De aktuelle politiske mål for folkeskolen, som blev vedtaget i Byrådet 26. juni 2018, er ved at udløbe. Derfor er der i denne sag udarbejdet et forslag til en plan for processen, som skal lede frem imod vedtagelsen af nye, justerede politiske mål for skoleområdet for 2020-2022.

I det følgende vil status på resultater i forhold til de fire nuværende politiske mål samt de udviklingstiltag, der er blevet iværksat for at nå målene, kort blive beskrevet.

Den korte gennemgang af resultater og indsatser skal give et overblik over foreløbige effekter af skolernes arbejde med de politiske mål samt danne baggrund for vedtagelsen af en plan for aktiviteter, der skal lede frem mod vedtagelsen af mål for den kommende periode. De nye, justerede mål for folkeskolen forventes fastsat af Børne- og Undervisningsudvalget i november 2020 og vedtaget af Byrådet januar 2021.

Politiske mål 2018-2020

De fire politiske mål for folkeskolen 2018-2020 lyder som følger:

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

2. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

3. Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes

4. Lærere og pædagogers arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende

De nuværende mål er løbende blevet evalueret. Dels via skolefora i efteråret 2019 og dels via Kvalitetsrapporten (bilag 1), som blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 30. marts 2020. Derudover gennem brugertilfredshedsundersøgelserne (BTU), som blev gennemført i 2018 og 2020 (bilag 2 & 3). Sidstnævnte blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget 17. februar 2020. De løbende evalueringer af proces- og resultatmål tjener det formål at kunne dokumentere effekter af indsatser over tid, og som udgangspunkt for at kunne justere mål og indsatser i den strategiske udvikling af skoleområdet fremadrettet.

Som grundlag for godkendelse af planen præsenteres de aktuelle måltal i forhold til de nuværende politiske mål, så det tydeliggøres, hvor der kan spores fremgang og hvor der fortsat er udfordringer. Af sagsfremstillingen vil som nævnt således fremgå en redegørelse for aktuel status på måltal samt en redegørelse for de udviklingstiltag, der er iværksat for at opnå målene.

Sammenfattende kan der siges, at der ses fremskridt i forhold til at øge andelen af elever, der opnår 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve samtidig med, at 5 % flere går til prøve; at den generelle tilfredshed blandt forældre med det faglige udbytte i dansk og matematik er steget; at flere forældre vælger folkeskolen til, når deres barn skal i skole; at sygefraværet blandt medarbejdere på skoleområdet er reduceret, og at forældres tilfredshed med ledernes synlighed og profilering af skolerne er steget (for data se fig. 1). Der ses således en tydelig sammenhæng mellem de opstillede politiske mål, indsatserne og de opnåede resultater.

Områder, der fortsat kalder på opmærksomhed er en beskeden og fortsat usikker fremgang vedrørende resultater på de bundne prøvefag, hvor det er resultaterne for den lavest præsterende andel af elever der er forbedret, uden at toppen og midten er fulgt med. Sammenholdt med en nedgang i resultaterne på de nationale trivselsmålinger, specifikt på indikatorerne ”faglig trivsel”, ”ro og orden” og ”støtte og inspiration”, tegner der sig et billede af, at fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen i fagene generelt bør fastholdes og styrkes.

(For yderligere data på skoleområdet se bilag 6).

Udviklingstiltag 2018-2020

I det følgende gives en kort opsummering af de udviklingstiltag, der er iværksat i forhold til at opnå de fastsatte mål.

I perioden 2018-2020 er der gennemført en række udviklingstiltag på de enkelte skoler og på skoleområdet generelt. Der gives et overblik, idet der gøres opmærksom på, at der foregår en vifte af forskelligartede udviklingstiltag på den enkelte skole, som ikke er medtaget i denne sammenhæng.

Udvikling af undervisning

Fælles planlægning af undervisning og pædagogisk praksis (Fælles Plan A og B); særlige indsatser for elever i læse- og skrivevanskeligheder; lokale udviklingsprojekter til løft af elevernes faglige niveau; inklusion af børn i udfordringer via implementering af udviklingsmetoden PAF samt andre inklusionsprojekter; den digitale dimension i undervisningen (Meebook, Teams og AULA); selvstændige politisk besluttede projekter på skolerne samt efter- og videreuddannelse af lærere og netværksaktiviteter på tværs af skoler, der understøtter kompetenceløft.

Skoleledelse

Fokus på formidlingsindsatsen over for forældre i skoledistriktets daginstitutioner i forbindelse med skolevalg, virksomhedsstrategiredskabet med fokus på ledelsens strategiske styring af progression i skolens elevresultater, lokal kapacitetsopbygning og skolekultur. Kompetenceudviklingsforløb med fokus på ledelse af fagprofessionelle i en politisk styret organisation, strategisk ressourceanvendelse, distribueret ledelse via vejledere og teamsamarbejde samt det personlige lederskab. Den enkelte skoleleder og ledelsesteamet har indgået i skolebaseret sparringsforløb for at styrke deres ledelsesprofession inden for strategisk ledelse, organisationsudvikling og medarbejderledelse.

I perioden januar 2018 til juni 2020 er der rekrutteret 10 nye skoleledere samt fire nye konsulenter.

Dialog og opfølgning

Der er årligt afviklet fire skoleforummøder med dialog mellem de centrale aktører på skoleområdet om erfaringer, barrierer og samarbejdet i forhold til indfrielse af politiske mål.

Der er afholdt temamøder mellem Børne- og Undervisningsudvalget, skolebestyrelsesformænd, skoleledergruppen. Skolecenterchefen har intensiveret den løbende opfølgning med skoleledere gennem 5-6 årlige en-til-en samtaler, teamudviklingssamtaler (GRUS), hvor både direktør og centerchef deltager samt ledelses- og faglig sparring via ledelses- og udviklingskonsulenter. Konsulentindsatser foregår i dag med direkte afsæt i skoleledelsens og skolens behov, mål og planer.

Status på resultater

Resultaterne fremgår af nedenstående figur med korte forklaringer i højre kolonne.

Fig. 1 Overblik over resultater for de fire politiske mål på skoleområdet 2018-2020

Se bilag 4 for yderligere uddybning

I det følgende gives der en kort beskrivelse af foreløbige fokusområder for udviklingstiltag i en kommende to-årig periode. En række politisk besluttede udviklingstiltag i perioden 2018-20 herunder i løbet af foråret 2020, rækker ind i de kommende skoleår. Det drejer sig bl.a. om:

Udvikling af undervisning

Øget fokus på at udvikle kvaliteten i undervisningen (’Pejlemærker for kvalitet i undervisningen’), øget digitalisering af undervisning og kommunikation gennem en fælleskommunal digitaliserings-strategi, systematisk indsats for at skabe en mere varieret og motiverende skolegang via lokal handleplan for varieret undervisning. Desuden omorganiseres og kvalificeres specialområdet via mellemløsninger, pædagogisk taskforce, styrket visitering, faglige profiler for specialtilbud og ny ressourcetildelingsmodel. Selvstændige politisk besluttede projekter fortsætter og yderligere besluttede projekter iværksættes i skoleåret 2020/21.

Skolecentret planlægger herudover at understøtte skolernes udvikling via udarbejdelse af en kommunal testplan og en kommunal dysleksihandleplan samt tilmelding af udskolingernes allerdygtigste elever til talentudviklingsprogram.

Skoleledelse

I 2020-22 forventes skoleledelserne at konsolidere og udbygge deres strategiske ledelse af skolerne med afsæt i skolens virksomhedsstrategi, hvilket bl.a. indebærer et øget fokus på ledelse af kvalitet i undervisning, herunder kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.

Den enkelte skoleleder og skolens ledelsesteam fortsætter med egen målrettede og praksisnære ledelsesudvikling gennem faglig sparring med ledelses- og udviklingskonsulenter.

