Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Ringsted Kommune skal afholde udgifter til projekter under vandområdeplanindsatsten.

 

Fiskeristyrelsen yder tilskud til alle udgifter til vandløbsrestaureringsprojekter under vandområdeplanen.

 

Udgifterne til fjernelse af spærring i Ringsted Å ved Englerup Mølle udgør kr. 139.700,- herunder kr. 52.650,- til internt honorar, som forventes afholdt i 2019.

 

Administrationen anmoder derfor om en anlægsbevilling til udgifter på Kr. 139.700,- og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 139.700,-.

 

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelserne af den planlagte vandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af det forventede tildelte tilskud fra Fiskeristyrelsen. Refusion fra Fiskeristyrelsen forventes endelig afregnet i 2020.

 

Såfremt der IKKE gives tilsagn fra Fiskeristyrelsen om midler til forundersøgelsen, vil forundersøgelsen ikke blive igangsat.

Inddragelse og høring

Som optakt til de planlagte forundersøgelser er lodsejer ved Englerup Mølle blevet orienteret om, at der i områderne er påtænkt en vandløbsrestaurering i forbindelse med Vandområdeplanerne 2015-21.

 

Ved Englerup Mølle i Ringsted Å, er der én lodsejer, der vil blive inddraget ved projektopstart for at være med til at tilrettelægge projektet, så det passer til deres ønsker og driftsmæssige vilkår. For at støtte op om denne proces er der yderligere ansøgt om bistand til at bredejer kan hyre en uvildig landbrugskonsulent, til at støtte sig op af.

Beskrivelse af sagen

Et af virkemidlerne i Vandområdeplanerne 2015-21 er vandløbsrestaurering. I Ringsted Kommune har Miljøstyrelsen peget på en række indsatser i flere vandløb. For de indsatser som er beliggende i Ringsted Kommune, er kommunen ansvarlig for forundersøgelse og efterfølgende realisering af de projekter som bliver vurderet realiserbare. I ansøgningsrunden efteråret 2018, har administrationen ansøgt om midler til forundersøgelse, af en vandløbsrestaurering om fjernelse af spærring i Ringsted Å ved Englerup Mølle

 

Formålet med projekterne er at sikre god økologisk tilstand i de danske vandløb i henhold til målene i vandrammedirektivet, ved at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyr. Forundersøgelserne skal klarlægge om dette kan opnås indenfor den økonomiske ramme.

 

En af de ting, man måler vandløbstilstanden på i henhold til vandområdeplanerne, er artsammensætningen af fisk og tætheden af ørreder. Derfor anses fjernelse af spærringer generelt som yderst vigtige. Opstrøms Englerup mølle er der ca. 87 km vandløb, som vil have gavn af indsatsen.

 

I Ringsted Å ved Englerup Mølle, skal der skabes faunapassage ved at fjerne en spærring, og dermed sikre mulighed for passage og spredning af både fisk og andre vandlevende dyr på en væsentlig vandløbsstrækning. I både Susåen og Ringsted Å, er der flere spærringer, der forhindre fri passage og spredning af fisk. Specielt ørreden er følsom overfor dette, da dens ynglesucces er afhængig af at kunne trække op i de små stejle vandløb, der findes øverst i vandløbssystemet. I Ringsted Kommune har vi to spærringer. Høm Mølle, som der er et verserende projekt for at gøre mere egnet til fiskeopgang og Englerup Mølle, som dette projekt omhandler. Der er fundet ørred ikke langt nedstrøms Englerup Mølle, så ved de to projekter, forventes bestanden at kunne sprede sig hele vejen, forbi Høm Mølle og op til Haraldsted Sø og i alle tilløbene til Ringsted Å.

 

Projektområdet fremgår af figur 1 .

 

Forundersøgelsen udføres af en rådgiver i tæt dialog med administrationen. Forundersøgelsen består af 2 delelementer.

 

Første del skal på baggrund af nye og eksisterende data klarlægge, hvor og hvordan en vandløbsrestaurering kan etableres og er realiserbart. Herunder skal det undersøges, om der er opbakning blandt de berørte lodsejere.

