Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 26-08-2019

Orienteringen taget til efterretning.

 

Ej til stede: Timo Jensen

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at udvalgsturen har givet et fint fagligt udbytte, som kan inspirere til udvalgets videre arbejde med at udvikle Ringsted Kommune herunder ikke mindst i forhold til klimaløsninger samt fremtidige boligformer.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Ingen

Beskrivelse af sagen

Formålet med studieturen, der gik til Amsterdam og Utrecht, var at få inspiration til fremtidens boligområder i Ringsted Kommune med fokus på:

 

  • blandede og fortættede boformer, med fokus på bæredygtighed
  • seniorboliger
  • håndtering af støjproblematikker i byområder
  • klimatilpasning

 

Dag 1:

Udvalget besøgte de nyligt anlagte øer i Amsterdam havn Steigereiland, Rieteiland og Haveneiland, hvor der i de seneste tiår er opført helt nye bydele, med nyere boligarkitektur; såvel én familieboliger som etageejendomme. En letbane sørger for god og hurtig transport til centrum og der er efterhånden også etableret en god del arbejdspladser på øerne.

Amsterdam tog allerede i slutningen af forrige århundrede fat på at omdanne tidligere havne-, industri- og baneområder til nye bydele. I første omgang blev fire øer, der var kunstigt dannet i slutningen af 1800-tallet, omdannet. De to af øerne blev bebygget med forskellige former for etageboligbyggerier og de to andre med en blanding af rækkehuse og store, solitære etageboligblokke. Da bebyggelsen af de fire øer blev en stor succes, måtte der nytænkning til. Der var ikke meget mere jord at bygge på i byen, så man besluttede sig for – under navnet Ijburg - at realisere en gammel plan om at anlægge 6 kunstige øer øst for havnen. Planen gik efter at bygge nye boliger for 40.000 indbyggere, med tilhørende service- og rekreative funktioner. De første bygninger stod klar i 2001 og der bygges stadig. De enkelte øer har også her forskellige kendetegn. På nogle er det enfamiliehuse i mere eller mindre kreative udformninger, der dominerer, mens det andre steder er etageejendommen i traditionelle karre-opbygninger. Og så er der en stor, velordnet koloni af nyopførte husbåde. En letbane sørger for god og hurtig transport til centrum og der er efterhånden også etableret en god del arbejdspladser på øerne.

 

Dag 2:

Udvalget besøgte Funenpark i den østlige udkant af Amsterdam centrum.

Et boligområde etableret på et 4 ha stort, tidligere jernbaneterræn. Her er fra 1996 – 2013 bygget ca 550 boliger i blandede former i et bilfrit miljø. Området ligger i et støjmæssigt udfordret miljø, og udvalget så på hvordan den udfordring er løst – og hvordan afvekslende arkitektur sammen med god landskabsarkitektur giver et fint og rart boligområde.

 

Herefter rundvisning i Vrijburcht på Steigereiland. Crabbendam, der har været med til at tegne komplekset, viste udvalget rundt og undervejs mødtes udvalget med beboere, der fortalte om hverdagen i det spændende hus.

Vrijburcht er opført af tegnestuen CASA i tæt samarbejde med en gruppe bygherrer, organiseret i en slags andelsforening. Huset er bygget i 2006-07 og det indeholder 52 lejligheder, 2 gæsteboliger, et kollektiv-hjem, 4 kontorer, en cafe, et teater, børnehave, teenagelokaler og fælles mødested for kvarteret.

Bygningen er formet som en lukket karre omkring et grønt gårdrum.

 

Afslutningsvis så udvalget den sydlige udkant af centrum, hvor der er en lang række smukke eksempler på den helt særlige boligstil, der blev udviklet i Amsterdam i begyndelsen af 1900-tallet – under betegnelsen Amsterdamskole-byggeri.

 

Dag 3

Udvalget havde et møde med boligorganisationen Rochdale, der er en stor spiller på det almene boligmarked i bydelen Zuidoost, syd for centrum, hvor bl.a. det store byfornyelsesområde Bijlmermeer fra 1960’erne og 70’erne ligger.
Personale fra Rochdale fortalte om boligmarkedet i Holland/Amsterdam, og om udfordringerne ved at have ejendomme i udsatte boligområder og om fremtidens boligstrategi og -boligformer.

Rochdale er en boligorganisation der er stiftet i 1867 og som har boliger over hele Amsterdam. Mere end 80.000 mennesker har deres hjem i en af organisationens ejendomme.

Rochdale er en af de organisationer, der har taget aktivt del i omdannelsen af Bijlmermeer. Både ved at renovere i deres eksisterende ejendomme og rive ned/bygge nyt. Og så har organisationen en ambitiøs målsætning om at være i front i forhold til at opføre nye boliger, målrettet forskellige brugergrupper.

 

Dag 4

På cykel var udvalget rundt i det store byudviklingsområde Leidsche Rijn i Utrect, hvor den danske, lokalt bosatte, landskabsarkitekt Anne-Mette van Lieshout Andersen viste rundt. Utrecht er med ca 350.000 indbyggere Hollands 4. største by.

 

I Leidsche Rijn bygges, på et bæredygtigt grundlag, ny by der frem imod 2025 skal rumme 100.000 indbyggere. Specielt regnvandshåndteringen er i fokus, men der er også mange interessante, forskellige boligformer at se.

Centralt i området er flere parker og grønne friarealer og der anlægges både cykel- og fodgængerstier. Bebyggelsen er opdelt i flere, mindre enheder, og selvom der fokuseres ekstremt meget på bæredygtighed, gøres det på en pragmatisk og fornuftig måde, der viser, at bæredygtighed ikke nødvendigvis er for de få og frelste.

 

Turen gik også til det nærliggende rådhus, med en udstilling (og model) der viser de store renoveringsarbejder, der er i gang i byens centrum. samt verdens største cykelkælder, som er bygget under station/rådhus.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

X

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Plan- og Boligudvalget var den 9.-12. april 2019 på udvalgstur til Holland. I denne sag orienteres der om de emner, som udvalget blev præsenteret for på turen.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 26-08-2019

Orienteringen taget til efterretning.

 

Ej til stede: Timo Jensen

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 26-08-2019

Anbefales godkendt efter afstemning.

 

 

A

Per Flor

A

Lisbeth Andersen

V

Timo Jensen

V

Line Lynnerup

O

Daniel Nørhave

R

Lars Tegl Rasmussen

Ø

Henrik Kjær

For

x

x

Ej til stede

x

x

 

 

Imod

 

 

 

 

x

x

Undlod

 

 

 

 

 

 

 

Lars Tegl Rasmussen og Henrik Kjær stemte imod med den begrundelse, at der skal findes en placering, der er til mindre gene for de omkringboende.

 

Ej til stede: Timo Jensen