Tværfaglige møder
I inviteres til et tværfagligt møde, hvis det vurderes, at der er brug for flere faglige perspektiver til at opnå en positiv udvikling for barnet/den unge.
Ved et tværfagligt møde deltager I, evt. jeres barn (afhængig af alder og situation), de voksne som er tæt på jeres barn og som I allerede kender. Herudover deltager andre fagpersoner fx en psykolog, en faglig konsulent, en sundhedsplejerske eller en socialrådgiver fra Børne- og Familierådgivningen eller Ungeenheden. Jeres fælles kendskab og de forskellige fagligheder kan hjælpe med at finde frem til gode løsninger og tiltag, der virker i hverdagen.
Udviklingsmodellen sætter en fælles og systematisk ramme for disse tværfaglige møder, hvad enten møderne foregår i Sundhedstjenesten, et dagtilbud, på en skole eller i Børne- og Familierådgivningen.
Alle tværfaglige møder har til formål at finde frem til tiltag i barnets og jeres hverdag, som fører til konkrete positive forandringer.
Nedenfor kan du læse mere om de tværfaglige møder:
Tværfaglige møder
Kontakt: Børnecenter
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata