Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Byrådet den 07-09-2020

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 01-09-2020

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Daniel Nørhave

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 24-08-2020

Ad 1-3: Anbefales godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at der igangsættes hovedprojektering af projektet ”Business Park Ringsted etape 2”
  2. at rådighedsbeløbet på 1,4 mio. kr. finansieres af Kassen.
  3. at der gives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr.

Vurdering

Administrationen vurderer, at ved en igangsætning af hovedprojektering af etape 2 i indeværende år, vil det stille Ringsted Kommune bedre over for potentielle købere. En hovedprojektering af etape 2 nu vil gøre, at eventuelle købere kan få adgang til en grund inden rimelig tid. 

 

En option med COWI om udbud for entreprenør og byggeledelse efter den d. 1. juni 2023 vil være i mod god udbudsskik, da den oprindelig kontrakt med COWI er 5 år. Administrationen vurderer ikke, at hovedprojekteringen er spildt, men det vil kræve et nyt rådgiver udbud. Et nyt rådgiverudbud vil forlænge processen med et halvt år. 

 

Administrationen vurderer endvidere, at der er et marked for store grunde. Ud over de salg der er gennemført, har der i det sidste års tid været fire henvendelser på store grunde. Senest medio juni 2020 blev der spurgt til 10 ha.

Økonomi

Der søges en anlægsbevilling til udgifter på 1,4 mio. kr. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til byggemodning af Erhvervsudvikling ved Jordemodervej etape 2 i budgettet. Rådighedsbeløbet forslås i stedet finansieret af Byudviklingsfonden. Se bilag 1

Inddragelse og høring

Ringsted Forsyning er inddraget i projektet som ligeværdig bygherrer, da de står for spilde- og regnvandshåndtering.

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede at sælge 7 ha jord og give option på yderligere 9,5 ha jord i Business Park Ringsted på mødet den 24. juni 2020, punkt 39.

 

Med de tre første salgssager, der er besluttet i Byrådet i første halvdel af 2020, er der nu solgt/option på 27,4 ha. Kendetegnende ved salgene er, at grundene alle er beliggende i høje miljøklasser, og der er tale om store grunde. Hvis der kommer yderligere henvendelser på store grunde, og i de høje miljøklasser, er der nu kun en grund tilbage i etape 1. Der er yderligere en stor grund, men her er der placeret jordhotel for overskudsjord.

 

Hvis der kommer en forespørgsel på en grund over 5,7 ha inden sommeren 2023, vil der nu gå 1 år og 7 måneder fra Byrådets beslutning om salg, til køber vil kunne få adgang til grunden. Sker det efter sommeren 2023, vil det tage 2 år og 2 måneder, da rådgiveropgaven med at hovedprojektere, gennemføre udbud for entreprenør og byggeledelse skal genudbydes.

 

Indtil foråret 2023 kan der indgås aftale om hovedprojektering, udbud for entreprenør og byggeledelse med COWI A/S. COWI A/S vandt udbuddet for totalrådgivning af byggemodning for Erhvervsudvikling af Jordemodervej i foråret 2018. I aftalen er der indeholdt optionsmulighed for hovedprojektering, udbud og byggeledelse af etape 2. Optioner kan normalt gøres gældende i op til 5 år. Her efter er det god udbudsskik, at rådgiver opgaver udbydes på ny, hvis ikke der er indgået aftale for optionerne forinden.

 

Projekteringen forud for en hovedprojekt er gennemført i forbindelse med projekteringen for etape 1. 

 

Byggemodningen af Business Park Ringsted etape 2 indeholder anlæg af 553 m ny vej med tilhørende dobbeltrettet cykelgangsti og vejtræer, opgravning af eksisterende vej, opgravning af rørlagt å og anlæg af 700 m ny åben å i et bredt dobbeltprofil. Hertil kommer tilhørende spildevand-, regnvandshåndtering og vandforsyning, hvor Ringsted Forsyning er bygherrer. En del af den nye å ligger uden for lokalplanområdet. For denne del af den ny å skal der laves aftale med lodsejer. Byggemodningen af etape 2 gør ca. 11 ha salgbart.

 

Økonomi

Oversigt over forventet forbrug      Kr.

Den forventede anlægssum, for udbud og udførelse af anlægsarbejderne, er 12-17 mio. kr., og der er et tilslutningsbidrag på ca. 8 mio. kr. Indtægterne fra salg af de 11 ha, inklusiv tilslutningsbidrag, er på ca. 38 mio. kr. Beløbene er alle i 2020 priser.

 

Tidsplan

En aftale om udførelse af hovedprojekteringen kan indgås umiddelbart efter Byrådets beslutning. COWI vil kunne påbegynde projektering primo oktober 2020. Udbudsprojektet forventes klar medio marts 2021. Udbud og udførelse af anlægsarbejderne forventes at tage 14 til 21 måneder.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

x

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal der tages stilling til hovedprojektering af ”Business Park Ringsted etape 2”, frigivelse af anlægsbevilling samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.