Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med Byrådets drøftelse af udkast til samlet plan for Ringsted Kommunale Tandpleje 9. november 2020 blev tre konkrete forslag samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i den kommunale tandpleje sendt i høring. I denne sag skal der tages stilling til to af forslagene som begge omhandler forældrenes rolle: Forældrenes deltagelse ved undersøgelser samt digital tidsbookingsystem.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog på byrådsmødet 10. oktober 2019 en proces for udarbejdelse af en samlet plan for udvikling af tandplejen frem mod 2030. Administrationens analyse og udkast (bilag 1) blev drøftet ved fagudvalgsmøder i efteråret 2020 og ved byrådsmødet 9. november 2020. På baggrund af oplægget blev udkastet til vision 2030 for tandplejen vedtaget. Byrådet besluttede samtidig at sende konkrete forslag til udvikling af den kommunale tandpleje samt scenarier for den fremtidige klinikstruktur i høring. Det drejer sig om følgende:

1. Justering af undersøgelsesinterval fra 15 til 18 måneder for børn og unge.
2. Forældre går med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger.
3. Digitalt tidsbookingsystem.
4. Opdatering af klinikker/klinikstruktur.

Det blev samtidig besluttet, at forslagene ved genoptagelse skulle behandles som separate sager. I denne sag skal der tages stilling til forslag vedrørende punkterne 2) og 3), som begge omhandler forældrenes involvering.

Baggrund

Forslaget om at forældre skal gå med deres barn til alle undersøgelser og behandlinger skal ses på baggrund af, at det hidtil har været almindelig praksis, at skoleklasser er blevet kørt i bus til en af de kommunale tandklinikker og har brugt en halv skoledag på det. Og på skolerne med tandklinik er eleverne selv gået hen i tandklinikken eller blevet hentet af klinikpersonalet. Rent praktisk har denne form været velfungerende, men kontakten mellem forældre og tandplejen er begrænset. Forældrene skal generelt selv være opsøgende på informationer og ikke mindst socialt udsatte forældre får i praksis kun sporadisk råd og vejledning vedrørende sundhedsfremme og tandsundhed. Desuden bygger den hidtidige praksis på undersøgelse og transport af hele klasser ad gangen fremfor hvornår det enkelte barn har behov for undersøgelse eller behandling. Hertil kommer, at lovgivningen i dag kræver konkret forældresamtykke ved langt de fleste behandlinger, hvilket oftest forlænger behandlingsforløb unødigt fordi det tager tid at indhente samtykket fra forældrene. Dette øger desuden den administrative opgave væsentligt, når forældrene skal kontaktes separat.

Hvis forældrene deltager fysisk skabes der langt bedre betingelser for dialog mellem forældre og personale om en sundhedsfremmende tilgang til børns tandsundhed. Personalet kan fortælle og vise konkret, hvad der tales om. Forældrene kan stille spørgsmål og få råd om helt konkrete udfordringer, som de oplever hjemme. Barnet vil opleve, at det er let selv at stille spørgsmål og at de voksne samarbejder. Hertil bliver det let for indhente samtykke vedrørende efterfølgende undersøgelses- og behandlingstrin, som kan påbegyndes med det samme. Ydermere er der sidegevinster – dels ved at skolen oplever et mindre afbræk i skoledagen, når det ikke er hel klasse ad gangen der bruger en formiddag hos tandlægen; dels ved at der spares udgifter til buskørsel og administrativt arbejde i den forbindelse.

Forslaget om digital tidsbookning vil gøre det væsentligt lettere for forældre at få tider, der passer ind i familiens planlægning og fx booke søskende samtidig eller i forlængelse af hinanden, når deres behov for tandlægebesøg er tidsmæssigt sammenfaldende. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering, idet det nuværende tidsbestillingssystem, som bygger på kommunikation via telefon, e-mail og ved fremmøde.

