Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du er forælder til et barn med handicap, kan du få dækket tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er nødvendigt, at du selv passer dit barn

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når det er nødvendigt, at du ledsager dit barn til undersøgelser, behandling mv. som følge af barnets handicap.

Begge forældre kan søge om tabt arbejdsfortjeneste, og dermed kan de deles om pasningen mv.

Du skal opfylde en række betingelser for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste, og det er kommunen, som skal udbetale ydelsen.

Du kan modtage ydelsen i de tilfælde, hvor dit barn skal passes i hjemmet, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at det er en forælder, som tager sig af pasningen.

Dit barns handicap skal medføre en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller have en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen er indgribende betyder, at den har alvorlige følger i barnets daglige liv.

Tabt arbejdsfortjeneste - Børn- og unge med handicap

Last updated 25.04.2022