Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Fagudvalgenes indstillinger godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

X

 

 

 

 

x

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges forslag til fleksibelt tema 2021 i de kommunale tilsyn på sundheds-, ældre- og socialområdet.

Beskrivelse af sagen

Med vedtagelse af budget 2020 blev det besluttet, at Ringsted Kommune fremadrettet selv skal føre de kommunale tilsyn. Tidligere blev tilsyn ført af ekstern leverandør, og senest af BDO. Skabelon for tilsynsrapport er vedlagt som bilag 1 og indeholder plads til et fleksibelt tema. Det fleksible tema kan variere fra år til år, eller være det samme i en periode på flere år. Det fleksible tema skal understøtte den nuværende status og prioriterede fokusområder på tværs af de tilbud, hvor kommunen fører tilsyn. På Byrådets møde d. 5. oktober 2020 blev det besluttet, at det fleksible tema i tilsynet for 2021 skulle besluttes inden udgangen af 2020.

Følgende tilbud er omfattet af kommunale tilsyn:

På socialområdet:

  • RIKOVA
  • Cafe Ingeborg
  • Værkstedet Regnbuen
  • Glad Fondens afdeling i Ringsted Kommune (§ 103-delen)
  • Klub Svanen
  • Kirkens Korshær (§104)

På ældreområdet:

  • Plejecenter Solbakken
  • Plejecenter Knud Lavard Centret
  • Plejecenter Ortved
  • Den kommunale leverandør af hjemmepleje
  • Den private leverandør af hjemmepleje
  • Det tværfaglige rehabiliteringsteam

På træningsområdet:

  • Træningsenheden i Sundhed og Træning

Derudover føres der tilsyn med mad fra Zahles Køkken og Café Ingeborg, som leveres til beboerne på plejecentrene. Dette sker som en integreret del af tilsynsbesøgene på plejecentrene.

Faste temaer i det kommunalt tilsyn:

Nedenfor oplistet de faste temaer, som indgår i det kommunale tilsyn:

  • Opfølgning på tidligere tilsyn
  • Faglige tilgange og metoder
  • Dokumentation
  • Hverdagens praksis
  • Kommunikation og adfærd
  • Kompetencer
  • Fysiske rammer

Rehabilitering er ikke et særskilt tema, men indgår som et generelt og integreret fokus i tilsynet. Det undersøges fx, om der er udarbejdet en rehabiliteringsplan, der hvor det er relevant.

Forslag til fleksibelt tema 2021:

Nedenfor oplistes forslag til fleksibelt tema 2021.

  1. Faglig sparring på tværs: Ved tilsynsrunden 2019 bemærkede tilsynet (BDO) ved to tilsyn, at den faglige sparring på tværs, herunder mødeformen på tværgående møder, kunne forbedres. Det foreslås derfor, at det fleksible tema sætter fokus på dette emne, både internt i de forskellige tilbud/institutioner og på tværs af tilbud/institutioner.
  2. Kommunikation med pårørende, eventuelt som et tema over to år. Temaet kan bl.a. understøtte et af fokusområderne i Demensstrategien og i Ældre- og Værdighedspolitikken. Temaet vil det første år dels fungere som afdækning af gode erfaringer med dialog og samarbejde med pårørende, samt de pårørendes oplevelse og ønsker, og kan i efterfølgende år understøtte, at de gode erfaringer bruges på tværs af tilbud.

Inddragelse og høring

Sagen har endnu ikke været i høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at begge forslag til fleksible temaer understøtter udvikling og faglig kvalitet i de tilbud, der skal have ført tilsyn, og understøtter fokus og mål i Demensstrategien og i Ældre- og Værdighedspolitikken.

Administrationen indstiller, at temaet om faglig sparring på tværs vælges for 2021, fordi det følger op på udfordringer påpeget ved tidligere tilsyn, og fordi emnet i høj grad kan understøtte udvikling af arbejdsmetoder og læring på tværs af tilbud.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at faglig sparring på tværs bliver det fleksible tema ved tilsynet i 2021
  2. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sender sagen i høring i Handicaprådet
  3. at Ældre- og Genoptræningsudvalget sender sagen i høring i Ældrerådet

Beslutning i Ældrerådet den 16-11-2020

Ældrerådet kan tilslutte sig indstillingen.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-11-2020

Ad 1. Jan Jacobsen foreslår, at det fleksible tilsyn i 2021 er medicinhåndtering. Forslaget faldt efter afstemning.