Høringssvar

Generelt peger høringssvarene på at øget forældreinvolvering har bred opbakning. Når forældrene deltager, giver det mulighed for en mere direkte dialog mellem forældre og tandplejepersonale omkring barnet tandsundhed, hvilket ses positivt. Flere peger også på at det at have en forældre med, kan skabe tryghed for barnet til tandlægebesøgene. Det nævnes som en fordel, at det vil give mindre opbrud i undervisningen, at forældre selv sørger for at deres børn kommer til tandlæge. Der er generel opbakning til indførelse af digital tidsbooking.

Høringssvarene peger på en bekymring for, at kravet om forældredeltagelse kan medvirke til, at børn med mindre ressourcestærke forældre ikke kommer til tandlæge, hvis forældrene selv skal stå for både at booke tid og tage med børnene til tandlæge.

Ligeledes peges der på tidsforbruget for forældrene vil blive stigende og måske en udfordring, særligt for forældre der arbejder langt væk. Nogle familier kan have svært ved denne forpligtigelse, hvis man har børn der i forvejen har mange tider på hospitaler mm., vil det at gå med sit barn til tandlæge øge tidsforbruget væk fra arbejde yderligere. Der er forslag om udvidet åbningstid i tandplejen, som en løsning på denne udfordring.

Flere høringssvar peger på, at der skal være mulighed for, at søskende kan få tider samtidigt, så forældrene skal forstyrres mindst muligt. Der er ligeledes et forslag om differentiering af forældreinvolvering i forhold til barnets alder og tandsundhed, så udvalgte børn og unge selv kan komme til tandlæge. Et enkelt høringssvar peger på at vi fratager vores børn at være ansvarlige uden deres forældre og en stolthed ved selv at gå til tandlæge.

Uddybning på baggrund af høringssvar

Høringssvarene giver anledning til at præcisere, at tandsundhed hos børn og unge understøttes ved en kombination af sunde tandvaner i hverdagen samt regelmæssige undersøgelser og behandling efter behov. Bekymringen for tandsundheden hos børn i mindre ressourcestærke familier handler således i mindst lige så høj grad om at understøtte gode tandvaner i hverdagen som at sikre at børnene møder frem til undersøgelser. Det er mellem undersøgelserne, at de gode tandvaner skal praktiseres. Og dette understøttes bedst via en direkte dialog med forældrene.

I et digitalt tidsbookingsystem vil tandplejen fortsat sikre, at alle børn får tider til undersøgelse og behandling. Allerede nu er der fokus på at sikre, at udsatte familier får booket tid til tandlægebesøg samt en tidlig og hurtig opsøgende indsats via mail/telefon, når barn/ung udebliver fra besøget. Dette vil fortsætte samtidig med et digitalt bookingsystem. Efter gentagne udeblivelser uden at der er opnået kontakt til hjemmet foretages en underretning til Børne- og Familierådgivningen. I forbindelse med den igangværende udvikling af tandplejen vil der være yderligere fokus på at formidle information om gode tandvaner og tandplejens tilbud til børnefamilier via det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersker, daginstitutioner, skoler herunder tilbud udsatte børn og unge.

Yderligere kan det præciseres, at forældredeltagelse ved tandlægebesøg i nogle tilfælde ikke er nødvendigt. Unge over 15 år kan selv give samtykke til behandlinger, hvorfor forældre ikke behøver deltage for at give samtykke. I længere behandlingsforløb kan forældre give samtykke til flere trin ad gangen, hvorfor de ikke behøver deltage ved alle besøg. Herudover er intentionen med digital tidsbooking at øge forældrenes mulighed for at vælge tider, der passer ind i familiens planlægning.

Under COVID-19 pandemien har nedlukninger og restriktioner medført, at alle patienter er indkaldt individuelt og med øget forældreinvolvering. Tandplejepersonalet har fået mange positive tilbagemeldinger på fra forældrene, der oplever et større indblik i deres børns tandsundhed. Der er opnået nye erfaringer med at indkalde, booke søskende på samme dag mv. for at spare forældrenes tid. Det kan ikke altid lade sig gøre i forhold børnenes individuelle behov, men ofte i fht. de almene undersøgelser.

