Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at uforbrugte midler overføres til forebyggelsespuljen i 2022.

Ej til stede: Henrik Kjær

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

x

x

x

x

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede udmøntning af forebyggelsespuljen på møde d. 9 marts 2020. I denne sag forelægges slutrapportering på udmøntningen.

Byrådet fik en status på projekterne på mødet d. 10. maj 2021.

Beskrivelse af sagen

Forebyggelsespuljen 2020-2021 er udmøntet i et større tværgående cykelprojekt ”Vi cykler i Ringsted”.

Herunder er der indsat et skema med et kort overblik over status på de enkelte projekter. Den samlede status kan læses i vedhæftede rapport. Derudover kan det tilføjes, at der på ringsted.dk er en side med informationer om de enkelte delprojekter samt en kortere informationsvideo som også kan ses på kommunens infoskærme. 

Delprojekt

Inkl. økonomi

Formål

Resultat

Er projektet afsluttet?

Planer for videre drift?

Delprojekt 1:

Lån en elcykel af kommunen

 

Budget:

48.000 kr.

Forbrugt:

47.997 kr.

At give borgerene mulighed for at afprøve elcyklen som et alternativ til bilen

 

At flere borgere cykler i fællesskab med andre

 

At flere borgere er trygge ved at cykle

 

69% havde efter lån af elcyklen planer om at anskaffe sig en elcykel. Ved efterfølgende kontakt til 14 borgere, som ønskede kontakt efter 3 måneder, har 43 % af disse købt en elcykel.

 

Siden juni 2021 har borgere, der er tilknyttet et forløb i Sundhed & Træning kunne prøve en elcykel sammen med en sundhedskonsulent i det der kaldes et motionsvejledningsforløb.

Her er 100 % af respondenterne blevet mere trygge ved at cykle. Alle respondenterne har planer om at købe en elcykel og 50 % af respondenterne er nu med i et cykelfællesskab.

Det har også været muligt at benytte elcyklen på MAC og på Bjælken.

Projektet er ikke afsluttet, der er udlånes elcykler til og med november 2021.

 

Videre drift:

Elcyklerne er dækket af en Fri Smart aftale, hvorved vedligehold af cyklerne er dækket til medio 2023.

Centrene dækker selv yderligere omkostninger ved at have elcyklerne i brug.

Forslag til fremtidig brug af elcyklerne fremgår nedenfor i denne sag.

Delprojekt 2: Kortlægning/skiltning af cykelruter i/omkring centrum

 

Budget:

100.000 kr.

Forbrugt:

100.000 kr.

Kortlægning af cykelruter i samarbejde med lokale frivillige og foreninger.

Der er kortlagt seks cykelruter i samarbejde med frivillige. Læs om ruterne nedenfor.

Seks cykelstier er godkendt af SAMU og KMU i december 2020.

De seks ruter er opsat i september 2021.

Projektet er afsluttet.

 

Drift af skilte og cykelruter vil fremadrettet tilfalde Vej- og Ejendomscentret.

 

Delprojekt 3*: Deltagelse i kampagnerne ”Alle kan cykle” og ”Alle børn cykler”, herunder uddannelse af cykelleg-instruktører og inddragelse af forældre.

Uddannelse af cykelleg-instruktører i daginstitutioner og skoler og deltagelse i

børnehavekampagnen ”Vi kan cykle”

Deltagelse i cyklistkampagner er markant højere i 2020 end 2018 og 2019.

Det er for tidligt at undersøge de langsigtede effekter, men de kan understøttes af yderligere centrale initiativer, som f.eks. indgåelse af samarbejde med Cyklistforbundet om kampagnerne igen i de kommende år. Erfaringen fra 2020 er, at kommunen som medafsender af kampagnen har effekt.

Delprojekterne er afsluttet og indsatsen er i dag forankret i SFO- og Dagtilbud

 

Delprojekt 4*: Cykelskole

Projektet er et underprojekt af projektet "uddannelse af cykellegeinstruktører", hvor også forældre

inddrages og undervises i cykelregler for børn.

Delprojekt 5*: Alle børn cykler! – Også i Ringsted

 

Samlet økonomi for delprojekt 3,4 og 5:

Budget:

66.000 kr.

