Indledning

Sagsgang: 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag bliver Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om folkeskolernes praktiske udmøntning af differentieret undervisning. Sagen er en opfølgning på udvalgets anmodning den 18. januar 2021 i forbindelse med orienteringen om folkeskolernes arbejde med handleplaner for varieret undervisning.

Beskrivelse af sagen

Ifølge Folkeskolelovens § 18 skal undervisningen tilrettelægges, så den i alle fag lever op til folkeskolens formål samt mål for fag og emner. Valg af undervisnings- og arbejdsformer, konkret indhold, metoder og materialer skal planlægges og varieres, så undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Loven stiller krav om, at det undervisende personale tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt. Det er skolelederens ansvar at sikre, at det sker.

At differentiere undervisningen er en kompleks opgave. Mange forhold er i spil, når man som lærer skal give alle elever de bedste muligheder for at udvikle sig og lære inden for klassen som fællesskab. Et centralt aspekt af differentieringen ligger i skolernes organisering af undervisningen.

Status på folkeskolernes organisering af undervisningen

På alle otte folkeskoler bliver eleverne primært undervist i fag og emner med udgangspunkt i klassen. De dominerende arbejds- og undervisningsformer er klasseundervisning, gruppe- og makkerarbejde. Forskellige typer af to-voksenforløb styrker mulighederne for differentiering af undervisningen. På alle skoler spirer forskellige typer af arbejds- og undervisningsformer knyttet til projektarbejde, stationsarbejde, værkstedsundervisning, intensive læringsforløb med videre.

Forskellige typer af holddelinger både inden for stamklassen og på tværs af klasser og årgange fylder også mere og mere. Holddelingerne muliggøres blandt andet via to-voksenordningerne, brug af understøttende undervisning, fleksibel skemalægning og parallellagt undervisning.

Skolerne arbejder med to-voksenordninger på følgende årgange:

Tallene dækker over fuld to-voksenordning i alle timer på udvalgte årgange til få lektioner med to-voksenordning på andre årgange. På Søholmskolen er der i dansk f.eks. fuld dækning på 3. og 4. årgang, mange timer med to-voksenordning på 0. årgang og færre timer med to-voksenordning på de øvrige årgange. På Dagmarskolen er der fuld dækning på 0. årgang, dækning af en tredjedel af timerne på 1. årgang og færre timer på de øvrige årgange. På Byskovskolen ligger forskellene også indenfor den enkelte årgang, så ressourcerne tildeles strategisk. Generelt bruges to-voksenordningerne til niveaudeling af undervisningen. De bliver brugt til at sikre f.eks. tre lærere til to klasser, hvilket Vigersted Skole, Valdemarskolen og Campusskolen fremhæver. To-voksenforløb bliver også anvendt til at støtte ordblinde elever, trivselsarbejde med mere. På Nordbakke- og Kildeskolen bliver to-voksenordninger fremhævet som et vigtigt værktøj til at sikre både den sociale og faglige inklusion.

Skolerne arbejder med holddannelse som en del af undervisningen i dansk på følgende årgange:

Skolerne arbejder med holddannelse som en del af undervisningen i matematik på følgende årgange:

Holddannelsen sker overvejende med afsæt i pædagogiske overvejelser. Det er overvejelser omkring, hvordan elevernes interesser og behov for fagligt indholdsfokus bedst kan imødekommes. Det er overvejelser omkring elevernes faglige niveau. Hvilken pædagogisk metode, der er mest hensigtsmæssig i det pågældende forløb, for de pågældende elever, fylder også. Her til kommer overvejelser omkring relationer eleverne imellem med mere. På nogen skoler er der derfor også tale om tilvalg af to lærere i samme klasse fremfor at dele klassen op. På enkelte skoler er der for få årgange også delvist tale om holddeling af praktiske grunde.

Differentieret undervisning indgår på forskellig vis i alle skolers virksomhedsstrategier og i handleplanerne for varieret undervisning. Differentiering indgår også som et af de 10 pejlemærker for kvalitet i undervisningen. Pejlemærkerne kan både for ledere og medarbejdere bruges til at skabe fælles retning og fokus i de løbende drøftelser om udvikling af undervisningens kvalitet.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at alle skoler lever op til Folkeskolelovens § 18 om undervisningens tilrettelæggelse og til § 25 a om organisering af holddannelse. Det er også administrationens vurdering, at mulighederne for etablering af to-voksenordninger og holddannelse bliver brugt hensigtsmæssigt med afsæt i praktiske og pædagogiske overvejelser. Der er gode muligheder for at tilrettelægge undervisning, som kan tilpasses elevernes forudsætninger, så der er passende faglige udfordringer og deltagelsesmuligheder for alle.

