Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Der vil blive redegjort for økonomi når den endelige rapport er færdig ultimo 2019.

Inddragelse og høring

Ingen

Radon

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. 

 

Koncentrationen af radon i et hus kan variere meget inden for det enkelte døgn og efter årstiden. I fyringssæsonen, der normalt strækker sig fra oktober til april, suges der mere "jordluft" ind i huset nedefra, og derfor bliver radonkoncentrationen højest, når vi opvarmer vores huse om vinteren og samtidig lufter mindre ud. Derfor bør måling af radon ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen for at få det mest korrekte resultat. Der bør måles i opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt.

 

Radonmængden i jorden varierer geografisk alt efter undergrundens sammensætning. På radonkortet på www.radonguiden.dk kan man se, i hvilke områder i Danmark der er målt høje radonniveauer i huse. Radonkortet giver derfor en ledetråd for, hvilke radonniveauer der er målt i huse i de enkelte kommuner, men det viser ikke med sikkerhed, hvad radonniveauet er i netop det enkelte hus. Kortet på www.radonguiden.dk indeholder kun oplysninger fra ca. 13 enfamiliehuse i Ringsted Kommune.

 

Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

 

To nabohuse kan have forskellige niveauer af radon i indeklimaet, fordi husenes konstruktion, stand og ventilation også har betydning. Radon er sjældent et problem i bygninger med kælder eller krybekælder.

Radon er desuden et sjældent problem, ved utætte huse, da radon forsvinder ud gennem utætte vægge, revner omkring vinduer og lofter.

 

Det vigtigste, man kan gøre for at nedbringe radon i sin bolig, er at sørge for udluftning, ventilation og tæthed i bygningen.

 

Radonindhold mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3:

 

Energistyrelsen anbefaler, at man laver forbedringer i huset, der kan bringe radonniveauet under 100 Bq/m3. Det kan fx ske ved ventilation og tætning af revner i fundamentet, utætheder ved rørsammenføringer eller lignende, hvor radon kan trænge ind.

 

En høj koncentration af radon i indeluften øger risikoen for udvikling af lungekræft. Dette gælder specielt for rygere. Risikoen for udvikling af lungekræft er 25 gange højere for rygere end ikke-rygere, der udsættes for de samme mængder radon.

 

I kommunens bygninger, hvor der ikke er mekanisk ventilationsanlæg, skal man sørge for at udlufte grundigt. På skolerne skal dette ske mellem de enkelte moduler (klassetimer), i børnehaverne skal der udluftes når børnene er udenfor på legepladserne.

 

Der, hvor mennesker bliver mest udsatte for radon, er i eget hjem. Vi bruger i gennemsnit 1/3 af vores liv på søvn.

Beskrivelse af sagen

Administrationen har henover vintermånederne haft 481 dosimetre (radonmålere) placeret på 106 adresser og undersøgelsen er gennemført for driftsmidler i Ejendomsstaben.

 

Administrationens screening for radon gas i kommunens ejendomme, er foretaget i bygninger, der er bygget før 1998.

 

De fleste af analyseresultaterne er nu kommet (der mangler analyser fra 13 adresser).

 

Af de 382 analyser, der er modtaget, er der 29 målinger der ligger over 200 bq/m3 og 72 målinger mellem 100-200 bq/m3.

 

Der er med de indkomne analyser fundet forhøjet radon niveau i 50 bygninger. Ejendomsstaben står for driften i 26 af ejendommene og DAB står for driften af 24 bygninger.

 

Administrationen vil på baggrund af analyserne begynde på at udarbejde en anbefaling til nedsættelse af radonindholdet i indeklimaet, for hver enkelt ejendom, som administreres af Ejendomsstaben. Byrådet vil få denne anbefaling forelagt ultimo 2019.

 

Administrationen vil opfordre DAB til at gøre det samme for de ejendomme, som DAB administrerer for kommunen.

 

Når radonmålingerne på de sidste 13 institutioner er analyseret, vil PBU blive orienteret om det samlede resultat.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

x

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen fremlægges med henblik på at give en foreløbig orientering omkring den radon måling der er foretaget i de kommunalt ejede bygninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at bygningen i Ovsbjerg ligger som et relativt velbevaret stykke kulturarv fra slutningen af 1800-tallet. Imidlertid vurderes det, at bygningen er nedslidt og ikke er optimal til det, man forventer af boliger i dag. At begynde at energioptimere bygningen vil efter administrationens opfattelse kræve et større renoveringsarbejde.

 

Administrationen vurderer, at der lovgivningsmæssigt er mulighed for enten at meddele tilladelse eller afslag til nedrivning af bygningen. Ligeledes vurderes at der lovgivningsmæssigt er mulighed for at meddele tilladelse eller afslag til nedlæggelse af bolig i henhold til boligreguleringsloven § 46.