Inddragelse og høring

Forslaget har været til høring hos forældrebestyrelser, skolebestyrelser, Ældrerådet og Handicaprådet. Høringssvarene er samlet i vedhæftede bilag. Høringssvarene vedrørende øget forældreinvolvering og digital tidsbooking er markeret med gult.

Økonomi

Udgifter til etablering og support af digitalt tidsbookingsystem afholdes inden for tandplejens driftsbudget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandvaner i hverdagen. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses- og behandlingsforløb. Begge dele til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer. Tandplejen skal i dialogen med forældrene være opmærksom på at udnytte de muligheder for fleksibilitet, som undersøgelses- og behandlingsforløbene samt lovgivning og en digital tidsbooking giver.

Der vil fortsat være et behov for understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde med familierne. Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.

Administrationen vurderer desuden, at forslaget om digital tidsbookning vil lette forældrenes mulighed for at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg med de beskrevne muligheder for fleksibilitet med start i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber.
2. at digital tidsbooking indføres primo 2022.

Supplerende sagsfremstilling til Børne- og Undervisningsudvalgets møde 14. juni 2021:

Overtandlægen og chefkonsulent fra Skoleentret deltager i behandlingen af punktet.

Siden udvalgsmødet 19. april 2021 har overtandlægen afdækket praksis vedr. forældreinvolvering i kommuner i Region Sjælland.

Tabellen viser, at i langt størstedelen af kommunerne har forældrene ansvaret for at bringe deres børn til tandlæge.

Overtandlægen har været i kontakt med en række kommuner for uddybende oplysninger. I eksempelvis Lejre, Slagelse, Køge, Holbæk og Sorø prioriteres forældrenes deltagelse i deres skolebørns tandlægebesøg for at styrke dialogen om barnet og forståelse af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, hvilket forstærkes ved den direkte kontakt med forældrene. Personalet oplever en større forståelse og nysgerrighed på børnenes tandsundhed og hvad der skal til i hjemmet for at forebygge sygdom i mundhulen. Den generelle erfaringer er, at forældrene generelt accepterer involveringen og langt de fleste forældre tager med deres børn til tandlæge uden videre.

I eksempelvis Næstved er forældrene velkomne til at deltage i undersøgelserne, men skoleklasserne køres til rutinemæssige undersøgelse i busser i lighed med den hidtidige praksis i Ringsted Kommune. Information om undersøgelsen og de afledte opmærksomhedspunkter afkrydses i et skema, som skolebørnene tager med hjem til forældrene. Derefter kan forældrene ringe, hvis de har tvivlsspørgsmål til skemaet. Børn med tandsundhedsudfordringer tilbydes efterfølgende flere aftaler hos tandlægen, hvor forældrene er med.  

På tværs af kommunerne tolkes lovgivningen vedrørende indhentning af forældrenes samtykke relativt forskelligt. I nogle kommuner indhentes et generelt samtykke, som udstrækkes til at gælde mange behandlingstrin, i andre kommuner vurderes det som et krav, at der skal indhentes specifikt samtykke til de fleste behandlingstrin.

I Ringsted Kommune er overtandlægens vurdering, at lovens intention er, at der skal indhentes specifikt samtykke til de fleste behandlingstrin. Dette lettes i meget høj grad når forældrene deltager ved undersøgelser. Så kan forældrene let og hurtigt give samtykke til videre behandling, hvilket er et lovkrav. Hvis forældrene ikke deltager, skal de forsøges kontaktet telefonisk mens barnet sidder i tandlægestolen. Ofte skal der aftales en ny tid, hvilket forsinker behandlingsforløbet og skaber pres på ventelister.

