Cool Kids & Chilled
Cool Kids & Chilled er gratis gruppeforløb for børn og unge med angst eller svære bekymringer, samt deres forældre.
Angst er en helt almindelig følelse, der hjælper os med at undgå farer eller med at yde vores bedste i pressede situationer. For børn er det en del af den almindelige udvikling at opleve angst i kortere perioder.
For nogle børn kommer angsten imidlertid til at fylde for meget i hverdagen. Det kan fx vise sig ved, at barnet
- undgår ting, fordi det er bange, fx at sige noget i klassen eller at sove hos kammerater
- ikke deltager i sociale aktiviteter, fx fødselsdage
- bekymrer sig meget; stiller mange spørgsmål og har behov for konstant beroligelse
- har svært ved at falde i søvn og ikke er tryg ved at sove i egen seng
- udviser overdreven perfektionisme fx i forbindelse med skolearbejde
- klager over forskellige kropslige symptomer fx hovepine, mavepine eller hjertebanken
Hvis I opleve nogle af nedenstående ting, vil Cool Kids måske være en mulighed:
- at jeres barns hverdag forstyrres og begrænses af angst eller bekymring
- at udfordringen har stået på i flere måneder
- at angsten ikke handler om kritiske hændelser i familien, fx voldsom sygdom, konfliktfyldt skilsmisse eller problematikker i skolen, fx mobning.
Kontakt for mere information
Vil du høre, om Cool Kids kan være en mulighed for jer, er det bedst, at du kontakter os via e-boks. Det er vigtigt at du angiver dit telefonnummer i din henvendelse, hvis du ønsker vi kontakter dig telefonisk.
Det er muligt at tilgå din e-boks fra borger.dk og fra www.eboks.dk. Begge steder skal du logge ind med MitID.
I E-boks skal du vælge ”Skriv ny post” og søge efter ”Ringsted Kommune” , så kommer Cool Kids frem som en af valgmulighederne.