Definition af magtanvendelse
Det er magtanvendelse, når en person ikke frivilligt medvirker til en nødvendig foranstaltning, eller hvis personen aktivt modsætter sig, og personalet alligevel finder, at det er nødvendigt at gennemføre foranstaltningen, f.eks. for at varetage omsorgspligten.
Reglerne om magtanvendelse findes i Lov om social service §§ 124-137. Reglerne er dog pr. 1. januar 2020 blevet ændret på flere punkter. Mere om dette under afsnittet ”Ændrede magtanvendelsesregler”. I det følgende tages der udgangspunkt i de regler som var gældende i 2019, som nærværende redegørelse vedrører.
Målgruppen, over for hvem magtanvendelse kan komme på tale, er personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, f.eks. demente, hjerneskadede og psykisk udviklingshæmmede.
Eksempler på magtanvendelse
Magtanvendelse kan være nødvendig, hvis f.eks. en dement borger ikke ønsker den fornødne hjælp til personlig hygiejne, og personalet skønner, at det er nødvendigt af hensyn til borgerens helbred – eller af hensyn til medborgeres og personalets helbred. Det kan være, at det er nødvendigt at vaske en borger, der har afføring på hænderne og som rører ved møbler i fællesrummet, eller det kan være nødvendigt at fjerne madrester eller fremmedlegemer i munden.
Det kan også være en udadreagerende psykisk udviklingshæmmet borger, som kaster med ting, som kan forvolde skade på medborgere eller personale. Her kan personalet være nødsaget til at fastholde borgeren og føre borgeren væk fra fællesarealet.
Betingelser for magtanvendelse
- Der skal foreligge skriftlig dokumentation for, at borgeren er i målgruppen for reglerne om magtanvendelse.
- Borgeren skal befinde sig i en for borgeren uværdig eller farlig situation.
- Borgeren eller andre er i risiko for at lide væsentlig person- eller helbredsmæssig skade.
Indberetninger om magtanvendelse
Der skal ske indberetning ved magtanvendelse til Myndighedsenheden i henhold til servicelovens § 136. Ved indberetningen beskrives det blandt andet, hvilken type magt, der er anvendt, hvad omstændighederne og situationen var, da magtanvendelsen fandt sted, og hvorfor der blev anvendt magt over for borgeren i den givne situation. Myndighedsenheden vurderer herefter indberetningen, herunder om magtanvendelsen kan godkendes – og var lovlig - eller ej, og skriver en begrundet, skriftlig afgørelse herom. Afgørelsen sendes til borgeren/værgen samt til afdelingen/botilbuddet, hvor magtanvendelsen har fundet sted. Det er op til borgeren, om der eventuelt skal klages til Ankestyrelsen over magtanvendelsen.
Det har dog ikke konsekvenser for hverken kommunen eller det involverede personale, hvis en magtanvendelse ikke kan godkendes inden for servicelovens regler, men personalet skal naturligvis konstant arbejde for at undgå magtanvendelser.
Der lægges stor vægt på en udførlig tilbagemelding med henblik på læring og forebyggelse som følge af den enkelte sag. Afgørelsen drøftes mellem lederen og det personale, der er omkring borgeren. På baggrund af afgørelsen revideres borgerens pædagogiske handleplan for at forebygge fremtidig brug af magtanvendelse.
Indberetninger i 2019
I 2019 er der i alt 34 indberetninger om magtanvendelse fordelt på 16 borgere. Heraf er 28 blevet godkendt uden bemærkninger, mens 14 ikke er blevet godkendt. To indberetninger er vurderet ikke at være egentlige magtanvendelser efter serviceloven.
Der er i 2019 ikke modtaget nogen klager over kommunens afgørelse om magtanvendelser.
Der er blevet udarbejdet eller revideret pædagogisk handleplan for borgerne i forbindelse med indberetningerne.
De 34 indberetninger fordeler sig med 18 indberetninger på voksenhandicapområdet og 16 på ældreområdet.
I 2019 har der desuden været en enkelt sag om flytning af en borger uden samtykke, som også er omfattet af servicelovens regelsæt om magtanvendelse. Proceduren i sådanne sager er, at kommunen foretager en indstilling om flytning af en borger til Familieretshuset, som herefter træffer afgørelsen i sagen. Afgørelsen fra Familieretshuset kan efterfølgende påklages til Ankestyrelsen.
Udvikling i antallet af indberetninger
| 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Antal borgere | 23 | 12 | 21 | 13 | 16 |
Antal indberetninger | 41 | 26 | 52 | 34 | 34 |
Antal helt godkendte | 28 | 18 | 18 | 20 | 18 |
Antal ikke-godkendte | 4 | 7 | 21 | 11 | 14 |
Antal delvist godkendte | 9 | 1 | 13 | 2 | 0 (2 indberetninger er vurderet ikke at udgøre magtanvendelse) |
Antallet af indberetninger adskiller sig ikke i forhold til 2018, hvor der var det præcist samme antal. Der er tale om en lille stigning i antallet af borgere, som indberetningerne fordeler sig på, men andelen af godkendte magtanvendelser ligger på næsten samme niveau.
Den væsentligste forskel på antallet af indberetninger mellem 2017 og 2018 skyldtes, at der i 2017 blev indberettet 20 magtanvendelser fra Hjemmeplejen over en periode på to til tre måneder vedrørende en særlig sag med en enkelt ældre borger. I 2018 indberettede hjemmeplejen derimod ikke nogen magtanvendelser. I 2019 har hjemmeplejen indberettet to magtanvendelser vedrørende en enkelt borger.