Digital tidsbooking: Tandplejen i Holbæk, Slagelse og Lejre kommuner har et digitalt tidsbookingsystem og Faxe kommunale tandpleje har truffet beslutning herom og bestilt et system. Idet tandplejen har pligt til at indkalde alle børn og unge til tandlæge, ses et digitalt bookingsystem udelukkende som et supplement til den nuværende løsning med udsending af tandlægetider i den digitale postkasse, samt henvendelse til tandplejen via telefon. Med afsæt i andre kommuners erfaringer kan der skabes en model, hvor der fortsat bliver udsendt tandlægetider i forældrenes digitale postkasse; men såfremt tiden ikke passer familien kan ændring af tiden foretages enten ved opringning, som nu eller ved at logge ind i tandplejens kalendersystem. De forældre der ikke ønsker at bruge digital booking eller ikke har mulighed for det, kan fortsat ringe til de enkelte klinikker og tale med personalet. Vurderingen er at såfremt forældrene benytter det digitale booking system, vil personalet blive mindre forstyrret og kan i stedet bruge tiden på de børn og unge der er til tandlæge på klinikken. På nuværende tidspunkt bliver personalet afbrudt i deres opgaver med patienterne, når telefonen ringer og tider skal ændres eller bookes.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget om øget forældreinvolvering vil styrke forældrenes viden om deres børns tandsundhed og hvordan familien skaber gode tandplejevaner i hverdagen. Det er i hverdagen hjemme, at de gode tandvaner skabes. Derfor er dialogen med forældrene central. Herudover styrkes forudsætningerne for at skabe effektive undersøgelses-, forebyggelses og behandlingsforløb. Begge dele vil være til gavn for børn og unges tandsundhed og anvendelsen af tandplejens ressourcer med fokus på kerneopgaven. Det er administrationens vurdering, at praksis i andre kommuner generelt understøtter det præsenterede forslag.

Administrationen anbefaler, at forældrene deltager ved deres barns tandlægebesøg med start i forlængelse af at de nuværende COVID19-restriktioner udløber. I forbindelse med den øgede forældreinvolvering bør tandplejen samtidig være opmærksom på løbende at udnytte mulighederne for at indhente forældresamtykke til flere behandlingstrin ad gangen, så forældrene ikke nødvendigvis deltager ved alle besøg. Der vil fortsat være et behov for at understøtte mindre ressourcestærke familier i at benytte tandplejens tilbud, hvilket stiller krav om en fortsat udvikling af det tværfaglige samarbejde om og med familierne.

I forhold til forslaget om digital tidsbooking vurderer administrationen, at forældre, som ikke ønsker at benytte digital tidsbooking, ikke opleve ændringer i serviceniveauet. Digital tidsbooking vil opleves som en serviceforbedring for de forældre, som gennem digital tidsbooking får lettere ved at få tider, der passer ind i familiens planlægning. Desuden vil det indebære en administrativ effektivisering og flere ressourcer kan målrettes kerneydelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller at

1. forældrene deltager ved deres børns tandlægebesøg og at tandplejen samtidig løbende udnytter mulighederne for at indhente forældresamtykke til flere behandlingstri
2. ordningen indføres i forlængelse af, at de nuværende COVID19-restriktioner udløber
3. digital tidsbooking indføres fra primo 2022.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Med denne sag fremlægges en effektevaluering af MiLife som er et nyt tilbud til unge, som har mistet motivation for egen udvikling og skolegang. Evalueringen er foretaget af UngRingsted med sparring fra Skolecentret. Evalueringsrapporten er vedlagt sagen som bilag 1.

Beskrivelse af sagen

Byrådet vedtog i september 2019, at MiLife skulle erstatte den tidligere erhvervsklasse og med start i januar 2020. I forbindelse med fremlæggelse af en midtvejsevaluering af MiLife besluttede Byrådet 24. juni 2020, at der medio 2021 skulle udarbejdes en effektevaluering af projektet.

