Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

X

 

 

Indstilling

 

X

 

 

 

 

 

X

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I sagen orienteres om ny lovgivning om vederlagsfri tandpleje til særligt socialt udsatte, og der skal træffes beslutning om, hvor denne tandpleje skal ydes.

Beskrivelse af sagen

I henhold til en ny bestemmelse i Sundhedsloven, som trådte i kraft 1. juli 2020, skal kommunerne yde gratis tandpleje til særlig socialt udsatte. Ordningen kaldes også social tandpleje.

Social tandpleje er en ordning målrettet til de mest socialt udsatte borgere. I henhold til Sundhedslovens § 134 a stk. 1, er kommunerne forpligtet til at yde vederlagsfri tandpleje til borgere, som opfylder alle af følgende kriterier:

  • Har særlige sociale problemer, der gør, at borgeren er i målgruppen for tilbud som væresteder og herberger på grund af hjemløshed.
  • Har særlige sociale problemer, der gør at borgeren ikke er i stand til at gå til almindelig tandlæge eller benytte en af de øvrige tandplejeordninger, fx specialtandpleje eller tilskud til tandlæge for kontanthjælpsmodtagere. Det kan fx være misbrug eller psykiske lidelser.
  • Har et konkret og aktuelt behov for tandpleje, fx smerter i tænderne eller problemer med at tygge.

Den tandpleje, der kan ydes i ordningen, er akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje og der kan gives forebyggende råd og vejledning i fht. at vedligeholde behandlingen.

Administrationen vil udarbejde et udkast til en kvalitetsstandard for ordningen, der vil blive forelagt til politisk behandling, næste gang der forelægges en sag om kvalitetsstandarder på voksenområdet, forventet marts 2021.

Administrationen estimerer, at cirka 20-25 personer i Ringsted hører i målgruppen for ordningen, herunder nogle af beboerne i husvildeboligerneDagmarsgade og brugerne af Café Dagmar.

Kommunen har fået tildelt 369.000 kr. årligt i DUT-midler til ordningen. Midlerne estimeres af administrationen at svare til de løbende udgifter til udstyr, materialer og løn til tandplejens medarbejdere og til de opsøgende medarbejdere, der skal ledsage borgerne til behandling. Der forventes et udgiftsniveau på 15-20.000 pr. borger i gennemsnit, da målgruppen typisk vil have et efterslæb i deres tandbehandling og flere må forventes at have behov for proteser.

Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe i administrationen med deltagelse af bl.a. den kommunale tandpleje og Socialpsykiatrien. Arbejdsgruppen har håndteret de enkelte, konkrete borgersager, der har været siden loven trådte i kraft 1. juli 2020, og har set på forskellige modeller for løsning af opgaven.

I forhold til visitation fremgår det af lovgivningen, at der skal være let og hurtig adgang til social tandpleje og at opsøgende medarbejdere har en nøglerolle i at sikre, at borgere visiteres til ordningen. Visitation til socialtandpleje skal betragtes som en tværfaglig opgave i kommunen og består både af en vurdering af borgeren efter sociale kriterier og en tandfaglig vurdering af borgerens behov for behandling. I de første måneder af ordningen er der nu fastlagt en visitationsprocedure, hvor det opsøgende team i Socialpsykiatrien visiterer borgerne efter de sociale kriterier og den kommunale tandpleje foretager den tandfaglige vurdering af behandlingsbehovet. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål om vurderingen af de sociale kriterier, kan der hentes juridisk sparring i Social- og Sundhedscenter og Myndighedsenheden bistår, hvis der gives afslag og borgeren ønsker det skriftligt.

Efter lovgivningen kan selve tandpleje-opgaven løses på flere måder: Kommunen kan vælge at etablere tilbuddet i tilknytning til egne institutioner, hvor borgerne i forvejen har en tilknytning, tilbuddet kan etableres i en af de eksisterende kommunale tandplejeklinkker, eller der kan indgås aftale med en anden kommune, region eller med private klinikker. Det anbefales i lovgivningen, at tilbuddet placeres i nærhed til steder, hvor målgruppen i forvejen opholder sig.

