Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Der bevilliges 2/3 af beløbet, dog max. 40.000 kroner.

 

Afbud: Jørgen Ellekjær, Svend Aage Jørgensen, Jannie Seiffert og Bente Jeppesen

Indhold

Indledning

Ringsted Billard Club søger om tilskud til indkøb af et nyt billardbord.

Beskrivelse af sagen

Ringsted Billard Club søger om tilskud til indkøb af et nyt billardbord. Klubben har otte turneringshold, hvoraf de fire spiller i divisionerne.

Deltagelse i holdturneringer kræver fire borde af turneringsmæssig god standard.

Klubben har indhentet tilbud på et nyt bord. Det koster 76.350 kroner. Foreningen søger om et tilskud på 40.000 kroner.

Ansøgningen vedlægges som bilag.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er vurderingen, at ansøgningen opfylder kriterierne i retningslinjerne.

Indstilling

Administrationens indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Taget til efterretning.

 

Afbud: Jørgen Ellekjær, Svend Aage Jørgensen, Jannie Seiffert og Bente Jeppesen.

Indhold

Indledning

I denne sag får Folkeoplysningsrådet en økonomisk oversigt over forbrug på kontoen projekter og udstyr.

Beskrivelse af sagen

Administrationen har udarbejdet en oversigt over midlerne på kontoen for projekter og udstyr.

Den samlede pulje er på 363.815 kroner i 2021.

Der hvor formanden, i samarbejde med administrationen, løbende har behandlet ansøgninger, vedlægges disse som bilag.

Der henvises til bilag.

 

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

 

 

 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

 

 

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning.

 

Beslutning

Ad.1. Anbefales godkendt med bemærkning om, at der  ikke i den fulde finansiering indregnes yderligere tilskud fra Ringsted Kommune. Søskovlandet skal derfor sikre at de bidragende fonde er villige til sikre yderligere finansiering, hvis byggeriets endelige anlægssum overskrides.

Ad.2. Anbefales godkendt

Ad.3. Anbefales godkendt

 

Karin Egeberg og Tina-Mia Eriksen stemte imod med begrundelsen, at projektet ikke passer ind i omgivelserne og ikke er pengene værd. 

Ej tilstede: Per Nørhave

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til om et Natur- og Aktivitetshus i Vrangeskov kan opfylde kommunens visioner og behov. Desuden skal det besluttes om kommunen vil eje, anlægge og drifte et Natur- og Aktivitetshus i Vrangeskov. Hvis dette godkendes indstilles en anlægsbevilling til opstart af sagen.

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede den 13. september 2021, pkt. 13, at igangsætte en politisk proces for at afklare om et Natur- og Aktivitetshus i Vrangeskov vil kunne opfylde kommunens visioner og behov. Afklaringen skal ske i forhold til Miljøstyrelsens dispensation bilag 1 til huset, Søskovlandets oplæg på temamødet den 13. september 2021 bilag 2 samt byrådets visioner for området og borgernes mulighed for friluftsliv, naturoplevelser og læring. Søskovlandet har efter temamødet sendt to uddybede notater som baggrund for byrådets beslutning, se bilag 3 og 4.

Nedenstående spørgsmål lægger op til byrådets drøftelser og afklaringer af den kommunale værdi af et Natur- og Aktivitetshus som forudsætning for en beslutning om ejerskab, anlæg og drift.

Det er Søskovlandets oplæg at huset kan

  • Blive rammen om øget friluftsliv og blive et godt mødested i naturen for borgere med forskellige interesser
  • Understøtte generel formidling om natur, kultur og god adfærd i naturen
  • Understøtte leg og læring i og om natur for børn og unge i skoler og institutioner
  • Skabe lokalt engagement og trivsel i form af de udbud, der er i huset

Miljøstyrelsen stiller vilkår om, at huset kun må benyttes til almennyttige non-profit formål, der har til hensigt at tilgodese friluftsliv og naturformidling samt børn, unges og øvrige skovgæsters ophold og læring i naturen.

