Administrationen vurderer på baggrund af stadet og fremdriften på Nørregade og Markedspladsen, at færdiggøre de sidste arbejder i indeværende år, inden evt. vinterforanstaltninger træder i kraft, og få afsluttet de sidste arbejder i forbindelse med etape 3 for området.
Administrationen vurderer på baggrund af gennemgang af pkt. A – J, at anbefale udførslen af arbejderne, da det er en forholdsvis lille udgift i det samlede Torveprojekt, og der stadig er ”mænd og maskiner” på pladsen til at udføre opgaverne. Et senere tilvalg efter rømning af pladsen, vil fordyre arbejderne i høj grad.
Administrationen vurderer at det finansieres fra Renovering af fortove - ramme, som er i overensstemmelse med dets formål.
Administrationen vurderer på grundlag af en sammenfattet beskrivelse og økonomisk oversigt, at arbejdet med belægningen på ”Optionsområdet” skal koordineres og nøje planlægges med opførelse af Pavillon på Torvet, hvorfor det anbefales at efterkomme den ønskede anlægsbevilling og rådighedsbeløb og lægge det ind som budgetforslag for den kommende budgetforhandling for 2020.