Det er imidlertid også administrationens vurdering, at en del af implementeringen af to-voksenordninger, og heraf muligheder for holddannelser, først effektueres med forårets fagfordeling og skemalægning. Fordelene ved de dynamiske organiseringsformer kan også kun indfris ved samtidigt fokus på øvrige forhold omkring differentieret undervisning: det trygge læringsmiljø, formulering og opfølgning på læringsmål, tydelig klasseledelse med fokus på hvordan eleven kan mestre opgaven og muligheder for at arbejde differentieret med både indhold og materialer.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres der om udvikling og status for elevfravær på folkeskoler og specialskoler i Ringsted Kommune over en treårig periode.

Beskrivelse af sagen

For at kunne lære noget, er den første og vigtigste præmis, at man er til stede. Derfor er et vigtigt led i løft af det faglige niveau, at fravær mindskes mest muligt. I den forbindelse er der i februar 2020 på skoleledermøde vedtaget nye justerede retningslinjer for registrering af fravær på skolerne, så denne foregår mere ensartet. Der anvendes et digitalt registreringssystem, hvor elevernes fravær registreres i tre kategorier: lovligt fravær, sygdom og ulovligt fravær.

I nedenstående tabel gives der et overblik over landsgennemsnit for den samlede fravær og et overblik over andelen af de forskellige fraværsformer i Ringsted Kommune over de sidste tre år.

En fraværsprocent på 5 % svarer ca. til 10 fraværsdage på et skoleår. Det kommunale fravær ligger nogenlunde stabilt på 6,8 % i Ringsted, mens det gennemsnitlige fravær på landsplan falder fra 5,9 % i 2017/18 til 5,2 % i 2019/20.

Gennemsnitligt ligger Ringsted Kommune altså lidt højere end på landsplan i forhold til det samlede fravær. Værd at bemærke er også, at andelen af elever, der har en fraværsprocent på mere end 10 % er noget højere end på landsplan (i parentes til højre i tabellen). Det tal angiver altså hvor stor en andel af eleverne, der har mere end 10 % fravær på et skoleår (ca. 20 dage), uanset om fraværet skyldes sygdom eller u-/lovligt fravær. Som det fremgår af tabellen ligger andelen i Ringsted Kommune nogenlunde konstant på 17-19 %, mens +10 %-fraværet på landsplan er reduceret fra 14,6 % i 2017/18 til 11,7 % i 2019/20. Man må dog tage forbehold for unøjagtigheder, da skolenedlukninger i foråret kan have ændret den gængse praksis for registrering.

Fig. 1: Overblik, samlet elevfravær, fordeling på fraværsform i % samt andel elever med fravær over 10 %. Tallene i parentes er landsgennemsnit.

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

Den relativt store andel af elever, der har mere end 10 % fravær ligger som nævnt højt i Ringsted Kommune. Tallene underbygger behovet for de målrettede indsatser, som er igangsat. Disse er kørt i stilling i løbet af 2020 og derfor kan effekterne af dem ikke forventes på nuværende tidspunkt, da målingerne følger skoleåret.

De tiltag, der er sat i værk i skolecenterregi og på tværs af sektorer er:

• Standardisering af fraværsregistrering og procedurer med henblik på nedbringelse af fravær på skolerne
• Mellemløsninger – ny organisering på specialområdet, der skal sikre fleksible, dynamiske og målrettede pædagogiske indsatser
• Pædagogisk task force – leverer støtte, hjælp og vejledning lokalt på skolerne
• Tværsektorielle indsatser som:
  • Højskole uden Mure – et projekt, hvor mad og fællesskab skal hjælpe sårbare unge på vej, som ikke søger mod uddannelse eller arbejdsmarked. Meyers Madhus er partner i projektet.
  • MiLife – program for sårbare unge, der har brug for støtte, når det er svært at være i eller at komme i skole
  • Luft til hjernen – praktikforløb til de, der har brug for en mere praksisorienteret undervisning
  • Skolevægringsgruppen – tværprofessionelle indsatser målrettet den enkelte i skolevægring
  • UngeLiv – hjælp til unge, der enten er psykisk sårbare eller har rusmiddelproblemer

Der er i forbindelse med budget 2021 afsat kr.500.000 til indsats mod skoleværgring. Der fremsættes forslag om anvendelse af disse midler til politisk behandling primo 2021.

