Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

x

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med denne sag fremlægges skriftlige procedure for arbejdsgange samt opgave- og ansvarsfordeling ved hjemmeundervisning i Ringsted Kommune.

Der gøres opmærksom på, at der er tale om generel hjemmeundervisning jf. Grundlovens §76 – ikke nødundervisning etableret i forbindelse med COVID 19

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-05-2020

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at der i 2022 tages konkret stilling til merbesparelsen på kr. 283.764.

Supplerende sagsfremstilling

Denne sag blev udsat på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april 2020, da den hænger sammen med sagen ”Udmøntning af 2 mio kr. budgetreduktion på vidtgående specialundervisning”, som udvalget besluttede at sende i høring, og som genoptages på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i maj.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-04-2020

Sagen udsat til maj 2020.

Indstilling

Direktionen indstiller, at puljen på 2 mio. kr. anvendes til

 

  1. Oprettelse at et pædagogisk taskforce som understøtter folkeskolerne med 1 mio. kr.
  2. Medfinansiering af lokale mellemløsninger 1 mio. kr.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at en fordeling af puljen på 2 mio kr. til 1) ”Pædagogisk Task Force” og 2) ”En central pulje til understøttelse af oprettelse af lokale mellemløsninger” bedst giver skolerne mulighed for at lave hurtige og smidige indsatser efter lokalt behov, når elever er i fare for at blive ekskluderet og klassefællesskaber er truet. Det er ligeledes administrationens vurdering at skoler med lokale udfordringer kan tilgodeses ved hjælp til etablering af mellemløsninger herunder to-lærerordninger.

Økonomi

Ordningen finansieres gennem omfordeling af 2 mio. kr. fra specialundervisningen til almenområdet.

Inddragelse og høring

Ingen

Beskrivelse af sagen

I budget for 2020 (bilag 2 & 3), blev det vedtaget, dels at udgifterne på specialområdet skal nedbringes med 2 mio. Derudover at der afsættes en pulje til styrkelse af folkeskolen (bilag 2, s.4), som tilføres folkeskolens budgetramme i en størrelsesorden af 2 mio. kr.

Denne pulje tilført folkeskolen udmøntes på baggrund af tilsvarende reduktion i udgifterne til specialundervisningen.

I denne sagsfremstilling foreslås omfordelingen af midler fra specialområdet til anvendelse i almenområdet.

 

Nedenfor beskrives tre forslag der øger muligheden for fastholdelse og understøttelse af elever i almenområdet og adresserer områder som efterspørges af skolerne:

 

1) Et Pædagogisk Task Force (PTF)

2) En central pulje til oprettelse af lokale Mellemløsninger.

3) Øge muligheden for flere indsatser under puljen ”2 mio. kr. til styrkelse af den faglige udvikling i folkeskolerne ”

 

1)      Pædagogisk Task Force (PTF) – organisering, indsatser og samarbejdsflader

 

PTF bygger videre på de erfaringer, der tidligere er gjort med Inklusions Task Force, samtidigt er PTF en realisering af KLKs anbefaling i Ungeanalysen (bilag 5) om at bringe specialpædagogiske kompetencer i spil på almenområdet.

 

Organisering

PTF organiseres som en del af Vestervejs Skole, og personalet hentes blandt skolens faste personale.

 

Indsatser

PTF kan tilbyde hurtig, pragmatisk og praksisnær hjælp til skoler, der oplever behov for støtte i komplicerede situationer.

Hjælpen retter sig mod situationer, hvor enkeltelevers og eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i eller omkring grupper af elever, eller hvor arbejdsmiljøet er truet.

Formålet med PTF er at sikre trivsel og udvikling i lokale fællesskaber på folkeskoler.

PTF kan tilbyde ”varme hænder” og alternative undervisningsmiljøer til udfordrede elever, for at give ro og plads til at arbejde med den lokale udvikling og afklaring af fremtidige muligheder.

PTF vil altid arbejde med:

  • Lokal kapacitetsopbygning og transfer
  • De kommunale Pejlemærker for god undervisning
  • Tidsafgrænsede indsatser med opfølgning efter afsluttet indsats

PTF arbejder med indsatser på fire niveauer:

 

Ledelsesniveau - Altid

Fælles planlægning af PTF-indsats og støtte til den lokale ledelse igennem og efter processen

Teamniveau - Ofte

Støtte til professionelle læringsfællesskaber i samarbejde med den lokale ledelse, hovedsageligt via aktionslæring og co-teaching

Medarbejderniveau - Sjældent

Støtte til individuel kompetenceudvikling i samarbejde med den lokale ledelse.

Elevniveau

Ressourcer til det lokale læringsmiljø i samarbejde med den lokale ledelse

 

Samarbejdsflader

PTF skal samarbejde tæt med den enkelte folkeskole, Kompetenceenheden og skolecenterets konsulentenhed. Det tætte samarbejde med folkeskolerne varetages i hverdagen af en fast tilknyttet koordinerende medarbejder, således at kendskabet til den lokale kontekst sikres. Det strategiske samarbejde med de lokale skoleledelser varetages af Vestevejs Skoles ledelse.

 

2)      Central pulje til Lokale Mellemløsninger

 

Midlerne i den centrale pulje til Lokale Mellemløsninger kan søges af folkeskoler, der oplever udfordringer, som kræver ekstra ressourcer i en tidsafgrænset periode. Puljen retter sig mod situationer, hvor enkeltelevers og eller grupper af elevers trivsel er truet, skolen risikerer at miste en eller flere elever på grund af omstændigheder i eller omkring grupper af elever

Midlerne kan søges til elevrettede indsatser, eksempelvis:

 

  • Oprettelse af familieklasser
  • Tolærerordninger
  • Udvidet skole/hjemsamarbejde
  • Opsøgende aktiviteter uden for skoletid
  • Udvikling af lokale inkluderende læringsmiljøer

Det foreslås at den centrale pulje administreres af skolecenteret

 

3)      Styrkelse af muligheden for at lave to-lærerordninger (co-teaching) og andre specifikke indsatser

 

Der har været en stor søgning på mere end det dobbelte af rammen på 1 mio. kr. på indsatsområde 4 i ”styrkelse af den faglige udvikling i folkeskolerne ”. En øget tilførsel af midler til to-lærerordninger giver skolerne en mulighed for at lave flere konkrete indsatser, hvor der er særligt behov for det. Co-teaching er en metode som har dokumenteret effekt på elevernes læring. Udmøntningen kan eventuelt målrettes indskolingen.