Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

      X      X

Beslutning

     X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 20. maj 2021 besluttede Klima- og Miljøudvalget, pkt. 4, at sende tillæg 22 til Spildevandsplanen i høring. I denne sag skal der tages stilling til, om tillæg 22 (bilag 1) til Spildevandsplan 2005 kan vedtages.

Beskrivelse af sagen

Tillæg 22 til Spildevandsplan 2005 omhandler placering af et regnvandsbassin med dertilhørende ledningsanlæg ved Nonnedalen. Bassinet har til formål at forsinke regnvandet fra Nonnedalen inden udledning til Ringsted Å. Bassinet placeres i umiddelbar tilknytning til udstykningen.

Derudover skal der etableres et regnvandsbassin og dertilhørende ledningsanlæg syd for Østergade i Høm. Bassinet skal håndtere regnvand fra en del af udstykningen i forbindelse med lokalplan 203, Boliger i Høm.

Bassinet har tidligere været omfattet af tillæg 11 (vedtaget i februar 2010), og efterfølgende eksproprieret i sommeren 2019. Eksproprieringen blev påklaget til Natur- og Fødevareklagenævnet og afgørelsen blev tilbagevist i marts 2021, idet placeringen af det eksproprierede ledningsanlæg ikke stemte overens med tillæg 11. Dette tillæg fastsætter således en korrekt placering af ledningsanlægget.

Inddragelse og høring

Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 1. juni – 27. juli 2021.

Der er ikke indkommet nogle høringssvar.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at tillæg 22 ”Regnvandsbassin ved Nonnedalen og Høm” er nødvendigt for, at der kan ske en håndtering af regnvandet fra de to udstykninger, idet tillægget fastsætter placeringen af bassinerne og det dertilhørende ledningsanlæg.

Administrationen vurderer desuden, at tillægget er medvirkende til at fastsætte rammerne for, at der kan ske en miljømæssig forsvarlige håndtering af regnvandet inden udledning til henholdsvis Ringsted Å og Ortebækken. Herunder en tilbageholdelse af regnvandet inden udledning til vandløbene med hensyntagen til vandløbenes kapacitet.

Beslutning om godkendelse af tillæg 22 til spildevandsplan 2005 sendes i høring har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at tillæg 22 til spildevandsplan 2005 vedtages.

Beslutning

Ad 1-5: Anbefales godkendt. 

Udvalget ønsker at projektet etableres med afvanding på fortovet, som er mulig at passere med en kørestol o.l. 

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til igangsætning, projektering og efterfølgende anlægsarbejder på Sct. Knudsgade som er tredje etape af helhedsplanen med vejrenovering for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade, samt frigivelse af anlægsbevilling.

Beskrivelse af sagen

Byrådet godkendte den 14. november 2016, pkt. 5, helhedsplanen for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.

Byrådet besluttede den 25. juni 2019, pkt. 19, at udsætte beslutninger om Sct. Knudsgade indtil det økonomiske resultatet for Dagmarsgade blev kendt.

Helhedsplanen er vedlagt som bilag 1.

Økonomien for Dagmarsgade er fortsat ikke opgjort. Det begrænser sig til uafklarede krav fra entreprenøren på 0,53 mio. kr. over for kommunen. Beløbet er den maksimale risiko.  Parterne er på ingen måder enige om beløbsstørrelsen. Der har ikke været forhandlinger om kravene siden 2019, og det er entreprenøren der skal tage initiativet såfremt der skal findes en afgørelse. Kravene forældes i foråret 2022, hvorefter de bortfalder, såfremt entreprenøren ikke tager initiativet forinden.

Tegningsudsnit. Helhedsplanens område er indrammet med sort. Dagmarsgade er færdig udført, markeret med grøn. Pileborggade er separat kloakeret og reetableret, men ikke efter helhedsplanen, og er markeret med orange. Sct. Knudsgade ønskes anlagt, markeret med blåt.

I planen lægges der op til at Sct. Knudsgade hastighedsdæmpes til 40 km/t. Vejen anlægges i seks meters bredde med langsgående parkeringsspor og delte cykelgangstier i begge sider. Vejbaner og cykelstier anlægges i asfalt, og parkeringssporerne i chaussesten i bueforbandt. Vejbanen deles på miden af to kløvede brosten som adskillelse mellem vejbanerne. Fortovene mellem Torvet og Bøllingsvej lægges i granitfliser som ved Torvet. Mellem Bøllingsvej og Dagmarsgade etableres fortovet i 30*30 betonfliser, og der tilpasses med chaussesten mod facader som i Dagmarsgade. I fortovene lægges en chaussestenslinje som ledelinje. I krydset ved Bøllingsvej anlægges en hævet flade. Ud for Sct Knuds Kirke placeres busstoppested i begge sider på en hævet flade, og der reserveres plads til ”kys og kør”.