 

A

Benny Christensen

A

Per Flor

O

Per Nørhave

C

Tina-Mia Eriksen

V

Line Lynnerup

R

Lars Tegl Rasmussen

Ø

Jan Jakobsen

For

 

 

 

 

 

 

X

Imod

X

X

X

X

X

X

 

Undlod

 

 

 

 

 

 

 

Det anbefales herefter godkendt, at der vælges tema 2, med den præcisering, at der ligeledes indgår kommunikation med beboerne.

Ad 3. Godkendt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18-11-2020

Ad 1. Henrik Kjær foreslår, at det fleksible tilsyn i 2021 er medicinhåndtering. Forslaget faldt efter afstemning.

 

F

Britta Nielsen

A

Lisbeth Andersen

V

Timo Jensen

V

Mazlum Øz

C

Tina-Mia Eriksen

C

Andreas Karlsen

Ø

Henrik Kjær

For

 

 

 

 

 

 

X

Imod

X

X

X

X

X

X

 

Undlod

 

 

 

 

 

 

 

 

Et enigt udvalg tilslutter sig herefter Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning.

Ad 2. Godkendt.

Beslutning i Handicaprådet den 08-12-2020

DH-siden vil afgive et høringssvar.

Ej til stede:

Christina Denise Wandel

Beslutning i Ældrerådet den 14-12-2020

Formandskabet i ældrerådet tilslutter sig beslutningen i Ældre- og Genoptræningsudvalget om at lade det fleksible tema omhandle kommunikation med pårørende, ligeledes med den præcision, at det også omhandler kommunikation med beboerne. 

Supplerende sagsfremstilling

Handicaprådet (DH-siden) har afgivet høringssvar, som er vedlagt som bilag 2.Handicaprådet foreslår, at medicinhåndtering skal være det fleksible tema i tilsynet i 2021.

Administrationen anerkender, at medicinhåndtering er et tema, man kan vælge som et tværgående tema ved tilsyn på tværs af ældre- og socialområdet, dog med det forbehold, at ikke alle de sociale tilbud har opgaver med at håndtere medicin. Administrationen vurderer samtidig, at medicinhåndtering bliver dækket af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed - styrelsen fører sundhedsfagligt tilsyn med behandlingssteder, som omfatter sociale botilbud, plejecentre og hjemmepleje, og her er medicinhåndtering et centralt tema.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

x

Indstilling

 

x

x

 

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge Servicelovens § 151c skal kommunen have en tilsynspolitik, og Byrådet skal følge op og eventuelt justere denne mindst en gang årligt. I Ringsted Kommune omtales denne som en tilsynsprocedure. Tilsynsproceduren for 2020 blev godkendt i Byrådet den 11. maj 2020, i denne sag fremlægges forslag til tilsynsprocedure for 2021.

Beskrivelse af sagen

Tilsynspolitikken, herefter tilsynsproceduren, skal ifølge lovgivningen indeholde kommunens procedure for tilsyn samt procedure for, hvordan der følges op på tilsynets resultater for hjælp efter servicelovens § 83, der hvor der er frit valg af leverandør. I Ringsted Kommune omfatter tilsynsproceduren derfor leverandører af hjemmepleje, madservice og levering af dagligvarer. Tilsynsproceduren omfatter både private og kommunale leverandører.

Forslag til ændringer i tilsynsproceduren er markeret i vedhæftede bilag med følgende: Rød tekst foreslås slettet og grøn tekst er forslag til ny tekst.

Tilsynsproceduren indeholder tre faste fokuspunkter samt et punkt om, at der skal fastligges fleksible fokuspunkter årligt. De fleksible fokuspunkter behandles i Byrådet når det fleksibelt tema i Ringsted Kommunes koncept for kommunale tilsyn behandles. Dette er foreslået præciseret i vedhæftede tilsynsprocedure med følgende tekst: Særlige fokuspunkter, som udvælges årligt via Ringsted Kommunes koncept for kommunale tilsyn.

Ringsted Kommunes koncept for kommunale tilsyn for 2020 blev behandlet i Byrådet d. 5.10.2020, og Ringsted Kommunes koncept for kommunale tilsyn 2021, forventes at blive behandlet i Byrådet i december 2020. Ringsted Kommunes konceptet for kommunale tilsyn skal leve op til de krav der er beskrevet i tilsynsproceduren.

Ældre- og genoptræningsudvalget blev orienteret om tilsyn med madservice og levering af dagligvarer på mødet d. 18. maj 2020. På mødet besluttede udvalget, at der skal laves flere interviews med modtagerne i forbindelse med tilsyn. Administrationen foreslår derfor, at antallet af interviews af modtagere af madservice og levering af dagligvarer sættes op fra minimum 10 % til minimum 15 %.

