Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Jan Jakobsen stillede forslag om, at der som start på årshjulet laves en temadrøftelse i Byrådet om det gode og sunde ældreliv med større fokus på de forebyggende indsatser, som nævnt i Sundhedsstyrelsens 14 anbefalinger

Forslaget faldt efter afstemning

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

x

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 

På mødet den 14. december 2020 kom Ældre- og Genoptræningsudvalget med input til et årshjul for temadrøftelser i 2021.  

På baggrund af udvalgets input fremlægges et forslag til årshjul for temadrøftelser i 2021.  

Beskrivelse af sagen

Ældre- og Genoptræningsudvalget pegede på nedenstående otte temaer:

  1. Lokale teams
  2. Plejeboligplan
  3. Hvordan kan man få livet ind på plejecentrene, så det ligner hverdagslivet mest muligt?
    1. Fokus skal ikke kun være på det sundhedsmæssige, men også på andre facetter af den samlede livskvalitet
    2. Kommer man for sent på plejecenter, så alderssvækkelsen er for fremtrædende
    3. Hvordan skal et nyt plejecenter indrettes
  4. Brugertilfredshed
  5. Hvad kan vi lære af friplejehjem, som vi kan overføre til egne kommunale tilbud?
  6. Kompetencekrav i forhold til at varetage tidligere og hurtigere udskrivninger fra sygehusene
  7. Rehabilitering
    1. hvordan virker vores model
    2. Opnår vi det, vi vil – herunder de vedtagne besparelser
  8. Tildelingsmodeller til plejecentre og hjemmepleje 

Nedenfor præsenteres et forslag til plan for temadrøftelser i 2021. Forslaget er baseret på, at der er en temadrøftelse på hvert andet udvalgsmøde samt på at alle otte temaer drøftes i 2021.  

18. januar 2021 var der en temadrøftelse om lokale teams, hvor det foreløbige arbejde frem mod en afprøvning af lokale selvstyrende teams blev præsenteret og drøftet. Udvalget besluttede, at følge projektet og blive inddraget løbende. Brugertilfredshed i hjemmeplejen undersøges som en del af projektet og forventes præsenteret på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde i maj.

22. marts 2021: En samlet drøftelse af brugertilfredshed på plejecentre, som også dækker temaerne: Hvad kan vi lære af friplejehjem, som vi kan overføre til egne kommunale tilbud? Og Hvordan kan man få livet ind på plejecentrene, så det ligner hverdagslivet mest muligt? Det foreslås, at drøftelsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg ”Gode ældreliv med trivsel og sundhed” (bilag 1). Drøftelserne kan blandt andet danne baggrund for arbejdet med at sikre en balance mellem fagligt forsvarlig god pleje og et godt hjem, der ikke er institutionaliseret.

Administrationen undersøger muligheden for at få input fra Videnscenter for værdig ældrepleje og forskellige friplejehjem.

17. maj 2021: Plejeboligplan - Det foreslås, at drøftelsen tager udgangspunkt i et oplæg til plejeboligplan fra administrationen. Baggrunden for oplægget vil være beslutningen på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 18. januar 2021 om at arbejde videre med COWI´s model 1 og komme med forslag til placering, boligformer og indretning og input fra borgermødet.

23. august 2021: Kompetencekrav i forhold til at varetage tidligere og hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Det foreslås, at medarbejdere fra midlertidige pladser, hjemmesygeplejen og udskrivningsvisitationen deltager i drøftelsen.

Administrationen udarbejder et oplæg, om kompetencekrav, og hvordan der arbejdes med at sikre de nødvendige kompetencer herunder ved brug af både efteruddannelse og sidemandsoplæring.

Oplægget vil samtidig gøre rede for de muligheder, der åbner sig med Region Sjællands projekt om e-hospital – det akutte spor, som regionen er ved at udvikle for puljemidler.

25. oktober 2021: Rehabilitering – Der foreslås en drøftelse med udgangspunkt i en præsentation af status på rehabiliteringsindsatsen herunder, hvordan den virker, om der kan ses en effekt af indsatsen og hvordan indsatsen kan udvikles fremadrettet.

13. december 2021: Tildelingsmodeller til plejecentre og hjemmepleje. Forslag til konkret indhold præsenteres senere.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de udvalgte temaer er væsentlige for Ældre- og Genoptræningsudvalgets opgaveområde generelt. Det vurderes endvidere, at temaerne er aktuelle både i 2021 og fremadrettet.

Administrationen har nogle forbehold i forhold til om en temadrøftelse på hvert andet møde er for meget. Dette fordi administrationen forventer, at både lokale selvstyrende teams og plejeboligplan også vil fylde gennem hele året – både på møderne og ressourcemæssigt i administrationen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til årshjul for temamøder i 2021 godkendes, med eventuelle justeringer fra udvalget.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stilling til, om Social- og Arbejdsmarkedsudvalget kan gennemføre et seminar fra fredag til lørdag. Seminarer for udvalg er ikke omfattet af Byrådets regelsæt for rejser og arrangementer.