Arbejdsgruppen har på den baggrund forholdt sig fordele og ulemper ved følgende muligheder:

 

Løsning

Fordele

Ulemper

Ny mini-klinik i tilknytning til eksisterende tilbud – misbrugscenter

- Tæt på borgerne

- Tæt på socialfagligt personale, der kender borgerne

- Høje etableringsudgifter, ca. 400.000 kr.

- Høje løbende udgifter til materialer (holder dårligere når anvendes sjældent)

- Ineffektiv anvendelse af tandplejepersonalets arbejdstid

Anvende en af eksisterende klinikker i kommunale tandpleje

- Nogenlunde tæt på borgerne

- Ingen etableringsudgifter og billige driftsudgifter (stordriftsfordele)

- Effektiv udnyttelse af tandplejepersonalets arbejdstid

- Gode arbejdsvilkår for tandplejepersonale

- Ikke helt så tæt på borgeren som ovenstående

- I enkeltstående tilfælde kan det være en udfordring at borgeren skal komme på en skole, hvis borgeren har problematisk adfærd el. lign. (kan dog håndteres fra sag til sag)

 

Mobil tandklinik

- Tæt på borgerne

- Høje etableringsudgifter

- Ekstra høje løbende udgifter til materialer (skades under transport)

- Ineffektiv anvendelse af tandplejepersonalets arbejdstid

- Løbende udfordringer med at få tilkoblet el og vand

 

Aftale med anden kommune

 

- Stor afstand

- Borgerne forventes ikke at ville benytte tilbuddet

(andre fordele og ulemper ikke undersøgt)

 

Aftale med privat praksis

 

- Indebærer en aktør mere i samarbejdet omkring borgeren, idet den kommunale tandpleje i forvejen er involveret i visitationen

- Sikre sammenhæng mellem tandfaglig visitation og behandling bliver sværere

 

(andre fordele og ulemper ikke undersøgt)

Kan-bestemmelse

I den nye lovgivning er der også indført en kan-bestemmelse - § 134 a stk. 2 - om, at kommunen kan vælge at give vederlagsfri tandpleje til en bredere kreds af udsatte borgere. Det omfatter borgere, som har tandplejebehov og har sociale problemer, der gør at de ikke kan benytte andre tandplejeordninger, men de behøver ikke at være ramt af hjemløshed. Der er ikke givet DUT-midler til kan-bestemmelsen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet DUT-midlerne er indarbejdet i budgettet.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af de fordele og ulemper, der er listet ovenfor, at den bedste løsning er at yde social tandpleje på en af klinikkerne i den kommunale tandpleje.

Administrationen vurderer, at det vil være en god fremtidig løsning at placere den sociale tandpleje i en fælles klinik, såfremt dette ender med at bliver resultatet af arbejdet med en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted.

Indstilling

Direktionen indstiller,  

  1. at social tandpleje i Ringsted udføres af den kommunale tandpleje på en af tandplejens klinikker.
  2. at forslag til kvalitetsstandard for social tandpleje forelægges fagudvalg og Byråd i marts-april 2021.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2021

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20-01-2021

Sagen udsættes, idet udvalget ønsker deltagelse af overtandlægen, før der kan tages stilling.

Sagen suppleres med oplysninger om muligheden for at benytte private aktører.

Fraværende:
Mazlum Øz (maoz) V

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 20. januar 2021 er det nu planlagt, at overtandlægen samt leder af Socialpsykiatrien deltager under behandling af dette punkt på udvalgsmødet den 24. februar 2021.

