tre der ikke modtager behandlingsmæssig tilskud, vil ændringen betyde en mindreudgift på 348 kr.

Model 3:

I denne mulighed lægges der op til samme ensretning i takstbetalingen for børn fra special-SFO, som i mulighed 1, dog med den ændring at der for special SFO’er beregnes en fuldtidstakst for SFO 2. Fuldtidstaksten for SFO 2 beregnes som den samme andel af morgen- og eftermiddagstaksten som ved SFO 1 Taksten. Ved SFO 1 udgør fuldtidstaksten 69% af den samlede takst for morgen- og eftermiddags-SFO. Hermed bliver fuldtidstaksten for SFO 2 1.516 kr.

Ændringen i takstbetaling fremgår af nedenstående tabel:

 

Antal børn

Takst SFO 1

Takst SFO 2

Forskel

Fuldtids SFO

17

1.758 kr.

1.516 kr.

-242 kr.

Heraf børn med 50% behandlingsmæssig tilskud

15

879 kr.

758 kr.

-121 kr.

Heraf børn Uden 50% behandlingsmæssig tilskud

2

1.758 kr.

1.516 kr.

-242 kr.

Morgen SFO

3

1.164 kr.

1.164 kr.

0 kr.

Heraf børn med 50% behandlingsmæssig tilskud

2

582 kr.

582 kr.

0 kr.

Heraf børn Uden 50% behandlingsmæssig tilskud

1

1.164 kr.

1.164 kr.

0 kr.

Eftermiddags SFO

14

1.367 kr.

1.019 kr.

-348 kr.

Heraf børn med 50% behandlingsmæssig tilskud

11

684 kr.

510 kr.

-174 kr.

Heraf børn Uden 50% behandlingsmæssig tilskud

3

1.367 kr.

1.019 kr.

-348 kr.

Ændringen vil medføre en samlet mindreindtægt for Ringsted Kommune på 5.254 kr. pr. måned.

Af tabellen fremgår det, at ændringen vil medføre, at de 15 børn i fuldtids-SFO, der får behandlingsmæssig tilskud på 50% vil få en mindre egenbetaling på 121 kr. om måneden. For de børn, der ikke modtager behandlingsmæssig tilskud, vil den månedlige egenbetaling falde med 242 kr.

Morgen og Eftermiddags SFO er svarende til mulighed 1.

Varsling af takstændringer:

Jævnfør Børne- og Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om opkrævning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge skal ændringer i egenbetalingen varsles. Ændringstidspunktet samt indholdet af ændringen skal varsles senest 3 måneder før ændringen finder sted eller senest 1 måned før, når ændringen sker i tilknytning til vedtagelse af det kommende års budget.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

De økonomiske konsekvenser ved model 2 og model 3 som er henholdsvis en merindtægt for Ringsted Kommune på 1.080 kr. pr. måned eller en samlet mindreindtægt på 5.254 kr. pr. måned kan rummes inden for bevillingen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at mulighed 3 giver en mere lige betaling af special-SFO. Administrationen vurderer at ændringerne i taksterne med fordel kan ske i forbindelse med overgangen til budgetår 2022. Hermed skal det varsel senest 1. december og dermed træde i kraft 1. januar 2022.

Konsekvenser for handicapområdet.

For børn som er indmeldt i special-SFO som modtager behandlingsmæssigt tilskud og går i 4. klasse eller derover, vil ændringen i taksterne betyde at der opkræves en mindre månedlig takst. For børn indmeldt i special-SFO på fuldtid med behandlingsmæssigt tilskud til ændringen betyde en mindre egenbetaling på 121 kr. pr måned. For børn med behandlingsmæssigt tilskud indmeldt i special-SFO om eftermiddagen, vil den mindre egenbetaling være på 174 kr. pr. måned.  