I helhedsplanen er der lagt op til en allé med 32 træer i hele vejens længde. Placeringerne af træer i helhedsplanen konflikter flere steder med eksisterende ledninger under jorden. Antallet og placering af træer vil derfor blive tilpasset under projekteringen på bagrund af ledningsplaceringer og et arkitektonisk helhedsindtryk. Mellem Torvet og Bøllingsvej øges antallet af parkeringspladser fra de nuværende 9 til 22. Se bilag 1, side 6 Mellem Bøllingsvej og Dagmarsgade falder antallet af pladser fra 56 til 34. Se bilag 1, side 7. Herud over kommer der fire ”kys og kør” pladser ved Sct. Knuds kirke. I det omfang, at der ikke er plads til enkelte træer, vil de blive erstattet af parkeringspladser.

Økonomi

Der er givet et rådighedsbeløb på 27,47 mio. kr. til helhedsplanen. Til dato er der bevilliget 17,17 mio. kr. og heraf er der brugt 10,4 mio. kr.

Sættes der 0,75 mio. kr. til side for Dagmarsgade, indtil den er forfaldet, er der en rest bevilling på 6,0 mio. kr. Her ud over vil der kunne bevilliges de resterende 8,4 mio. kr. af rådighedsbeløbet, så der samlet set er 14,4 mio. kr. til rådighed for Sct. Knudsgade og Pileborggade.

Administrationen foreslår at der frigives en bevilling på 8,4 mio. kr. sådan at den samlede bevilling bliver 14,4 mio. kr. til gennemførelse af Sct. Knudsgade.

Tidsplan

Projekteringen for Sct. Knudsgade kan sendes i EU-udbud i oktober 2021 og projekteringen vil kunne påbegyndes i april 2022. Projektering og udbud for entreprenør forventes at tage ca. otte måneder, og der vil kunne indgås kontrakt omkring december 2022. Selve anlægsarbejder forventes at tage ca. et år.

Inddragelse og høring

Der har ikke været inddragelse eller høring i forbindelse med denne sagsbehandling. Helhedsplanen har været høring i 2016. Naboerne vil blive orienteret i forbindelse med udførelsen af projektet.

Økonomi

Med denne sag søges om frigivelse af bevilling på 8,4 mio. kr. finansieret af tilbageværende rådighedsbeløb på 10,3 mio. kr. til projektet ”Helhedsplan for Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pilborggade” (anlæg 280).

Frigivelse af bevilling på 8,4 mio. kr., og 6,0 mio. kr. af eksisterende bevilling til Helhedsplanen overføres til nyt anlægsnummer for Sct. Knudsgade.

Vurdering

Administrationen har fået udarbejdet et overslag for omkostningerne til Sct. Knudsgade på 14,4 mio. kr. Administrationen vurderer på den baggrund at Sct. Knudsgade kan anlægges for det tilbageværende rådighedsbeløb for helhedsplanen.

Endvidere vurderer administrationen, at forholdene for handicappede forbedres i forhold til nuværende standard for Sct. Knudsgade. Forbedringen er dels ledelinjer i fortovene, og dels ved niveaufri overgange ved Bøllingsvej og ud for Sct. Knuds kirke.

 

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at projektering og efterfølgende anlægsarbejder for Sct. Knudsgade igangsættes,
  2. at der frigives en anlægsbevilling til projektet for Sct. Knudsgade på 8,4 mio. kr.,
  3. at anlægsbevilling til projektet for Sct. Knudsgade finasieres af tilbageværende rådighedsbeløb på 10,3 mio. kr. for Helhedsplan for Dagsmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade,
  4. at der overføres rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. for mindre forbrug fra projektet Helhedsplan for Dagsmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade til nyt anlægsnummer for Sct. Knudsgade,
  5. at anlægsbevillingen til Helhedsplan for Dagsmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade nedskrives med 6,0 mio. kr.

Beslutning

Ad 1-3: Anbefales godkendt. 

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling til projektering af løsninger for på Benløse Skel.

Beskrivelse af sagen

Klima- og Miljøudvalget besluttede d. 19. november 2020, pkt. 3, at Benløse Skel skulle prioriteres og undersøges nærmere i forbindelse med ønsket om at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger samt en generel nedskiltning af hastigheden. Derudover skulle der arbejdes henimod at virksomheden for enden af Benløse Skel fremover skulle have udkørsel mod Kærup Parkvej. Endeligt skulle der tages hensyn til skolebørns færdsel på Benløse Skel.