Inddragelse og høring

Sagen er ikke sendt i høring endnu

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at proceduren for tilsyn lever op til de krav, der stilles i lovgivningen.

Derudover vurderes det, at flere interviews med modtagere af madservice og levering af dagligvarer understøtter kvaliteten af det samlede tilsyn.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
  2. at Ældre og Genoptræningsudvalget sender forslag til Tilsynsprocedure for 2021 for hjemmepleje, madservice og levering af dagligvarer i høring i Ældrerådet.

Beslutning i Ældrerådet den 16-11-2020

Ældrerådet kan tilslutte sig forslaget.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-11-2020

Anbefales godkendt med den bemærkning, at en del af proceduren er at følge op på det foretagne tilsyn.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18-11-2020

Taget til efterretning. Udvalget ønsker, at der skal være ensartet opfølgningsprocedure for private og kommunale aktører.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-12-2020

Anbefales godkendt med udvalgenes bemærkninger, idet proceduren præciseres, så tilsynet med de private aktører skal følge samme regler som tilsynet med de kommunale aktører.

Beslutning i Byrådet den 07-12-2020

Sagen sendes tilbage til udvalget.

Ej til stede: Mazlum Øz (stedfortræder Per Roos) og Per Nørhave (stedfortræder Anders Weber)

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af fagudvalgenes bemærkninger forelægges sagen til fornyet behandling i fagudvalg og byråd med et justeret forslag til tilsynsprocedure for 2021. Der er ændret i afsnittet om opfølgning på tilsyn, således at proceduren fastlægger den samme opfølgningsprocedure for private og kommunale leverandører.

Forslag til ændringer i tilsynsproceduren er markeret i vedhæftede bilag med følgende: Rød tekst foreslås slettet og grøn tekst er forslag til ny tekst.

Direktionen indstiller, at forslag til tilsynsprocedure 2021 godkendes.

Beslutning


Indstillingen med Børne- og Undervisningsudvalgets og Økonomiudvalgets bemærkninger blev godkendt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Lars Tegl Rasmussen stemte imod med bemærkning om, at puljer bør lægges ud på de enkelte skoler.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog 2018 `Styringsstrategi for det specialiserede område´, som bl.a. sætter fokus på styrkelse af det specialiserede skoleområde. Byrådet vedtog8. juni 2020 at der afsættes en central pulje på 1 mio.kr. årligt til oprettelse af lokale mellemløsninger på folkeskolerne. 24. juni 2020 vedtog Byrådet, at muligheden for oprettelse af mellemløsninger på alle skoler skal behandles som en selvstændig politisk sag til beslutning, hvor eventuelle økonomiske og faglige konsekvenser tydeliggøres.    

Beskrivelse af sagen

Denne sag beskriver forslag til ramme for skolernes mulighed for oprettelse af lokale mellemløsninger i skole og SFO tid som finansieres af ovennævnte centrale pulje.   

Mellemløsninger, også benævnt mellemformer i andre kommuner, er et nyt inklusions pædagogisk indsatsområde i en dansk skolefaglig sammenhæng. Ringsted er, sammen med andre kommuner, optaget af at undersøge og afprøve hvordan mellemløsninger kan bidrage til at øge fleksibilitet i organiseringen af undervisningen, så elever med særlige behov lettere kan træde ind og ud af det almene klassefællesskab. KL har side slutningen af 2018 understøttet kommunernes spirende arbejde med mellemformer. I udgivelsen ’Eksempler på Mellemformer - tilbud til børn med særlige behov mellem almen- og specialundervisningen” fra november 2020 præsenteres første samlede beskrivelse af ni kommuners udvikling af mellemformer, herunder Byskovskolens i Ringsted https://www.kl.dk/media/25780/eksempler-paa-mellemformer.pdf Det Nationale forsknings- og analysecenter for velfærd forventer i løbet af 2021 at kunne præsentere den første samlede praksiskortlægning af mellemformer i danske kommuner. 

I efteråret 2020 blev der i skolecenteret nedsat en projektgruppe til at indhente erfaringer og inspiration fra andre kommuners igangværende arbejde med mellemformer, afgrænse mellemløsninger som pædagogisk indsats i skolen og indsamle konkrete eksempler på, hvordan mellemløsninger pt ser ud i Ringsted. Projektgruppen består af syv skoleledere, lederen af Kompetence enheden, vejledere, en pædagog og en konsulent fra skolecenteret.  