Indstilling

Direktionen indstiller, at

  1. Model 3 vedtages; hvormed takstbetalingen for børn fra special-SFO ensrettes med den almene SFO, således at alle opkræves en SFO-takst, svarende til barnets klassetrin samt at der for special SFO’er beregnes en fuldtidstakst for SFO 2. Model 3 medfører at der pr. barn i special-SFO, som er indmeldt på SFO 2 fuldtid, opkræves 242 kr. pr. md. mindre end ved nuværende praksis. For børn i Special SFO 2 eftermiddag, vil der blive opkrævet 348 kr. pr. md. minder end ved nuværende praksis.
  2. Ændringen i taksterne varslet seneste 1. december 2021 og dermed træder i kraft 1. januar 2022 i forbindelse med det nye budgetår.

Beslutning

Anbefales godkendt

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede på sit møde den 4. februar 2019 at godkende 55 kvalitetsstandarder inden for børn og ungeområdet. Efterfølgende har byrådet på møde den 11. januar 2021 pkt. 6 besluttet, at revideringen af kvalitetsstandarderne opdeles i 8 temaer, hvor byrådet behandler et tema hvert halve år. Dette således, at alle 8 temaer bliver revideret 1 gang i byrådets 4 årige periode.

I første halvår af år 2021, skal byrådet behandle Tema 7, som omhandler kvalitetsstandarder inden for "Efterværn" og "Unge".

Beskrivelse af sagen

Byrådet skal behandle forslag til reviderede kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet inden for Tema 7 (Bilag 1-6). Det drejer sig om nedenstående 6 kvalitetsstandarder: 

Efterværn:

  • Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år) (Bilag 38)
  • Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson (Bilag 39)
  • Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser (Bilag 40)

Unge:

  • Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge (Bilag 47)
  • Kvalitetsstandard for praktiktilbud (Bilag 54)
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg (Bilag 55)

(Bilagsnummer i parentes henfører til oprindeligt bilagsnummer i byrådet afgørelse den 4. februar 2019)

Forslag til ændringer
Nedenfor er vist forslag til rettelser for de 6 kvalitetsstandarder med angivelse af kvalitetsstandard, hvilket afsnit rettelsen omhandler, relevant oprindelig tekst og forslag til ændringer- angivet med understregning:

(Bilag 1) Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år)

Indhold:
Relevant oprindelig tekst: Foranstaltningen kan omfatte fortsættelse af døgnophold eller udslusning på det hidtidige anbringelsessted.

Forslag til ændring: Foranstaltningen kan omfatte fortsættelse af døgnophold på f.eks. nuværende opholdssted eller udslusning på det hidtidige anbringelsessted.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst. 

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekstMålgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der er eller har været anbragt frem til det 18. år og skønnes fortsat at have behov for støtte ud over det 18.år, men som samtidig vurderes med den rette støtte at kunne overgå til selvstændig voksentilværelse i egen bolig.
Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats udover det 23. år.

Forslag til ændringer: Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge, der er eller har været anbragt frem til det 18. år og skønnes fortsat at have behov for støtte ud over det 18.år, men som samtidig vurderes med den rette støtte at kunne overgå til selvstændig voksentilværelse i egen bolig. Uden støtte ved det 23. år.
Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelse hvor der formodes at være behov for en indsats udover det 23. år. Vi henviser til bilag nr.40, som denne målgruppe er omfattet.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst samt henvisning til "Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser (18-22 år) §76a

Omfang/varighed
Relevant oprindelig tekst: Kan tildeles i alderen 18 – 22 år. Der skal foretages en opfølgning af indsatsen mindst hvert halve år.

Forslag til ændring: Kan tildeles i alderen 18 – 22 år. Der skal foretages en opfølgning af indsatsen mindst hvert halve år. Det er en forudsætning, at den unge ønsker at samarbejde om foranstaltningen.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Foretages af den enkelte rådgiver med baggrund i en konkret individuel vurdering og med udgangspunkt i konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse iht. SEL § 50.
Afgørelse om fortsat anbringelsen kræver også en bevilling i Bevillingsforum i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden.