Forbrugt:

25.739 kr.

Projektet skal igennem cykellege gøre børn og unge mere sikre på cyklen, så flere på sigt vælger

cyklen i stedet for bilen.

Delprojekt 6: Cykling for livet og jobparathed

 

Budget:

89.500 kr.

Forbrugt:

89.500 kr.

Formålet er at styrke hverdagscyklingen for borgere, der er tilknyttet Arbejdsmarkedscenter og derigennem styrke deres mentale og fysisk sundhed.

Afventer

Projektet er ikke afsluttet pga. Covid-19.

 

Status for videre drift: Afventer.

 

 

Delprojekt 7: Cykling som integration Lær at cykle

 

Budget:

46.000 kr.

Forbrugt:

46.000 kr.

Gratis cykelkursus til kvindelige borgere med anden etnisk baggrund, som godt kunne tænke sig at lære at cykle eller blive bedre til det

Afventer

Projektet er forsinket pga. Covid-19.

Lær at cykle kurset er startet op i september 2021.

Projektet overgår til drift i Arbejdsmarkedscenter i 2022 .

Delprojekt 8: Rullende Dagpleje

 

Budget:

40.000 kr.

Forbrugt:

40.000 kr.

At give børnene flere oplevelser og et naturligt forhold til at bruge cyklen som transport-middel.

 

Glade børn med mod på cykelture.

Syv dagplejere, der cykler mindst to gange om ugen. Børnene viser glæde, når ladcyklen findes frem. Dagplejerne cykler til skoven, åen, kollegaerne, biblioteket m.m. Det har skabt kontakt mellem dagplejere, der ellers ikke sås.

Børnene cykler på løbecykler og trehjulede hjemme i haven. Der snakkes om trafik og hvor man må cykle.

De cyklende dagplejere er blevet en af grupperne i kommunens Profil dagpleje.

Projektet er afsluttet.

 

Dagplejen vil fremadrettet selv finansiere nye el-ladcykler, når det bliver muligt.

Delprojekt 9: Cykling som transportmiddel for ansatte

 

Budget:

0 kr.

Mere bevægelse i arbejdsdagen for ansatte i Ringsted Kommune.

 

 

I september 2020 deltog 17 arbejdspladser og 140 deltagere tilhørende Ringsted Kommune i ”Vi cykler til arbejde”. I maj 2021 deltog: 20 arbejdspladser og 151 deltagere – så der er opnået 3 flere arbejdspladser og 11 flere deltagere. 

 

Projektet er ikke afsluttet pga. Covid-19.

Status for videre drift: Afventer.

Delprojekt 10: Cykling for ældre

 

Budget:

62.500 kr.

Forbrugt:

62.500 kr.

At udvikle et netværk og/eller en frivillig indsats, der skal understøtte, at borgere over 60 år (primær målgruppe) og borgere over 50 år (sekundær målgruppe) finder ind i et egnet cykelfællesskab og fastholder cyklekompetencer gennem livet.

Der er afholdt to cykelkurser for frivillige i perioden.

Der er udfærdiget en pjece med, hvor det er muligt at være med i et cykelfællesskab.

Der er etableret et cykelfællesskab med ca. 15 nye cyklister, som cykler på almindelig cykel eller elcykel. Gruppen cykler max. 20 km hver gang og tempoet er ca. 16 km/t.

Det har ikke været muligt at måle antallet af nye deltagere i foreningslivets lokale cykelfællesskaber, da deltagermængden pga. Covid-19 har været svingende/faldende de sidste år.

I september 2020 var der kendskab til fem cykelfælleskaber i Ringsted Kommune.

I september 2021 er der kendskab til syv cykelfællesskaber i Ringsted Kommune

87,5 % svarer at cykelfællesskabet er med til at fastholde cykling i længere tid, end hvis de ikke havde cykelfællesskabet.

Boblberg er ikke ønsket brugt blandt de frivillige og foreningerne.

Projektet er ikke afsluttet, cykelfællesskaberne cykler fortsat med tovholder en gang om måneden resten af 2021.

 

Fortsat drift i 2022:

Motionsvejlederen deltager ca. 1 gang pr. måned for at understøtte aktiviteter. Dette finansieres for egne midler.