Nedenstående figur viser fordelingen af fravær i forhold til de tre kategorier, sammenlignet med landsgennemsnit over tre skoleår. Landsgennemsnit er markeret med rød streg.

Fig. 2: Fraværskategorierne sammenlignet med landstal, 2017/18-2019/20

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at der fortsat er grund til at være opmærksom på udviklingen i forhold til fravær, og at der fokuseres på de elever, der har mere fravær end 10 %. Gruppen, der under Den Styrkede Ungeindsats arbejder med børn og unge i skolevægring, har på nuværende tidspunkt kunnet påvise gode resultater. Ligeledes forventes det, at standardisering af fraværsregistrering på skolerne og et større fokus på opsporing og opfølgning samt et styrket tværsektorielt samarbejde om de børn og unge, der har det svært, vil have effekt på længere sigt. Det skal dog understreges, at de problemstillinger, som børn og unge i fx skolevægring eller andre udfordringer kæmper med, er komplekse og vanskelige at løse på den korte bane. Tiltagene i Den Styrkede Ungeindsats er som nævnt etableret og igangsat i løbet af 2020. Der kan derfor ikke forventes, at resultaterne på nuværende tidspunkt allerede viser sig statistisk. Derudover har skolenedlukninger i foråret og situationen i efteråret medvirket til, at statistik på området er svært at sammenligne med andre år.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Udvalget ønsker en sag, der belyser data omkring skolefravær.

Sagen genoptages i april 2021.

Ej til stede: Sadik Topcu

Fraværende:
Sadik Topcu (hjsato)  A

Supplerende sagsfremstilling

I det følgende præsenteres data for skolevægring. Man kategoriserer eleverne i tre grupper i forhold til fravær:

1. Rød: skolen er kørt fast med eleven og har brug for hjælp udefra.
2. Gul: sag med gal udvikling, men endnu ikke kompleks.
3. Grøn: skolen kan selv arbejde videre med eleven.

For alle kategorier gælder, at det er skolen der har ansvaret for eleven og evt. initiativer og tiltag der skal iværksættes i forhold til eleven.

Kategori grøn og gul er elever som skolen som udgangspunkt vurder, at skolen selv i samarbejde med forældre kan hjælpe i forhold til elevens fravær (data er fra september 2020)

Kategori rød er elever, hvor skolen har brug for hjælp udefra (data er fra januar 2021). Her er etableret en kommunal netværksgruppe, hvor skolen kan få understøttelse (fx af psykolog og/eller angstkonsulent). Børne- og undervisningsudvalget godkendte ved udvalgsmødet 22. februar 2021 desuden anvendelsen af 0,5 mio kr afsat i budget 2021 til ansættelse af koordinerende medarbejder, der kan bistå skolerne omkring alle skoleværingssager på et tidligt stadie– samt indgå i direkte samarbejde med forældre og børn om tilbagevenden til skolen.

På kommuneniveau: 22 grøn, 8 gul, 21 rød.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der fortsat er grund til at være opmærksom på udviklingen i elevfravær. I forhold til bekymrende elevfravær er skolevægring en markant del af udfordringen i alle skoledistrikter. Administrationen vurderer, at de allerede igangsatte tiltag samt den forestående ansættelse af en koordinerende medarbejder, der kan bistå skolerne omkring alle skoleværingssager på et tidligt stadie samt indgå i direkte samarbejde med forældre og børn om tilbagevenden til skolen, vil have en meget væsentlig effekt i forhold til at forebygge og mindske skolefravær generelt og skolevægring specifikt. 

Indstilling

Skolepolitiske mål 1. 2. 3. og 5. anbefales godkendt.

Skolepolitisk mål 4.  præciseres inden Økonomiudvalgets behandling med mål for personaleomsætning samt tæt opfølgning på APV.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag træffes der beslutning om udformning af de skolepolitiske mål for folkeskolen 2021-2023. Skolelederne deltager i drøftelsen af punktet under mødet 22. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

På baggrund af dialoger ved Skoleforum 6. januar 2021 og efterfølgende høringssvar fra skolernes bestyrelser samt medarbejdere, repræsenteret ved skolernes LMU, CMU skole og de faglige organisationer, er der udtrykt bred enighed om at fastholde de nuværende skolepolitiske mål. I høringssvarene behandlet på udvalgsmøde 22. februar 2021, gøres dog også opmærksom på, at der bør være et større fokus på at løfte de faglige resultater på mellem- og topniveau. Derfor er målpunkterne under det første mål om elevernes faglige niveau suppleret i forhold til løft af afgangskarakterer.