Forslag til ændring: Foretages af den enkelte rådgiver med baggrund i en konkret individuel vurdering og med udgangspunkt i konklusionerne i den børnefaglige undersøgelse iht. SEL § 50.
Afgørelse om fortsat anbringelsen kræver også en bevilling i Bevillingsforum i henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden.
Målgruppevurdering foregår ved 17½ år.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

(Bilag 2) Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson 

Formål:
Relevant oprindelig tekst: Særlig støtte, der skal sikre, at unge, der har været anbragte eller haft tildelt fast kontaktperson mindre end et halvt år forud for det 18.år, kan bibeholde støtten, til den unge fylder 23 år.

Forslag til ændring: Særlig støtte, der skal sikre, at unge, der har været anbragte eller haft tildelt fast kontaktperson frem til det 18 år, kan bibeholde støtten, til den unge fylder 23 år.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Der er tre muligheder for at få tildelt en kontaktperson:
1.Unge, der inden det fyldte 18.år har haft en fast kon­taktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtten og den unge er indforstået med hjælpen.

Forslag til ændring: Der er tre muligheder for at få tildelt en kontaktperson:
1.Unge, der indtil det fyldte 18.år har haft en fast kon­taktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtten og den unge er indforstået med hjælpen.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivning/lovtekst.

Omfang/varighed:
Relevant oprindelig tekst: Som udgangspunkt bevilges max. 3 timer svarende. Afvigelser sker med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering.

Forslag til ændring: Som udgangspunkt bevilges 3 timer og afvigelser sker på baggrund af en individuel og konkret vurdering.

Begrundelse: Sproglig korrektion.

Leverandør:
Relevant oprindelig tekst: Som udgangspunkt leveres ydelsen af efterværn-kontaktpersoner af kommunerne egne leverandører.

Forslag til ændring: Som udgangspunkt leveres ydelsen af efterværn-kontaktpersoner af Familiehuset.
I det omfang Familiehuset ikke er i stand til at løse opgaven benyttes eksterne leverandører.

Begrundelse: At der enten er et akut behov, eller at der er behov for helt specifikke kompetencer som ikke er til stede i Familiehuset.

(Bilag 3) Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser 

Formål:
Relevant oprindelig tekst: At sikre, at unge der er anbragte i plejefamilie, med vidtgående funktionsnedsættelser får en god overgang til foranstaltninger i henhold til mulighederne i voksenbestemmelserne.

Forslag til ændring: At sikre, at unge med vidtgående funktionsnedsættelser der er anbragt i plejefamilie, får en god overgang til foranstaltninger i henhold til mulighederne i voksenbestemmelserne.

Begrundelse: Sproglig korrektion.

Indhold:
Relevant oprindelig tekst: Foranstaltningen omfatter udslusning fra anbringelse i plejefamilien til andet støttet botilbud.

Forslag til ændringForanstaltningen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Begrundelse: Præcisering.

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Beslutning om efterværn efter servicelovens § 76 a skal træffes senest når den unge fylder 17½ år.

Forslag til ændringAfgørelse om efterværn efter servicelovens § 76 a skal træffes senest når den unge fylder 17½ år.

Begrundelse: Præcisering ift. lovgivning/lovtekst.

(Bilag 4) Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge 

Tildeling:
Relevant oprindelig tekst: Selvhenvendelse til ungepsykologen på mobil 29 43 77 38

Forslag til ændring: Selvhenvendelse til ungepsykologen via Ungeliv.

Begrundelse: Præcisering i forhold til der nu er flere psykologer.

(Bilag 5) Kvalitetsstandard for praktiktilbud

Målgruppe og tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Målgruppen kendetegnes typisk ved at være unge i 15-17-års alderen, der er socialt belastede og har problemer med at begå sig i samfundet, og som har brug for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde for på sigt at kunne fastholdes i uddannelse.

Forslag til ændringUnge som er socialt udsatte, unge med funktionsnedsættelse og unge med komplekse problemstillinger i deres liv og har behov for en kombination af uddannelse og erhvervsarbejde.

Begrundelse: Præcisering.

Andet:
Relevant oprindelig tekst: Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende takst.