MiLife konceptet anvendes i dag i flere kommuner landet over bl.a. Næstved, Svendborg, Jammerbugt, Odense m.fl. Evalueringer fra kommunerne viser generelt, at MiLife har en positiv effekt for de unge, der har deltaget i forskellige forløb.

Hvad er MiLife

MiLife er et evidensbaseret læringskoncept, som tager udgangspunkt i personlige og sociale kompetencer. MiLife er baseret på den nyeste forskning, der viser, at den bedste læring sker i forbindelse med højt selvværd, høj involvering, positiv energi, fysiske aktiviteter, støttende relationer samt med indhold og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde.

Målgruppen er kendetegnet ved unge, der har mistet motivationen og drivkraften ift. egen udvikling og viser begyndende tegn på skoletræthed og måske skolevægring, unge, der er uden for fællesskabet og ikke deltager fagligt/socialt eller unge, som har faglige udfordringer, der kan få konsekvenser for fremtidig uddannelse.

I MiLife arbejdes bl.a. med personlige-, sociale- og faglige forløb med henblik på at give de unge kompetencer som kan hjælpe dem videre, men også kropssprog, kommunikation, samarbejde, bevægelse og selvværd er væsentlige elemeter i forløbet.

Der samarbejdes tæt mellem skole, forældre og UngRingsted bl.a. gennem individuelle handleplaner og overleveringsmøder.

Afviklede forløb

UngRingsted har indtil videre afviklet 3 forløb, og er pt. i gang med det 4. forløb. Fælles for dem alle er, at de på hver deres måde alle har været påvirket af covid19. Dette har haft stor betydning for afviklingen af forløbene. Forløbene har været afviklet i en anden form end planlagt og ofte ud fra mere begrænsede muligheder pga. forskellige restriktioner der er blevet indført i forbindelse covid-19.

Forløb 1

Forarbejde og holdopstarten blev gennemført (8 uger), efterværnet (3 uger) blev stærkt reduceret pga. covid-19. Der blev gennemført interviews af de unge, forældre og lærere efter forløb 1, jf. udsagnene i bilag 1.

Forløb 2

MiLife blev ramt af første nedlukning grundet covid19. Selve forløbet blev aflyst, hvorfor forløb 2 heller ikke blev evalueret selvstændigt. UngRingsted valgte at tilbyde ”MiLife Coronastøtte” som et alternativ til det aflyste forløb, hvor de unge blev samlet under corona-venlige vilkår tre gange om ugen med fokus på at støtte de unge i det faglige i perioden med nedlukning.

Forløb 3

I forbindelse med forløb 3 blev der ændret i strukturen for selve afviklingen. Man reducerede i antal uger (fra 11 til 9), og skruede samtidig op for flere intensive forløb. Samtidig har forløb 3 været det forløb der har været mindst påvirket af covid 19.

Forløb 3 er blevet evalueret gennem interviews med de unge og lærerne, jf. udsagnene i bilag 1, og gennem spørgeskemaundersøgelser. Fælles for undersøgelserne er, at de forholder sig positivt til MiLife.

Spørgeskemaundersøgelsen som bestod af 27 spørgsmål til forældre og 34 til de unge, opdelt i 6 overordnede temaer, skulle besvares både før og efter gennemført forløb. Besvarelserne viste, at der var en positiv forventning til forløbet hos både forældre og unge før deltagelse i MiLife. Efter forløbet kan konstateres en endnu større grad af tilfredshed hos både forældre og unge indenfor alle de 6 overordnede temaer i spørgeskemaet, jf. bilag 1. UngRingsted konkluderer ud fra undersøgelserne, at de unge i højere grad lærer at indgå i positive fællesskaber, er i god udvikling med deres sociale- og personlige kompetencer samt har større mod til faglige udfordringer.

Forløb 4

Pga. øget efterspørgsel blandt de unge var det planen, at der skulle have været oprettet to hold. Forløbet har været påvirket af restriktioner og nedlukning pga. covid-19, hvorfor struktur og varighed igen er blevet anderledes end planlagt herunder, at der kun blev oprettet ét hold. Forløb 4 forventes færdigafviklet i uge 20, hvorfor forløbet ikke indgår i evalueringen.