Størstedelen af de ikke-godkendte magtanvendelser (13 ud af 14) vedrører situationer, hvor en borger er blevet fastholdt eller ført til et andet opholdsrum. Dette har eksempelvis beroet på, at Myndighedsenheden har vurderet, at der i den konkrete situation ikke var så nærliggende risiko for, at borgeren led væsentlig personskade, at magtanvendelsen var absolut påkrævet, eller at Myndighedsenheden har vurderet, at det burde have været muligt for personalet at trække sig fra situationen i stedet for at fastholde en eksempelvis voldelig borger.
Fordeling mellem ældre- og voksenhandicapområdet
| Antal borgere | Antal indberetninger |
Tilbud beliggende i Ringsted Kommune, hvor Ringsted er handlekommune | 2 | 2 |
Tilbud beliggende i andre kommuner, hvor Ringsted er handlekommune | 8 | 16 |
Tilbud beliggende i Ringsted Kommune, hvor Ringsted ikke er handlekommune | 0 | 0 |
Plejecentre i Ringsted Kommune | 5 | 14 |
Hjemmeplejen | 1 | 2 |
I alt | 16 | 34 |
I forhold til 2018 er fordelingen mellem magtanvendelser på hhv. ældre i plejeboliger eller i eget hjem (16) hhv. på handicapområdet (18) tæt på 50/50, hvor der tidligere var en overvægt af magtanvendelser på handicapområdet (21 ud af 34)
Ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse
I 2019 er der modtaget fire ansøgninger om forhåndsgodkendelse af magtanvendelse fordelt på fire borgere. Dette er der efter loven mulighed for i de tilfælde, hvor det forgæves har været forsøgt med pædagogiske tiltag over en periode for at f.eks. få lov til at skifte ble på en borger, og det skønnes at være til fare for borgeren, hvis personalet ikke kan få mulighed for at gøre dette (f.eks. på grund af risiko for urinvejsinfektioner). Der kan ligeledes søges om forhåndsgodkendelse til fastspænding med stofsele, hvor dette er nødvendigt for at hindre den pågældende i f.eks. at falde ud af en kørestol, seng eller ned af et toilet. Der skal være tale om, at der er risiko for væsentlig personskade, og fiksering er ikke tilladt. Ansøgninger om forhåndsgodkendelser skal sendes af afdelingen/bostedet, hvor borgeren bor, til Myndighedsenheden, som tager stilling til, om betingelserne for forhåndsgodkendelse i serviceloven er opfyldt. Alle fire anmodninger er imødekommet, og der var tale om 3 anmodninger om forhåndsgodkendelse af stofseler, og en enkelt vedrørende kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer.
Instruks om magtanvendelse samt ændrede regler
På baggrund af de ændrede regler for magtanvendelse, som trådte i kraft pr. 1. januar 2020 er administrationen i gang med arbejdet med at implementere de ændrede regler og med at opdatere den gældende instruks på området, som senest blev ændret i 2017, hvor magtanvendelserne sidst blev ændret. Som nævnt i afsnittet om de ændrede magtanvendelsesregler nedenfor medfører de nye regler generelt en række lempelser i adgangen til at benytte magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der er derfor ikke samme presserende behov for hurtig implementering af de ændrede regler, som hvis der var tale om en indskrænkning af, hvornår der lovligt kunne anvendes magt.
Ændrede regler om magtanvendelse
Pr. 1. januar 2020 er en række forholdsvis omfattende ændringer er magtanvendelsesreglerne trådt i kraft. Generelt er der tale om lempelser i adgangen til at bruge magt på flere områder, og om at reglerne er forsøgt tilrettet den praktiske hverdag i højere grad end det tidligere har været tilfældet. Dette er især tilfældet for så vidt angår borgere med demens, og der er tale om, at der for flere former for magtanvendelse er lavet en række bestemmelser, som vedrører demente, og andre regler, som vedrører ikke-demente. Baggrunden for dette er den stigning af andelen af ældre med demens, som man dels allerede har set, og som man forventer fremadrettet.
Af væsentlige ændringer kan eksempelvis nævnes, at det er gjort lovligt for personalet at foretage kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer første gang dette viser sig nødvendigt, selvom der ikke forinden er opnået forhåndsgodkendelse.
Der er indført mulighed for anvendelse af en række såkaldt ”tryghedsskabende velfærdsteknologier”, som eksempelvis omfatter faldmåtter og sensorgulve, som giver personalet besked, hvis en borger falder ud af sengen om natten eller er stået op og i færd med at forlade boligen. Dette er en udvidelse af det tidligere begreb om ”alarm- og pejlesystemer”. Et råd vil hvert år tage stilling til, om nye tryghedsskabende teknologier skal tillades.
Videre er der indført mulighed for at låse og sikre yderdøre og vinduer i en borgers bolig, om end frihedsberøvelse fortsat ikke er tilladt, og døre til indendørs fællesarealer må derfor fortsat ikke låses.
Endelig kan nævnes, at det er gjort lovligt f.eks. at fastholde en borger, hvor der er risiko for at borgeren vil ødelægge ting (indbo eller andet) af betydelig værdi. Tidligere har fastholdelse kun lovligt kunne ske ved risiko for væsentlig personskade.
