Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Her kan du få fat i en voksen fra kommunen, som arbejder med at skaffe hjælp til børn og unge, der har det svært.

Pige der hviler hovedet i hænderne

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne derhjemme fx for meget alkohol? Eller bliver du, eller nogen tæt på dig, slået? Så kan du få hjælp.

Hvis du ikke får hjælp af din familie, eller andre voksne, du kender, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for. Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller de voksne hjemme hos dig drikker meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du kan ikke bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være. Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. 

Spørgsmål og svar

Få hjælp

Svære ord, der er gode at kende

Last updated 26.08.2024