Herudover har UngRingsted udviklet yderligere tilbud til de unge deltagere: 1) MiLife Klub, som er en klub for deltagere og unge der har deltaget i MiLife, hvor de kan mødes i fritiden og hvor de tilbydes fællesskaber, herunder muligheden for at benytte sig af ungdomsskolens øvrige tilbud. 2) MiLife Roadmap, som er en overbygning på det ”normale” MiLife. Et målrettet og intensivt tilbud til de unge der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, hvor en MiLife-koordinator og en SSP-konsulent arbejder med de unge med henblik på at gøre dem uddannelsesparate.

Vurdering af MiLifes effekter efter år 1

I forhold til at opfylde de opstillede formål for MiLife (jf. bilag 1), er det UngRingsteds vurdering, at forløbene har været med til, at de deltagende unge i høj grad har bevaret eller genfundet deres trivsel og motivation ift. deres skolegang og videre uddannelse.

Det bliver bl.a. beskrevet under formål i evalueringen, at MiLife skal ’arbejde forebyggende i forhold til skoletrætte unge, ensomme unge eller unge, der kan eller har udviklet skolevægring’. I de fire første forløb har 41 unge deltaget. Alle er vendt tilbage til deres klasser i folkeskolen efter endt forløb. 10–11 af disse unge havde et stort skolefravær og det er UngRingsteds vurdering, at de fleste af dem led af skolevægring. Disse elever har, med undtagelse af én, deltaget og gennemført et MiLife forløb. 4–5 unge fra denne gruppe har derudover positivt fået ændret deres skolegang efter endt MiLife forløb, hvilket har betydet, at de er påbegyndt en ungdomsuddannelse, eller har fået et større fremmøde end før forløbet.

Det er UngRingsteds vurdering, at arbejdet med de unges mindset, værdier og personlige ståsted har en direkte positiv effekt på skoletrætte unge/unge der har udviklet skolevægring. Dette er også gældende, når de unge skal vælge retning i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Ungringsted ser derfor et stort potentiale i MiLife som et solidt supplement til andre tiltag i kommunen ift. at støtte op omkring unges trivsel og faglige udvikling.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen

Vurdering

I Ringsted Kommune har hele det første år med MiLife har været præget af de særlige omstændigheder covid-19 har medført. Alle 4 gennemførte forløb har i mere eller mindre grad været påvirket af covid-19. Det har vanskeliggjort fuldt ud at vurdere effekterne af MiLife.

De gennemførte interviews med elever og forældre, de gennemførte spørgeskemaundersøgelser og de indsamlede erfaringer som UngRingsted har gjort sig undervejs i forløbene, peger alle på, at de unge der har deltaget i MiLife har fået et stort udbytte ud af deres deltagelse, og at det for flere af dem har haft positiv indvirkning i forhold til skoletræthed/skolevægring. Tallene i forhold til elever med skolevægring/massivt fravær er bemærkelsesværdige, da det typisk er adfærd det er meget vanskelig at ændre.

Det er administrationens vurdering, at der med indførelsen af MiLife er kommet en mulighed for at støtte op om en gruppe af unge, som er udfordret i det almene skolesystem, og som skolerne har meget vanskeligt ved at hjælpe og støtte i tilstrækkeligt omfang.

Administrationen vurder, at det stadig vil være hensigtsmæssigt at følge MiLife-forløbenes effekt på de unges faglige og sociale trivsel på længere sigt, og under forhold der i mindre grad er påvirket af situationen med covid-19. Dette kan undersøges ved udarbejdelse af en ny effektevaluering af MiLife medio 2022.

Indstilling

Direktionen indstiller at;

1. effektevalueringen tages til efterretning.
2. der gennemføres en ny effektevaluering medio 2022.