I forhold til muligheden for at benytte private aktører til social tandpleje, har den kommunale tandpleje haft kontakt med to af de private klinikker i Ringsted for at få en pejling på, om private klinikker kunne være interesserede i at få opgaven. Den ene klinik vurderer ikke, de vil kunne rumme målgruppen. Den anden klinik kunne være interesseret, dog under forudsætning af stabilt fremmøde og at de kan få økonomisk sikkerhed ved at indføre samme procedure som ved tilskud til tandlæge for kontanthjælpsmodtagere. Her sender den private tandlægeklinik et behandlingsoverslag til kommunen, der vurderer og godkender behandlingsoverslaget, inden behandlingen sættes i gang.

Ud fra kendskabet til målgruppen for social tandpleje vurderer administrationen det vanskeligt at imødekomme et ønske om stabilt fremmøde. Administrationen vurderer derudover, at behandling hos en privat klinik kan medføre mindre smidige og mindre tilgængelige behandlingsforløb for borgerne, når behandlingen skal afklares og aftales mellem privatklinik og kommune, inden den kan gå i gang. En mulig fordel ved at forankre opgaven hos en privat klinik kunne dog være bedre dækning i ferieperioder.

Beslutning

Sagen sendes tilbage til Børne- og Undervisningsudvalget.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ringsted Kommune har tilmeldt sig puljen ”Et generelt løft af folkeskolen” og forventer at få tildelt kr. 2.284.000.

Med denne sag skal der tages stilling til fordelingen af midlerne.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400

mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem som en reserve til et generelt

løft af folkeskolen.

Aftalepartierne er enige om udmøntningen af midlerne til et generelt løft af folkeskolen i 2021,hvor midlerne fordeles efter en forudgående tilmelding. Det indebærer, at tilskuddet i 2021 fordeles til alle tilmeldte kommuner efter den enkelte kommunes andel af elever i folkeskolen, som den fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Puljens formål er at bidrage til et generelt løft af folkeskolen via flere lærere. Tilskuddet skal anvendes til ansættelse af lærere i folkeskolen.

Ringsted er tilmeldt puljen og Børne- og Undervisningsministeriet har behandlet tilmeldingen og meddeler, at det endelige tilskud til kommunen udgør kr. 2.284.000. 

Beløbet beregnes på baggrund af fordeling af midlerne i puljen til alle de kommuner, som har

ønsket at modtage midlerne, fordelt efter den enkelte kommunes andel af folkeskoleelever i

skoleåret 2019/2020. Økonomien rækker til ca. 4 lærerårsværk.

Krav til puljens anvendelse samt regnskabsaflæggelse (Brev fra Børne- og Undervisningsministeriet findes som bilag til sagen

Tilskuddet skal anvendes til løn- og pensionsudgifter til lærere i folkeskolen, jf. folkeskoleloven.

Tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere. Tilskuddet kan endvidere anvendes til

afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere (fx til IT), dog skal afledte udgifter holdes

på et minimum.

Modsat ved puljetildelingen i 2020 stilles der i 2021 ikke krav om, at tilskuddet skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på folkeskoleområdet.

Kommunerne skal aflægge regnskab efter bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering

og revision vedrørende Børne- og Undervisningsministeriets puljemidler m.v. for tilskud efter stk. 1.

Niveauet af afledte udgifter skal fremgå af regnskabet. Eventuel ubrugt del af det udbetalte

tilskud skal tilbagebetales. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves

tilbagebetalt, i tilfælde hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet.

Fordeling af midler

Det foreslås at tildelingen indgår i skolernes almindelige budgettildeling. Herved fordeles midlerne forholdsmæssigt skolernes variable tildeling, og det sikres at alle skoler får andel i puljen.

En foreløbig fordeling fremgår at nedestående tabel.

 

Fordeling

Byskovskolen

20%

465.858 kr.

Campusskolen

25%

562.676 kr.

Dagmarskolen

14%

320.839 kr.

Kildeskolen

4%

81.525 kr.

Nordbakkeskolen

6%

130.975 kr.

Søholmskolen

4%

102.463 kr.

Valdemarskolen

18%

402.650 kr.

Vigersted skole

10%

217.014 kr.

I alt

100%

2.284.000 kr.