I Ringsted skal mellemløsninger bidrage til at: 

  • styrke skolernes mulighed for at handle hurtigt og effektivt på vanskellige situationer, hvor eksempelvis enkeltelevers og/ eller grupper af elevers trivsel er truet 
  • styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning 

Fælles for forslaget til mellemløsninger er, at de er pædagogiske indsatser, der kombinerer special- og almen pædagogiske kompetencer på almenområdet. Mellemløsninger kan igangsættes og etableres af den lokale skoleledelse og kræver et tæt samarbejde mellem det pædagogisk personale tæt på eleverne, skolens ressourcepersoner, skoleledelsen og evt. eksterne samarbejdspersoner. Følgende elever er i målgruppen for mellemløsninger:

Elever, hvis behov ikke umiddelbart synes at kunne imødekommes inden for den almindelige undervisning ex 

  • Angst
  • Udadreagerende adfærd
  • Skolevægring
  • Behov i forhold til diagnoser, mv.
  • Øget behov for undervisningsdifferentiering

Skolerne arbejder med mellemløsninger på tre indsats-niveauer. I skemaets højre kolonne gives der eksempler på planlagte eller igangværende mellemløsninger i Ringsted.   

 Indsats-niveau

Eksempler på planlagte eller igangværende mellemløsninger i Ringsted

1. Indgribende indsatser hvor enkelte elever i en tidsafgrænset periode, tages uden for almenklassen, med henblik på at eleven stressreduceres, adfærdsreguleres eller understøttes i at tilegne sig færdigheder, som det vurderes, at eleven ikke kan tilegne sig i almen klassesammenhæng. 

 

  • Familie klasser 
  • Kortvarige alternative undervisningsforløb (individuel planlagte undervisningsforløb, holddannelse) 

2. Indsatser hvor enkelt elever inkluderes i almenklassen med særlig støtte fx gennem individualiseret støtte fra en ressourceperson eller i form af individualiserede specialpædagogiske metoder ofte suppleret med et udvidet skole-hjemsamarbejde.  

  • Udvidet skole/hjemsamarbejde 
  • Særlig tilrettelagte aktiviteter i skole og SFO
  • To voksenordning 

 

3. Indsatser der klæder almene lærere og pædagoger på til at arbejde med alle klassens elever med det formål at udbrede specialpædagogiske tiltag i hele klassen mhp. at styrke mangfoldige læringsfællesskaber for alle børn 

  • Co-teaching
  • Udvikling af lokale inkluderende læringsmiljøer  

Beløbende til skolernes mellemløsninger bevilliges gennem det centrale visitations udvalg.

Virkningen af mellemløsninger følges løbende af projektgruppen og evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.  

Inddragelse og høring

Ingen 

Økonomi

Ingen

Vurdering

Administrationen vurderer, at viften af mellemløsninger, der både dækker over indsatser med fokus på enkelte elevers behov og bredere forbyggende indsatser, samlet set giver skolerne gode muligheder for at handle hurtigt og fleksibelt på vanskellige situationer og styrke undervisnings kvaliteten til alle elever, der har brug for særlig tilrettelagt undervisning. 

Administrationen vurderer desuden, at puljen vil understøtte skolernes anvendelse og udvikling af nye mellemløsninger.   

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at der på alle skoler gives mulighed for oprettelse af mellemløsninger i skole og SFO tid i overensstemmelse med beskrivelsen i sagen.
  2. at ordningen evalueres i fjerde kvartal 2022 med henblik på politisk fremstilling ultimo 2022.

Beslutning

Ad 1. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling faldt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Lisbeth Andersen foreslog, at den oprindelige indstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget blev bragt til afstemning.

Direktionens indstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget blev godkendt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Lisbeth Andersen A X
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Sadik Topcu A X
Torben Lollike B X
Andreas Karlsen C X
Tina-Mia Eriksen C X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Henrik Hvidesten V X
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X
Klaus Hansen V X
Line Lynnerup V X
Mazlum Øz V X
Timo Jensen V X
Henrik Kjær Ø X
Jan Jakobsen Ø X

Det Konservative Folkeparti stemmer imod da de ikke har fået redegjort for mulighederne for et privat udbud, herunder mulighed for en mobil ydelse, som flertallet i udvalget ønskede

Ringstedlisten og Radikale Venstre stemmer imod med den begrundelse, at de mener, at sagen skal sendes tilbage til udvalget.

Ad 2. Godkendt.