 

Anden del omfatter en detailprojektering af det påtænkte projekt, der kan bruges, når der skal ansøges om midler til en gennemførelse. Denne del iværksættes kun, såfremt første del viser, at projektet er omkostningseffektivt og opfylder miljøstyrelsens kriterier for at opnå tilskud.

 

Kommunen kan opnå finasiering af projekterne via tilskudsordinger, der administreres af Fiskeristyrelsen under Miljøministeriet.

Ringsted Kommunen har den 4. oktober 2018 ansøgt om midler hertil, og Fiskeristyrelsen forventer at vurdere vores ansøgning i løbet af de næste 3 måneder. Det betyder, at forundersøgelsen, såfremt vi får tilsagn, vil blive gennemført i løbet af 2019.

 

Endeligt tilsagn fra Fiskeristyrelsen afventer.  Administrationen forventer at modtage tilsagnet, idet projektansøgningen opfylder de faglige krav og er omkostningseffektivt. 

 

Det er et krav fra Fiskeristyrelsens side, at forundersøgelsen gennemføres indenfor et år, fra den dato hvor tilsagnet gives. Administrationen forventer at få brug for hele året til forundersøgelsen. Idet Fiskeristyrelsen pt. har lange sagsbehandlingstider, fremlægges sagen nu, så forundersøgelsen kan igangsættes umiddelbart i forlængelse af modtagelse af tilsagn. Det skal pointes, at administrationen kun igangsætter forundersøgelsen, såfremt Fiskeristyrelsen giver tilsagn om de ansøgte midler.

 

 

Figur 1. Oversigtskort med angivelse af projektområdet ved Englerup Mølle i Ringsted Å (ID: NYK-235)

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

x

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal Byrådet tage stilling til anlægsbevilling til forundersøgelse som led i statens vandområdeplaner. Forundersøgelsen omfatter vandløbsrestaurering i form af fjernelse af spærring ved Englerup Mølle i Ringsted Å, som Ringsted Kommune skal tage projektansvar for.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-12-2018

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Per Flor

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 22-11-2018

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Lisbeth Andersen

Indstilling

Direktionen indstiller,

 

  1. at forundersøgelsen ved Vigersdal Å gennemføres ved modtaget tilsagn fra Fiskeristyrelsen,
  2. at bevillingerne finansiers ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter (2019) og indtægter (2020), som dækkes af Fiskeristyrelsen, ved refusion af de samlede udgifter,
  3. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. 189.650 og anlægsbevilling til indtægter på kr. 189.650,-

Vurdering

Når resultatet af den første del af forundersøgelsen foreligger, er det administrationens vurdering, at kommunen vil have et fyldestgørende grundlag for at vurdere, hvorvidt projektet er realiserbart. Dvs. om der teknisk og økonomisk er grundlag for at igangsætte en detailprojektering af et vandløbsprojekt med det mål, at sikre god økologisk tilstand i vandløbet ved at genslynge og udskifte bundmateriale i vandløbet.

 

Med en detailprojektering der opfylder statens faglige og økonomiske krav (forundersøgelsens del 2), er det administrationens vurdering at få et fyldestgørende grundlag til brug for det videre arbejde forud for en gennemførelse af projektet.  Herunder kan administrationen ansøge om midler hos Fiskeristyrelsen, til realisering af projektet.

 

Der vil ikke være nogen fremadrettet merudgift for kommunen i forbindelse med projektet, såfremt det realiseres.

Økonomi

Ringsted Kommune skal afholde udgifterne til projekter under vandområdeplanindsatsten.

 

Fiskeristyrelsen yder tilskud til alle udgifter til vandløbsrestaureringsprojekter under vandområdeplanen.

 

Udgifterne til forundersøgelse af vandløbsrestaurering i Vigersdal Å udgør kr. 189.650,- herunder kr.52.650,- til internt honorar, som forventes afholdt i 2019.

 

Administrationen søger derfor om en anlægsbevilling til udgifter på kr. 189.650,- og en anlægsbevilling til indtægter på kr. 189.650,-.

 

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelsen af den planlagte vandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af det forventede tildelte tilskud fra Fiskeristyrelsen. Refusion fra Fiskeristyrelsen forventes endelig afregnet i 2020.

 

Såfremt Fiskeristyrelsen IKKE giver tilsagn fra om midler til forundersøgelserne, vil forundersøgelserne ikke blive igangsat.