Tabel 1: Foreløbig fordeling

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Driftsudgiften i denne sag foreslås finansieret ved en forøgelse af bevillingen ”Institutionsbevilling

til fordeling”, hvorfra midlerne udmøntes til de enkelte skoler. Samme bevilling tilføres en

tilsvarende indtægt.

Vurdering

Administrationen vurderer at midlerne fra ”Et generelt løft af Folkeskolen” fordeles bedst ved at indgå i skolernes almindelige tildeling. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at den foreslåede fordeling af midler til fagligt kvalitetsløft i folkeskolen godkendes.
  2. at der gives en indtægtsbevilling til ”Institutionsbevilling til fordeling” på kr. 2.284.000.
  3. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på i alt 2.284.000kr. på det nævnte område.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag kan udvalget træffe beslutning om tilmelding til den statslige pulje til minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet for 2021-2023, udmøntningen af minimumsnormeringerne og eventuel øget forældrebetaling.

Beskrivelse af sagen

Regeringen og aftalepartierne har d. 5. december 2020 indgået aftale om lovbundne minimumsnormeringer fra 2024. Indfasningen af de lovbundne minimumsnormeringer sker i årene 2021-2023 og kommunerne skal hvert år tilkendegive over for ministeriet, om de ønsker midlerne.

Puljen til minimumsnormeringer til den enkelte kommune er beregnet på baggrund af det forventede antal 0-5 årige i kommunen og det foreløbige beregnede beløb til Ringsted Kommune for 2021 er på 4.591.000 kr. Liste over foreløbig fordeling af tilskud er vedlagt som bilag 1.

Kommunerne har d. 20. januar 2021 modtaget til-/frameldingsblanket fra ministeriet for midlerne i 2021, hvor kommunerne inden d. 10. februar 2021 skal tilkendegive om puljemidlerne ønskes eller ej. Grundet den korte tidsfrist, ser Byrådet først denne sag efter tilmeldingsfristen er udløbet. Ringsted Kommune indsender tilmeldingsblanketten rettidigt med forbehold for den politiske godkendelse. 

Af det fremsendte materiale fremgår det desuden, at:

  • Puljemidlerne skal gå til kommunale og selvejende daginstitutioner samt privatinstitutioner
  • Aftalepartierne er enige om at fastholde det udgangspunkt, at forældre betaler op til 25 % af udgiften til en plads i dagtilbud
  • KL vil hvert år følge udviklingen i normeringerne og andelen af pædagoger og pædagogiske assistenter i de enkelte kommuner fra 2021 og i årene frem mod lovkravet om minimumsnormeringer i 2024. Normeringsniveauet for 2020 fungerer som baseline for opfølgningen.
  • Kommunerne skal hvert år godtgøre, at midlerne er anvendt til formålet via revisorpåtegnede regnskaber.

Til forskel fra sidste år må puljebeløbet til minimumsnormeringerne fra 2021 medregnes, når kommunerne beregner forældrenes egenbetaling til en plads i et dagtilbud. Udgangspunktet i aftalen er, at forældre skal betale op til 25 % af udgiften til en plads i dagtilbud både i indfasningsårene og fra 2024, hvor de lovbundne minimumsnormeringer træder i kraft. Det er dog op til den enkelte kommune at træffe beslutning herom.

I 2021 skal der tillige tages højde for Byrådets beslutning d. 11. januar 2021 i sagen om ”Ressourcer til selvejende dagtilbud”, hvor det blev foreslået, at tre selvejende dagtilbud tildeles 350.000 kr. til pædagogisk personale, således at de ville blive økonomisk sidestillet med kommunens egne dagtilbud. Tildelingen blev foreslået finansieret af det tilskud Ringsted Kommune vil blive bevilliget af staten til minimumsnormeringer i 2021. Byrådet besluttede, at sagen om ”Ressourcer til selvejende dagtilbud” genoptages når den endelige udmelding om tilskud til minimumsnormering er modtaget, med henblik på at tilføre de selvejende dagtilbud kr. 350.000 til normeringsforøgelse i 2021.