Beskrivelse af sagen

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 16. december 2020 fastsat et årshjul for temamøder i 2021 og ønsker i den forbindelse at gennemføre et døgnseminar fredag-lørdag for udvalgets medlemmer, administration og inviterede gæster. Formålet med temaseminaret er at få dybere indsigt i unges livsmønstre og få en grundig drøftelse af de politiske hovedprincipper og indsatsområder over for unge, der ikke kommer ind på- eller gennemfører- en ungdomsuddannelse. Temaet for seminaret er således ”Livsmønstre og mønsterbrud”.

Principper og indsatsområder over for unge er overordnet fastsat ved lov, og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget finder, at der er et behov for en status og dybere indsigt i problemstillingerne og perspektiverne omkring de unge og på den iværksatte indsats, samt en grundig drøftelse, dels af unges livsmønstre og konsekvenser deraf på de unges uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, og dels af de lokale initiativer og indsatser for at få flere unge ind i- og fastholdt i en uddannelse, som er fastsat i de overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i henholdsvis Beskæftigelsesplan 2021 samt i Ungestyringstrategien.

Det er ofte svært at nå de grundige drøftelser på udvalgsmøderne, ligesom der på udvalgsmøderne er begrænset mulighed for at få en dybere dialog med administration og centrale fagpersoner omkring de unge.

Den 11. april 2016 vedtog Byrådet regler for Byrådets og udvalgenes rejser og arrangementer. Af vejledningen til dette regelsæt fremgår det, at ”Borgmesteren …. kan indkalde byrådet til seminarer, og det er således hele byrådet, som deltager, samt …. Borgmesteren og udvalgsformænd kan indkalde til temamøder for udvalg eller byråd. Temamøder er uden overnatning.”

Byrådet anmodes derfor om at træffe beslutning om muligheden for at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget kan afholde et seminar for udvalg og administration, hvor der også er mulighed for eventuelt at indbyde relevante gæster for fagpersoner til deltagelse i udvalgte programpunkter under seminaret.

Seminaret søges afholdt fra 11.-12. juni 2021. Deltagerkredsen forventes at være på 10 personer med overnatning. Der vælges en lokalitet i umiddelbar nærhed af Ringsted inden for de gældende aftaler for anvendelse af kursus/konferencefaciliteter.

Format og økonomi for seminaret ligger i forlængelse af lignende seminarer godkendt af Byrådet, som er afholdt for hhv. Børne- og Undervisningsudvalget i januar 2020 og for Kultur- og Fritidsudvalget i oktober 2020.

Programmet er under udarbejdelse og vil, såfremt sagen godkendes af Byrådet, så vidt muligt blive tilrettelagt ud fra Udvalgets tilkendegivelse af ønsker og prioriteringer til det faglige indhold. Herunder kan Udvalget vægte f.eks. oplæg om forskning, status på indsatser og resultater af Ungeenhedens arbejde, psykiatriske og sociale indsatser på tværs af kommunen i samarbejdet mellem social-, sundhed og beskæftigelse, samt politisk workshop med fokus på, hvad vi vil med de unge fremadrettet, eller andet indhold ud fra udvalgets prioriteringer.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Seminaret kan afholdes inden for en samlet økonomisk ramme på 30.000 kr., hvoraf de 5.000 kr. er afsat til oplægsholdere på seminaret.

Vurdering

Det vurderes, at et seminar vil fremme Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets muligheder for at få en dybere indsigt i kompleksiteten på ungeområdet, ligesom det vil give udvalget en mulighed for at få indsigt i det arbejde, der allerede foregår for at nå de politiske mål. Udvalget vil samtidig få mulighed for at skabe et godt grundlag for, at de politiske drøftelser omkring de konkrete udfordringer og fremadrettede tiltag på ungeområdet, vil kunne omsættes i opfølgende kvalitative målsætninger for kommunens unge i den fremadrettede politiske dagsorden.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget gives mulighed for at gennemføre et seminar fra fredag – lørdag med temaet ”Livsmønstre og mønsterbrud”.

Beslutning

Godkendt med Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

 

 

 

 

 x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 

Region Sjælland har sendt Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 (bilag 1) til godkendelse i de 17 Kommuner i regionen.  

Beskrivelse af sagen

Praksisplanen er den fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen indeholder en samlet plan for hvor mange fysioterapeuter, der skal være i Region Sjælland, hvordan kapaciteten skal udvikle sig i praksisplanperioden og derudover indeholder praksisplanen anbefalinger til samarbejdet mellem de privatpraktiserende fysioterapeuter og kommunerne.

Praksisplanen indeholder også en generel beskrivelse af området for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi herunder den økonomiske ramme, henvisningspraksis og andre generelle bestemmelser. Derudover indeholder praksisplanen en række oversigter, fx over kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.  

Området er overordnet set reguleret af tre overenskomster som er forhandlet af Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN), på vegne af regioner og kommuner. Regionen har myndighedsansvaret for den almene fysioterapi og kommunerne har myndighedsansvaret samt den fulde udgift for vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi. Det kræver lægehenvisning at modtage fysioterapi, både almen og vederlagsfri fysioterapi. 