Forslag til ændring: Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende KL takst.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

(Bilag 6)Kvalitetsstandard for ungepålæg

Formål:
Relevant oprindelig tekst: Formålet er at meddele en ung i alderen 12-17 år et pålæg om adfærdsændringer, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Forslag til ændring: Formålet er at meddele en ung i alderen 10-17 år et pålæg om adfærdsændringer, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

Målgruppe/tildelingskriterier:
Relevant oprindelig tekst: Unge i alderen 12 – 17 år, der udviser manglende vilje til at indgå i et samarbejde om at løse egne problemer.

Forslag til ændring: Unge i alderen 10 – 17 år, der udviser manglende vilje til at indgå i et samarbejde om at løse egne problemer.

Begrundelse: Præcisering i forhold til lovgivningen/lovtekst.

Alle administrationens forslag til revisionspunkter er vist i sin sammenhæng i  (Bilag 7).

Spørgeundersøgelsens resultater:

Der har i april måned 2021 været gennemført telefonspørgeundersøgelse med fast spørgeplan, hvor der er blevet telefoneret til alle borgere som modtager et tilbud indenfor Tema 7.

Der er forsøgt afholdt 20 telefoninterview hvor brugernes socialrådgiver inden for Tema 7 har kontaktet/forsøgt kontakte alle brugerne. Det drejer sig om:

- Kvalitetsstandard for efterværn  - kontaktperson: 17 brugere er forsøgt ringet op. 6 brugere ønskede at deltage, men alle oplyste at de ikke var bekendt med, at der fandtes en kvalitetsstandard. 3 brugere svarede, at de ikke ønskede at deltage. 8 brugere har ikke været mulige at træffe på telefon.

- Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgntilbud i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelse: 2 brugere er forsøgt ringet op. 1 bruger ønskede at deltage, men oplyste at personen ikke var bekendt med, at der fandtes en kvalitetsstandard. 1 bruger ønskede ikke at deltage.

- Kvalitetstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (Tilbud 18-22 år): 1 bruger er forsøgt ringet op, men har ikke været mulig at træffe på telefon.

Det har således ikke været muligt, at finde brugere som har læst kvalitetsstandarder indenfor Tema 7. Det har som følge her af, heller ikke været muligt at få brugernes holdning til "I hvor høj grad det opleves, at kvalitetsstandarden beskriver hvilken støtte man kan forvente at modtage".

Formål:

Med kvalitetsstandarderne definerer byrådet serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge samt de overordnede politiske målsætninger 

Kvalitetsstandarderne er retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere der arbejder inden for området.

Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted Kommunes borgere, samt sikre sammenhængen mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Inddragelse og høring

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at den konkrete sag ikke har konsekvenser for handicapområdet.

Administrationen vurderer, at forslagene til reviderede kvalitetsstandarder (bilag 1-6) imødekommer behovet for ændringer.

Administrationen vurderer, at spørgeundersøgelsen ikke har kunnet give direkte svar på, hvorledes kvalitetsstandarderne opleves af brugerne.
Administrationen vil fortsat have fokus på, at orientere brugerne om kvalitetsstandarderne og hvor de kan findes.

Dialoggruppen (Gruppe af forældre til børn med særlige behov i Ringsted Kommune) har tidligere udtrykt ønske om, at som minimum Handicaprådet løbende høres i forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne i de 8 temaer. 
Administrationen indstiller derfor til fagudvalgene, om sagen ønskes sendt til høring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen sendes i høring hos Handicaprådet og Dialoggruppen. Sagen genoptages efter høring.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalget den 23-08-2021 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-08-2021

Ny sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der er modtaget høringssvar fra Dialoggruppen (Bilag 8) Handicaprådet (Bilag 9)

Dialoggruppen  består af 5 forældremedlemmer til børn og unge med et handicap, der har en sag i Børne- og Familierådgivningen. Børnecentret er i løbende dialog med Dialoggruppen omkring samarbejdet mellem Børnecentret og børn, unge og forældre.

