Min Magiske mave er et online behandlingsforløb for børn med funktionelle mavesmerter og deres forældre.
Forløbet bevilges gennem Børne- og familie rådgivningen i Ringsted Kommune jf. Barnets lov § 30.
Et stigende antal børn og unge oplever mistrivsel, blandt andet i form af funktionelle mavesmerter, som kan føre til skolefravær og nedsat livskvalitet. Konsekvenserne kan være langvarige og alvorlige, ikke kun for det enkelte barn, men også for familien som helhed.
Min Magiske Mave er et digitalt selvhjælps program designet til at give familierne den støtte, de behøver, inden problemerne er blevet for store.