Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til ændring af vedtægter for benyttelse af stadepladserne - Torvet og Markedspladsen.

Beskrivelse af sagen

Sagen er tidligere behandlet i Klima og Miljøudvalget den 12. december 2019, hvor ændringer af vedtægter for benyttelse af stadepladser på Torvet og Markedspladsen blev godkendt.

I forbindelse med Pavillonens opførsel og planer for udeserveringsområde, vil stadeplads 22 og 23 være til gene for indgangen til pavillonen og areal til udeserveringen. Ligeledes er stadeplads 16 placeret foran broen, som er indkørsel til Torvet, når pavillonen skal have leveringer og indkørsel for brugerne af stadepladserne.

  

For ikke at reducere i antallet af stadepladser, kan pladserne 16, 22 og 23 flyttes til nedenstående placering, hvor der desuden sker en ændring af nummereringen, så de giver bedre sammenhæng. Se bilag 1, som er en revideret vedtægt med nye placeringer.

Den revideret vedtægt indeholder alene ændring af placering af stadepladser på Torvet.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de nye placeringer af stadepladser giver bedre udnyttelse af udeserveringsområdet som forøges og adgangsvejen til Torvet spærres ikke. Der er ikke grund til at fjerne de tre stadepladser for at skabe mere plads på Torvet. 

Sagen har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at det reviderede sæt vedtæger for benyttelse af stadepladser Torvet og Markedspladsen godkendes.

Beslutning

Til efterretning. 

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X X

Indstilling

X
  X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til den fremadrettede proces omkring en evt. etablering af et Natur- og Aktivitetshus i Vrangeskov, herunder hensigtserklæring fra budgetaftale 2019-22 om trailcenter.  

Beskrivelse af sagen

Søskovlandets styregruppe deltager i et temamøde med byrådet den 13. september for at præsentere arbejdet med et Natur- og Aktivitetshus og drøfte den fremtidige forankring af projektet. Søskovlandet har tidligere inviteret Byrådet ud til en besigtigelse af området i Vrangeskov og en drøftelse af projektet.

Den 3. februar 2020 vedtog Byrådet, at administrationen kunne gå i dialog med Søskovlandet om et skitseprojekt til et Natur- og Aktivitetshus, der også indeholdt hensigtserklæringen fra budgetaftale 2019-22 om et trailcenter. I forbindelse med budgetaftalen for 2021 blev der endvidere afsat 2,5 mio. kr. som kommunal støtte til Natur- og Aktivitetshuset.

Haraldsted-Allindemagle, Jystrup-Valsølille, Vigersted og Kværkeby-Fjellebro etablerede i 2014 på baggrund af et udviklingsprojekt om at skabe udvikling og identitet i landområderne et samarbejde kaldet Søskovlandet. Siden 2019 har Søskovlandet arbejdet for etablering af et fælles udendørs mødested i Vrangeskov syd for traktørstedet. Søskovlandet ønsker at Natur- og Aktivitetshuset bliver et fælles mødested i naturen for alle kommunens borgere.

Udviklingsprojektet er igangsat af Realdania, Lokale- og Anlægsfonden samt DGI.

I den forbindelse har Søskovlandet:

  • Gennem borgermøder og inddragelse af interesseorganisationer opnået bred opbakning til Natur- og Aktivitetshuset.
  • Inddraget det politiske niveau gennem informationsbreve og møder om Natur- og Aktivitetshuset.
  • Søgt og modtaget tilsagn om 4.5 mio. kr. inklusiv moms fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. Tilsagnet er tidsbegrænset og løber til den 31. december 2024.
  • Fået opbakning fra Naturstyrelsen, der er grundejer, til etablering af Natur- og Aktivitetshuset i Vrangeskov. Dog således, at Naturstyrelsen ikke ønsker at eje huset og den tilhørende grund.
  • Opnået dispensation fra skovloven fra Miljøstyrelsen til at bygge et Natur- og Aktivitetshus i Vrangeskov. Dispensationen udløber den 25. februar 2024. Det kan ikke forventes, at der meddeleles dispensation til yderligere byggeri i Vrangeskov.