 

A. Tilladelse til at nedrive bygning for at nedlægge bolig og opføre driftsbygning.

  • Ved at meddele tilladelse til den ansøgte nedrivning og nedlæggelse af bolig, undgår man et ubeboet hus, der står og forfalder i det natursmukke område.
  • Tilladelsen vil give mulighed for, at bygherre kan opføre sin ny driftsbygning på en grund, som allerede har været bebygget. Derved undgår man, at området bebygges med flere bygninger, og mindst muligt areal inddrages til nyt byggeri. Det er administrationens skøn, at der kan gives landzonetilladelse til at opføre ny driftsbygning.
  • Administrationen vurderer, at bygherres skitserede driftsbygning i sort træ og med saddeltag vil passe ind i det omgivende naturområde.
  • Ved tilladelse til nedrivning mister området en del af kulturarven ved Ovsbjerg.
  • Ved tilladelsen til nedrivning uden at genopføre en bolig, bliver der én bolig mindre i området.

 

B. Afslag til at nedrive bygning for at nedlægge bolig og opføre driftsbygning

  • Ved et afslag kan kommunen sikre, at der fortsat vil være en bolig på ejendommen.
  • Ejer pålægges ikke at vedligeholde bygningen, så der er risiko for at den står og forfalder.
  • Ved afslag er der mulighed for, at bygherre inddrager et nyt areal på sin grund, hvor han kan opføre den ønskede driftsbygning.
  • Ved et afslag mod nedrivning skal kommunen give et § 14-forbud og udarbejde en lokalplan med bevarende bestemmelser.
  • Med en bevarende lokalplan der forbyder nedrivning, kan kommunen sikre at huset bevares.
    Ejer er imidlertid ikke forpligtet til at istandsætte huset, da en lokalplan ikke medfører handlepligt. Huset kan således fortsat stå og forfalde og skæmme omgivelserne.
  • Ud fra det oplyste grundlag om husets tilstand, kan administrationen ikke vurdere, hvor stor risikoen er for, at kommunen kan blive pålagt overtagelsespligt i henhold til Planlovens § 49.
  • Med en vedtagelse af en lokalplan med bestemmelser for fremtidig bebyggelse, kan kommunen tillade nedrivning med betingelser for fremtidig bebyggelse. Derved bliver der ikke tale om overtagelsespligt.

Inddragelse og høring

Nedrivningsansøgningen har været sendt i høring hos Museum Vestsjælland den 19. september og 17. oktober 2019 samt på Ringsted Kommunes hjemmeside.

Museum Vestsjælland har 6. januar 2020 afgivet høringssvar, bilag 3.

 

Uddrag af museets udtalelse:

”Bebyggelsen er et længehus, ifølge BBR opført år 1800 og vurderet til SAVE 4. Bebyggelsen på matrikel 2 har tidligere været skole med skolejorden beliggende nord for. Høje målebordsblade har signatur SK ved bebyggelsen.

Landsbyen er udpeget som kulturmiljø med fokus på de mange uudflyttede gårde. Lige netop ved kirke, skolebygning og hovedgård er der et administrativt centrum, som i den grad forringes, hvis det ene element fjernes – også selvom det er længe siden, at Kirkevej 14 har fungeret som skole.

… En nedrivning af Kirkevej 14 vil være irreversibel. Vi anbefaler på ingen måde, at der gives tilladelse til nedrivning. Hvis det alligevel sker, anbefaler vi, at der ved evt. nybyggeri stilles meget nøje krav til placering og udseende af en ny bygning for på den måde at bevare strukturen i landsbyen.”

Beskrivelse af sagen

I henhold til administrativ bemyndigelse, vedtaget af Byrådet den 11. juni 2018, skal ansøgninger om nedrivning af bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 behandles af Plan- og Boligudvalget.

 

Der er søgt nedrivningstilladelse til bygning, Kirkevej 14 – 18 i Kværkeby. Bygningen er et  dobbelthus med to boliger, som ligger på matrikel 2b med tilhørende haver på nabomatrikel 57. Boliger er i dag ubeboet.
Ansøger har sammen med ansøgning om nedrivningstilladelse søgt byggetilladelse til et nyt dobbelthus på matrikel 2b og et dobbelthus på nabomatrikel 57.

 

 

Illustration fra Ringsted Kommuneatlas – tilføjet en ring omkring ejendommen Kirkevej 14-18

 

Ejendommen er beliggende i byzone. Huset er bygget omkring år 1800 og har været anvendt som skole. Huset ligger inden for et område, der i kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Huset indgår som et centralt element i landsbyen langs aksen mellem Kværkeby Kirke (omkring år 1100) og Rosengård (omkring år 1850). Bygning, som ønskes nedrevet, er i Ringsted Kommuneatlas markeret, som en dominerende bygning i landsbyens struktur.

 

Skråfoto af Rosengård, Kirkevej 14-18 samt Kværkeby Kirke set fra nord.