Delprojekt 11: Cykling på plejecentre

 

Budget:

86.000 kr.

Forbrugt:

86.000 kr.

At give beboerne mulighed for at komme ud i bylivet naturen på cykel.

Cykler er indkøbt

Projektet er ikke afsluttet pga. Covid-19.

Status for videre drift: Afventer.

Flere steder fremgår det, at resultater og planer for den fremtidig drift ”afventer”. Det skyldes, at status er udarbejdet d. 18. november 2021, dvs. inden projektperioden er helt slut. Slutrapporten vil blive ajourført med de sidste elementer på et senere tidpunkt.

Der blev afsat i alt 853.000 kr. til projektet. De resterende 197.000 kr. blev i puljen til senere udmøntning. Projektet ”Vi cykler i Ringsted” har i perioden anvendt i alt 812.486 kr. Dette betyder, at der fra puljen 2020-2021 er yderligere 40.264 kr. i ikke forbrugte midler. I alt er der derfor 237.264 kr. ikke forbrugte midler. Midlerne kan søges overført ved regnskab 2021 til brug for projekterne i udmøntningsplanen for 2022-2023.

Byrådet besluttede på mødet d. 9. marts 2020, at Bycyklerne skulle tænkes ind som et aktiv på tværs af delprojekterne. På møde i Klima- og Miljøudvalget d. 18. juni 2020 blev det besluttet at otte ud af 16 bycykler blev givet til ZBC. De resterende bycykler skulle foræres til projekt ”Vi cykler i Ringsted”. Da det i projektet blev vurderet, at bycyklerne ikke lever op til den standard, som borgere efterspørger, har ZBC efterfølgende fået alle bycyklerne, så de nu har alle 16 bycykler. Bycyklerne benyttes af unge på elevhotellet.

Forslag til fremtidig brug af el-cyklerne fra delprojekt 1:

Da det ikke er muligt at forlænge aftalen af udlån af el-cyklerne via cykelhandleren, er der følgende forslag til brug af el-cyklerne fremadrettet:

A: 3 ud af de 4 el-cykler gives til Værestedet Bjælken. El-cyklerne kan både bruges i socialvejledning, give brugerne mulighed for at afprøve en el-cykel eller blot være transportmiddel i det daglige for brugere og personale. Værestedet Bjælken planlægger selv hvordan el-cyklerne bedst giver mening, og afholder de løbende driftsudgifter der er ved at have el-cykler.

B: 1 ud af de 4 el-cykler vil fortsat være tilknyttet Sundhed- og træning ligesom den har været i projektet hvor borgere har kunnet prøve en el-cykel sammen med en motionsvejleder. Sundhed- og træning dækker selv de løbende driftsudgifter der er ved at have el-cykler.

C: Flere kommunale arbejdspladser ønsker at overtage el-cyklerne til at medarbejderne kan køre på dem i stedet for at tage en bil. Inden el-cyklerne fordeles, skal det undersøges hvilke arbejdspladser der har interesse, samt om det evt. helt kan erstatte en bil. Denne model er ikke endelig afdækket.

Det foreslås, at model A og B vælges, da disse modeller fortsætter det oprindelige formål hvor det primært er borgernes muligheder for at bruge en el-cykel der tilgodeses, samt at de to tilbud selv afholder løbende driftsudgifter.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at projektet har levet op til det formål som blev besluttet, bl.a. ved at flere projekter fortsætter i drift og dermed også er med til at sikre at cykling fortsat tænkes ind som transportmiddel for de målgrupper som er en del af projekterne. Det vurderes, at der er planer, som sikrer at de sidste projekter kommer i gang efter corona-nedlukningen, så de sidste målgrupper også får mulighed for at afprøve cyklingen. 

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  1. at Model A og B for brug af el-cyklerne fremadrettet godkendes.
  2. at orientering om slutstatus på projektet ”Vi cykler i Ringsted tages til efterretning.

Direktionen indstiller til øvrige fagudvalg, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at beredskabsplanen suppleres med action cards for de enkelte indsatser.

Udvalget indstiller, at sundhedsberedskabsplanen forelægges ultimo 2023.