Benløse Skel er en 600 m. lang vej som er smal i forhold til trafikken. Seneste trafikmåling fra 2020 viser, at der dagligt er ca. 400 motoriserede trafikanter på Benløse Skel. Af disse er ca. 25 lastbiler og ca. 90 varebiler. Målingerne viser ingen tegn på at der køres for stærkt. Derudover er der ca. 100 cyklister som færdes på Benløse Skel dagligt. Det smalle vejprofil medfører, at det ikke er alle hastighedsdæmpende foranstaltninger som vil kunne benyttes. For eksempel vil en indsnævring ikke have en effekt. Etablering af belysning langs Benløse Skel vil være tryghedsskabende for de lette trafikanter, særligt i vintermånederne.

Administrationen har undersøgt mulighederne for at lukke Benløse Skel ud for nr. 20, og i stedet etablere en overkørsel ud mod Kærup Parkvej. Der er lovhjemmel til at foretage ændringen, men da det er Ringsted Kommune som vil foretage ændringerne i overkørselsforholdene er det også Ringsted Kommune der skal afholde udgifterne hertil. Ændringerne indebærer følgende:

Sti mellem motorvejen og Kærup Parkvej
Lokalplan 215 foreskriver, at der skal være en stiforbindelse mellem motorvejsstibroen og Kærup Parkvej. Stiforbindelsen er skrevet ind i lokalplanens formål, og der kan dermed ikke dispenseres for denne. Selvom der åbnes op mellem Benløse Skel 20 og Kærup Parkvej skal der stadig være en særskilt stiforbindelse som forbinder motorvejsstibroen og Kærup Parkvej. Se evt. nedenstående billede.

Ekspropriation af matrikel 66a, Benløse By, Benløse
For at stiforbindelsen bevares er det nødvendigt at foretage ekspropriation af matrikel 66a, Benløse By, Benløse. Administrationen har foretaget en foreløbig opmåling, som viser der er behov for at ekspropriere ca. 500 m² af matriklen, hvilket fremgår af nedenstående billede.

Ekspropriation af matrikel 3hp eller matrikel 85, Benløse By, Benløse
Den eksisterende sti mellem Benløse Skel og stiforbindelsen udvides for at kunne håndtere den fremtidige tunge trafik. Det vil kræve en ekstra ekspropriation af enten matrikel 3hp eller matrikel 85, Benløse By, Benløse. Administrations opmåling viser, at der er behov for at ekspropriere ca. 550 m², hvilket fremgår af nedenstående billede.

Efterfølgende drift
Benløse Skel er i dag en offentlig vej. Kærup Parkvej er en privat fællesvej. Den nye vejadgang, fra Kærup Parkvej til Benløse Skel 20 vil medføre at den del af Benløse Skel skal nedklassificeres til en privat fællesvej, da det ikke er lovligt at have en privatfællesvej, som fører ind til en blind offentlig vej. Den fremtidige vedligeholdelse af vejen er ikke afklaret juridisk. Dette skyldes, at vilkår om bidrag til den fremtidige vedligeholdelse ikke har været prøvet før, hvorfor der er tvivl om kommunen kan privatisere vejen, og dermed pålægge driften af vejen til Benløse Skel 20.

Økonomi
Etablering af belysning og hastighedsdæmpende foranstaltninger langs Benløse Skel, samt udvidelse af Benløse Skel fra den sydligste overkørsel for Benløse Skel nr. 20, til Kærup Parkvej, estimeres til at have en omkostning på 2,5 – 3,0 mio. kr., inkl. rådgivning og internt honorar. Alternative løsninger kan blive undersøgt i projekteringsfasen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Der er afsat et rådighedsbeløb på 5,5 mio. kr. i 2021 til anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed”. Af dem er 2,7 mio. kr. bevilliget. Der søges om en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektering af Benløse Skel.

Administrationen foreslår, at anlægsbevillingen finansieres ved at tage 0,5 mio. kr. fra anlæg 112, trafiksikkerhedskontoen, og overføre det til anlæg 420, "Trafikhandlingsplan 2017 (2021 pulje)".

Vurdering

Administrationen vurderer, at det smalle vejprofil kombineret med blanding af bløde og hårde trafikanter giver en utryg vej, hvor den bedste løsning vil være at forlænge Benløse Skel mod Kærup Parkvej, og lukke Benløse Skel som vist, samt anlægge en cykelsti…

Administrationen vurderer, at der er behov for ekspropriation, samt at der er behov for et større projekterings- og dialogarbejde inden endeligt projekt kan fremlægges.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at der arbejdes videre med en foreslåede løsning med at lukke Benløse Skel ud for nr. 20, og i stedet etablerer en overkørsel ud mod Kærup Parkvej.
  2. at der frigives en anlægsbevilling til projektering af Benløse Skel på 0,5 mio. kr.
  3. at anlægsbevillingen til projektering af Benløse Skel finansieres af eksisterende rådighedsbeløb på trafiksikkerhedsrammekontoen for 2021.

Beslutning

Til efterretning.