Handicaprådet har følgende bemærkninger (Redigeret af sagsbehandler):

  • Handicaprådet er betænkelige ved, at brugerne har et meget lille kendskab til kvalitetsstandarderne under Tema 7, jf. den telefoniske gennemførte spørgeundersøgelse. Det kan undre Handicaprådet, da borgerne i mødet med sagsbehandleren bør være informeret om relevante kvalitetsstandarder. Deres funktion som et generelt udgangspunkt for serviceniveauet i Ringsted Kommune og pligten til at vurdere den enkelte sag med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering, bør altid være oplyst som en del af mødet.
  • Handicaprådet bemærker, at rådet ikke kan forholde sig til de ændringer, der alene vedrører lovgivning.Dem er kommunen, og dermed også Handicaprådet underlagt.
  • Handicaprådet har ingen øvrige bemærkninger til de enkelte kvalitetsstandarder. Rådet har ikke tilstrækkelig indsigt i, hvordan de enkelte kvalitetsstandarder fungerer til at kunne kommentere ændringerne kvalificeret. Handicaprådet vil dog anbefale udvalgene, at være opmærksomme på eventuelle høringssvar fra borgere og den nedsatte Dialoggruppe og lytte til disse. Her er erfaringerne med kvalitetsstandarderne og deres rimelighed.

Dialoggruppen har følgende bemærkninger (Redigeret af sagsbehandler):

  • Indledningsvis skal Dialoggruppen bemærke, at både for anbringelser, efterværn og pålæg, er det Dialoggruppens opfattelse, at der altid forinden skal foreligge en PPV og udredning, således at det  sikres at de rette foranstaltninger sker, og barnet  og familien bliver mødt i den rette forståelse, ligesom eventuel plejefamilie får de rette værktøjer og viden fra start.
  • Kvalitetsstandard for efterværn-døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år) (Bilag 38): Dialoggruppen er bekymret for ændring til at målgruppevurderingen skal foregå ved 17,5 år. Dialoggruppen mener, at det bør foregå løbende og individuelt. Det levner ikke meget tid inden barnets 18 år, til undersøgelser og indhentning af opdaterede læge- og andre faglige vurderinger, samt til samtaler og vejledning af barnet og forældre. Alene en børnefaglige undersøgelse tager 4 måneder, og bliver desværre ofte forsinket. Dialoggruppen er meget bekymret for kravet om, at den unge selv skal ønske at samarbejde om foranstaltningen. Unge ved ikke altid hvad der er bedst for dem selv, og det er vigtigt at få afklaret om det er på baggrund af funktionsnedsættelse, eller eksempelvis angst e.l. at den unge modsætter sig. At unge modsætter sig uden at have et andet forslag/ønsker for fremtiden, er efter vores opfattelse et tydeligt tegn på, at de faktisk har brug for hjælp, ligesom manglende evne til at samarbejde kan skyldes sen udvikling mv. Det fremgår at der tages udgangspunkt i konklusioner i den børnefaglige undersøgelse, her vil vi foreslår at der står, at den skal opdateres og nye læge- og andre faglige vurderinger medtages, ligesom den unge og familien høres/vejledes. Der er risiko for, at den børnefaglige undersøgelse er flere år gammel, og dermed uaktuel.
  • Kvalitetsstandard for efterværn - kontaktperson (Bilag 39): Dialoggruppens bemærkninger i forhold til bilag 38, gentages her. Ligesom vi er bekymret for, at formuleringen kan betyde, at kontaktperson helt bortfalder, selvom foranstatningen f.eks. ved en fejl eller manglende revurdering ikke var bevilget frem til det 18 år. Endsige at det burde have været bevilget et tidspunkt før, eller bevilget til at gælde efter det 18 år.
    Det bør præciseres, at rådgiver skal sikre at kompetencen er til stede i familiehuset til at løfte opgaven, da vores erfaring er, at der har været en tendens til blot at henvise, uden sikring af hvorvidt familiehuset kunne løfte opgaven.
  • Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge (Bilag 47): Der bør fremgå en tidshorrisont for visitering, og hvornår ungepsykolog skal vende tilbage. Kontaktinformation bør nemt kunne findes på hjemmesiden, ungeliv.dk giver intet resultat når der frisøges, og ringsted.dk/ungeliv giver også en fejl.
  • Kvalitetsstandard for praktiktilbud (Bilag 54): Vi har ingen bemærkninger, men vil rose for at se skole og arbejdsliv i sammenhæng. Vi håber at det kan udnyttes mere i praksis, da vores erfaring er, at det ikke har været brugt i stort omfang tidligere for unge med funktionsnedsættelse. 
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg (Bilag 55): Dialoggruppen er meget bekymret for at nedsætte aldersgrænse til 10 år, idet børn under 15 sjældent er i stand til at se sammenhæng i adfærd og økonomisk straf. Børn gør det bedste de kan, børn som udviser denne adfærd, har som hovedregel brug for hjælp, og adfærden er et tegn på at de rette foranstaltninger mangler. Børn ned til 10 år modtager vel heller ikke ungeydelse, der modtager forældrene vel børnepenge?