Søskovlandet har vedhæftet foreløbige tanker om husets drift, som i givet fald skal drøftes med det kommende byråd. Det vedrører bl.a. herunder de frivilliges rolle i driften, om huset være et åbent hus med fri adgang for alle og om huset skal kunne lånes ud i henhold til folkeoplysningsloven til faste aktiviteter.

Administrationen har vurderet at de årlige udgifter til drift af huset er ca. 190.000 kr. Til etablering af huset rådes der pt. over 7,752 mio. kr. Der er igangsat fundraising på det resterende beløb. Det samlede budget til etablering af huset har Søskovlandet i samarbejde med kommunens administration tidligere vurderet til ca. 12 mio. kr. inklusive moms. Hvis det besluttes at gå videre med projektet, vil administrationen revurdere prisen, jf, de stærkt stigende priser på anlægsområdet.

Her til kommer eventuel drift af kommunale funktioner i huset.

Inddragelse og høring

Ingen på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Der er afsat 2,4 mio. kr. i kommunens budget 2022 aftalt i budgetaftalen for 2021-24. Der er tidligere afsat 0,5 mio. kr. til trailcenter, som er besluttet overført til dette projekt.

Øvrige midler forudsættes rejst af Søskovlandet via fonde.

Hvis projektet godkendes, søges om en anlægsbevilling finansieret af midler afsat til projektet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Søskovlandet har gjort et stort forarbejde i forhold til en eventuel etablering af et Natur- og Aktivitetshus. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret hvorvidt det kan lade sig gøre at rejse de resterende midler. Kommunens fundraiser vurderer, at såfremt der findes en model for den fremtidige drift af Natur- og Aktivitetshuset i Vrangeskov i kommunalt regi, vil der være et potentiale for at skaffe eksterne midler til at dække hele eller dele af de resterende anlægsomkostninger. En fremtidig model for driften vil være en forudsætning, fordi fonde ønsker garanti for det samlede projekts driftsmæssige bæredygtighed.

Der er dog en betydelig risiko for at huset ikke kan realiseres inden for det fremlagte budget. Administrationen vil, ved en beslutning om at der skal arbejdes videre med projektet, igangsætte en granskning af det foreløbige tegningsmateriale, de fysiske forhold på stedet og økonomien. Desuden skal projektet vurderes i forhold til byrådets ønske om bæredygtighed i anlægsprojekter. Til dette formål søges som en anlægsbevilling til opstart af projektet på 100.000 kr. Yderligere arbejder igangsættes først når projektet er fuldt finansieret. Dog fremlægges primo 2022 sag om opstart af lokalplan, som er en forudsætning for at byggeriet kan realiseres.

Det er administrationens vurdering, at de nuværende faciliteter i både Vrangeskov og Søsportshjørnet anvendes af især skolerne, men at omfanget selvfølgelig har været påvirket af corona. I Vrangeskov er der adgang til både skov og sø samt busforbindelse fra Ringsted Station, hvilket er fordelagtigt for skoler og institutioner. Begge steder vurderes at være i rimelig cykelafstand fra kommunens skoler.  

Det er administrationens vurdering at potentialet ift mental og fysisk sundhed for voksne også bør indgå i det videre arbejde. Der er en voksende tendens til at anvende naturoplevelser i behandling og forebyggelse af blandt andet stress. Samtidig kan huset understøtte, at udsatte borgere kan bruge naturen til helbredelse af krop og sind og dermed få en øget livskvalitet.

Der er administrationens samlede vurdering at der er tale om et interessant projekt med potentialer for flere forskellige målgrupper, men også et projekt som pt. ikke er fuldt finansieret og hvor placeringen skaber risici for anlægsarbejdets udførelse og pris.

Konsekvenser for handicapområdet

Huset skal være tilgængeligt for borgere med handicap. Dette indgår som forudsætning allerede og vil blive fulgt op i det videre arbejde.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at kommunen påtager sig ejerskab samt ansvar for anlæggelse og drift af et Natur- og aktivitetshus i Vrangeskov, når projektet er fuldt finansieret.
  2. at der arbejdes videre med konkretiseringen af hvordan huset skal bruges og forankres.
  3. at der gives en anlægsbevilling på 100.000 kr. til opstart af anlægssagen, finansieret af det afsatte budget.