Praksisplanen indeholder følgende fire anbefalinger:

  • Samlet kapacitet - Som udgangspunkt kan der ikke oprettes nye ydernumre i perioden, fordi den nuværende kapacitet er tilstrækkelig.
  • Mobil fysioterapi/hjemmebehandling - Det anbefales at der sættes fokus på muligheden for mobilfysioterapi.
  • Kapacitetsanalyse - Det anbefales, at der udarbejdes årlige kapacitetsanalyser indeholdende aktuelle ventetider og placering af de enkelte kapaciteter/ydernumre.
  • Samarbejde imellem kommuner og fysioterapeuter - Samarbejdet og dialogen mellem de enkelte kommuner og de privatpraktiserende fysioterapeuter skal udvikles og styrkes igennem et formaliseret samarbejde. Samarbejdet skal medvirke til at understøtte borgernes forløb på tværs af kommunerne og de privatpraktiserende fysioterapeuter.

Proces

Praksisplan for Fysioterapi har været i høring i de 17 kommuner. Herefter har Region Sjælland indarbejdet relevante ændringsforslag i planen. Derudover har der i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi været et politisk ønske om at udarbejde et notat (bilag 2), som kan følge praksisplanen i forbindelse med godkendelsesprocessen. Formålet er at give en besvarelse på de væsentlige spørgsmål, som er modtaget under høringsprocessen af praksisplanen, men som ikke har medført ændring af planen.

Samarbejdsudvalget for fysioterapi består af medlemmer udpeget af henholdsvis regionen, kommunerne og Danske fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget behandler emner inden for gældende overenskomster for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.

Den 28.oktober 2020 blev Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 godkendt af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi.

Planen er herefter sendt til godkendelse i de 17 kommuner med svarfist den 31. marts 2021.

Det forventes, at planen kan træde i kraft den 1. april 2021.

Praksisplanen behandles som en orienteringssag i Kommunekontaktråd for Sjælland (KKR-Sjælland) den 1. februar 2021. Det fremgår af dagsordenen til KKR (bilag 3, punkt 2.11 side 35), at økonomien herunder især de stigende udgifter til fysioterapi har været det gennemgående tema i kommunernes høringssvar.

Ringsted Kommunes høringssvar

Ringsted Kommunes udkast til et høringssvar blev godkendt på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 17. august 2020 (bilag 4). Høringssvaret indeholder kommentarer til:

  • Fysioterapiområdet - Under ”Henvisning til fysioterapi” står der: ”I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser.”. I høringssvaret, foreslås det, at det i praksisplanen konkret fremgår, hvordan dette sikres, fx ved bedre kommunikation om tilbud i forskellige sektorer.
  • Kapacitet i praksissektoren - En af praksisplanens anbefalinger, er at der udarbejdes årlige kapacitetsanalyser. I høringssvaret foreslås det, at kapacitetsanalysen også præsenteres for kommunerne.

Fysioterapi i Kommunerne - I praksisplanen oplistes alle kommuner i Region Sjælland med beskrivelse af private og kommunale tilbud om fysioterapi. Derudover fremgår det planmæssige samarbejde med de privatpraktiserende fysioterapeuter. I høringssvaret foreslås mindre redaktionelle rettelser i teksten om Ringsted, så den fremstår mere retvisende i forhold til nuværende praksis.

  • Bilag - I bilaget er kommunernes udgifter, antal ydelser pr. patient med mere sammenlignet. I høringssvaret er udtrykt en fortsat undring over, at udgifterne pr. patient, som modtager vederlagsfri fysioterapi, er højere for borgere i Ringsted Kommune end gennemsnittet i Region Sjælland. Kommunerne har ikke kontrolfunktionen i forhold til vederlagsfri fysioterapi, og har derfor begrænsede muligheder for selv at undersøge dette. 
  • Generelle kommentarer – I høringssvaret foreslås det, at der fremlægges et udviklingspotentiale i datakommunikation igennem brug af lokationsnumre og medcom-skabeloner i stedet for mail og telefon. 

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Det er Administrationens vurdering, at praksisplanens fire anbefalinger er relevante for den fortsatte udvikling af tilbud om vedlagsfri fysioterapi. Administrationen er enig vurderingen af, at den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. 

Ringsted Kommunes bemærkning fra høringssvaret vurderes at være besvaret, idet de enten er indarbejdet i Praksisplan for Fysioterapi eller besvaret i notatet, der er vedlagt som bilag 3.

Administrationen vurderer, at det fortsat er relevant at arbejde på at få en forklaring på, hvorfor udgifterne pr. patient, der modtager vedlagsfri fysioterapi, er højere i Ringsted Kommune end gennemsnittet i Region Sjælland.  

Konsekvenser for handicapområdet

Det er administrationens vurdering, at der er ikke er særlige konsekvenser for handicapområdet forbundet med praksisplanen. Der vil fortsat være samme bredde i tilbuddene og samme kapacitet som hidtil. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 godkendes.