Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 14-12-2020

Sagen genoptages på nyt fællesmøde i januar.

 

Der ønskes en supplerende sagsfremstilling, der fremsætter forslag til:

  • valg af arkitektfirmaer til deltagelse i arkitektkonkurrencen
  • hvordan udvælgelse af vinder af arkitektkonkurrence foregår
  • hvordan bæredygtighed kan indarbejdes som udvælgelseskriterie

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 14-12-2020

Sagen genoptages på nyt fællesmøde i januar.

 

Der ønskes en supplerende sagsfremstilling, der fremsætter forslag til:

  • valg af arkitektfirmaer til deltagelse i arkitektkonkurrencen
  • hvordan udvælgelse af vinder af arkitektkonkurrence foregår
  • hvordan bæredygtighed kan indarbejdes som udvælgelseskriterie

Indstilling

Direktionen indstiller, at funktionskravene godkendes og danner baggrund for indhentning af tilbud fra tre arkitektfirmaer. Disse vurderes i udvalgene, inden der træffes beslutning om hvilket projekt, der arbejdes videre med. Ved udvælgelse anvendes ovenstående tildelingskriterier.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at processen for at nå frem til de pædagogiske funktionskrav har været god og inddragende, og at disse bør danne grundlag for udarbejdelse af skitseforslag til en ny børnehave. De ekstra ønsker kan i sidste ende betyde, at børnehaven bliver dyrere at opføre end forventet, og derfor må det påregnes, at disse ønsker skal vurderes, og eventuelt fravælges, når der er indhentet endelige tilbud på byggeri af børnehaven.

 

Det er administrationens vurdering, at de tekniske funktionskrav er nødvendige for at kunne opføre en tidssvarende institution.

 

Det er administrationens vurdering, at parterne som har været involveret i udarbejdelsen af funktionskravene, også deltager ved udvælgelse af endeligt projekt.

 

Administrationen vurderer, at følgende udvælgelseskriterier bør benyttes når forslag fra tre arkitektfirmaer skal vurderes:

 

 

Opfyldelse af pædagogiske funktionskrav

30 %

 

Opfyldelse af tekniske funktionskrav

30 %

 

Design

20 %

 

Økonomi

20 %

 

 

Administrationen forbereder en sag for udvalgene, hvor proces for udvælgelse gennemgås og godkendes.

 

Denne sag vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet. Handicaprådet vil blive inddraget ved byggeprocessen.

Økonomi

Ingen

Inddragelse og høring

Ledelsen og forældrebestyrelsen i Kastaniehaven er blevet inddraget i funktionskravene. Handicaprådet vil blive inddraget ved byggeprocessen.

Beskrivelse af sagen

Byrådet godkendte på mødet den 24. juni 2020, pkt. 20 en anlægsbevilling til nedrivning af Vester Vejs Skole, så den nye daginstitution Kastaniehaven kan opføres på Vester Vej 27. I forbindelse med planlægning af den nye institution er der udarbejdet et sæt pædagogiske funktionskrav, se bilag 1 og et sæt tekniske funktionskrav, se bilag 2, som beskriver hvordan bygningen ønskes opført og indrettet, så bygningen opnår størst mulige funktionalitet i både brug og drift.

 

Funktionskravene skal i første omgang danne grundlag for indhentning af skitseforslag og rådgivertilbud fra tre arkitektfirmaer. Herefter skal funktionskravene danne grundlag for den endelige projektering af den nye daginstitution.

 

Administrationen, som står for opførelse af bygningerne, har efterfølgende gennemgået og kommenteret de pædagogiske funktionskrav de steder, hvor ønsker kan medføre et dyrere projekt end beregnet. Dette ses i bilag 1.

 

Ønsker, som kan betyde et dyrere byggeri, er eksempelvis følgende:

 

  • Mange særskilte indgange til børnehaven
  • Mange toiletter spredt i bygningen
  • Flere køkkener
  • Flere personalerum, hvor der ikke tænkes samlede funktioner
  • Overdækkede skure til børnenes egne barnevogne
  • Sensorvandhaner

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

x

 

x

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal der tages stilling til de pædagogiske og tekniske funktionskrav i forbindelse med projektering af den ny daginstitution. Dertil skal der tages stilling til udvælgelseskriterier og vægtning ved arkitektkonkurrencen.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 14-12-2020

Godkendt.