Hvis puljebeløbet til minimumsnormeringer i 2021 medtages i beregningen af forældrenes egenbetaling til en plads i kommunale og selvejende dagtilbud, betyder det, at forældrebetalingen vil stige. Driftstilskuddet til privat institutioner vil ligeledes stige. Der tilbydes fortsat økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud.

Det skal bemærkes, at en stigning i forældrebetalingen skal varsles med minimum én måned. En stigning i forældrebetalingen vil derfor tidligst kunne træde i kraft pr. 1. april 2021.

I Ringsted Kommune er forældrebetalingen for et år fordelt på 11 måneder, hvor juli måned er betalingsfri. Hvis en stigning træder i kraft til april vil en øget forældrebetaling for 9 måneder af 2021 blive pålagt forældrebetalingen i 8 måneder.

Stigningen vil for en fuldtids vuggestueplads vil stige med 141 kr. pr. måned til 3.519 kr. og en fuldtids børnehavetakst vil stige med 80 kr. pr. måned til 1.991 kr.

Hvis puljebeløbet til minimumsnormeringer i 2021 ikke medtages i beregningsgrundlaget for taksterne og driftstilskud til privatinstitutionerne vil konsekvensen være at bemandingen i dagtilbuddene og privatinstitutionerne ikke kan øges i det omfang, som aftalen om minimumsnormeringer giver mulighed for.

Tabel med alle foreslåede ændrede takstbeløb vedlægges som bilag 2.

Fra 2022 øges puljemidlerne til minimumsnormeringerne yderligere og det foreslås, at der i denne sag også skal tages stilling til om forældrebetalingen skal øges som følge heraf.

I budget 2021 er en hensigtserklæring i forhold til taksterne på dagtilbudsområdet: ”Forældreandelen af taksterne på dagtilbud skal reduceres, når der er økonomisk råderum til dette”.

Der er en lov under udarbejdelse, der indfører minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Loven skal sikre, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Opgørelsesmetoden følger den aktuelle normeringsstatistik, der opgøres af Danmarks Statistik.

Intentionen med aftalen er, at minimumsnormeringerne skal sikre en bund for alle børn, og det er derfor forventningen, at midlerne kommer alle daginstitutioner i de enkelte kommuner til gode. Det pointeres tillige, at der skal skabes gennemsigtighed, så forældre og andre interesserede kan følge om aftalen om minimumsnormeringer bliver omsat helt ude i den enkelte daginstitution. Den eksisterende dagtilbudsportal udbygges med konkrete kvalitetsindikatorer på institutionsniveau bliver derfor udbygget til formålet.

Det fremgår desuden, at aftalepartierne:

  • Har en forventning om, at kommunerne som følge af minimumsnormeringerne ikke reducerer i de kommunalt fastsatte sociale normeringer eller støtten til børn med særlige behov.
  • Er enige om at følge udviklingen i uddannelsessammensætningen blandt det pædagogiske personale i dagtilbud.
  • Er enige om at det skal være pædagogiske hensyn, der styrer tidspunktet for børns oprykning i til børnehave. Dette med henblik på at understøtte at normeringerne følger barnets alder.  

Byrådet godkendte i møde d. 24. juni 2020 efter forudgående høring i dagtilbuddene og de faglige organisationer, at puljen til minimumsnormeringer i 2020 fordeles ligeligt til alle børn i kommunale og selvejende dagtilbud i kommunen ved at øge normeringerne generelt. Det skal bemærkes, at den nye aftale om minimumsnormeringer fra 2021 også omfatter børn i private daginstitutioner. Ved at øge normeringerne generelt hæves ressourcetildelingen pr. barn til henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn i dagtilbud, hvilket er i overensstemmelse med den nye aftale for minimumsnormeringer.

Inddragelse og høring

Ingen inddragelse og høring.