Dialog og opfølgning

Børne- og Undervisningsudvalget har i 2020 drøftet erfaringerne med skoleforum og fælles temamøder for skoleområdets aktører. Der var enighed om at fastholde fokus på en løbende samtale mellem aktørerne og videreudvikle dialogformerne yderligere fremadrettet, herunder bl.a. styrke dialogen med skolebestyrelserne.

I 2020-22 forventes den opfølgende og understøttende dialog med skoleledelserne konsolideret og udbygget. Det indebærer bl.a. et øget fokus på datainformeret ledelse og ledelse af medarbejdere med fokus på opfølgning i forhold til øget kvalitet i undervisningen. Desuden forventes en generel systematisering af undersøgelses- og evalueringspraksis styrket på skolerne, så den kontinuerlige opfølgning hen over skoleåret opbygges og understøttes i forhold til et fokus på elevernes læring.

I nedenstående figur gives et skematisk overblik over de udviklingstiltag, som er under udvikling.

Fig. 2 Overblik over udviklingsaktiviteter 2020-2022

Med udgangspunkt i det foreliggende baggrundsmateriale er der belæg for at kunne sige, at indsatserne der er igangsat i forhold til de politiske mål, der blev vedtaget i 2018 har haft effekt, men at der samtid er behov for, at fokus på den faglige og indholdsmæssige del af undervisningen fortsat fastholdes eksplicit. Frem mod udarbejdelsen af nye, justerede politiske mål foreslår administrationen derfor følgende plan, som skal sikre grundig drøftelse af mål og effekter på bagrund af aktuel status og dokumenteret progression for skoleudviklingen. Procesplanen frem mod vedtagelsen af målene frem mod 2022 skal desuden sikre den højest mulige involvering af de implicerede parter, så engagementer sikres og styrkes i alle led.

Følgende procesplan fremlægges derfor til drøftelse:

Forslag til procesplan for vedtagelse af justerede politiske mål for folkeskolen 2022

I henhold til reglerne om kommunernes låntagning vil den anlægsudgift, der er forbundet med en evt. udvidelse skulle henregnes til kommunens låntagning, idet udgiften kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Det betyder, at kommunen enten vil skulle reducere en eventuel låneoptagelse med et beløb svarende til anlægsudgiften eller deponere et tilsvarende beløb.

Der forventes en deponeringsforpligtelse/reduktion i lånerammen på hhv. 2,2 mio. eller 3,2 mio. såfremt en af modellerne for om-og udbygning gennemføres.

Med om-og udbygning af børnehaven vil den årlige husleje stige med enten 92.210 kr. eller 135.939 kr. over en 30-årig periode dvs. lånets løbetid.

Der må påregnes afledte driftsudgifter for el, vand, varme og rengøring, som skal beregnes, såfremt institutionen skal udvides.

Ingen inddragelse og høring.

Godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen

Anbefales godkendt.

Der er tilføjet et nyt bilag – bilag 3 og høringssvar fra Handicaprådet - bilag 4

Direktionen indstiller, at ”Kvalitetsstandard for forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af børn og unge” med undtagelsesmulighederne for forældrebetaling formuleret som I BEK nr. 535 af 2. Maj 2019 §7 stk. 1-5 godkendes.

Det er administrationens vurdering, at kvalitetsstandardens ordlyd:

” At kommunalbestyrelsen kun i ganske særlige tilfælde gør brug af muligheden for at fritage fra hovedreglen om, at der skal ske egenbetaling jf. § 7 i BEK nr. 535 af 2. maj 2019 (Bilag 1), under følgende kriterier: …..” sikrer at Ringsted Kommune efterlever lovgivningen på området. Det præciseres, at der skal træffes en afgørelse om forældrebetaling i alle anbringelsessager, og at der som hovedregel skal være forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af børn og unge.

Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at indarbejde Dialoggruppens forslag om, at kriterierne for dispensation fra hovedreglen om forældrebetaling skal have samme ordlyd som i bekendtgørelsens § 7 stk. 1-5.

Administrationen vurderer fortsat, at kvalitetsstandarden ikke vil forringe anbringelsen for udsatte børn og unge, i det tilbuddet vil være det samme som tidligere.