Miljøstyrelsen stiller i dispensationen vilkår om, at Natur- og Aktivitetshuset kun må benyttes til almennyttige non-profit formål, der har til hensigt at tilgodese friluftsliv og naturformidling samt børn og unges ophold og læring i naturen, og skal være tilgængeligt for alle. Vilkåret er i god overensstemmelse med Søskovlandets tanke om, at Natur- og Aktivitetshuset skal være for alle kommunens borgere.

I forlængelse af Byrådets hensigtserklæring om et trailcenter og beslutningen om en pilotnaturpark har Søskovlandet indarbejdet dette i deres forslag til projektet. Dog har det ikke været muligt at opnå tilladelse fra Miljøstyrelsen til omklædnings- og badefaciliteter.

Projektet er på nuværende tidspunkt ikke fuldt finansieret. Det vurderes, at der fortsat skal findes mellem 4-5 mio. kr. Søskovlandet arbejder videre med fundraising af det resterende beløb.

Der udestår således en række spørgsmål i forhold til etablering og drift af huset der særligt retter sig imod formålet med og brugen af huset:

  • Hvilke formål og funktioner skal Natur- og Aktivitetshuset opfylde? Herunder:
    • Kan Natur- og Aktivitetshuset erstatte hensigtserklæringen om et trailcenter?
    • Kan og skal Natur- og Aktivitetshuset fungere som indgangsportal for en evt. fremtidig naturpark i Ringsted?
    • Hvem er målgrupperne for huset? 
    • Hvordan skal huset bruges? Skal der være åbent både for foreninger og enkelte borgere, skal der være faste åbningstider eller adgang f.eks. via sundhedskort eller digital booking.
  • Ønsker kommunen at påtage sig anlæg, drift og det fremtidige ejerskab. Driften kan evt. ske i samspil med frivillige kræfter?

Foreløbig finansiering

Realdania har bevilget 2,8 mio. kr. Er Ringsted Kommune bygherre på projektet skal der afregnes fondsmoms til staten af bevillingen.

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 1,7 mio. kr.  Er Ringsted Kommune bygherre på projektet skal der ikke afregnes fondsmoms af bevillingen.

Ringsted Kommunelærerforeningen har bevilget 252.000 kr.

Ringsted Kommune har samlet afsat 3 mio. kr. Midlerne fordeler sig med 2,5 mio. kr. afsat i budgettet og 500.000 kr. afsat i henhold til hensigtserklæring om et trailcenter.

I alt rådes der pt. over 7,752 mio. kr. til etablering af Natur- og Aktivitetshus. Søskovlandet vurderer at det samlede budget vil være ca. 12 mio. kr. inklusiv moms. Søskovlandet har igangsat fundraising på det resterende beløb.

Årlige driftsomkostninger har administrationen anslået til ca. 190.000 kr.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at have økonomiske konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at Søskovlandet har gjort et stort forarbejde i forhold til en evt. etablering af et natur- og aktivitetshus og at det næste skridt er en politisk stillingtagen til hvorvidt et natur- og aktivitetshus kan udfylde et kommunalt behov, samt om hvorvidt dette leder til, at Ringsted kommune vil anlægge, drifte og eje et natur- og aktivitetshus i den form, som Søskovlandet har arbejdet for.

Administrationen anbefaler at den politiske stillingtagen sker på en kommende møderække, hvor alle fagudvalg på baggrund af Søskovlandets oplæg den 13. september vil få mulighed for at drøfte sagen og indstille til byrådet. Der vil således kunne være en afklaring af Ringsted Kommunes fremtidige engagement i et evt. Natur- og Aktivitetshus senest på byrådsmødet i november.  

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at have handicapmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at der igangsættes en politisk proces, hvor det afklares om et natur- og aktivitetshus i Vrangede skov kan udfylde et kommunalt behov inden for rammerne af den dispensation, som er givet fra skovloven og i givet fald hvad formålet med og brugen af huset skal være.
  2. at Ringsted Kommune på baggrund af den ovenstående proces tager stilling til, hvorvidt kommunen er indstillet på at anlægge, drifte og eje et natur- og aktivitetshus i Vrangeskov, når projektet er fuldt finansieret.

Beslutning

Anbefales godkendt. 

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 30. juni 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 30. juni 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

 

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

 

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021, pr. 30. juni 2021, godkendes.

Beslutning

Til efterretning.