Økonomi

På baggrund af den foreløbige udmelding vil Ringsted Kommune modtage 4.591.000 kr. fra den statslige pulje til minimumsnormeringer i 2021.

De budgetmæssige konsekvenser ved henholdsvis en forøgelse af forældrebetalingen og en fastholdelse af forældrebetalingen er vist i nedenstående tabel.

Beløb i hele kr.

Budgetmæssige konsekvenser såfremt forældrebetaling forhøjes

Budgetmæssige konsekvenser såfremt forældrebetaling IKKE forhøjes

Tilskud til minimumsnormeringer i 2021

-4.591.000

-4.591.000

Ressourcer til selvejende institutioner jfr. Byrådsbeslutning den 11/1 2021

350.000

350.000

Fordeling til kommunale og selvejende institutioner

4.728.000

3.927.000

Forældrebetaling

-1.182.000

0

Merudgift fripladser

330.000

0

Merudgift privatinstitutioner

365.000

314.000

I alt

0

0

Det indstilles, at der gives bevillingsændringer jfr. tabellen.  

I bilag 3 er en oversigt over fordeling af tilskud til kommunens daginstitutioner til minimumsnormeringer på baggrund af indmeldte børn i januar 2021, dels ved en forhøjelse af forældrebetalingen og dels ved en fastholdelse af nuværende forældrebetaling.

Vurdering

Der er administrationens vurdering, at udmøntningen af minimumsnormeringerne medvirker til at styrke normeringerne og kvaliteten i dagtilbuddene.

Samtidig har Byrådet afsat midler i budget 2021 til indfasning af mindst 60 % pædagoger i kommunale og selvejende dagtilbud inden udgangen af 2022, hvilket tillige medvirker til at øge kvaliteten i dagtilbuddene, når flere medarbejdere har en pædagogisk uddannelse.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at:

  1. Administrationen bemyndiges til at give ministeriet tilsagn om minimumsnormeringer for hvert år i 2021-2023
  2. Minimumsnormeringerne udmøntes ved at hæve ressourcetildelingen pr. barn for henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn
  3. Der tages stilling til om forældrebetalingen skal forøges fra 1/4 2021 som følge af puljen til minimumsnormeringer
  4. Såfremt forældrebetalingen øges fra 1/4 2021 til 31/12 2021 indstilles taksterne i første kolonne i vedlagte bilag 2
  5. Såfremt forældrebetalingen ikke hæves indstilles øget driftstilskud til privatinstitutioner godkendt jf. kolonne 2 i bilag 2
  6. Der godkendes bevillingsmæssige ændringer jf. tabellen i økonomiafsnittet ovenfor. De bevillingsmæssige ændringer afhænger af beslutning i indstillingens punkt 3
  7. Der skal tages stilling til hvorvidt forældrebetalingen fra 2022 og frem skal øges som følge at puljetilskuddet til minimumsnormeringerne

Supplerende sagsfremstilling (indskrevet efter Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 22-02-2021)

Oversigt over aktuelle normeringer i dagtilbud contra forventede minimumsnormeringer

Der er på baggrund af indskrevne børn i januar måned 2021 foretaget en aktuel beregning af, hvor meget den forventede minimumsnormering ved fuld indfasning vil komme til at udgøre for hvert af kommunens dagtilbud. Den forventede pulje til minimumsnormeringer i 2024 er sammenstillet med det faktiske antal ansatte pædagogisk personale excl. Leder, som det ser ud i januar måned 2021. Det pædagogiske personale er opgjort i årsværk. Minimumsnormeringerne skal være fuldt indfaset i 2024, hvor det bliver et lovkrav.   

Beregningen viser, at der i kommunen som helhed vil mangle 18,62 årsværk til pædagogiske medarbejdere, for at kommunen kan leve op til de forventede minimumsnormeringer ved fuld indfasning i 2024. Når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset må der maksimalt være 3 børn pr. medarbejder i vuggestuer og maksimalt 6 børn pr. medarbejder i børnehaver.