 

Ejendommen Kirkevej 14-18, som den fremstår i dag.

 

Beskrivelse af huset

Huset er et klassisk landsbyhus. Det har form af et længehus med saddeltag med høj rejsning (ca. 45-50O) og et grundplan på ca. 8 X 27 m. Facader er hvidpudsede og en del af huset er udført med bindingsværk. Vinduerne er klassiske bondehusvinduer med sprosser. Taget, som formentlig har været belagt med strå, fremstår med slidte bølge-eternitplader.

 

Husets tilstand

Ejers rådgiver har oplyst, at bygningen er i meget dårlig stand og konstruktioner er angrebet af råd og skimmel. Rådgiverens besigtigelsesnotat er vedlagt som bilag 1.

 

Ansøgt byggeprojekt

I stedet for det eksisterende dobbelthus på matrikel 2b, med tilhørende haver på nabomatrikel 57, har ejer ansøgt om at opføre to ens dobbelthuse, ét på hver matrikel, således i alt 4 boliger. Dobbelthusene har begge et grundplan på 9,4 X 23 meter, som er ca. 1,5 m bredere og 4 m kortere end den eksisterende bygning.

Matrikel 9b har en størrelse på 603m2 og 765 m2

Situationsplan over de ansøgte to dobbelthuse på matr. 2b (mod nord) og matr. 57 (mod syd)

 

Dobbelthusene er ét-planshuse med saddeltag med lav rejsning på ca. 25O. Facader og gavle udføres i teglsten og taget udføres som tegltag. Vinduer er vist, som sidehængte vinduer uden sprosser.

 

Facadetegninger af de planlagte dobbelthuse

 

 

Gældende planlægning

I Ringsted Kommuneplan 2017-2029 er der retningslinjer om, at bygninger af høj bevaringsværdi på 1-3 ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunen. Den aktuelle bygning er registreret med en bevaringsværdi på 4 og er således ikke sikret af kommuneplanens retningslinjer.

Bygningen er ej heller omfattet af en lokalplan.

 

Bygningens bevaringsværdi er vurderet efter SAVE metoden.

Metoden bygger på en vurdering af henholdsvis arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi samt originalitet og tilstand. Hvert af disse forhold vurderes og sammenfattes på en skala fra 1-9, hvor bevaringsværdier 1-3 angiver høj værdi, 4-6 middel værdi og 7-9 lav værdi. I kommunens arkiv med baggrundsmateriale for SAVE-registreringen fremgår, at huset er vurderet til en høj miljømæssig værdi på 3. Sammenlagt med de øvrige vurderede forhold, har huset opnået en samlet bevaringsværdi på 4.

Orienteringssag om fredede og bevaringsværdige bygninger er vedlagt som bilag 2.

 

Kommuneplanes generelle rammer om grundstørrelser
Gældende kommuneplan fastsætter rammer for grundstørrelser. Åben-lav boliger (enfamiliehus) skal have grundstørrelser på minimum 750 m2, og tæt-lav boliger skal have grundstørrelser på minimum 450 m2. Til et dobbelthus skal der således være en grund på minimum 900m2 til rådighed. Ifølge de generelle rammer kan nabogrunden på 765 m2 kun rumme et en-familiehus.

Grunden på Kirkevej 14 -18 er i henhold til rammerne også for lille til dobbelthus, men da der hidtil har været et dobbelthus, kan grunden fortsat lovligt anvendes til dette.

 

Der er tre løsningsmuligheder:

 

  1. Der gives tilladelse til nedrivning af den eksisterende bygning, med henvisning til bygningens dårlige stand og bevaringsværdi 4 i kommuneplan. Nedrivningstilladelsen giver ikke byggetilladelse til det ansøgte byggeprojektet. Byggeansøgning vil kunne behandles efterfølgende i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for nyt byggeri og grundstørrelser.

 

  1. Der gives tilladelse til nedrivning, men kommunen kan stilles krav til udformning af nyt byggeri via en ny lokalplan. Dette gøres ved at kommunen nedlægger et forbud mod opførelse af det ansøgte nybyggeri i henhold til Planlovens §14. Et sådan forbud betyder, at kommunen inden for et år skal udarbejde et forslag til lokalplan, som fastlægger bestemmelser for placering, omfang og udformning af nyt byggeri, også på nabogrunden. Lokalplanforslag udarbejdes i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer for grundstørrelser.

 

  1. Der gives afslag på nedrivning, med henvisning til bygningens betydning for det samlede miljø. Gives der afslag til nedrivning, sker det i henhold til Planlovens § 14 og inden for et år skal kommunen udarbejde et forslag til en bevarende lokalplan, som fastlægger rammer for bygningens bevaringsværdier.
     

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

X

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal der tages stilling til, om bygning Kirkevej 14 - 18 i Kværkeby kan nedrives og hvis nedrivning muliggøres, om der så skal udarbejdes et lokalplanforslag for nyt byggeri.