Ej til stede: Henrik Kjær

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet skal godkende en sundhedsberedskabsplan en gang i hver valgperiode jf. Sundhedslovens § 210, Beredskabslovens § 27 og bekendtgørelse nr. 971 af 28. juni 2016 om planlægning af sundhedsberedskabet.

I denne sag fremlægges en opdateret sundhedsberedskabsplanen for Ringsted Kommune til godkendelse. 

Beskrivelse af sagen

Formålet med sundhedsberedskabsplanen er:

  • At sikre, at der er en plan for, hvordan de kommunale forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver kan varetages under større ulykker, uforudsigelige hændelser, ekstremt vejr, katastrofer og pandemier med flere. 
  • At skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation.
  • At sikre, at sundhedsvæsenet hurtigt og fleksibelt kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet samt medvirke til at genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt. 

Sundhedsberedskabsplanen er koordineret med kommunens overordnede beredskabsplan. Den kan aktiveres i sammenhæng med den overordnede beredskabsplan eller selvstændigt. I lighed med den overordnede beredskabsplan er Sundhedsberedskabsplanen suppleret af lokale planer om fx hygiejne og håndtering af smitsomme sygdomme.

Følgende opgaver er omfattet af Sundhedsberedskabsplanen:

  • Modtage, pleje og behandle ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene.
  • Behandling af lettere tilskadekomne som aflastning af sygehusene.
  • Varetage hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme.
  • Plejeopgaver i relation til særlige situationer, fx ekstremt vejr, drikkevandsforurening eller kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare eller eksplosive hændelser (CBRNE-hændelser).
  • Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr.
  • Psykosocial indsats i form af omsorg, krisestøtte og social assistance til tilskadekomne, pårørende, syge og handicappede.
  • Bistå Region Sjælland ved massevaccination.
  • Information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen.
  • Sikre kommunens kritiske funktioner på sundhedsområdet, fx medicin og ernæring til borgere, der får dette via Hjemmeplejen.

Det samlede sundhedsberedskab omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet, præhospital indsats og den primære sundhedstjeneste. Kommunes opgaver er koblet til den primære sundhedstjeneste som hjemmepleje, hjemmesygepleje, sundhedsplejen, plejecentre og øvrige institutioner og botilbud.

Ved større ulykker / hændelser er det Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i Region Sjælland, der koordinerer den samlede indsats og uddelegerer opgaver. AMK har bemyndigelse til, at koordinere Ringsted og øvrige kommuners sundhedsberedskab. Den kommunale sundhedsberedskabsplan kan derudover aktiveres af Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, politiet, Kommunaldirektøren eller centerchefen for Social- og Sundhedscenter. 

Sundhedsberedskabsplanen skal være tilgængelig på kommunens intranet -"Midtpunktet", og derudover er alle relevante ledere forpligtet til at have en papirudgave af planen både på arbejde og hjemme. 

Ændringer siden vedtagelse af Sundhedsberedskabsplan for 2018 - 2021

Sidste Sundhedsberedskabsplan blev godkendt i Byrådet den 11. december 2017. I forbindelse med godkendelsen var det et ønske at planen fremadrettet skulle præsenteres midt i valgperioden fremfor i slutningen af valgperioden. 

Dette er ikke imødekommet grundet COVID-19. Pandemien har i høj grad vist, hvor sundhedsberedskabsplanlægningen har sine svagheder og i perioden fra marts 2020 til nu er der løbende lavet ændringer blandt andet med vedtagelse af epidemiloven og nedsættelser af en ny styrelse - Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Det har været ventet, at der ville komme en opdatering af bekendtgørelse og vejledning om Sundhedsberedskabsplanlægningen i forhold til pandemi, massevaccination, isolation/karantæne og værnemidler, men den er endnu ikke på plads. Derfor er Sundhedsberedskabsplanen udarbejdet med udgangspunkt i samme bekendtgørelse og vejledning, som var gældende ved seneste opdatering. 

Inddragelse og høring

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Sundhedsberedskabsplanen skal sendes til rådgivning og udtalelse i Sundhedsstyrelsen, til høring i Region Sjælland og Midt- og Sydsjællands Brand- og Redning samt til høring i Ringsted Kommunes fem nabokommuner - Sorø, Holbæk, Lejre, Næstved og Faxe. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Sundhedsberedskabsplanen opfylder de lovmæssige forpligtelser.