Kommunerne kender på nuværende tidspunkt ikke ministeriets endelige opgørelser over puljerne til minimumsnormeringerne til de enkelte kommuner og derfor er beregningerne behæftet med nogen usikkerhed. Ministeriet forventer at sende endeligt bevillingsbrev med beløbet til minimumsnormeringer i 2021 i slutningen af februar 2021.  

Det skal anføres, at oversigten er et øjebliksbillede over medarbejdere i dagtilbuddene, hvorfor der kan være tilfældige udsving i forbindelse med vakante stillinger, langtidssygdom og barsel, der påvirker opgørelsen for det enkelte dagtilbud.

Byrådet har fra 2021 bevilget yderligere 1,621 mio. til at øge andelen af pædagoger i dagtilbud. Merbevillingen er ikke implementeret i januar 2021. Når målet om 60 % pædagoger i dagtilbud er indfaset ved udgangen af 2022, vil dette reducere behovet for medarbejdere på dagtilbudsområdet med ca. 4 fuldtidsstillinger. Det vil sige, at i stedet for at mangle 18,62 årsværk anslås det, at der samlet set vil mangle 14,62 årsværk, hvilket omregnet svarende til ca. 6,2 mio.  

I oversigten er der ikke indregnet forældrebetaling af den statslige pulje til minimumsnormeringer. Hvis der fx fra 2022 opkræves forældrebetaling af beløbet til minimumsnormeringer, vil et forsigtigt skøn være, at der mangler mellem 11 og 12 årsværk på dagtilbudsområdet for at opnå målet om 3 børn pr. medarbejder i vuggestuer og 6 børn pr. medarbejder i børnehaver.  

Driftstilskud til privatinstitutioner

Driftstilskud til privatinstitutioner beregnes på baggrund af de gennemsnitlig budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. I tabellen i økonomiafsnittet i den oprindelige sagsfremstilling står der "merudgift privatinstitutioner" og en mere retvisende benævnelse er driftstilskud til privatinstitutioner. Herunder er skemaet fra den oprindelige sagsfremstilling, hvor benævnelsen for opgørelsen til privatinstitutioner er tilrettet.

Beløb i hele kr.

Budgetmæssige konsekvenser såfremt forældrebetaling forhøjes

Budgetmæssige konsekvenser såfremt forældrebetaling IKKE forhøjes

Tilskud til minimumsnormeringer i 2021

-4.591.000

-4.591.000

Ressourcer til selvejende institutioner jfr. Byrådsbeslutning den 11/1 2021

350.000

350.000

Fordeling til kommunale og selvejende institutioner

4.728.000

3.927.000

Forældrebetaling

-1.182.000

0

Merudgift fripladser

330.000

0

Driftstilskud til privatinstitutioner

365.000

314.000

I alt

0

0

Den foreløbige beregning af minimumsnormeringerne viser, at driftstilskuddet til privatinstitutioner vil komme til at udgøre 314.000 kr. uden indregning af forældrebetaling.

Hvis der opkræves forældrebetaling som følge af minimumsnormeringerne, vil der blive mere budget til fordeling mellem kommunale og selvejende institutioner, fordi den del af forældrebetalingen, der ikke modsvares af fripladser, lægges ud i ressourcetildelingen til børnene i institutionerne.

Driftstilskud til privatinstitutioner vil derfor variere med det budget, der er til fordeling til kommunale og selvejende institutioner, og derfor er driftstilskuddet til privatinstitutionerne øget til 365.000 kr. når forældrebetalingen er indregnet.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. december 2020.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der er arbejdet på i 2020, se bilag 1 - Anlægsoversigten december 2020 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2020, men som der stadig er arbejdet på i 2020. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager som er startet op i 2020 og færdiggøres i 2020, eller fortsætter efter år 2020.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.
Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik over, hvilke anlægssager der er startet op i 2020, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2020 og hvilke anlægssager der fortsætter efter år 2020, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2020 godkendes.