Den 23. februar 2016 vedtog Folketinget en lov der forpligter kommunerne til at udarbejde en Værdighedspolitik i hver valgperiode. Loven fastsætter endvidere, at nedenstående temaer skal være indeholdt i politikken:
- Livskvalitet
- Selvbestemmelse
- Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
- Mad og ernæring
- En værdig død
- Pårørende
- Bekæmpelse af ensomhed
Kommunerne fik samtidig tilført midler til implementering af temaerne.
I 2020 er Ringsted Kommune tildelt følgende midler til en værdig ældrepleje via bloktilskud:
- 5,89 mio. kr. fra den tidligere Værdighedspulje
- 0,54 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed
- 0375 mio. kr. til pårørende
- 0,55 mio. kr. til en værdig død
I alt 7,355 mio. kr.
I perioden fra 2016 til 2019 er midlerne blevet udbetalt på baggrund af en redegørelse for, hvordan kommunen ville anvende midlerne samt afrapportering af den faktiske anvendelse.
Byrådet godkendte følgende udmøntning af 2019-midlerne:
*Livskvalitet | Bekæmpelse af ensomhed | 200.000 kr. |
Selvbestemmelsen | Implementering og udvikling af den rehabiliterende organisation | 4.358.000 kr. |
Kvalitet tværfaglighed og sammenhæng i plejen |
Mad og Ernæring | Madklubber for ensomme ældre på Café Ingeborg og omlægning af varm mad til aften på plejecentrene | 300.000 kr. 300.000 kr. |
En værdig død | Indsatser for terminale borgere | 400.000 kr. |
Pårørende | | 0 kr. |
Andet | Ledsagelse til behandling for beboere på plejecenter, der ikke kan færdes selv eller har pårørende som kan hjælpe. | 70.0000 kr. |
*Finansieres derudover med midler fra ”Ældrepuljen”, som blev permanent udmøntet i forbindelse med, at den pulje overgik til bloktilskud i 2016.
Forslag til udmøntning fremadrettet
Byrådet har disponeret 4,995 mio. kr., der dels er øremærket til at sikre fremdrift og fortsat udvikling af den rehabiliterende indsats, jf. beslutning i Byrådet den 13. november 2017, dels dækker tilbud til pårørende og et dagtilbud til yngre og nydiagnosticerede med demenslidelse, såfremt det godkendes på Byrådets møde den 9. marts 2020.
Det foreslås, at der derudover udmøntes midler til at fastholde de indsatser, som Byrådet har sat i gang ved de tidligere udmøntninger af midlerne til værdig ældrepleje:
- 300.000 kr. til madklubber for ensomme ældre på Café Ingeborg
- 300.000 kr. til omlægning af varm mad til aften på plejecentrene.
- 70.000 kr. til ledsagelse til behandling for beboere på plejecenter
- 200.000 kr. til bekæmpelse af ensomhed
- 400.000 kr. til en værdig død
Godkendes dette er 6.660.030 kr. af de 7.355.000 kr. udmøntet. Der er dermed en rest på 694.970 kr., som ikke er udmøntet.
Det foreslås, at Ældre- og Genoptræningsudvalget kommer med input til udmøntning og beder administrationen udarbejde konkrete forslag i forhold til udmøntning af restbeløbet.