Det er administrationens vurdering, at Sundhedsberedskabsplanen giver et godt grundlag for, at Ringsted Kommune kan sikre borgerene den bedst mulige indsats i forbindelse med hændelser og ulykker. Blandt andet ved at tilvejebringe en overskuelig beskrivelse af fordeling af roller og opgaver herunder håndtering af konkrete opgaver. 

Det er administrationens forventning, at bekendtgørelse og vejledning for sundhedsberedskabsplanlægning vil blive opdateret i løbet af 2022 særligt i forhold til håndtering af pandemier. Det forventes, at opdateringen vil betyde, at Sundhedsberedskabsplanen skal opdateres igen i slutningen af 2022 eller starten af 2023. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ikke særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Sundhedsberedskabsplanen godkendes

Beslutning

Til efterretning.

Ej til stede: Henrik Kjær

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i marts 2021 besluttet, at ministermålet om værdig sagsbehandling skal resultatmåles via en brugerundersøgelse blandt borgerne i Arbejdsmarkedscentret i uge 47.

Resultatet af brugerundersøgelsen forelægges hermed til orientering.

Beskrivelse af sagen

Ministermålet om værdig sagsbehandling for 2022 er fremsat på bagrund af Beskæftigelsesministerens ambition om, at kommunalbestyrelserne tager stilling til, hvordan både de mennesker, der rammes af coronakrisen og de borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, oplever en modtagelse og indsats i jobcentrene, som er meningsfuld og tilrettelagt efter de behov, den enkelte borger har.

Arbejdsmarkedscentrets fokus på samtaleforløb, hvor borgeren er centrum i egen sag, er blevet implementeret i del løbende samtaleforløb med borgerne i 2021, med hovedvægt på 2. halvår, hvor der igen har været mulighed for fysisk fremmøde på Jobcentret og i Ungeenheden.

Målet er, at borgerne oplever at få en værdig behandling, hvor:

  • De bliver mødt ligeværdigt
  • Borgerens eget perspektiv på sagen inddrages
  • Bliver mødt med en stærk faglighed og fokus på borgerens ressourcer
  • Der opstilles tydelige og realistiske jobmål sammen med borgeren.

I alt 97 borgere har registreret sig fordelt på ydelser i undersøgelsen, og heraf har 85 borgere besvaret hele undersøgelsen. Der er flest kvinder og flest i alderen 40-59 år i besvarelsen.

29,9 pct. af borgerne er på sygedagpenge, mens 24,7 pct. er på A-dagpenge og 12,4 pct. på 'andet', hvilket bl.a. kan være ressourceforløbsydelse eller revalidering. I alt 9,3 pct. er på jobafklaringsydelse, men resten fordeler sig med ganske få personer på andre ydelser. Fordelingen af borgernes svar er som følger:

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ovenfor viser, at over halvdelen at borgerne i høj grad oplever at få en værdig sagsbehandling i Jobcentret på tværs af de udvalgte spørgsmål. Højdespringeren er "ligeværdighed" i samtalerne hvor 94 pct. "i høj grad" og "i nogen grad" oplever ligeværdighed, mens spørgsmålet om "opsætning af jobmål" scorer lavest med samlet 87,1 pct. Det bemærkes også, at kun én eller to har besvaret de 5 spørgsmål med "slet ikke". Se bilag.

Ministermålet om en værdig sagsbehandling er også gældende i 2022, og spørgeskemaundersøgelsen gennemføres derfor igen en uge i efteråret 2022.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at besvarelserne viser, at borgerne i overvejende grad oplever ligeværdighed i mødet med Jobcentret, hvilket giver et godt afsæt for det videre arbejde med ministermålet i 2022. Herunder vil Jobcentret have et særligt fokus på søjle 3 og 5, som har opnået de laveste scores med de højeste andele af svar i kategorien "i mindre grad", på hhv. 8,2 og 9,4 pct.

Det er målet, at især disse områder vil opnå en højere andel af tilfredshed ved målingen i efteråret 2022. 

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særskilte konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Ej til stede: Henrik Kjær