Derudover er der tilføjet et selvstændigt mål for SFO'en i Ringsted Kommune med baggrund i målene i SFO-strategien, der er behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde 19. oktober 2020. 

Der foreslås således følgende formulering:

Mål for folkeskolen i Ringsted Kommune i 2021-2023.

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Den faglige fremgang vurderes med udgangspunkt i folkeskolens afgangskarakterer, i nationale- og lokale test samt supplerende data på elev- og skoleniveau. Skolerne benytter løbende kvalitative og kvantitative data til at følge op på elevernes læringsudbytte.

Målet for fremgangen er, at de faglige resultater ved folkeskolens afgangsprøver i de bundne prøvefag mindst skal ligge på landsgennemsnit i 2023. 

Fremgangen i forhold til det faglige niveau måles på:

• lokal progression i standpunkts- og prøvekarakterer i alle fag
• mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
• andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
• andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver for dansk og matematik skal reduceres år for år
• de faglige resultater følges gennem tilgængelige data op igennem skoleforløbet, så progression fastholdes fra indskoling over mellemtrin til udskoling

2. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Målet for fremgangen i trivslen er, at alle skoler mindst skal ligge på landsgennemsnit i 2023 ift. den generelle trivsel. 

Fremgangen i forhold til elevernes trivsel måles på: 

• fremgang i den årlige trivselsmåling samt supplerende data på klasse-og elevniveau. Indsatser evalueres løbende
• den generelle elevtrivsel skal i 2023 mindst ligge på landsgennemsnit
• elevfraværet på den enkelte skole ligger under landsgennemsnit i 2023

3. Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes vedvarende.

Målet for fremgangen i forældres tilvalg af folkeskolen er, at 70 % af distriktsbørnene (0. klasse) starter i folkeskolen i 2023.

Fremgangen i tilvalg af folkeskolen måles på:

• en stigende andel forældre vælger folkeskolen år for år
• min. 70 % af distriktsbørnene begynder i en folkeskole i 0. klasse i 2023
• andelen af positive forældretilkendegivelser i BTU 2021 & 2023 øges

4. Det pædagogiske personales arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende inkl. samarbejdet med tværsektorielle samarbejdsparter.

Målet for fremgangen i det styrkede arbejdsmiljø måles på:

• stabilt eller faldende sygefravær og tilfredsstillende APV-resultater

5. Kvaliteten af SFO i Ringsted Kommune styrkes og samarbejdet mellem skole og SFO styrkes vedvarende.

Målet for fremgangen i kvalitet og tilslutning til skolernes SFO måles på:

• alle børn er en del af fællesskaber, som de oplever som meningsfulde 
• børnene oplever en sammenhængende skoledag, hvor SFO'en understøtter deres læring
• andelen af positive forældretilkendegivelser i BTU 2021 & 2023 øges

Målene vedrørende SFO-delen opnås gennem implementering af SFO-strategien i justeret form, som besluttet ved udvalgsmøde 19. oktober 2020.

Inddragelse og høring

Der er inddraget høringssvar fra skolebestyrelser, skolernes LMU, CMU Skole og fra de faglige organisationer. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at der blandt skolens interessenter er bred enighed om, at fastholde de nuværende politiske mål for folkeskolen i bred udstrækning. Dette konkluderes på baggrund af dialoger ved Skoleforum 6. januar 2021, og på baggrund af uddybende høringssvar fra skolebestyrelser, skolernes LMU, CMU-skole og de faglige organisationer, som Børne- og Undervisningsudvalget havde til behandling 22. februar 2021.

Administrationen vurderer, at de foreslåede målsætninger sætter et højt, men realistisk ambitionsniveau for udviklingen af folkeskolerne i Ringsted Kommune i de kommende år. Realisering af målsætningerne vil kræve en fortsættelse af den igangværende strategiske udvikling af hver enkelt folkeskole samt en fortsættelse og videreudvikling af Skolecentrets understøttelse samt det intensiverede samarbejde mellem alle parter på skoleområdet i Ringsted Kommune.

Skolelederne deltager i drøftelsen under dette punkt fra 18:30 - 19:15.

Indstilling

Direktionen indstiller, at ovenstående mål for folkeskolen 2021-2023 godkendes.

Indledning
Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Børne- og Undervisningsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.