Meget vigtigt er også, at før der laves afgørelse om ungepålæg, skal der være udarbejdet PPV og udredning, for at sikre at barnet ikke har en funktionsnedsættelse e.l. udfordringer som giver udslag på adfærden.

Vi mener som udgangspunkt ikke, at det hjælper at straffe og sanktionere børn, at gøre familien fattigere øger blot deres problematikker.

For de fuldstændige høringssvar henvises til Bilag 8 og 9.

Vurdering

Sagen vurderes til ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Handicaprådets høringssvar:
Administrationen tager Handicaprådets høringssvar til efterretning, herunder at borgeren bør være oplyst om den vedkommende kvalitetstandard. Telefonspørgeundersøgelsen har givet ny viden, som administration nu kan arbejde videre med.
Administrationen har et løbende samarbejde med Dialoggruppen, som også har indsendt høringssvar til denne sag.

Dialoggruppens høringssvar:

Beslutningsgrundlag:
Administrationen tager Dialoggruppens indledende bemærkninger til efterretning. I forhold til anbringelser, skal der altid foreligge en børnefaglig undersøgelse, der peger på et anbringelsesgrundlag.
Det tilstræbes altid, at der handles på baggrund af relevant og aktuel information om de unge.

Intensionen er, at de unges sikres den rigtige hjælp og støtte på det rigtige tidspunkt i deres udvikling.

Barnets/den unges alder:
Administrationen konstaterer, at forslag til ændringer/præciseringer i kvalitetsstandarderne vedrørende barnet/dets unge alder er lovgivningsbestemt. Det drejer sig bl.a. om:

  • Kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år), hvor målgruppevurderingen skal foregå ved alderen 17,5 år. Det er lovbestemt i Servicelovens § 68 stk. 11.
  • Kvalitetsstandard for ungepålæg, hvor målgruppen forslås nedsat til 10-17 år. Det er lovbestemt i Servicelovens § 57b.

Den unges ønske om samarbejde:
Administrationen konstaterer, at i forbindelse med kvalitetsstandard for efterværn - døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år), skal den unge ønske at samarbejde om foranstaltningen. Det er lovbestemt i Servicelovens § 76, at det er et tilbud og den unge kan takke nej til tilbuddet.

Familiehusets kompetencer:
Administration oplyser, at ansvaret for driften af Familiehuset er placeret i Børnecenteret. Der er et tæt samarbejde imellem Børnecenter, Familiehus og Ungeenhed med henblik på at sikre, at de rette kvalifikationer er til stede i Familiehuset. Det er således ikke den konkrete socialrådgiver ansvar.

Psykologisk rådgivning til unge:
Administrationen orienterer, at det for nye henvendelser bestræbes, at ungepsykologerne vender tilbage indenfor 2-3 dage.
Til orientering findes information og kontaktoplysninger om ungepsykolog og Ungeliv på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til reviderede kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet inden for Tema 7 (Bilag 1-6) godkendes.